På et tidspunkt blev det opfattet meget positivt, at aktive amerikanske soldater bloggede fra fronten og at ex-soldater også bloggede. Det var et alternativ til pressens skildringer og gav plads for langt flere nuancer i skildringen af hverdagen. Visse blogs blev også til en slags PR for indsatsen.
Nu vender det amerikanske militær et ret så kritisk blik mod disse blogs. "Løse tungebånd sænker skibe, sådan var det også under 1. verdenskrig", lyder forklaringen på, at militærblogs scannes for information, der kan afsløre ting, som ikke burde kendt for fjenden.
Bladet Wired, der har historien, fortæller, at flere blogs afgår ved døden, men også, at udviklingen afslører et kultursammenstød mellem de unge soldater og det traditionelle militærsystem.
29.10.06
Politiske rævekager bag EPJ
Tilgiv mig, men igen kommer jeg med alt for mange ord. De, der ikke interesserer sig for sagen om de elektroniske patientjournaler, behøver ikke at læse videre. Men det her handler også om slagsmål mellem ministre og mellem de forskellige sektorer i det offentlige.
Spillet involvere flere konsulenthuse og flere ministerier. Som jeg hører det, synes den nye strategi dog først og fremmest at være udsprunget af hovsa. Ikke af solidt, planlagt forarbejde.
Nu skal der jo skaffes fælles fodslaw om patientjournalerne. De forskellige sygehuses systemer skal naturligvis kunne ”snakke sammen”, og systemerne skal desuden række ud til hele sundhedssektoren. Måske skal der tilmed et helt nyt fælles system til.
Men først skal den nuværende situation evalueres. Hvad var mere nærliggende end, at den nye EPJ-organisation bad det såkaldte EPJ-observatorium, der hidtil har stået for evalueringsarbejdet, klare denne vurdering også? Men nej. Og det på trods af, at EPJ-observatoriet er offentligt finansieret, og at det har et rigtigt godt ry. I stedet vælger den politisk udpegede bestyrelse at anvende Deloitte, der i flere år ikke rigtig har været tæt inde på sygehussektoren.
Hvad har EPJ-observatoriet dog gjort galt? Det vender jeg tilbage til. Heller ikke to andre konsulenthuse, der på det seneste har haft snuden inde på EPJ-området, Devoteam (Fischer & Lorenz) og Rambøll Management får chancen.
”Den nye EPJ-bestyrelse vil have nogen, der ikke har smuds på fingrene,” hører jeg. Altså ubesmittet af forhistorien.
Budbringeren anskudt
Og her er forhistorien. For et år siden kunne EPJ-observatoriet fortælle, at fuld dækning med EPJ sandsynligvis først ville være opnået i 2015, selv om den seneste satte deadline havde lydt på 2006. Som jeg skriver i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business udløste det jo et politisk stormvejr.
Hidtil havde man i indenrigs- og sundhedsministeriet samt på Christiansborg vist været ligeglade med, at stort set hvert amt udviklede sit skræddersyede EPJ-system, og at det naturligvis kostede overmåde dyrt. Men kunne amterne måske have været bedre tjent med at enes om at købe et sæt stangtøj, eller få udviklet et one-size-fits-all (med nogle tilpasninger, dog)?
EPJ-observatoriet blev ikke populær. Skudt som budbringer af dårlige nyheder blev det dog ikke, men lad os se, om observatoriet om et par måneder får fornyet den nødvendige bevilling eller ej.
Alt dette skete altså i det sene efterår 2005, og satte gang i alskens besserwisseri. For eksempel fortalte en it-forsker, at alt blot skulle skrottes, for man kunne have et helt nyt, perfekt fælles system parat om blot to år! Jeg lader lige billedet stå. Et offentligt it-projekt til et par milliarder. Færdigt på to år?
Løkke trak håndbremsen
Så faldt der lidt stilhed over sagen igen, men i marts 2006 gav indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke så pludselig besked om, at nu skulle der gribes ind. Mange opfattede, hvad han sagde, som at nu skulle alt, der var udviklet eller under udvikling skrottes. Afskrives. For nu skulle der faktisk udvikles et nyt system til sygehusene. Et fælles standardsystem.
(Nordjyllands amt, der stod lige foran at sætte sin underskrift på en EPJ-kontrakt med CSC, blev så skræmt, at man – så vidt jeg hører – sendte et brev til ministeriet om, hvorvidt det mon ikke var klogere, at man ventede med underskriften. Jo, svarede ministeriet.)
Det var imidlertid slet ikke Lars Løkke Rasmussens embedsmænd, der var nået til konklusionen om at skrotte alt. Det var it-konsulenthuset Devoteam, som har slæberne ret så godt inde hos det offentlige, der havde udarbejdet en rapport og afleveret den til ministeren (om på eget initiativ eller ej ved jeg ikke). Men Løkke blev glad, for det lignede jo nærmest en vidundermedicin. Faktisk hører jeg, at da ministeren fremlagde SINE planer på Amtsrådsforeningens årsmøde, var der flere passager i hans tale, der havde en forunderlig lighed med passager i konsulenthusets rapport.
Thor til modangreb
Løkke trak altså håndbremsen og varslede skrotning, selv om for eksempel Århus amt allerede havde over 300 millioner kroner ude at svømme i sit system, og hovedstadsområdet var i gang med en milliardinvestering. Ingen af de to steder, var udviklingen endnu afsluttet, men at lukke alt ned, straksafskrive, og vente og vente på et gigantisk nyt offentligt it-projekt.......
Nogen må have fortalt finansministeren, at det kunne være problematisk. Så finansministeriet tyede til et andet konsulenthus, Rambøll Management, som kiggede nærmere på samfundsøkonomien i straksafskrivninger og nyudviklingen. Økonomien var rådden, og risikoen for, at det skulle gå galt, stor.
Tvungen tallerkenvending
Så mon ikke Thor satte tommelskruerne på, for pludselig hørte vi, hvorledes Lars Løkke Rasmussen begyndte at trække i land. Han havde da ikke sagt, at alt skulle skrottes. Bare, at der skulle sikres et fælles EPJ-fundament, hvad det nu end var.
Så var det, at man (regering og regioner) traf beslutning om, at lægge hele ansvaret over i en ny organisation, Den nationale EPJ-organisation. Vedtagelsen skete i juni. I bedste fald ansættes direktøren ved årsskiftet, hvis det nylige stillingsopslag ikke blot repræsenterer en skinmanøvre. Og så skal der specificeres en ny strategi, en ny it-arkitektur, en ny EPJ-platform, hvis altså ikke regering og regioner ender i indbyrdes krig (om mål og midler), inden man er nået så langt. Rygtet går faktisk også på, at den nye direktørs første opgaver faktisk bliver at få sundhedsstyrelsens tre dele (statistik, informatik, afregning) til omsider at finde fodslaw, så indenrigs- og sundhedsministeriet står lidt stærkere.
Adfærdsregulering
I den nye EPJ-organisations bestyrelse findes ingen repræsentation af hverken patientorganisationer eller lægelige organisationer, kun for stat, regioner og kommuner. IT-leverandører er naturligvis heller ikke repræsenteret. Alle steder ligger masser af erfaringer, som man må håbe at den nye bestyrelse også trækker på. Ellers ligger der en risiko for, at det nye EPJ til hele sundhedssektoren ender med at få allerstørst fokus på det rent administrative og regnskabsmæssige. Hele kontrolsiden. EPJ som et middel til for alvor at kræve ændring i adfærden på sygehusene?
Snakken gik i sidste uge på EPJ-observatoriet årlige konference, der er Europas største, og som havde trukket 500 deltagere til. Noget af en præstation for en lille organisation, der består af konsulenthuset Mediq (som blandt andet har læger med ekspertise inden for sundhedsinformatik) samt Aalborg Universitet, der har stillet forskere til rådighed.
Desværre for deltagerne lettede tågen om fremtidens EPJ ikke. 7-8 måneder efter, at Lars Løkke Rasmussen kom med sin bombastiske udmelding står hele EPJ-folket stadig i vadestedet. Den nye EPJ-organisation, der også var på podiet, havde ikke rigtig nye konkrete oplysninger at byde på. Ingen aner for eksempel, om det også skal stå for noget af den kommende softwareudvikling.
Som nævnt kom EPJ-observatoriet trods års godt arbejde til at tilhøre ”det forkerte selskab” efter sin sandfærdige udmelding om forsinket EPJ-dækning.
Eksisterer EPJ-observatoriet næste år? Det ved ingen. Blot er det helt sikkert, at mændene bag alligevel inviterer til endnu et årsmødet, og jeg er helt overbevist om, at konferencen igen tiltrækker interesserede. Som nævnt har observatoriet et godt fagligt ry, men mindst lige så vigtigt er, at det er blevet en slags nav i et stærkt netværk på kryds og tværs af EPJ-interessenter.
Men mon ikke observatoriet mange gange har fortrudt, at de undlod at have uld i mund sidste år. Så taler man jo et sprog, som politikerne forstår, uden at blive sure.
PS: I morgendagens klumme skriver jeg i øvrigt også, at efter hvad der blev fortalt af Løkke plus flere andre på EPJ-observatoriets årsmødet, så er Danmark med den nuværende EPJ-dækning et foregangsland i international sammenhæng. Holder det mon?
27.10.06
Fredags-frikvarter
Ind imellem bliver denne blog alt for seriøs, men her op til weekenden et lille forslag til nogle muntre sekunder, inden du lukker ned for pc'en.
At leve som kat og hund får en hel anden betydning efter dette klip, som jeg har hentet på videotjenesten YouTube - den, som Google netop har givet milliarder for.
Voila og god weekend.
At leve som kat og hund får en hel anden betydning efter dette klip, som jeg har hentet på videotjenesten YouTube - den, som Google netop har givet milliarder for.
Voila og god weekend.
25.10.06
TDC Hot Spot udtænkt af robot eller inkassator?
Måske har jeg bare haft for travlt til at forstå brugen af et TDC Hot Spot her på Hotel Nyborg Strand. Umiddelbart ser systemet, der giver adgang til et trådløst net, nemlig ud til at være udtænkt af robotter til robotter og ikke af mennesker til mennesker.
Jeg købte 100 minutters adgang for 100 kroner. Et skrabekort, og først skulle jeg så lige aflevere en masse oplysninger, altså registrere mig. Derefter kunne jeg koble mig på og fra det trådløse net (ikke via log off til TDC - sådan en funktion lå ikke lige ved hånden, så vidt jeg kunne se).
For lidt siden blev jeg smidt af. INTET VARSEL om, at pengene var ved at være brugt (hvis det var årsagen). Hen til receptionen.
"Jeg vil gerne tanke op på kortet".
"Det kan du ikke her, du skal ringe til TDC", lød svaret.
Ringe til TDC når man har travlt? Nixen Bixen.
Jeg måtte købe et nyt. OG! Igennem hele registreringsprocessen igen. Navn, adresse, tlf.nr. med videre. Det er da helt godnat, eller?
Kære TDC. Fortæl mig, at jeg blot har overset en funktionalitet. Fortæl mig, at I giver et varsel. Fortæl mig, at I kan lede mig hen til en funktion med en automatisk optankning ved brug af Dankortet. Fortæl, fortæl. I tager jer jo ganske godt betalt. Jeg betalte for 100 minutter vel en fjerdedel af, hvad hurtig ADSL koster for en måned, men måske scorer hotellet også på dette.
PS: Men jeg er skam taknemmelig for, at der er trådløs adgang. Man skal jo ikke mange år tilbage, før det var bøvlet at komme på nettet fra et hotel.
Jeg købte 100 minutters adgang for 100 kroner. Et skrabekort, og først skulle jeg så lige aflevere en masse oplysninger, altså registrere mig. Derefter kunne jeg koble mig på og fra det trådløse net (ikke via log off til TDC - sådan en funktion lå ikke lige ved hånden, så vidt jeg kunne se).
For lidt siden blev jeg smidt af. INTET VARSEL om, at pengene var ved at være brugt (hvis det var årsagen). Hen til receptionen.
"Jeg vil gerne tanke op på kortet".
"Det kan du ikke her, du skal ringe til TDC", lød svaret.
Ringe til TDC når man har travlt? Nixen Bixen.
Jeg måtte købe et nyt. OG! Igennem hele registreringsprocessen igen. Navn, adresse, tlf.nr. med videre. Det er da helt godnat, eller?
Kære TDC. Fortæl mig, at jeg blot har overset en funktionalitet. Fortæl mig, at I giver et varsel. Fortæl mig, at I kan lede mig hen til en funktion med en automatisk optankning ved brug af Dankortet. Fortæl, fortæl. I tager jer jo ganske godt betalt. Jeg betalte for 100 minutter vel en fjerdedel af, hvad hurtig ADSL koster for en måned, men måske scorer hotellet også på dette.
PS: Men jeg er skam taknemmelig for, at der er trådløs adgang. Man skal jo ikke mange år tilbage, før det var bøvlet at komme på nettet fra et hotel.
Patienter kan nedlægge veto mod datakig
Et nyt lovforslag, der blev fremlagt i dag, udviser efter min mening en meget afbalanceret holdning til patientdata. Da det jo er rasende let at skubbe til frygten for, at udvedkommende snager i dine og mine data, kunne man have frygtet, at der blev indført så mange sikkerhedsforanstaltninger, at det ville blive til et stor gene for dem, hvis fornemste opgave det er at hjælpe patienterne bedst muligt på den tid, der findes.
Men Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ser hellere, at man forebygger mod misbrug ved forudgående kontrol og efterfølgende kontrol samt straf. Faktisk øges straframmen med det nye forslag til fire måneders fængsel, hvis man har snaget i noget, man ikke har ret til (jeg ved ikke, hvad den er i dag). Han talte på den årlige konference for alle, der arbejder med de elektroniske patientjournaler, arrangeret af EPJ-observatoriet, som har haft til opgave at følge EPJ-udviklingen herhjemme i mange år.
Her er lidt om indholdet af den nye lov. Patienter skal ikke afkræves et samtykke, før læger og andre relevante personer må se deres journal, men de kan nedlægge veto mod datakigget (medmindre for eksempel hensyn til andre patienter eller lignende gør det nødvendigt. Ifølge forslaget får kun læger, sygeplejersker og jordemødre onlineadgang til patientdata. Ikke andre grupper såsom fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter. De skal igennem dem, der har ret til det. Der var dog reaktioner, som sagde, at det slet ikke holdt i dagligdagen.
Og så er der knyttet et krav til onlineadgangen. Man kan ikke bare kigge, hvis man vil. Kun i sammenhæng med en aktuel patientbehandling.
Kontrollen? Den, der logger sig ind, sætter sit ”fingeraftryk”, hvor end den pågældende har kigget. Derfor vil misbrug let kunne afsløres, og der vil garanteret være en mulighed for at bygge en vis lidt automatik ind i vurderingen om, hvorvidt dette patientopslag er o.k.
I øvrigt er det nuværende syn på EPJ for indsnævret, mener ministeren. Data skal også kunne bruges for eksempel af de praktiserende læger og andre, hvor det er relevant. Han ønsker den brede brug, der sikrer sammenhæng i behandlingen – så patienten heller ikke skal aflevere samme data til hudløshed. Og tak for det, længe tiltrængt.
Nu er det så en ny national EPJ-organisation, der skal sikre koordineringen, og man er netop gået på jagt efter en administrerende direktør.
Men Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ser hellere, at man forebygger mod misbrug ved forudgående kontrol og efterfølgende kontrol samt straf. Faktisk øges straframmen med det nye forslag til fire måneders fængsel, hvis man har snaget i noget, man ikke har ret til (jeg ved ikke, hvad den er i dag). Han talte på den årlige konference for alle, der arbejder med de elektroniske patientjournaler, arrangeret af EPJ-observatoriet, som har haft til opgave at følge EPJ-udviklingen herhjemme i mange år.
Her er lidt om indholdet af den nye lov. Patienter skal ikke afkræves et samtykke, før læger og andre relevante personer må se deres journal, men de kan nedlægge veto mod datakigget (medmindre for eksempel hensyn til andre patienter eller lignende gør det nødvendigt. Ifølge forslaget får kun læger, sygeplejersker og jordemødre onlineadgang til patientdata. Ikke andre grupper såsom fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter. De skal igennem dem, der har ret til det. Der var dog reaktioner, som sagde, at det slet ikke holdt i dagligdagen.
Og så er der knyttet et krav til onlineadgangen. Man kan ikke bare kigge, hvis man vil. Kun i sammenhæng med en aktuel patientbehandling.
Kontrollen? Den, der logger sig ind, sætter sit ”fingeraftryk”, hvor end den pågældende har kigget. Derfor vil misbrug let kunne afsløres, og der vil garanteret være en mulighed for at bygge en vis lidt automatik ind i vurderingen om, hvorvidt dette patientopslag er o.k.
I øvrigt er det nuværende syn på EPJ for indsnævret, mener ministeren. Data skal også kunne bruges for eksempel af de praktiserende læger og andre, hvor det er relevant. Han ønsker den brede brug, der sikrer sammenhæng i behandlingen – så patienten heller ikke skal aflevere samme data til hudløshed. Og tak for det, længe tiltrængt.
Nu er det så en ny national EPJ-organisation, der skal sikre koordineringen, og man er netop gået på jagt efter en administrerende direktør.
24.10.06
Advarsel: Sådan ser phishing ud
Jeg har netop fået et eksempel på phishing ind i min mail. Nogen "fisker" efter informationer. De forsøger at lokke mig til at afgive fortrolige oplysninger, som senere kan misbruges til at lænse min konto. Jeg bringer eksemplet, for det er kort og lærerigt, og jeg håber, det kan bidrage til en immuniseringsproces over for sådanne forsøg.
Afsenderen af mailen er: services@ipaypal.com
PayPal er en overmåde populær betalingstjeneste, som især bruges amerikanere imellem (som erstatning for checks oprindelig), men også til betaling for køb på websteder med videre. PayPal ejes af eBay - verdens største e-loppemarked, hvor folk sælger til hinanden. Men læg mærke til "i"et - "ipaypal". Det lille "i" kan overses. Paypals rigtige domæne er paypal.com.
Nu har jeg ikke selv en paypal-konto, men jeg kender da danskere, der har det. At jeg får mailen, skyldes at kriminelle et eller andet sted har opsnappet en af mine mailadresser - den, der slutter på gmail.com. Her følger så overskriften og teksten.
(OBS: Grundet bøvl med koder, har jeg måttet indskrive den selv):
Critical Information Regarding Your Account
Dear PayPal-member,
You have recently updated yor PayPal-account according to our standard security procedures.
Unfortunately the update procedure failed because some of the information you provided was incorrect.
Please take 5-10 minutes out of your online experience and update your personal records.
However, failure to update your records will result in account suspension.
To update your PayPal records clik on the following link: (Den udelader jeg:-. I øvrigt er opstillingen mere formel, men jeg slås med mere kodebøvl)
CITAT SLUT.I mailen trues jeg altså med, at min Paypal-konto lukkes, hvis jeg ikke følger anvisningen. Men tryk aldrig på lænken i en sådan mail. Og gør du alligevel, så aflever aldrig informationer på den webside, lænken fører frem til uanset, hvor officiel den ser ud. Her vil den ligne en officiel PayPal-side.
Får du en mail afsendt fra inordea.dk, eller danskebank1.dk eller pbs-e.dk eller noget lignende, så slet blot mailen. Åbner du mailen, og indeholder den en lignende opfordring - altså noget med, at du af sikkerhedshensyn bliver nødt til at "bekræfte" et eller andet, for ellers slettes din konto, så send straks mailen til den, der forsøges immiteret. Linkadressen kan i øvrigt meget vel se rigtig ud (altså uden et "i" eller andet i domænenavnet), for der er metoder til at forfalske adressen.
Og husk så. EN BANK VIL ALDRIG ANMODE DIG OM AT AFLEVERE INFORMATIONER VIA EN EMAIL.
I øvrigt fatter jeg ikke, hvorfor DR's OBS ikke bruges til advarsler, som den jeg skriver her. På den anden side, bør man jo ikke undres over, at heller ikke OBS reflekterer den moderne tidsalder. Det offentliges it-orientering er ikke særlig dybt funderet.
OBS: Beskyttelse i nye browsere
Phishing hører til i kategorien social engineering. De kriminelle hacker sig ikke ind i folks konto, men manipulerer folk til selv at aflevere information.
Disse angreb er i kraftig stigning, men der arbejdes på softwarefronten med at begrænse "fiskernes" chancer. For eksempel har de nye browsere Internet Explorer 7 (ej på dansk endnu) og Mozilla Firefox 2 (netop frigivet i dag) en antiphishing-funktionalitet. Browseren advarer, hvis man går ind på en webside, der er kendt for at stå bag phishing. Her fortæller Mozilla om antiphishing-værnet.
Har du i øvrigt kendskab til phishingforsøg, skrevet på dansk, så fortæl gerne. Tryk blot på Comments.
Tilføjelse kl. 13.50: Normalt får jeg 3-5 spammails pr. dag på min gmail-konto. I dag er det pludselig 33 (lover bl. andet hjælp til prematur ejakulation, og bistand, hvis min penis er for lille). Og så var der phishing-forsøget. Gad vide, om der er sammenhæng. Jeg vil tro det.
Afsenderen af mailen er: services@ipaypal.com
PayPal er en overmåde populær betalingstjeneste, som især bruges amerikanere imellem (som erstatning for checks oprindelig), men også til betaling for køb på websteder med videre. PayPal ejes af eBay - verdens største e-loppemarked, hvor folk sælger til hinanden. Men læg mærke til "i"et - "ipaypal". Det lille "i" kan overses. Paypals rigtige domæne er paypal.com.
Nu har jeg ikke selv en paypal-konto, men jeg kender da danskere, der har det. At jeg får mailen, skyldes at kriminelle et eller andet sted har opsnappet en af mine mailadresser - den, der slutter på gmail.com. Her følger så overskriften og teksten.
(OBS: Grundet bøvl med koder, har jeg måttet indskrive den selv):
Critical Information Regarding Your Account
Dear PayPal-member,
You have recently updated yor PayPal-account according to our standard security procedures.
Unfortunately the update procedure failed because some of the information you provided was incorrect.
Please take 5-10 minutes out of your online experience and update your personal records.
However, failure to update your records will result in account suspension.
To update your PayPal records clik on the following link: (Den udelader jeg:-. I øvrigt er opstillingen mere formel, men jeg slås med mere kodebøvl)
CITAT SLUT.I mailen trues jeg altså med, at min Paypal-konto lukkes, hvis jeg ikke følger anvisningen. Men tryk aldrig på lænken i en sådan mail. Og gør du alligevel, så aflever aldrig informationer på den webside, lænken fører frem til uanset, hvor officiel den ser ud. Her vil den ligne en officiel PayPal-side.
Får du en mail afsendt fra inordea.dk, eller danskebank1.dk eller pbs-e.dk eller noget lignende, så slet blot mailen. Åbner du mailen, og indeholder den en lignende opfordring - altså noget med, at du af sikkerhedshensyn bliver nødt til at "bekræfte" et eller andet, for ellers slettes din konto, så send straks mailen til den, der forsøges immiteret. Linkadressen kan i øvrigt meget vel se rigtig ud (altså uden et "i" eller andet i domænenavnet), for der er metoder til at forfalske adressen.
Og husk så. EN BANK VIL ALDRIG ANMODE DIG OM AT AFLEVERE INFORMATIONER VIA EN EMAIL.
I øvrigt fatter jeg ikke, hvorfor DR's OBS ikke bruges til advarsler, som den jeg skriver her. På den anden side, bør man jo ikke undres over, at heller ikke OBS reflekterer den moderne tidsalder. Det offentliges it-orientering er ikke særlig dybt funderet.
OBS: Beskyttelse i nye browsere
Phishing hører til i kategorien social engineering. De kriminelle hacker sig ikke ind i folks konto, men manipulerer folk til selv at aflevere information.
Disse angreb er i kraftig stigning, men der arbejdes på softwarefronten med at begrænse "fiskernes" chancer. For eksempel har de nye browsere Internet Explorer 7 (ej på dansk endnu) og Mozilla Firefox 2 (netop frigivet i dag) en antiphishing-funktionalitet. Browseren advarer, hvis man går ind på en webside, der er kendt for at stå bag phishing. Her fortæller Mozilla om antiphishing-værnet.
Har du i øvrigt kendskab til phishingforsøg, skrevet på dansk, så fortæl gerne. Tryk blot på Comments.
Tilføjelse kl. 13.50: Normalt får jeg 3-5 spammails pr. dag på min gmail-konto. I dag er det pludselig 33 (lover bl. andet hjælp til prematur ejakulation, og bistand, hvis min penis er for lille). Og så var der phishing-forsøget. Gad vide, om der er sammenhæng. Jeg vil tro det.
23.10.06
Supermacho'en Ellison på retur?
Hele 40.000 mennesker samles i denne uge til årets Oracle World i San Francisco. Som altid sørges der også for en kæmpefest, og i år er attraktionen Sir Elton John.
Hva'ba? Supermachoen Larry Ellison tænder på Elton Johns romantiske ballader. Det må være Ellisons unge ægteskab med en romanforfatter, der slår igennem. Eller er kundegruppen måske blevet ældre efter både Peoplesoft og Siebel er opslugt? Tidligere har valget af musik i langt højere grad reflekteret tidens smag.
Det faglige indhold? Ellison vil vist igen, igen sikre, at der kommer så meget opmærksomhed om Oracle Fusion som muligt. Produktet er, hvad der kaldes middleware, i samme kategori som IBM's profitable Websphere. Og så skal der peges på alle de andre produkter under Oracle-paraplyen. Og peges fingre af tyske SAP, hvis alt altså er business as usual på Oracle World.
Den danske deltagelse? Der plejer at være en række kunder med plus 3-4 journalister fra danske medier, men jeg hører, at denne gang er Oracle "nøjsom"/sparsommelig. Der er vist kun inviteret én journalist, som så slipper for konkurrenternes ånde i nakken.
Hva'ba? Supermachoen Larry Ellison tænder på Elton Johns romantiske ballader. Det må være Ellisons unge ægteskab med en romanforfatter, der slår igennem. Eller er kundegruppen måske blevet ældre efter både Peoplesoft og Siebel er opslugt? Tidligere har valget af musik i langt højere grad reflekteret tidens smag.
Det faglige indhold? Ellison vil vist igen, igen sikre, at der kommer så meget opmærksomhed om Oracle Fusion som muligt. Produktet er, hvad der kaldes middleware, i samme kategori som IBM's profitable Websphere. Og så skal der peges på alle de andre produkter under Oracle-paraplyen. Og peges fingre af tyske SAP, hvis alt altså er business as usual på Oracle World.
Den danske deltagelse? Der plejer at være en række kunder med plus 3-4 journalister fra danske medier, men jeg hører, at denne gang er Oracle "nøjsom"/sparsommelig. Der er vist kun inviteret én journalist, som så slipper for konkurrenternes ånde i nakken.
22.10.06
Test af backup, browser, antivirus....
Jeg har i årevis sagt, at it blot skal fungere. Jeg har nægtet at "lege med" fremmed software, og nægtet at installere kendt software. Det hele skyldes ønsket om at bruge min egen sparsomme tid så "økonomisk" som muligt, og jeg har ikke nørdens sjæl. Det, man kun skal udføre eller bruge én gang, skal man have proffer til at klare, sagde jeg. Ikke amatører. Derfor skifter jeg heller ikke lydpotte på min bil, men selvfølgelig sætter jeg en ny pære i forlygten.
Hm. Inden for det sidste år er jeg i en vis grad løbet fra mine principper, og det skyldes, at jeg faktisk får noget igen. For eksempel har jeg lige testet online-backup af mine filer, og efter lidt indledende bøvl fungere tjenesten Carbonite så godt, så jeg har gjort brugen permanent. Det skriver jeg om i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Flere veje til superenkel backup".
Jeg, der aldrig har gidet teste en pc, har testet to af de såkaldt ultrabærbare pc'er, og det vil jeg fortælle nærmere om en anden gang (der slet ikke tale om professionel test. Blot daglig brug i en periode). Jeg har lige testet en antivirus, der var ved at skræmme livet ud af mig med alle sine advarsler. Jeg er midt i en fælles test af et enkelt netbaseret projektstyringsværktøj og på forsøgsbasis stikker vi også næsen ud i Googles Writely (tekstbehandling/samarbejdsrum på nettet).
Det har faktisk være befriende at begive sig uden for verdenen, der "bare fungerer". For eksempel lærer man en masse om, hvor godt software kan udvikles, hvis nogen gør sig umage.
PS: Og så må jeg med skam at melde erkende, at jeg først for få dage siden downloadede browseren Mozilla Firefox, selv om jeg jo i lang tid har vist, at den var at foretrække sikkerhedsmæssigt frem for Microsofts Internet Explorer (gennem længere tid også funktionsmæssigt). Fuldstændig smertefri download og drift. Værd at overveje for alle. Microsoft når vist nogenlunde på højde med Firefox funktionalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt med sin Internet Explorer 7 (IE), som kom i sidste uge, men den er endnu ikke på dansk. På sikkerhedsfronten skal man i øvrigt tænke på, at kriminelle først og fremmest går efter Microsofts produkter, da de jo ligger på omkring 95 pct. af verdens pc'er, omend IE-browserandelen "kun" ligger på omring 85 pct.
PPS: Inden de it-professionelle griner for højt af, at it-journalisten først nu har taget Firefox i brug som primær browser, vil jeg lige hviske, at Firefox vist nok har en mindre andel brugere i Danmark end i sammenlignelige lande. Jeg var altså bare "åh, så dansk". Men dertil kommer så også, at meget store dele af det officielle Danmark (plus visse dele af erhvervslivet) bedst taler "Microsofts". Man bliver nødt til at have IE på sin pc til visse websider.
Hm. Inden for det sidste år er jeg i en vis grad løbet fra mine principper, og det skyldes, at jeg faktisk får noget igen. For eksempel har jeg lige testet online-backup af mine filer, og efter lidt indledende bøvl fungere tjenesten Carbonite så godt, så jeg har gjort brugen permanent. Det skriver jeg om i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Flere veje til superenkel backup".
Jeg, der aldrig har gidet teste en pc, har testet to af de såkaldt ultrabærbare pc'er, og det vil jeg fortælle nærmere om en anden gang (der slet ikke tale om professionel test. Blot daglig brug i en periode). Jeg har lige testet en antivirus, der var ved at skræmme livet ud af mig med alle sine advarsler. Jeg er midt i en fælles test af et enkelt netbaseret projektstyringsværktøj og på forsøgsbasis stikker vi også næsen ud i Googles Writely (tekstbehandling/samarbejdsrum på nettet).
Det har faktisk være befriende at begive sig uden for verdenen, der "bare fungerer". For eksempel lærer man en masse om, hvor godt software kan udvikles, hvis nogen gør sig umage.
PS: Og så må jeg med skam at melde erkende, at jeg først for få dage siden downloadede browseren Mozilla Firefox, selv om jeg jo i lang tid har vist, at den var at foretrække sikkerhedsmæssigt frem for Microsofts Internet Explorer (gennem længere tid også funktionsmæssigt). Fuldstændig smertefri download og drift. Værd at overveje for alle. Microsoft når vist nogenlunde på højde med Firefox funktionalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt med sin Internet Explorer 7 (IE), som kom i sidste uge, men den er endnu ikke på dansk. På sikkerhedsfronten skal man i øvrigt tænke på, at kriminelle først og fremmest går efter Microsofts produkter, da de jo ligger på omkring 95 pct. af verdens pc'er, omend IE-browserandelen "kun" ligger på omring 85 pct.
PPS: Inden de it-professionelle griner for højt af, at it-journalisten først nu har taget Firefox i brug som primær browser, vil jeg lige hviske, at Firefox vist nok har en mindre andel brugere i Danmark end i sammenlignelige lande. Jeg var altså bare "åh, så dansk". Men dertil kommer så også, at meget store dele af det officielle Danmark (plus visse dele af erhvervslivet) bedst taler "Microsofts". Man bliver nødt til at have IE på sin pc til visse websider.
20.10.06
Microsoft afviser dansk påstand om fejl i IE 7
Hvor pinligt. Samme dag som Microsoft lancerer Internet Explorer 7, kan det danske sikkerhedsfirma Secunia afsløre, at browseren rummer en sårbarhed, der kan misbruges af hackere. Secunia fik derfor den sikkert ventede verdensberømmelses overalt i de elektroniske nyhedsmedier. Men er berømmelsen fortjent?
Det mener Microsoft ikke. Ifølge nyhedstjenesten Cnet påpeger Microsoft, at problemet, som Secunia peger på, ikke ligger i IE 7, men i Outlook Express. Microsofts browser kan bruges til at affyre angrebet mod Outlook, men det kan enhver anden browser også! Tjek evt. artiklen her.
Gad vide, hvorledes Secunia vil reagere på dette. Hvis Microsoft taler sandt, ligner det danske firmas ageren noget med at spekulere i verdens opmærksomhed for egen vindings skyld uden at have de faglige kompetencer på plads. Hvor pinligt!
Hvem har ret, Secunia?
Tilføjelse kl. 11.30: Secunia har nu svaret. Tjek under Comments.
Det mener Microsoft ikke. Ifølge nyhedstjenesten Cnet påpeger Microsoft, at problemet, som Secunia peger på, ikke ligger i IE 7, men i Outlook Express. Microsofts browser kan bruges til at affyre angrebet mod Outlook, men det kan enhver anden browser også! Tjek evt. artiklen her.
Gad vide, hvorledes Secunia vil reagere på dette. Hvis Microsoft taler sandt, ligner det danske firmas ageren noget med at spekulere i verdens opmærksomhed for egen vindings skyld uden at have de faglige kompetencer på plads. Hvor pinligt!
Hvem har ret, Secunia?
Tilføjelse kl. 11.30: Secunia har nu svaret. Tjek under Comments.
19.10.06
Flere fanges i internet-afhængighed
En ud af otte amerikanere lider af en problematisk afhængighed af internettet. Det viser et undersøgelse, som er foretaget af californiske Stanford University. Ifølge psykiateren Elias Aboujaoude, der står i spidsen for undersøgelsen, findes der endnu kun et lille antal mennesker, der selv søger behandling mod afhængigheden, der på mange måder minder om afhængigheden af stoffer og alkohol, men Aboujaoude pointerer, at tallet er stigende.
Her et lille udsnit fra undersøgelsen:
Her et lille udsnit fra undersøgelsen:
- 13.7 percent (more than one out of eight respondents) found it hard to stay away from the Internet for several days at a time
- 12.4 percent stayed online longer than intended very often or often
- 12.3 percent had seen a need to cut back on Internet use at some point
- 8.7 percent attempted to conceal non-essential Internet use from family, friends and employers
- 8.2 percent used the Internet as a way to escape problems or relieve negative mood
- 5.9 percent felt their relationships suffered as a result of excessive Internet use
Teknologirådet ønsker privatlivstilsyn
Resumé: Staten bør beskyttede almindelige mennesker bedre, når de færdes på nettet, mener Teknologinævnet. For de ved ikke, hvor meget de kan skade sig selv. Alene de elektroniske spor, de efterlader sig om deres færden på nettet, er med til at muliggøre et overvågningssamfund, hvor også arbejdsgivere kan misbruge sporene. Folk er heller ikke klar over, at når det billede ”hvor man danser på bordet til en familiefest” lægges på nettet i dag, så kan det blive brugt mod en om 40 år. Resumé slut. Af artiklen ”Teknologirådet vil have ny privacy-politik” på Computerworld.dk.
Artiklen, der er langt mere nuanceret end mit resumé, bygger på en ny rapport, som udgives af EPTA, der er ”det europæiske netværk for parlamentarisk teknologivurdering”. Teknologirådet her i Danmark er blandt medlemmerne. Er det mon et EU-officielt netværk, et halvofficielt eller pseudoofficielt?
Teknologirådets direktør Lars Klüver giver udtryk for, at opmærksomheden over for datasikkerhed i højere grad bør drejes over mod privatlivs-sikkerhed, også kaldet privacy. Det nuværende Datatilsyn bør have flere penge og øget myndighed, for eksempel til at lukke hjemmesider. Datatilsynet skal i højere grad virke som en privatlivstilsyn. Jo, det siger han altså til Computerworld.
Beskyttelse mod bagvaskelse
Og man kan vel heller ikke have noget imod følgende citat fra Computerworld. ”Love og regler skal nemlig optimeres for at beskytte borgerne mod bagvaskelse på nettet eller mod, at kommende arbejdspladser dataminer (Min tilføjelse: computere leder efter "tilfældige mønstre i spor" og finder frem til nye sammenhænge) sig frem til svar på spørgsmål, som de ikke må stille ved en ansættelsessamtale.”
Men umiddelbart skimmede jeg i rapporten også en hel masse spor fra den professionelle bekymringsindustri på it-sikkerhedsfronten - fra dem, hvoraf nogle tjener til livets oprethold på begrebet "overvågningssamfund".
Bange ældre bestemmer
Googles administrerende direktør Eric Schmith sagde for få dage siden, at tech-industrien må hjælpe dem, der bestemmer, med at blive klogere på internettets rolle i samfundet (Artiklen er her). For politikere og embedsværk hører typisk til en ældre generation, end dem, der færdes hjemmevant på nettet, og derfor også mere modtagelige for skræmmevisioner.
Jeg er selv overbevist om, at de generationer, der er de flittigste brugere af internettet, har en helt anderledes afslappet holdning til privatlivets fred. På et arrangement for omkring 70 bloggere for nylig (Blogforum) talte mange om, at netop den langt større åbenhed, som alle lægger for dagen på nettet (ved at skrive blogs, lægge fotos og videos åbent frem etc.) vil gøre, at ikke en hund vil gø over et billede, hvor man danser på bordet til familiefesten. I hvert fald slet ikke om 40 år.
PS: Dette indlæg bør også ses i en vis sammenhæng med, at videnskabsminister Helge Sander jo har nedlagt Rådet for IT-sikkerhed (der i forvejen var så skammeligt udsultet, at det var tandløst). IT-sikkerhed skal fremover især håndteres af Teknologirådet!
Beslutningen er hjernelam. Af mange årsager, heriblandt det basis-borgergruppe-flip, der også køres i Teknologirådet ("mon ikke vi har gode grunde til at være bange"), og derefter lanceres som SANDHEDEN om familien Danmarks holdning.
Sanders beslutning er faktisk så håbløs, at organisationen for it-ansvarlige i Danmark, Dansk IT, selv har valgt at oprettet et sikkerhedsråd, for at sikre, at der findes ansvarlig kompetence
Sander vil give Teknologirådet penge til at købe kompetence ind, når nødvendigt. Og jo, jeg erindrer tydeligt en af de konsulenter, som Teknologirådet for en del år siden brugte hyppigt, når det gjalt it. Det var en tidligere formand for fagforeningen Prosa. En formand, der på et tidspunkt sagde til sine medlemmer, at de måtte aldrig arbejde på et it-system, der kunne gøre nogen arbejdsløse!!
PPS: For nogle vil dette indlæg være som en rød klud. I er velkommen til at hænge mig til tørre via Comments. Jeg håber, at andre også vil give deres mening til kende.
18.10.06
Lus i Linux-skindpelsen
Jeg lige haft en dyr (tidsmæssig), men også sjov og givende overspringshandling over hos en blogger hos Version2, hvilket er den nye it-satsning fra Ingeniørens mediehus. Overskriften på blogindlægget var "Jo, Linux-kunder ER magtesløse" og bloggeren, den utrættelige meningsmager og databaseekspert Mogens Nørgaard ved nøjagtig, hvilke knapper der skal trykkes på for at få religionskrigen (Open Source kontra Microsoft og de andre) til at eksplodere.
Interessant læsning også for dem, der ikke er i krig. Tjek indlægget her.
Interessant læsning også for dem, der ikke er i krig. Tjek indlægget her.
Går bankerne efter gratis-opkomling?
Hønen eller ægget? Først ser vi splinternye zecco.com, der har danske investeringskroner i ryggen, åbne for gratis aktiehandel i USA. Mediedækningen er flot. Så ser vi giganten Bank of America åbne for lignende tilbud. Og i dag - i Berlingske Business - kan vi så læse om, at også danske Saxo Bank gør det gratis.
Saxo Bank fjerner kurtagen på handler med danske aktier. Det sker efter at både Danske Bank og Nordea har sænket priserne på aktiehandel betydeligt. Og hele tiden har den "gamle" banksektor været under pres fra netbaserede børsmæglerselskaber som Etrade og Nordnet.
Men hvorfor kommer gratistilbudene lige nu? Er det på grund af zecco.com, der udnyttede et hul i markedet og som ifølge egen oplysninger stadig vil være i stand til at tjene masser med penge på rentedifferencen med videre. Er det lige som i aviskrigen, at de gamle går efter at få lukket opkomlingen Nyhedsavisen ved at drukne markedet i lignende tilbud?
Eller er sagen så enkel som, at alle har vist, at man ikke i længden kunne blive ved med at tage en masse penge på handelen i sig selv, når det hele sker elektronisk på sekunder - uberørt af menneskehånd. Så man altså har forberedt sig på situationen, og det blot var et spørgsmål om tid. Eller lægger man blot ekstra på karusellerne for det, man taber på gyngerne?
Men sjovt er det at følge, hvorledes nye forretningsmodeller, der udnytter internettet, sætter de gamle under pres.
PS: Bank of America har som forsætning for gratis-tilbudet, at man har oprettet en konto med 150.000 kroner i banken. Og alle med gratis-tilbudene har et loft over, hvor mange handler man kan gennemføre gratis, således at de flittige day-tradere stadig må til pungen. I øvrigt nøjagtig samme princip, som når Bilka har tilbud til under kostpris på kakaomælk:-)
Saxo Bank fjerner kurtagen på handler med danske aktier. Det sker efter at både Danske Bank og Nordea har sænket priserne på aktiehandel betydeligt. Og hele tiden har den "gamle" banksektor været under pres fra netbaserede børsmæglerselskaber som Etrade og Nordnet.
Men hvorfor kommer gratistilbudene lige nu? Er det på grund af zecco.com, der udnyttede et hul i markedet og som ifølge egen oplysninger stadig vil være i stand til at tjene masser med penge på rentedifferencen med videre. Er det lige som i aviskrigen, at de gamle går efter at få lukket opkomlingen Nyhedsavisen ved at drukne markedet i lignende tilbud?
Eller er sagen så enkel som, at alle har vist, at man ikke i længden kunne blive ved med at tage en masse penge på handelen i sig selv, når det hele sker elektronisk på sekunder - uberørt af menneskehånd. Så man altså har forberedt sig på situationen, og det blot var et spørgsmål om tid. Eller lægger man blot ekstra på karusellerne for det, man taber på gyngerne?
Men sjovt er det at følge, hvorledes nye forretningsmodeller, der udnytter internettet, sætter de gamle under pres.
PS: Bank of America har som forsætning for gratis-tilbudet, at man har oprettet en konto med 150.000 kroner i banken. Og alle med gratis-tilbudene har et loft over, hvor mange handler man kan gennemføre gratis, således at de flittige day-tradere stadig må til pungen. I øvrigt nøjagtig samme princip, som når Bilka har tilbud til under kostpris på kakaomælk:-)
16.10.06
På tide: Trådløse net sikres pr. automatik
En god nyhed til dem med hjemmepc'er og trådløse netværk - dem, der finder det for svært selv sikre nettet mod at uvedkommende bruger det. Sikringen bliver langt enklere.
Faktisk finder 43 procent af netbrugerne det for bøvlet/svært at slå krypteringen af det trådløse net til, oplyser brancheorganisationen Wi-Fi Alliance (Wi-Fi bruges som betegnelse for trådløse lokalnet - herunder dem, der bruges hjemme). Og det vil alliancen gøre noget ved.
Svenske ComputerSweden fortæller, at i november lancerer alliancen en sikkerhedsspecifikation, som kaldes wi-fi protected setup, wps. Når den er kommet i funktion, skal man ikke længere indtaste et væld af tegn et væld af gange for at få slået krypteringen til. Der vil blot være en knap, der kan trykkes på, og så skal man fylde en pin-kode på.
Tænk at det tog så lang tid at blive enige om en enkel løsning.
Wps skal blandt andet indbygges i den kommende version af Microsofts Windows, kaldet Vista. Ifølge avisen er der allerede producenter, som har taget pinkode-sikringen i brug. Jeg er desværre ikke stødt på dem, men mine to trådløse routere er også af ældre fabrikat.
Hvad man risikerer i værste fald, hvis man ikke har sit net sikret? Det, der overgik et par i Korsør, nemlig at politiet beslaglægger deres pc. Det viste sig, at udenlandske pengeafpressere havde koblet sig ind på deres pc via deres ubeskyttede trådløse netværk og benyttede pc'en som afsender af en trussel mod et amerikansk firma. Den type misbrug finder dog sted yderst sjældent!
Igen, som altid. Husk at beskytte din pc med antivirussoftware, der løbende opdateres pr. automatik. Husk at beskytte dig med en firewall (hvis du bruger Windows XP er den indbygget).
Faktisk finder 43 procent af netbrugerne det for bøvlet/svært at slå krypteringen af det trådløse net til, oplyser brancheorganisationen Wi-Fi Alliance (Wi-Fi bruges som betegnelse for trådløse lokalnet - herunder dem, der bruges hjemme). Og det vil alliancen gøre noget ved.
Svenske ComputerSweden fortæller, at i november lancerer alliancen en sikkerhedsspecifikation, som kaldes wi-fi protected setup, wps. Når den er kommet i funktion, skal man ikke længere indtaste et væld af tegn et væld af gange for at få slået krypteringen til. Der vil blot være en knap, der kan trykkes på, og så skal man fylde en pin-kode på.
Tænk at det tog så lang tid at blive enige om en enkel løsning.
Wps skal blandt andet indbygges i den kommende version af Microsofts Windows, kaldet Vista. Ifølge avisen er der allerede producenter, som har taget pinkode-sikringen i brug. Jeg er desværre ikke stødt på dem, men mine to trådløse routere er også af ældre fabrikat.
Hvad man risikerer i værste fald, hvis man ikke har sit net sikret? Det, der overgik et par i Korsør, nemlig at politiet beslaglægger deres pc. Det viste sig, at udenlandske pengeafpressere havde koblet sig ind på deres pc via deres ubeskyttede trådløse netværk og benyttede pc'en som afsender af en trussel mod et amerikansk firma. Den type misbrug finder dog sted yderst sjældent!
Igen, som altid. Husk at beskytte din pc med antivirussoftware, der løbende opdateres pr. automatik. Husk at beskytte dig med en firewall (hvis du bruger Windows XP er den indbygget).
Fransk omsorg for dansk
Forledes mødte jeg en ung franskmand, Alexandre Alapetite, der på trods af blot tre års ophold i Danmark, talte et meget nuanceret og godt dansk. Han har da også sprog som sin revir lige nu, eller rettere sprogteknologi. Han er ved at afslutte et Ph.D.-projekt om anvendelsen af dansk talegenkendelse, og han er tilknyttet Risø. Jeg bad Alexandre Alapetite tage et hurtigt kig på min klumme ”Top-10 killers af dansk”, hvor jeg udnævner den manglende danske satsning på sprogteknologi som skammelig.
Man siger jo, at nogle af de klareste observationer af et land, kommer fra fremmede, så her er nogle af hans reaktioner, fulgt af nogle observationer fra Alexandres kæreste (dansker).
Hvad der følger er imidlertid skrevet uformelt i en mail, ikke med offentliggørelse for øje. Og jeg er meget glad for, at jeg alligevel fik lov til at bringe det her på bloggen. Der er i øvrigt også tale om et ret langt indlæg, så har det danske sprog ikke din interesse, så stop blot her!
Om talegenkendelse (TGK)
TGK vil aldrig være det samme som menneskelig transskribering. Men man skal huske at mennesker også laver nogle fejl TGK ikkelave.
Om det danske sprog
Jeg synes ikke at det danske sprog er specielt svært, hvis man sammenligner det med andre vesteuropæiske sprog. Dansk har en svær fonetik, fordi der er mange vokaler, der er tæt på hinanden (eks: jeg ved ikke; jeg vil ikke); det er et problem for talegenkendelsen, men gør også sproget mindre robust mellem mennesker, der har forskellig accent.
Der er også svært, fordi man sammensætter nogle navneord (eks. toiletrulleholder), så man kan ikke lave nogen udtømmende ordbog, og det er svært at programmere en automatisk stavekontrol.
Men på den anden side er dansk meget let at lære, fordi man bruge så få ord, og der er næsten igen grammatik (f. eks, fransk har mere ind 20 forskellig tider). Det gør at det er lettere at oversætte fra dansk til nogle andre sprog (engelsk, fransk, italiensk, ...) end den anden vej.
For eksempel, prøv at oversætte "I have been working at Risø for 3 years" til dansk. Hvis du kommer med "Jeg har arbejdet på Risø i 3 år", så er det ikke godt nok, fordi man ikke ved om jeg stadigvæk arbejder der eller ej.
Jeg synes at dansk er et talesprog. Det er let at bruge dansk til at snakke, men sværere lige så snart man har lyst til at skrive nogle mere komplekse sætninger. Også, den skrevne dansk litteratur er ikke så gammel. Det ser ud som der ikke har været nogen sprogreformer, som på på Fransk (det franske "Académie française" som blev oprettet i 1635), og der er mange ting på dansk, der har ikke nogle logisk eller kendt forklaring.
Om dansk programmering
Jeg har allerede sagt, at det danske sprog er svært, hvis man har lyst til at lave en automatisk stavekontrol. Det er også svært for grammatikkontrol. For eksempel, synes jeg at Microsoft Word modul til fransk stavekontrol og grammatikkontrol er rigtig god. Den er (desværre for mig), ikke lige så god på dansk. Det er ikke Microsoft, der programmerer de moduler til hver sprog, men Microsoft køber dem hos nogle lokale firmaer.
Om dansk oversættelse
Der er faktisk mange webbaserede programmer, der eksisterer på dansk (f. eks: Google, Google Mail, etc.). Man skal bare huske at sige, at man kan bedre lide dansk, på webbrowserens indstillinger.
Der er også mange programmer, der er på dansk (Windows, Office, Mozilla Firefox, etc.). Det er specielt nemt og hurtig at få en dansk version når det er et Open Source program. Jeg har lige lave en ny computer parat til min kærestes far, og alle programmerne er på dansk (minus Google Earth).
Om dansk i EU
Så vidt jeg ved: Dansk er ikke et officiel EU-sprog. De 3 officielle EU-sprog, når man skriver nogle love, er engelsk, fransk og tysk. Det betyder, at man kan bruge som reference den tyske version af en lov, der er lige så officielt som den franske version.
Dansk er et officielt nationalt sprog, og så længe dansk er et af de officielle sprog Danmark, og så længe Danmark er med i EU, vil dansk blive brugt på EU-plan. Lige nu, er det mange ord og udtryk der kommer fra engelsk til dansk. På nogle andre sprog, som fransk, konstruerer man nogle nye ord når det bliver nødvendigt.
Om den danske kultur
Jeg er overrasket over, hvor mange procent af tiden i fjernsyn og radio er brugt til engelske programmer. Så mange film fra USA, så få fra andre lande. Så mange sange på engelsk, så få på dansk eller på andre sprog. Jeg hører næsten aldrig nogle sange på tysk, fransk, italiensk, spansk, etc. Jo, der er lidt tyrkisk.
I Frankrig, skal radioer spille minimalt 50% på fransk. Alle TV-programmer er på fransk og langt de fleste udenlandske film på TV eller biografen er synkroniserede på fransk.
Når man er på universitet, er næsten igen bøger på dansk. Der er også mange kurser på engelsk. Det er godt for udlændinge, men ikke så godt for danskere. På franske universiteter har jeg aldrig set et kursus eller nogle bøger, der ikke var på fransk (det er måske lidt ekstremt på den anden side).
En stor del af IT-verdenen vil kunne følge med, hvis danskerne er interesserede nok til at have deres software på dansk (specielt let for Open Source software).
Fælles nordisk sprog?
Nu er det måske for sent, men hvis det var det samme sprog i Danmark, Sverige, Norge, ville det være et vigtigt sprog i EU (hvis nu Norge kommer i EU en dag...). På nettet er det nogle projekter der prøver at få et samarbejde mellem norsk, dansk og svensk.
Wikipedia er et af de projekter, jeg kan godt lide på nettet. Jeg har været med i flere år, mest på fransk, men også lidt på dansk. Den danske version af Wikipedia encyklopædi har nu over 50K artikler, hvilket er ret godt.
Desværre, er det mange fra Danmark og Sverige, som jeg kender, der kan bedre lige at arbejde kun på den engelske version. Nu er der nogle små sprog som esperanto, der er større end dansk :-(
Konklusion
Efter min mening, er man alt for fokuseret på USA i Danmark. Det vil være godt at bruge mere tid på den danske kultur og andre lande (EU-lande, men også asiatiske, etc.) på TV, radio, aviser, etc. Der er mere at lave på den front, end på IT-fronten, hvormange ting allerede findes på dansk, og skal være på dansk, hvis der er nok danskere der vil have det. Politikere og journalister som dig kunne hjælpe med det.
CITAT SLUT.
Jeg er enig i Alexandres af hans synspunkter, men mener, at vi ikke må glemme, at Danmark er et lille land og ikke på samme måde som f.eks. Frankrig kan tillade sig udelukkende at fokusere på dansk. Hvis vi vil kunne konkurrere med andre lande, er vi nødt til også at kunne andre sprog.
Derfor synes jeg, at det er en god idé at f.eks. de fleste film i biografen er på deres originalsprog og ikke synkroniserede på dansk. På den anden side er det også et stort fremskridt, at børn nu kan se tegne- og børnefilm med dansk tale. Jeg kan godt huske, hvor upraktisk det var, da jeg var lille og skulle se ”Tom & Jerry” i fjernsynet om fredagen, og min mor var nødt til at læse underteksterne højt! Så på det område, er der da sket fremskridt.
Happy slapping!
Der er dog mange andre områder, hvor jeg mener, man kan – og burde – fokusere mere på det danske sprog. F.eks. ville det være et stort fremskridt at finde flere danske ord for de mange engelske, der invaderer det danske sprog. I den sammenhæng er det positivt, at man har fundet et – mere eller mindre passende - dansk ord for ”happy slapping” - voldsleg. Hvorfor har man ikke gjort det samme med ”hate crimes”? Jeg giver dig ret i, at denne anglonisering af sproget betyder, at de ældre ”står af”. Jeg er overbevist om, at min farmor ikke ved, hvad en hate crime er, men nok ville kunne forstå, hvad et ”hadoverfald” eller lign. er.
I den forbindelse er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med stillingsbetegnelser. Hvorfor skal folk absolut være ”account manager”, når de ligeså godt bare kan være sælger?
Musik
Idéen med at spille en eller anden vis procentdel af dansk musik i radioen, som de gør i Frankrig med fransk musik, synes jeg er rigtig god. Det vil på samme tid fremme det danske sprog og motivere danske kunstnere til måske at favorisere dansk i højere grad, når de skal lave ny musik. Og se blot hvor populær en gruppe som Nephew er. Der er er ikke grund til at tage helt til USA for at lede efter god musik, når vi har den lige her i baghaven.
Lær af andre
Måske er det tid til at skæve lidt mere til andre lande og se, hvad de gør for at bevare deres nationalsprog. Der kan sikkert være mange gode input at hente.
Derudover synes jeg også, at Danmarks Radio har et vist ansvar som public service-kanal til at sørge for, at der sendes danske film og programmer, og så overlade de amerikanske serier mv. til alle de andre kanaler.
Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men der sker lynhurtigt en forvanskning af det danske sprog. Når man ser klip med 80’ernes BZ’ere, som vel ikke talte det pæneste dansk, lyder det nærmest som rigsdansk i forhold til sproget i dag, hvorimod man på f.eks. fransk først hører en egentlig forskel, hvis man går tilbage til anden Verdenskrig.
CITAT SLUT.
Enig eller uenig. Ordet er dit, hvis du vil. Tryk blot på Comments.
Man siger jo, at nogle af de klareste observationer af et land, kommer fra fremmede, så her er nogle af hans reaktioner, fulgt af nogle observationer fra Alexandres kæreste (dansker).
Hvad der følger er imidlertid skrevet uformelt i en mail, ikke med offentliggørelse for øje. Og jeg er meget glad for, at jeg alligevel fik lov til at bringe det her på bloggen. Der er i øvrigt også tale om et ret langt indlæg, så har det danske sprog ikke din interesse, så stop blot her!
Om talegenkendelse (TGK)
TGK vil aldrig være det samme som menneskelig transskribering. Men man skal huske at mennesker også laver nogle fejl TGK ikkelave.
Om det danske sprog
Jeg synes ikke at det danske sprog er specielt svært, hvis man sammenligner det med andre vesteuropæiske sprog. Dansk har en svær fonetik, fordi der er mange vokaler, der er tæt på hinanden (eks: jeg ved ikke; jeg vil ikke); det er et problem for talegenkendelsen, men gør også sproget mindre robust mellem mennesker, der har forskellig accent.
Der er også svært, fordi man sammensætter nogle navneord (eks. toiletrulleholder), så man kan ikke lave nogen udtømmende ordbog, og det er svært at programmere en automatisk stavekontrol.
Men på den anden side er dansk meget let at lære, fordi man bruge så få ord, og der er næsten igen grammatik (f. eks, fransk har mere ind 20 forskellig tider). Det gør at det er lettere at oversætte fra dansk til nogle andre sprog (engelsk, fransk, italiensk, ...) end den anden vej.
For eksempel, prøv at oversætte "I have been working at Risø for 3 years" til dansk. Hvis du kommer med "Jeg har arbejdet på Risø i 3 år", så er det ikke godt nok, fordi man ikke ved om jeg stadigvæk arbejder der eller ej.
Jeg synes at dansk er et talesprog. Det er let at bruge dansk til at snakke, men sværere lige så snart man har lyst til at skrive nogle mere komplekse sætninger. Også, den skrevne dansk litteratur er ikke så gammel. Det ser ud som der ikke har været nogen sprogreformer, som på på Fransk (det franske "Académie française" som blev oprettet i 1635), og der er mange ting på dansk, der har ikke nogle logisk eller kendt forklaring.
Om dansk programmering
Jeg har allerede sagt, at det danske sprog er svært, hvis man har lyst til at lave en automatisk stavekontrol. Det er også svært for grammatikkontrol. For eksempel, synes jeg at Microsoft Word modul til fransk stavekontrol og grammatikkontrol er rigtig god. Den er (desværre for mig), ikke lige så god på dansk. Det er ikke Microsoft, der programmerer de moduler til hver sprog, men Microsoft køber dem hos nogle lokale firmaer.
Om dansk oversættelse
Der er faktisk mange webbaserede programmer, der eksisterer på dansk (f. eks: Google, Google Mail, etc.). Man skal bare huske at sige, at man kan bedre lide dansk, på webbrowserens indstillinger.
Der er også mange programmer, der er på dansk (Windows, Office, Mozilla Firefox, etc.). Det er specielt nemt og hurtig at få en dansk version når det er et Open Source program. Jeg har lige lave en ny computer parat til min kærestes far, og alle programmerne er på dansk (minus Google Earth).
Om dansk i EU
Så vidt jeg ved: Dansk er ikke et officiel EU-sprog. De 3 officielle EU-sprog, når man skriver nogle love, er engelsk, fransk og tysk. Det betyder, at man kan bruge som reference den tyske version af en lov, der er lige så officielt som den franske version.
Dansk er et officielt nationalt sprog, og så længe dansk er et af de officielle sprog Danmark, og så længe Danmark er med i EU, vil dansk blive brugt på EU-plan. Lige nu, er det mange ord og udtryk der kommer fra engelsk til dansk. På nogle andre sprog, som fransk, konstruerer man nogle nye ord når det bliver nødvendigt.
Om den danske kultur
Jeg er overrasket over, hvor mange procent af tiden i fjernsyn og radio er brugt til engelske programmer. Så mange film fra USA, så få fra andre lande. Så mange sange på engelsk, så få på dansk eller på andre sprog. Jeg hører næsten aldrig nogle sange på tysk, fransk, italiensk, spansk, etc. Jo, der er lidt tyrkisk.
I Frankrig, skal radioer spille minimalt 50% på fransk. Alle TV-programmer er på fransk og langt de fleste udenlandske film på TV eller biografen er synkroniserede på fransk.
Når man er på universitet, er næsten igen bøger på dansk. Der er også mange kurser på engelsk. Det er godt for udlændinge, men ikke så godt for danskere. På franske universiteter har jeg aldrig set et kursus eller nogle bøger, der ikke var på fransk (det er måske lidt ekstremt på den anden side).
En stor del af IT-verdenen vil kunne følge med, hvis danskerne er interesserede nok til at have deres software på dansk (specielt let for Open Source software).
Fælles nordisk sprog?
Nu er det måske for sent, men hvis det var det samme sprog i Danmark, Sverige, Norge, ville det være et vigtigt sprog i EU (hvis nu Norge kommer i EU en dag...). På nettet er det nogle projekter der prøver at få et samarbejde mellem norsk, dansk og svensk.
Wikipedia er et af de projekter, jeg kan godt lide på nettet. Jeg har været med i flere år, mest på fransk, men også lidt på dansk. Den danske version af Wikipedia encyklopædi har nu over 50K artikler, hvilket er ret godt.
Desværre, er det mange fra Danmark og Sverige, som jeg kender, der kan bedre lige at arbejde kun på den engelske version. Nu er der nogle små sprog som esperanto, der er større end dansk :-(
Konklusion
Efter min mening, er man alt for fokuseret på USA i Danmark. Det vil være godt at bruge mere tid på den danske kultur og andre lande (EU-lande, men også asiatiske, etc.) på TV, radio, aviser, etc. Der er mere at lave på den front, end på IT-fronten, hvormange ting allerede findes på dansk, og skal være på dansk, hvis der er nok danskere der vil have det. Politikere og journalister som dig kunne hjælpe med det.
CITAT SLUT.
Supplement fra Rikke Skåning
Men jeg har også hørt fra Alexandre Alapetites kæreste, Rikke Skåning, som ligeledes har givet mig lov til at gengive det her på bloggen: Så voila!Jeg er enig i Alexandres af hans synspunkter, men mener, at vi ikke må glemme, at Danmark er et lille land og ikke på samme måde som f.eks. Frankrig kan tillade sig udelukkende at fokusere på dansk. Hvis vi vil kunne konkurrere med andre lande, er vi nødt til også at kunne andre sprog.
Derfor synes jeg, at det er en god idé at f.eks. de fleste film i biografen er på deres originalsprog og ikke synkroniserede på dansk. På den anden side er det også et stort fremskridt, at børn nu kan se tegne- og børnefilm med dansk tale. Jeg kan godt huske, hvor upraktisk det var, da jeg var lille og skulle se ”Tom & Jerry” i fjernsynet om fredagen, og min mor var nødt til at læse underteksterne højt! Så på det område, er der da sket fremskridt.
Happy slapping!
Der er dog mange andre områder, hvor jeg mener, man kan – og burde – fokusere mere på det danske sprog. F.eks. ville det være et stort fremskridt at finde flere danske ord for de mange engelske, der invaderer det danske sprog. I den sammenhæng er det positivt, at man har fundet et – mere eller mindre passende - dansk ord for ”happy slapping” - voldsleg. Hvorfor har man ikke gjort det samme med ”hate crimes”? Jeg giver dig ret i, at denne anglonisering af sproget betyder, at de ældre ”står af”. Jeg er overbevist om, at min farmor ikke ved, hvad en hate crime er, men nok ville kunne forstå, hvad et ”hadoverfald” eller lign. er.
I den forbindelse er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med stillingsbetegnelser. Hvorfor skal folk absolut være ”account manager”, når de ligeså godt bare kan være sælger?
Musik
Idéen med at spille en eller anden vis procentdel af dansk musik i radioen, som de gør i Frankrig med fransk musik, synes jeg er rigtig god. Det vil på samme tid fremme det danske sprog og motivere danske kunstnere til måske at favorisere dansk i højere grad, når de skal lave ny musik. Og se blot hvor populær en gruppe som Nephew er. Der er er ikke grund til at tage helt til USA for at lede efter god musik, når vi har den lige her i baghaven.
Lær af andre
Måske er det tid til at skæve lidt mere til andre lande og se, hvad de gør for at bevare deres nationalsprog. Der kan sikkert være mange gode input at hente.
Derudover synes jeg også, at Danmarks Radio har et vist ansvar som public service-kanal til at sørge for, at der sendes danske film og programmer, og så overlade de amerikanske serier mv. til alle de andre kanaler.
Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men der sker lynhurtigt en forvanskning af det danske sprog. Når man ser klip med 80’ernes BZ’ere, som vel ikke talte det pæneste dansk, lyder det nærmest som rigsdansk i forhold til sproget i dag, hvorimod man på f.eks. fransk først hører en egentlig forskel, hvis man går tilbage til anden Verdenskrig.
CITAT SLUT.
Enig eller uenig. Ordet er dit, hvis du vil. Tryk blot på Comments.
15.10.06
Nul omsorg for dansk i e-verdenen
"Top 10-killers af dansk" er overskriften på morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg fortæller om, hvorledes der - efter min mening - har været en skrigende mangel på rettidig omhu for det danske sprog i den nye verden - den elektroniske - mens den gamle verden, litteratur, film, teater m.v., modtager milliarder af kroner fra politisk hold.
Den syntetiske tale (tekst til tale) kom sent, og kørte som et projekt rettet mod handicappede. Talegenkendelse (tale til tekst) er først kommet nu. At vi overhovedet har fået den skyldes først og fremmest et politisk ønske om at få en nogenlunde simultan tekstning af nyheder på DR-tv og Tv2 til glæde for blandt andre hørehæmmede.
Vi er langt, langt efter de store sprogområder i udviklingen af taleteknologi. Vi er såmænd også langt efter flere lande med små sprogområder. Hvor det gik galt? Den tidligere regering mente, at markedskræfterne ville sikre det danske sprog, og den nuværende er stort set lige så naiv.
Selv i et stort sprogområde som det tyske har politikerne været klar over, at de også må spæde gevaldigt til. Faktum er at firma efter firma med sprogteknologi på programmet er gået rabundus eller tæt på, og derefter opslugt af et andet. Nu, hvor sprogteknologi for alvor er ved at holde sin entre i diverse produkter, er feltet af udbydere småt.
Og jo. Måske er jeg lige lovlig sortseende i min klumme. Det er da fantastisk, at vi omsider har fået talegenkendelse:-). Men vi mangler altså en masse andet. Søgning på det talte ord, oversættelser, lette mobile versioner af syntetisk tale og talegenkendelse et. etc. Det bliver på de mobile enheder, at talefunktionalitet vil give en masse lettelser. Og så til situationer, hvor øjne og hænder er optaget af noget andet-
Den syntetiske tale (tekst til tale) kom sent, og kørte som et projekt rettet mod handicappede. Talegenkendelse (tale til tekst) er først kommet nu. At vi overhovedet har fået den skyldes først og fremmest et politisk ønske om at få en nogenlunde simultan tekstning af nyheder på DR-tv og Tv2 til glæde for blandt andre hørehæmmede.
Vi er langt, langt efter de store sprogområder i udviklingen af taleteknologi. Vi er såmænd også langt efter flere lande med små sprogområder. Hvor det gik galt? Den tidligere regering mente, at markedskræfterne ville sikre det danske sprog, og den nuværende er stort set lige så naiv.
Selv i et stort sprogområde som det tyske har politikerne været klar over, at de også må spæde gevaldigt til. Faktum er at firma efter firma med sprogteknologi på programmet er gået rabundus eller tæt på, og derefter opslugt af et andet. Nu, hvor sprogteknologi for alvor er ved at holde sin entre i diverse produkter, er feltet af udbydere småt.
Og jo. Måske er jeg lige lovlig sortseende i min klumme. Det er da fantastisk, at vi omsider har fået talegenkendelse:-). Men vi mangler altså en masse andet. Søgning på det talte ord, oversættelser, lette mobile versioner af syntetisk tale og talegenkendelse et. etc. Det bliver på de mobile enheder, at talefunktionalitet vil give en masse lettelser. Og så til situationer, hvor øjne og hænder er optaget af noget andet-
Janus Friis uden filter
Den unge milliardær Janus Friis' trang til at prale er omvendt proportional med hans succes, hvilket står i grel modsætning til en flere andre unge it-danskere, der skryder om succes uden at have ret meget at have det i.
Nu har Friis oprettet sin egen blog, og han begrunder det til dels med, at bloggen giver ham en chance for at udtrykke sig uden det skal igennem andres filter. Men først og fremmest skal bloggen være et sted, hvor han kan dele ud af sine erfaringer og indtryk - i tekst og billeder. Desuden regner han med, at der også vil dukke lidt op fra "memory lane".
Hans blog er her. (tak for tip til Morten Lund)
Janus Friis blev for alvor "superstar", da han sammen med sin svenske partner Niklas Zennstrøm solgte Skype (telefoni over internettet m.v.) til auktionsgiganten eBay for knap 16 mia. kroner, og selv om der var investorer inde, blev der en pæn portion til overs til de to stiftere. Han har stadig ansvar for innovation hos Skype, men han og Zennström er også i gang med et nyt eventyr kaldet Venice. Læs om det på hans blog.
Nu har Friis oprettet sin egen blog, og han begrunder det til dels med, at bloggen giver ham en chance for at udtrykke sig uden det skal igennem andres filter. Men først og fremmest skal bloggen være et sted, hvor han kan dele ud af sine erfaringer og indtryk - i tekst og billeder. Desuden regner han med, at der også vil dukke lidt op fra "memory lane".
Hans blog er her. (tak for tip til Morten Lund)
Janus Friis blev for alvor "superstar", da han sammen med sin svenske partner Niklas Zennstrøm solgte Skype (telefoni over internettet m.v.) til auktionsgiganten eBay for knap 16 mia. kroner, og selv om der var investorer inde, blev der en pæn portion til overs til de to stiftere. Han har stadig ansvar for innovation hos Skype, men han og Zennström er også i gang med et nyt eventyr kaldet Venice. Læs om det på hans blog.
13.10.06
Register over medicinering misbrugt
Så kom ulven alligevel. To læger har misbrugt deres adgang til det landsdækkende medicinregister, der fortæller hvilken medicin hvilke læger har udskrevet til hvilke patienter. De to læger beskyldte Superliga-læger med påstande om, at disse udskrev for meget medicin til spillere, og de tyede til registret for at skaffe dokumentation til en journalist.
Nu er de to læger politianmeldt. De efterlod jo nærmest en tilståelse på registret selv, idet de skal logge ind med deres digitale signatur, og de kiggede på patienter, som ikke har givet dem tilladelse til at tjekke deres medicinprofil, hvilket er ulovligt. Det er Dagens Medicin, der skriver om sagen, her.
At jeg indleder med at skrive, at "ulven kom alligevel", skyldes, at jeg før har været efter de journalister, der pustede til frygten for, at læger skulle misbruge adgangen. Undskyld.
Nu er de to læger politianmeldt. De efterlod jo nærmest en tilståelse på registret selv, idet de skal logge ind med deres digitale signatur, og de kiggede på patienter, som ikke har givet dem tilladelse til at tjekke deres medicinprofil, hvilket er ulovligt. Det er Dagens Medicin, der skriver om sagen, her.
At jeg indleder med at skrive, at "ulven kom alligevel", skyldes, at jeg før har været efter de journalister, der pustede til frygten for, at læger skulle misbruge adgangen. Undskyld.
12.10.06
IBM-arbejdsmiljø får ”opkøbte” til at gå
IBM Danmark synes at have problemer med at få integreret ”opkøbte” eksperter. Senest er det mange af landets allerbedste SAP-konsulenter fra opkøbte R5, der er skredet. Yderligere en, der betegnes som en af de allerdygtigste chefer/projektleder nogensinde i R5, siger farvel 1. december, og som jeg hører det, vånder IBM sig.
Da IBM i april 2006 valgte at integrere R5 (selvstændigt selskab under den blå paraply)arbejdede omkring 65 SAP-konsulenter i R5. Jeg hører, at der kun er omkring 20 tilbage, og det næsten udelukkende mindre erfarne. Ud af hele den oprindelige, udvidede R5-ledergruppe er kun direktøren tilbage.
Betydning for IBM? Erfarne SAP-konsulenter er en konsulenttype, som går som varmt brød til dagpriser på op til 10.000 kroner!
R5 kom i hus hos IBM som led i opkøbet af Mærsk Data for et milliardbeløb i 2004. Mærsk, der købte R5 af hedengangne Aston IT Group, lod R5 fortsætte som et selvstændigt selskab, vel i erkendelse af at det meget sociale og uformelle, men også meget effektive arbejdsmiljø nok ikke passede helt til Mærsk-kulturen. IBM havde selv en SAP-afdeling, men bommede sig altså ville at ville integrere R5 i den.
Også PwC-konsulenter går
IBM Danmark havde heller ikke held med sig, da den dyrt opkøbte konsulentside af PricewaterhouseCoopers i 2002 skulle integreres. Så vidt jeg er orienteret er kun omkring en fjerdedel af de knapt 400 veluddannede PwC’er tilbage. Nogle trak sig godt nok allerede inden IBM blev ny arbejdsgiver, og nogle blev fyret ved fusionen, men alligevel.
En ny åreladning er måske på vej. De sidste af de gyldne lænker, som PwC-folkene havde, udløber. Det var løftet om at blive i fire år mod en god kompensation.
Hvad er det IBM gør galt? Jeg hører udsagn om, at man hos IBM ”blot” er et personalenummer, og jeg hører om hårdt pres i forbindelse med meget kortsigtede mål, nemlig kvartalsregnskaber. De, der kom til, var vant til at arbejde mere langsigtet og for at kere sig lidt mere om hinanden i medgang OG modgang.
Men det kan jo også være så enkelt, som at netop de, der af sig selv søger til IBM, søger netop den corporate culture med alle de store muligheder for en internationel karriere, god videreuddannelse, plus et blåt stempel i C.V.'et. Mens de, der søgte ind i PwC tænkte mere på muligheden i at blive partner (medejer) og R5-ansøgerne søgte et sjovt og højt fagligt arbejdsmiljø. Hvad tror du?
Da IBM i april 2006 valgte at integrere R5 (selvstændigt selskab under den blå paraply)arbejdede omkring 65 SAP-konsulenter i R5. Jeg hører, at der kun er omkring 20 tilbage, og det næsten udelukkende mindre erfarne. Ud af hele den oprindelige, udvidede R5-ledergruppe er kun direktøren tilbage.
Betydning for IBM? Erfarne SAP-konsulenter er en konsulenttype, som går som varmt brød til dagpriser på op til 10.000 kroner!
R5 kom i hus hos IBM som led i opkøbet af Mærsk Data for et milliardbeløb i 2004. Mærsk, der købte R5 af hedengangne Aston IT Group, lod R5 fortsætte som et selvstændigt selskab, vel i erkendelse af at det meget sociale og uformelle, men også meget effektive arbejdsmiljø nok ikke passede helt til Mærsk-kulturen. IBM havde selv en SAP-afdeling, men bommede sig altså ville at ville integrere R5 i den.
Også PwC-konsulenter går
IBM Danmark havde heller ikke held med sig, da den dyrt opkøbte konsulentside af PricewaterhouseCoopers i 2002 skulle integreres. Så vidt jeg er orienteret er kun omkring en fjerdedel af de knapt 400 veluddannede PwC’er tilbage. Nogle trak sig godt nok allerede inden IBM blev ny arbejdsgiver, og nogle blev fyret ved fusionen, men alligevel.
En ny åreladning er måske på vej. De sidste af de gyldne lænker, som PwC-folkene havde, udløber. Det var løftet om at blive i fire år mod en god kompensation.
Hvad er det IBM gør galt? Jeg hører udsagn om, at man hos IBM ”blot” er et personalenummer, og jeg hører om hårdt pres i forbindelse med meget kortsigtede mål, nemlig kvartalsregnskaber. De, der kom til, var vant til at arbejde mere langsigtet og for at kere sig lidt mere om hinanden i medgang OG modgang.
Men det kan jo også være så enkelt, som at netop de, der af sig selv søger til IBM, søger netop den corporate culture med alle de store muligheder for en internationel karriere, god videreuddannelse, plus et blåt stempel i C.V.'et. Mens de, der søgte ind i PwC tænkte mere på muligheden i at blive partner (medejer) og R5-ansøgerne søgte et sjovt og højt fagligt arbejdsmiljø. Hvad tror du?
Mange bag lænsede Nordea-konti i Sverige
Omkring tre millioner svenske kroner er stjålet fra netbankkunder hos Nordea i Sverige siden begyndelsen af september. Forbryderne har tilsyneladende kunnet trække på mange "nyttige idioter" - op mod 30 personer er nu i politiets søgelys. En del af disse havde "blot" stillet deres egne bankkonti til rådighed som mellemstation mellem Nordea-kundernes penge og de kriminalle bagmænds bankkonti. De scorede procenter af de overførte beløb.
Nordea har været hårdt ramt, og interessen fra de kriminelles side er jo naturlig. Det er Nordens største bank. Så sent som i går aftes skete der et nyt forsøg fra hackerside på at liste Nordea-kunder til at udlevere adgangskoder m.v. via internettet. For nylig så vi i øvrigt et eksempel på den slags kriminalitet i Danmark, hvor det gik ud over en kunde i Danske Bank og en i Spar Nord.
Du kan læse mere om den svenske sag her og om den danske sag her, hvor jeg også har fortalt mere om de mekanismer, der anvendes af de kriminelle, og om hvordan man værner sig bl. a. ved at have god ajourført antivirusbeskyttelse på sin pc.
Nordea har været hårdt ramt, og interessen fra de kriminelles side er jo naturlig. Det er Nordens største bank. Så sent som i går aftes skete der et nyt forsøg fra hackerside på at liste Nordea-kunder til at udlevere adgangskoder m.v. via internettet. For nylig så vi i øvrigt et eksempel på den slags kriminalitet i Danmark, hvor det gik ud over en kunde i Danske Bank og en i Spar Nord.
Du kan læse mere om den svenske sag her og om den danske sag her, hvor jeg også har fortalt mere om de mekanismer, der anvendes af de kriminelle, og om hvordan man værner sig bl. a. ved at have god ajourført antivirusbeskyttelse på sin pc.
11.10.06
Pc'en forstår kronprins Frederik i dag
Danmark har jo endelig fået software i hus, der gør det muligt for pc'en at ”forstå” det talte ord, eller rettere at omsætte tale til nedskreven tekst. I morgen (torsdag) fejres det ved en ceremoni med kronprins Frederik som deltager i sin egenskab af at være protektor for Ordblinde/Dysleksiforeningen.
Talegenkendelse er en sand gave til ordblinde, så de slipper for at slås med bogstaverne, og deres formuleringsevne adskiller sig jo ikke fra andres. En af de allerbedste journalister, som jeg er løbet ind i under min lange karriere, var faktisk ordblind.
Produktet hedder Dictus, og det koster til privatbrug kr. 937,50.
I øvrigt er talegenkendelse langt fra blot et handicap-redskab. Har du lyst til at diktere dit notat til Microsoft Word eller mail’en til Microsoft Outlook, så voila. En mikrofon (f.eks. i et headset) skal der dog også til. Men træn lige programmet 10-15 minutter først, så det vænnes til at lytte til dig. Og forvent ikke du kan diktere fejlfrit samtidig med, at dine teenageunger skændes, hunden gør og manden spørger, hvor han har lagt sine briller.
Dictus fungerer til hele Microsoft Office 2003-pakken. Har du en ældre pakke, skal der en udskiftning til. Talegenkendelsen naturligvis også en velkommen hjælp til dem, der ikke kan betjene sig via et tastatur – altså også til dem med svære museskader.
Avanceret sprogteknologi fra Philips
Produktet er udviklet af danske Prolog Development Center, der har taget udgangspunkt i avanceret sprogteknologi fra Philips, som desuden har bistået i processen. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har skudt penge i udviklingen, og ministerierne giver faktisk også en støtte til hver Dictus, som sælges til private.
Den første overskrift på projektet hed i øvrigt øjeblikkelig tekstning af nyheder på DR-TV og TV2, og det er vist halvvejs i gang. En anden overskrift er hurtig nedskrivning af alle de mange ord, der siges fra talerstolen i Folketinget. I dag tager det omkring 10 dage, før vi kan læse medlemmernes konstruktive guldkorn samt trivialiteter såsom de konstante indbyrdes æv-bæv-du-er-dum.
Mere om Dictus her. Jeg behøver vel næppe at fortælle, at de store sprogområder længe har haft god talegenkendelse på plads, og visse mindre har også.
PS til Open Source-tilhængere/Microsoft-hadere. Jeg ved ikke, om Dictus også på et tidspunkt kommer til at fungere sammen med Open Office.
Talegenkendelse er en sand gave til ordblinde, så de slipper for at slås med bogstaverne, og deres formuleringsevne adskiller sig jo ikke fra andres. En af de allerbedste journalister, som jeg er løbet ind i under min lange karriere, var faktisk ordblind.
Produktet hedder Dictus, og det koster til privatbrug kr. 937,50.
I øvrigt er talegenkendelse langt fra blot et handicap-redskab. Har du lyst til at diktere dit notat til Microsoft Word eller mail’en til Microsoft Outlook, så voila. En mikrofon (f.eks. i et headset) skal der dog også til. Men træn lige programmet 10-15 minutter først, så det vænnes til at lytte til dig. Og forvent ikke du kan diktere fejlfrit samtidig med, at dine teenageunger skændes, hunden gør og manden spørger, hvor han har lagt sine briller.
Dictus fungerer til hele Microsoft Office 2003-pakken. Har du en ældre pakke, skal der en udskiftning til. Talegenkendelsen naturligvis også en velkommen hjælp til dem, der ikke kan betjene sig via et tastatur – altså også til dem med svære museskader.
Avanceret sprogteknologi fra Philips
Produktet er udviklet af danske Prolog Development Center, der har taget udgangspunkt i avanceret sprogteknologi fra Philips, som desuden har bistået i processen. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har skudt penge i udviklingen, og ministerierne giver faktisk også en støtte til hver Dictus, som sælges til private.
Den første overskrift på projektet hed i øvrigt øjeblikkelig tekstning af nyheder på DR-TV og TV2, og det er vist halvvejs i gang. En anden overskrift er hurtig nedskrivning af alle de mange ord, der siges fra talerstolen i Folketinget. I dag tager det omkring 10 dage, før vi kan læse medlemmernes konstruktive guldkorn samt trivialiteter såsom de konstante indbyrdes æv-bæv-du-er-dum.
Mere om Dictus her. Jeg behøver vel næppe at fortælle, at de store sprogområder længe har haft god talegenkendelse på plads, og visse mindre har også.
PS til Open Source-tilhængere/Microsoft-hadere. Jeg ved ikke, om Dictus også på et tidspunkt kommer til at fungere sammen med Open Office.
10.10.06
Respekt for vendekåben Carly Fiorina
Varedeklaration: Dette er en beretning om at have nosser, uanset køn. Lang, men kortere bør den ikke være.
”Der findes ikke længere noget glasloft,”, sagde Carly Fiorina til mig i sommeren 1999. Det var få timer efter offentliggørelsen af, at hun blev udnævnt til topchef for verdens næststørste it-selskab, Hewlett-Packard (HP). Jeg arbejdede da for IDG News Service i Boston og havde på en telefonkonference for pressen stillet spørgsmålet, som enhver kvindelig topchef afskyer som pest – det om glasloftet. Svaret gik verden rundt.
Senere varslede jeg i en dansk klumme, at Fiorina ville være væk fra posten igen inden for to-tre år, for det har været reglen og ikke undtagelsen, når kvinder bryder igennem glasloftet, altså op i det øverste lag i ledelsespyramiden. Jeg tog fejl. Hun blev først fyret primo 2005.
Padler baglæns
I går udkom hendes længe imødesete selvbiografi ”Tough Choices” - hårde valg - i USA, og holdningen er drejet 180 grader fra udtalelsen hin sommer. Også i myriaden af ledsagende interviews padler hun baglæns.
”Jeg troede, vi var kommet længere. Jeg troede, jeg ville blive vurderet efter spillets regler, men vi er der ikke endnu. Forretninglivet er ikke ”kønsblind” endnu,” lyder det i en slags radiointerview (podcast), foretaget af en journalist ved avisen San Francisco Cronicle.
Til programmet 60 minutes på CBS sagde hun følgende: "I think somehow men understand other men's need for respect differently than they understand it for a woman. I'm disappointed to have to say that, but I think it's undeniably true."
Fiorina klandrer sig selv for at have håndteret alle de indledende spørgsmål om køn dårligt, men hun var blevet så irriteret over, at hele udnævnelsen i medierne blev til noget om køn, ikke erfaring, evner og visioner.
Bitch og bimbo
Igennem sin karriere har Carly Fiorina skiftevis følt sig stemplet som bitch og bimbo. I HP-tiden blev der lavet rygtekampagner om, at hun altid rejste med sin ”make up artist” og sin frisør, hvilket ikke var tilfældet. En lyserødt marmorbadeværelse bygget i forbindelse med hendes kontor, hørte også blandt de giftige rygter.
Når hun blev omtalt var det typisk med superlativer såsom ”flashy”, ”glamorous”, eller diamant-pyntet, og det blev ofte ”oversat” til, at hun bare var en overfladisk marketingtype.
Men kvinden har vist exceptionelle nosser over for mændene i flere tilfælde. Jeg vil fortælle om to:
Hun var på et tidspunkt divisionschef med salgsansvar i telekommunikationsfirmaet Lucent, som lige havde overtaget et firma, Ascend. Det opkøbte firmas salgsdirektør var kendt for at være en mand, der fyldte meget i ethvert rum. En stærk mand med et megastort M. Som drak godt, og som var kendt for at mene, at kvindens rolle ved kundemøder udelukkende var på den underholdende front. Nu skulle hun byde manden og hans sælgere velkommen i flokken og præsentere divisionen.
Forsynet med testikler
Hun bar en habit ved præsentationen. Da den var slut vendte hun ryggen til dem og smed jakken. Da hun vendte sig igen, var det med nogle enorme buler et vist sted i bukserne. Et par af gemalens sammenrullede sokker var placeret strategisk.
"Our balls are as big as anyone's in this room," sagde hun.
Ifølge bogen eksploderede rummet i latter, og Ascend-bossen kvitterede med ”I know when I’m beat”.
Det andet eksempel ramte mig personligt, og det vil jeg fortælle om senere. Men det handler om hendes tid hos AT&T – før hun fik topposten i datterselskabet Lucent. Hun var ny i afdelingen, der tog sig af de store offentlige kunder. Hendes chef David var nærmest en legende for hans tætte kontakter med kunderne og hans territorieafpisning. Han var ikke tilfreds med at få "tildelt" hende i afdelingen.
Tiden kom, hvor hun skulle med til at møde med en meget betydningsfuld kunde. Eller rettere, hvor hun troede det.
På stripklub
Men David beklagede, og sagde at hun ikke kunne deltage. Mødestedet var ikke det rette for hende. Det viste sig, at han havde henlagt mødestedet til et sted, der både fungerede som stripklub og ”pæn” herreklub, lige bortset fra, at stripperne, når de ikke opstrådte på scenen, vimsede rundt i små gennemsigtige baby doll natkjoler. Deres job var at danse på bordene, når mændene spiste frokost.
Fiorina blev frustreret, men besluttede sig efter en stund for alligevel at gå med til mødet, hvilket hun meddelte. Da dagen oprandt, iklædte hun sig den strengeste habit i skabet. Med mappen nærmest som et skjol mødte hun frem. Hun måtte hele vejen forbi stripscenen for at nå ned til herrene i ved frokostbordet.
Mødet skred frem, men så kaldte David på pigerne for at få lidt dans på bordet. Ingen af kunderne talte ham imod. Men en efter en nægtede pigerne at efterkomme kravet om borddans. ”Ikke før den kvinde er væk”, sagde de, hvilket Fiorina var taknemmelig for.
Mødet blev ført igennem og afsluttet. Næste dag stod det klart for alle, hvem der var vinder og hvem der var taber i den sag, skriver hun.
Kollektivt hjernesvind
Og så tilbage til, hvorfor den historie rørte mig. På en forretningsrejse for mange år siden var jeg så dum at følge mændene hen på en stripklub. Jeg var, som så ofte før på en forretningsrejse ene høne i kurven, men hvorfor ikke? Vi havde jo haft det så hyggeligt under middagen, og vi havde meget mere at snakke om.
Fra sekundet mændene trådte ind af døren til stripklubben, blev de som zoombier. De søgte hen mod baren, hvor kvinderne gnubbede sig op af de dertil indrettede rør mellem loft og bar. Rejsekammeraterne blev blanke i øjnene og fik et ejendommeligt ubegavet udtryk i ansigterne. Det nederste hoved havde overtaget kontrollen hos alle disse mænd, som jeg ellers kendte som ret så intelligente.
Ingen ænsede, da jeg gik. For mig var det forbandet ydmygende, for andre måske ikke. Men også derfor har jeg fuld respekt for Carly Fiorina. At hun turde tage chancen!
Hele historien om, hvorfor hun blev fyret, og om det nuværende drama, der tager udgangspunkt i HP's bestyrelseslokale, tager andre medier sig grundigt af, og jeg har allerede skrevet næsten utilgiveligt langt.
Kvindernes chance
Men hvad mener Fiorina i dag om kvindernes i erhvervslivet? Der skal simpelthen flere kvinder til på vigtige poster, mener hun. Fiorina konstatere dog også, at da hun forsvandt fra HP, valgte flere kvinder også at forsvinde.
Så lad mig afslutte med et citat af USA’s tidligere udenrigsminister, Madeleine Allbright.
Mon der er reserveret et hjørne til mig på grund af spørgsmålet om glasloftet?
Gad i øvrigt vide, hvilket sted der findes for mænd, som modarbejder kvinder, bevidst eller ubevist. Det må være stort:-)
”Der findes ikke længere noget glasloft,”, sagde Carly Fiorina til mig i sommeren 1999. Det var få timer efter offentliggørelsen af, at hun blev udnævnt til topchef for verdens næststørste it-selskab, Hewlett-Packard (HP). Jeg arbejdede da for IDG News Service i Boston og havde på en telefonkonference for pressen stillet spørgsmålet, som enhver kvindelig topchef afskyer som pest – det om glasloftet. Svaret gik verden rundt.
Senere varslede jeg i en dansk klumme, at Fiorina ville være væk fra posten igen inden for to-tre år, for det har været reglen og ikke undtagelsen, når kvinder bryder igennem glasloftet, altså op i det øverste lag i ledelsespyramiden. Jeg tog fejl. Hun blev først fyret primo 2005.
Padler baglæns
I går udkom hendes længe imødesete selvbiografi ”Tough Choices” - hårde valg - i USA, og holdningen er drejet 180 grader fra udtalelsen hin sommer. Også i myriaden af ledsagende interviews padler hun baglæns.
”Jeg troede, vi var kommet længere. Jeg troede, jeg ville blive vurderet efter spillets regler, men vi er der ikke endnu. Forretninglivet er ikke ”kønsblind” endnu,” lyder det i en slags radiointerview (podcast), foretaget af en journalist ved avisen San Francisco Cronicle.
Til programmet 60 minutes på CBS sagde hun følgende: "I think somehow men understand other men's need for respect differently than they understand it for a woman. I'm disappointed to have to say that, but I think it's undeniably true."
Fiorina klandrer sig selv for at have håndteret alle de indledende spørgsmål om køn dårligt, men hun var blevet så irriteret over, at hele udnævnelsen i medierne blev til noget om køn, ikke erfaring, evner og visioner.
Bitch og bimbo
Igennem sin karriere har Carly Fiorina skiftevis følt sig stemplet som bitch og bimbo. I HP-tiden blev der lavet rygtekampagner om, at hun altid rejste med sin ”make up artist” og sin frisør, hvilket ikke var tilfældet. En lyserødt marmorbadeværelse bygget i forbindelse med hendes kontor, hørte også blandt de giftige rygter.
Når hun blev omtalt var det typisk med superlativer såsom ”flashy”, ”glamorous”, eller diamant-pyntet, og det blev ofte ”oversat” til, at hun bare var en overfladisk marketingtype.
Men kvinden har vist exceptionelle nosser over for mændene i flere tilfælde. Jeg vil fortælle om to:
Hun var på et tidspunkt divisionschef med salgsansvar i telekommunikationsfirmaet Lucent, som lige havde overtaget et firma, Ascend. Det opkøbte firmas salgsdirektør var kendt for at være en mand, der fyldte meget i ethvert rum. En stærk mand med et megastort M. Som drak godt, og som var kendt for at mene, at kvindens rolle ved kundemøder udelukkende var på den underholdende front. Nu skulle hun byde manden og hans sælgere velkommen i flokken og præsentere divisionen.
Forsynet med testikler
Hun bar en habit ved præsentationen. Da den var slut vendte hun ryggen til dem og smed jakken. Da hun vendte sig igen, var det med nogle enorme buler et vist sted i bukserne. Et par af gemalens sammenrullede sokker var placeret strategisk.
"Our balls are as big as anyone's in this room," sagde hun.
Ifølge bogen eksploderede rummet i latter, og Ascend-bossen kvitterede med ”I know when I’m beat”.
Det andet eksempel ramte mig personligt, og det vil jeg fortælle om senere. Men det handler om hendes tid hos AT&T – før hun fik topposten i datterselskabet Lucent. Hun var ny i afdelingen, der tog sig af de store offentlige kunder. Hendes chef David var nærmest en legende for hans tætte kontakter med kunderne og hans territorieafpisning. Han var ikke tilfreds med at få "tildelt" hende i afdelingen.
Tiden kom, hvor hun skulle med til at møde med en meget betydningsfuld kunde. Eller rettere, hvor hun troede det.
På stripklub
Men David beklagede, og sagde at hun ikke kunne deltage. Mødestedet var ikke det rette for hende. Det viste sig, at han havde henlagt mødestedet til et sted, der både fungerede som stripklub og ”pæn” herreklub, lige bortset fra, at stripperne, når de ikke opstrådte på scenen, vimsede rundt i små gennemsigtige baby doll natkjoler. Deres job var at danse på bordene, når mændene spiste frokost.
Fiorina blev frustreret, men besluttede sig efter en stund for alligevel at gå med til mødet, hvilket hun meddelte. Da dagen oprandt, iklædte hun sig den strengeste habit i skabet. Med mappen nærmest som et skjol mødte hun frem. Hun måtte hele vejen forbi stripscenen for at nå ned til herrene i ved frokostbordet.
Mødet skred frem, men så kaldte David på pigerne for at få lidt dans på bordet. Ingen af kunderne talte ham imod. Men en efter en nægtede pigerne at efterkomme kravet om borddans. ”Ikke før den kvinde er væk”, sagde de, hvilket Fiorina var taknemmelig for.
Mødet blev ført igennem og afsluttet. Næste dag stod det klart for alle, hvem der var vinder og hvem der var taber i den sag, skriver hun.
Kollektivt hjernesvind
Og så tilbage til, hvorfor den historie rørte mig. På en forretningsrejse for mange år siden var jeg så dum at følge mændene hen på en stripklub. Jeg var, som så ofte før på en forretningsrejse ene høne i kurven, men hvorfor ikke? Vi havde jo haft det så hyggeligt under middagen, og vi havde meget mere at snakke om.
Fra sekundet mændene trådte ind af døren til stripklubben, blev de som zoombier. De søgte hen mod baren, hvor kvinderne gnubbede sig op af de dertil indrettede rør mellem loft og bar. Rejsekammeraterne blev blanke i øjnene og fik et ejendommeligt ubegavet udtryk i ansigterne. Det nederste hoved havde overtaget kontrollen hos alle disse mænd, som jeg ellers kendte som ret så intelligente.
Ingen ænsede, da jeg gik. For mig var det forbandet ydmygende, for andre måske ikke. Men også derfor har jeg fuld respekt for Carly Fiorina. At hun turde tage chancen!
Hele historien om, hvorfor hun blev fyret, og om det nuværende drama, der tager udgangspunkt i HP's bestyrelseslokale, tager andre medier sig grundigt af, og jeg har allerede skrevet næsten utilgiveligt langt.
Kvindernes chance
Men hvad mener Fiorina i dag om kvindernes i erhvervslivet? Der skal simpelthen flere kvinder til på vigtige poster, mener hun. Fiorina konstatere dog også, at da hun forsvandt fra HP, valgte flere kvinder også at forsvinde.
Så lad mig afslutte med et citat af USA’s tidligere udenrigsminister, Madeleine Allbright.
”Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper andre kvinder”.
Mon der er reserveret et hjørne til mig på grund af spørgsmålet om glasloftet?
Gad i øvrigt vide, hvilket sted der findes for mænd, som modarbejder kvinder, bevidst eller ubevist. Det må være stort:-)
9.10.06
Ementor bløder SAP-konsulenter
Ementor, der siden februar har været ejet af finansmanden Ib Kunøe, har måttet vinke farvel til grueligt mange SAP-konsulenter.
På sine højde havde Ementor i Danmark op mod 100 konsulenter med speciale i virksomhedspakken fra tyske SAP, som bruges af de fleste af Danmarks største virksomheder og som udgør et overmåde profitabelt område for konsulenthuse. For et års tid siden var der omkring 80-85 SAP-konsulenter. Jeg hører, at der kun er omkring 20 tilbage, men dertil kommer så nogle SAP-driftsfolk.
Skuffede forventninger
Ementor har godt nok selv afsluttet et større internt SAP-projekt, men det burde ikke bevirke noget problem med overskydende konsulenter, for markedet for den type medarbejdere er varmt. Meget varmt. Gode SAP-konsulenter udgør stadig en udpræget mangelvare, så der lyder mange fristende tilbud (en erfaren SAP-konsulent scorer rask væk omkring en million kroner om året). Oveni kom tilmed en hændelse, der skuffede konsulenterne slemt.
Ementor i Danmark havde længe været til salg, før den blev købt af Kunøe i februar. Hele Ementor-koncernen, der havde hovedkvarter i Norge, skrantede. Så vidt jeg har hørt, var der faktisk en stor køber af det danske selskab i kulissen, men det løb ud i vandet. Plan B gik så blandt andet ud på at få oprettet et særskilt SAP-selskab med konsulenterne som partnere og altså medejere.
De planer blev der sat en brat stopper for, da Kunøe omsider meldte sig som køber og overtog tøjlerne, selv om det egentlig ikke var konsulentsiden, han gik efter. Kunøe ønskede først og fremmest for at score alle dem, som arbejdede med systemintegration, service, support og kabling til et andet af sine selskaber. I alt blev 450 mand overført til Kunøes Topnordic, der sidder på majoriteten af salg af pc'er og servere med videre herhjemme (TopNordic opkøbte også konkurrenten Atea). Konsulentsiden? Mon ikke han havde salg for øje.
SOA-folkene tjener godt
Tilbage i Ementor var omkring 200 konsulenter. Inden for management-konsulentsiden er der knap nogen tilbage, så altså intet at sælge. SAP-siden er som nævnt skrumpet, så den er der heller ingen, der vil købe. Men der er stadig en snes Oracle-konsulenter og en pæn stor afdeling med Microsoftkonsulenter.
Hvor pengene tjenes er imidlertid først og fremmest blandt konsulenterne, der arbejder med den nye servicebaserede arkitektur (SOA) - altså, hvor man opbygger systemer af små byggeklodser, der enten allerede er "hyldevarer" eller som udvikles og også placeres på hylderne til fremtidigt genbrug. Så mon ikke Kunøe sælger den?
PS: I øvrigt hører jeg, at de tilbageblevne SAP-konsulenter hos Ementor gør et godt stykke arbejde, ikke mindst på et meget spændende projekt hos ATP.
På sine højde havde Ementor i Danmark op mod 100 konsulenter med speciale i virksomhedspakken fra tyske SAP, som bruges af de fleste af Danmarks største virksomheder og som udgør et overmåde profitabelt område for konsulenthuse. For et års tid siden var der omkring 80-85 SAP-konsulenter. Jeg hører, at der kun er omkring 20 tilbage, men dertil kommer så nogle SAP-driftsfolk.
Skuffede forventninger
Ementor har godt nok selv afsluttet et større internt SAP-projekt, men det burde ikke bevirke noget problem med overskydende konsulenter, for markedet for den type medarbejdere er varmt. Meget varmt. Gode SAP-konsulenter udgør stadig en udpræget mangelvare, så der lyder mange fristende tilbud (en erfaren SAP-konsulent scorer rask væk omkring en million kroner om året). Oveni kom tilmed en hændelse, der skuffede konsulenterne slemt.
Ementor i Danmark havde længe været til salg, før den blev købt af Kunøe i februar. Hele Ementor-koncernen, der havde hovedkvarter i Norge, skrantede. Så vidt jeg har hørt, var der faktisk en stor køber af det danske selskab i kulissen, men det løb ud i vandet. Plan B gik så blandt andet ud på at få oprettet et særskilt SAP-selskab med konsulenterne som partnere og altså medejere.
De planer blev der sat en brat stopper for, da Kunøe omsider meldte sig som køber og overtog tøjlerne, selv om det egentlig ikke var konsulentsiden, han gik efter. Kunøe ønskede først og fremmest for at score alle dem, som arbejdede med systemintegration, service, support og kabling til et andet af sine selskaber. I alt blev 450 mand overført til Kunøes Topnordic, der sidder på majoriteten af salg af pc'er og servere med videre herhjemme (TopNordic opkøbte også konkurrenten Atea). Konsulentsiden? Mon ikke han havde salg for øje.
SOA-folkene tjener godt
Tilbage i Ementor var omkring 200 konsulenter. Inden for management-konsulentsiden er der knap nogen tilbage, så altså intet at sælge. SAP-siden er som nævnt skrumpet, så den er der heller ingen, der vil købe. Men der er stadig en snes Oracle-konsulenter og en pæn stor afdeling med Microsoftkonsulenter.
Hvor pengene tjenes er imidlertid først og fremmest blandt konsulenterne, der arbejder med den nye servicebaserede arkitektur (SOA) - altså, hvor man opbygger systemer af små byggeklodser, der enten allerede er "hyldevarer" eller som udvikles og også placeres på hylderne til fremtidigt genbrug. Så mon ikke Kunøe sælger den?
PS: I øvrigt hører jeg, at de tilbageblevne SAP-konsulenter hos Ementor gør et godt stykke arbejde, ikke mindst på et meget spændende projekt hos ATP.
Ups! E-mails der fortrydes bitterligt
Tæl til ti, inden du trykker "send" og e-mailen farer afsted. Hvis du altså ikke er helt sikkert på, at du kan tåle, den ser dagens lys.
Cnet-nyhedstjenesten news.com viser en forrygende samling e-mails, som afsenderen bitterligt har fortrudt. De går lige fra den aktuelle sag med den amerikanske toppolitiker Mark Foley, som kæmper børnenes sag mod overgreb, mens han selv er en lidderbasse med smag for piccoloerne, til den tidligere stjerneanalytiker på Wall Street, Henry Blodget, der rask væk anbefalede investeringer, som han ikke selv troede på. Og så har vi selvfølgelig også mails fra Enron-sagen og Monica Lewinsky-sagen etc. etc.
Du finder listen her.
Cnet-nyhedstjenesten news.com viser en forrygende samling e-mails, som afsenderen bitterligt har fortrudt. De går lige fra den aktuelle sag med den amerikanske toppolitiker Mark Foley, som kæmper børnenes sag mod overgreb, mens han selv er en lidderbasse med smag for piccoloerne, til den tidligere stjerneanalytiker på Wall Street, Henry Blodget, der rask væk anbefalede investeringer, som han ikke selv troede på. Og så har vi selvfølgelig også mails fra Enron-sagen og Monica Lewinsky-sagen etc. etc.
Du finder listen her.
8.10.06
Samfundsskadelige forældre
Jeg lægger op til at få øretæver i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg giver nemlig Danmarks midaldrene og unge forældre en afklapsning, men belært af erfaring ved jeg, at mange forældre reagerer som en hvepsesværm, der forstyrres.
Her lidt fra præsentationen:
Uden valutaskabende højkvalificerede job dør velfærdssamfundet, men det rager tilsyneladende danske forældre og store danske medier en høstblomst. Børn og børnebørn kommer til at betale prisen.
Klummen kan kun læses i fuld udstrækning på nettet, hvis man har abonnement.
Jeg skriver, at forældre nærmest har mejslet følgende budskab til deres børn i granit: "Vælg lige netop den uddannelse, du brænder for" - og pyt med om du har en chance for at få et job på det område, for alle vil have brug for en, der har lært at tilegne sig viden.
Jeg citerer desuden en gammel, prisbelønnet amerikansk kemiprofessor for at sige, at det råmateriale (alias børn), man har at arbejde med på universiteterne, ikke er det bedste. Det blev sagt i forrige uge på en konference, jeg var på i Boston, i forbindelse med en debat om, hvorledes de gamle veletablerede samfund skal overleve, at unge ikke gider studier til ingeniør og datalog. At der bliver ekstrem mangel på kloge hoveder til de job, der mere end nogen andre er med til at skaffe valuta til landet (så vi kompenserer for al den valuta, der går ud af landet til biler, fladskærme, ferier etc. etc.)
Let's face it. I lande som Kina, Indien, Sydkorea og Singapore flokkes de unge om disse studier og den type arbejde. Jeg har mødt personer, der påstår, at disse unge veluddannede ikke udgør en trussel, fordi de "ikke tænker selvstændigt. De har jo behov for en chef". Altså som en modsætning til Vestens unge. Men det synspunkt er en vuggevise. Selvfølgelig vil også disse landets unge efterhånden foretrække at tage initiativer selv, fremfor at skulle afvente en chefs ordre.
Tilbage til klummen. Det er alt for få ord jeg har, når emnet er så stort. For nok opfører mange forældre sig som klaphatte, men vi mangler også at få en masse tankearbejde sat i gang om hvorledes nutidens - og fremtidens unge - bedst lærer. Unge udsættes for læringsmetoder, der hører 1800-tallet til. Men de er jo selvstændige, skabende. Nu mere end nogensinde. De sidder ikke blot og tager imod - fra lærere, aviser, tv etc. De "slukker" for tv, aviser og lærere. Med mindre, der bydes på noget helt exceptionelt, har de ikke tid.
Skal undervisningsformen ændres? Hvorledes skal den ændres? Eller skærer jeg for mange unge over en kam? Der er vel stadig masser af unge, som stadig drukner sig i alt det, som andre har skabt? Som dyrker de ikoner, der dyrkes af medierne, og journalister har ikke appetit på naturvidenskaben og teknologien. Stoffet er jo lige til at få komplekser af:-)
PS: Omskoling af litteraturmagistre, etnografer, filosoffer etc. etc. giver selvfølgelige gode arbejdskræfter også til ingeniørfirmaer. Men der er nu en gang grænser for, hvor mange marketingkoordinatorer, informationsmedarbejdere og brugervenlighedseksperter, man har brug for.
Her lidt fra præsentationen:
Uden valutaskabende højkvalificerede job dør velfærdssamfundet, men det rager tilsyneladende danske forældre og store danske medier en høstblomst. Børn og børnebørn kommer til at betale prisen.
Klummen kan kun læses i fuld udstrækning på nettet, hvis man har abonnement.
Jeg skriver, at forældre nærmest har mejslet følgende budskab til deres børn i granit: "Vælg lige netop den uddannelse, du brænder for" - og pyt med om du har en chance for at få et job på det område, for alle vil have brug for en, der har lært at tilegne sig viden.
Jeg citerer desuden en gammel, prisbelønnet amerikansk kemiprofessor for at sige, at det råmateriale (alias børn), man har at arbejde med på universiteterne, ikke er det bedste. Det blev sagt i forrige uge på en konference, jeg var på i Boston, i forbindelse med en debat om, hvorledes de gamle veletablerede samfund skal overleve, at unge ikke gider studier til ingeniør og datalog. At der bliver ekstrem mangel på kloge hoveder til de job, der mere end nogen andre er med til at skaffe valuta til landet (så vi kompenserer for al den valuta, der går ud af landet til biler, fladskærme, ferier etc. etc.)
Let's face it. I lande som Kina, Indien, Sydkorea og Singapore flokkes de unge om disse studier og den type arbejde. Jeg har mødt personer, der påstår, at disse unge veluddannede ikke udgør en trussel, fordi de "ikke tænker selvstændigt. De har jo behov for en chef". Altså som en modsætning til Vestens unge. Men det synspunkt er en vuggevise. Selvfølgelig vil også disse landets unge efterhånden foretrække at tage initiativer selv, fremfor at skulle afvente en chefs ordre.
Tilbage til klummen. Det er alt for få ord jeg har, når emnet er så stort. For nok opfører mange forældre sig som klaphatte, men vi mangler også at få en masse tankearbejde sat i gang om hvorledes nutidens - og fremtidens unge - bedst lærer. Unge udsættes for læringsmetoder, der hører 1800-tallet til. Men de er jo selvstændige, skabende. Nu mere end nogensinde. De sidder ikke blot og tager imod - fra lærere, aviser, tv etc. De "slukker" for tv, aviser og lærere. Med mindre, der bydes på noget helt exceptionelt, har de ikke tid.
Skal undervisningsformen ændres? Hvorledes skal den ændres? Eller skærer jeg for mange unge over en kam? Der er vel stadig masser af unge, som stadig drukner sig i alt det, som andre har skabt? Som dyrker de ikoner, der dyrkes af medierne, og journalister har ikke appetit på naturvidenskaben og teknologien. Stoffet er jo lige til at få komplekser af:-)
PS: Omskoling af litteraturmagistre, etnografer, filosoffer etc. etc. giver selvfølgelige gode arbejdskræfter også til ingeniørfirmaer. Men der er nu en gang grænser for, hvor mange marketingkoordinatorer, informationsmedarbejdere og brugervenlighedseksperter, man har brug for.
6.10.06
Nyhedsavisen bommer på nettet
Klokken er 12.23, og Nyhedsavisens efter sigende banebrydende online-del, er stadig ikke i luften. Desuden er alle henvisninger til, at det vil ske den 6. oktober, altså i dag, blevet fjernet i løbet af de sidste par timer.
Hvad sker der mon? På avisen.dk findes kun den vante henvisning til en masse blogs, plus et foto, der skal lede folk hen til en artikel/videostump om Dansk Folkeparti og Muhammed.
Det tyder på, at der er tale om det klassiske problem for nye opreklamerede websteder. De bryder simpelthen sammen under belastningen. Den forudgående belastningstest har ikke været professionel udført. Men altså, det er blot et gæt.
Men jeg kan hos andre medier læse udsagn fra Nyhedsavisen om, at alt skam er planlagt. At der jo er skabt et formidabelt samspil om Muhammed-historien mellem papiravis og den tilsvarende på online. Man vil ikke tage opmærksomheden væk med alt det andet nyt på online. Af en debat på Business.dk fremgår dog fra en læser, at det med lodder og trisser var lykkedes at komme ind på avisens nye web-sted, og at skærmbilledet var domineret af historier om børn og børn og børn. Plus Muhammed og Dansk Folkeparti. Hvis det repræsenterer nyskabelse, er jeg dronningen af Saba. Nå, nu dømmer jeg for hurtigt. Har ikke fået papiravisen.
PS: Tjek nedenstående historie om den islandsk finansierede gratis-avis' onlinesatsning. Investoren Morten Lund er involveret.
Hvad sker der mon? På avisen.dk findes kun den vante henvisning til en masse blogs, plus et foto, der skal lede folk hen til en artikel/videostump om Dansk Folkeparti og Muhammed.
Det tyder på, at der er tale om det klassiske problem for nye opreklamerede websteder. De bryder simpelthen sammen under belastningen. Den forudgående belastningstest har ikke været professionel udført. Men altså, det er blot et gæt.
Men jeg kan hos andre medier læse udsagn fra Nyhedsavisen om, at alt skam er planlagt. At der jo er skabt et formidabelt samspil om Muhammed-historien mellem papiravis og den tilsvarende på online. Man vil ikke tage opmærksomheden væk med alt det andet nyt på online. Af en debat på Business.dk fremgår dog fra en læser, at det med lodder og trisser var lykkedes at komme ind på avisens nye web-sted, og at skærmbilledet var domineret af historier om børn og børn og børn. Plus Muhammed og Dansk Folkeparti. Hvis det repræsenterer nyskabelse, er jeg dronningen af Saba. Nå, nu dømmer jeg for hurtigt. Har ikke fået papiravisen.
PS: Tjek nedenstående historie om den islandsk finansierede gratis-avis' onlinesatsning. Investoren Morten Lund er involveret.
5.10.06
Hårde dage for ung dansk succesinvestor
Mød Morten Lund. Manden, der brød endelig igennem som kändis og mediedarling, da han scorede millioner på salget af Skype til auktionsgiganten eBay, der betalte i alt 16 milliarder kroner. Lund var jo en af de helt tidlige investorer, for private penge, og scorede altså jackpot. Men han er garanteret en meget nervøs millionær i disse dage.
Morten Lund står lige foran to D-dage. Officielle lanceringer af to opsigtsvækkende projekter, som han har skudt penge ind. I morgen, fredag, gælder det lanceringen af online-siden af Nyhedsavisen, der udgives af islandske bagmænd. Det er gratisavisen, der har fået hele den danske medieverden til at gå i selvsving med udgivelse af egne gratisaviser og med offentliggjorte spekulationer om den islandske soliditet.
Zecco skrotter kommission ved aktiehandel
På mandag er der international luft under vingerne. Her åbnes for zecco.com, der tager kampen om værdipapirhandel op mod eTrade og alle de andre. Våbenet? Først og fremmest nul kommission. Zecco tager sig ikke betalt for handelen, mens de andre tager 10 til 20 dollar pr. handel. Zecco er faktisk først med gratistilbudet. Indledningsvis er målgruppen "blot" hele det amerikanske marked, men mon ikke mere ligger i kortene.
Morten Lund har sammen med sin investeringspartner Søren Kenner investeret i det lille Zecco-firma, som er etableret i Amsterdam. Stifterne er sværvægtere fra de gamle, respekterede investeringsbanker.
Lynhurtig udvikling
I min øresnegl hører jeg, at det kun tog otte måneder at få hele den it-mæssige platform på plads. Den trækker på et bagland med partnere, der i forvejen er blåstemplet i finansverdenen, og som bruges af konkurrenten eTrade i Canada.
Zecco fortæller kunderne, at de har forsikret hver konto godt - i visse tilfælde vil det være helt op til en forsikringssum på 35 millioner dollars. Hvordan Zecco tjener penge? Blandt andet på rentemargin, daytradere, som ryger over et vist antal handler, samt børsmæglere.
Nyhedsavisens brovtende alfahan
Og så til Nyhedsavisen, som jeg har et noget ambivalent forhold til. Jeg har det nemlig svært med selvglade alfahanner, der endnu ikke har gjort sig fortjent at være selvglade alfahanner, og en sådan opfatter jeg avisens chefredaktør som.
Chefredaktør David Trads bruger to dele pral og en del forurettethed som PR for sig selv og sin avis. I morgen får vi så for første gang at se, hvor meget mere Nyhedsavisen har at byde på end pral, ungdomsberuselse og nysprog.
Min ambivalente holdning skyldes dog også, at netop Morten Lund er med inde i billedet. Også han kan prale, men oftest fulgt af en pæn portion selvironi. Desuden har han faktisk noget at have sit pral i. Dertil kommer, at han har nok fiaskoer i baggagen til (endnu?) at have rødderne fæstnet i en vis ydmyghed.
Sociale medier
Som nævnt er Lunds investering i opbygningen af Nyhedsavisens onlineside, der foruden nyhedsstof skulle rumme alt, hvad der buzzer for tiden inden for ”sociale medier”, og det må vel være læserjournalistik (a la Ekstra Bladets laeserbladet.dk) , læserblogs, journalistblogs (er der allerede i overflod – enkelte er ret gode), fællesskabssteder for snak, fotos, videos og måske tilmed dating, spil, job- og boligformidling plus kassekoen – reklamerne. Gad vide, hvor meget af det, der er på plads i morgen?
Udviklingen af onlinedelen sker i reklamebureauet Hello, oprettet af Lund og hans partner Kenner. De har udvidet Hello-staben med Peter Svarre (reklamemand, cand.scient.pol. og Master of International Affairs fra Columbia University), som tovholder for Nyhedsavis-projektet.
Jeg ønsker dem succes med onlinesatsningen, og jeg håber på at se et "dansk" onlinemedie på den internationale lystavle som et fornyer-ikon.
Talentfulde Trads?
Men så er der lige det med tågehornet Trads. Måtte han vise sig også at være talentfulde Trads, åben og relativt utynget af politiske og generationsmæssige facitlister. Ikke mindst for sine unge medarbejderes skyld.
PS: Undskyld det lange indlæg. Og nej. Jeg er ikke på Morten Lunds lønningsliste.
Morten Lund står lige foran to D-dage. Officielle lanceringer af to opsigtsvækkende projekter, som han har skudt penge ind. I morgen, fredag, gælder det lanceringen af online-siden af Nyhedsavisen, der udgives af islandske bagmænd. Det er gratisavisen, der har fået hele den danske medieverden til at gå i selvsving med udgivelse af egne gratisaviser og med offentliggjorte spekulationer om den islandske soliditet.
Zecco skrotter kommission ved aktiehandel
På mandag er der international luft under vingerne. Her åbnes for zecco.com, der tager kampen om værdipapirhandel op mod eTrade og alle de andre. Våbenet? Først og fremmest nul kommission. Zecco tager sig ikke betalt for handelen, mens de andre tager 10 til 20 dollar pr. handel. Zecco er faktisk først med gratistilbudet. Indledningsvis er målgruppen "blot" hele det amerikanske marked, men mon ikke mere ligger i kortene.
Morten Lund har sammen med sin investeringspartner Søren Kenner investeret i det lille Zecco-firma, som er etableret i Amsterdam. Stifterne er sværvægtere fra de gamle, respekterede investeringsbanker.
Lynhurtig udvikling
I min øresnegl hører jeg, at det kun tog otte måneder at få hele den it-mæssige platform på plads. Den trækker på et bagland med partnere, der i forvejen er blåstemplet i finansverdenen, og som bruges af konkurrenten eTrade i Canada.
Zecco fortæller kunderne, at de har forsikret hver konto godt - i visse tilfælde vil det være helt op til en forsikringssum på 35 millioner dollars. Hvordan Zecco tjener penge? Blandt andet på rentemargin, daytradere, som ryger over et vist antal handler, samt børsmæglere.
Nyhedsavisens brovtende alfahan
Og så til Nyhedsavisen, som jeg har et noget ambivalent forhold til. Jeg har det nemlig svært med selvglade alfahanner, der endnu ikke har gjort sig fortjent at være selvglade alfahanner, og en sådan opfatter jeg avisens chefredaktør som.
Chefredaktør David Trads bruger to dele pral og en del forurettethed som PR for sig selv og sin avis. I morgen får vi så for første gang at se, hvor meget mere Nyhedsavisen har at byde på end pral, ungdomsberuselse og nysprog.
Min ambivalente holdning skyldes dog også, at netop Morten Lund er med inde i billedet. Også han kan prale, men oftest fulgt af en pæn portion selvironi. Desuden har han faktisk noget at have sit pral i. Dertil kommer, at han har nok fiaskoer i baggagen til (endnu?) at have rødderne fæstnet i en vis ydmyghed.
Sociale medier
Som nævnt er Lunds investering i opbygningen af Nyhedsavisens onlineside, der foruden nyhedsstof skulle rumme alt, hvad der buzzer for tiden inden for ”sociale medier”, og det må vel være læserjournalistik (a la Ekstra Bladets laeserbladet.dk) , læserblogs, journalistblogs (er der allerede i overflod – enkelte er ret gode), fællesskabssteder for snak, fotos, videos og måske tilmed dating, spil, job- og boligformidling plus kassekoen – reklamerne. Gad vide, hvor meget af det, der er på plads i morgen?
Udviklingen af onlinedelen sker i reklamebureauet Hello, oprettet af Lund og hans partner Kenner. De har udvidet Hello-staben med Peter Svarre (reklamemand, cand.scient.pol. og Master of International Affairs fra Columbia University), som tovholder for Nyhedsavis-projektet.
Jeg ønsker dem succes med onlinesatsningen, og jeg håber på at se et "dansk" onlinemedie på den internationale lystavle som et fornyer-ikon.
Talentfulde Trads?
Men så er der lige det med tågehornet Trads. Måtte han vise sig også at være talentfulde Trads, åben og relativt utynget af politiske og generationsmæssige facitlister. Ikke mindst for sine unge medarbejderes skyld.
PS: Undskyld det lange indlæg. Og nej. Jeg er ikke på Morten Lunds lønningsliste.
4.10.06
Microsoft låser softwarenassere ude af Vista
Når Microsofts nye operativsystem, Windows Vista, kommer på markedet (til det brede marked i januar 2007) falder hammeren, hvis man selv "opgraderer" ved blot at nasse sig til en Vista-version. Hvis man ikke melder relevante informationer ind til Microsoft (aktiverer registrering online) inden for 30 dage efter softwaren er installeret, vil Microsoft lidt efter lidt fjerne funktionalitet. Ikke langt hen i forløbet lukkes for eksempel for browserbrug efter blot en time på nettet. Av.
Samme taktik vil Microsoft i øvrigt bruge i den kommende Windows serversoftware, der går under navnet Longhorn. Men køber man en Vista-baseret pc fra en anerkendt leverandør, skulle denne på forhånd have aktiveret Vista.
Wall Street Journal skriver, at forholdsreglerne især er rettet mod brugere i Kina og Rusland, hvor nasseriet er ekstremt udbredt. Men også vestens virksomheder, der snyder på vægten ved for eksempel at betale for 200 eksemplarer af softwaren, mens den i virkeligheden kører på 240 pc'er, rammes.
Det udgør så pisken. Så venter vi på guleroden, nemlig lavere softwarepriser.
Samme taktik vil Microsoft i øvrigt bruge i den kommende Windows serversoftware, der går under navnet Longhorn. Men køber man en Vista-baseret pc fra en anerkendt leverandør, skulle denne på forhånd have aktiveret Vista.
Wall Street Journal skriver, at forholdsreglerne især er rettet mod brugere i Kina og Rusland, hvor nasseriet er ekstremt udbredt. Men også vestens virksomheder, der snyder på vægten ved for eksempel at betale for 200 eksemplarer af softwaren, mens den i virkeligheden kører på 240 pc'er, rammes.
Det udgør så pisken. Så venter vi på guleroden, nemlig lavere softwarepriser.
Snød Firefox-hackere sig til berømmelse?
Den ene dag siger to unge hackere, at de kan overtage kontrollen med folks pc via et hidtil ukendt sikkerhedshul i Firefox-browseren, og nyheden rammer lynhurtigt overskrifterne. Netop Firefox går jo for at være mere sikker end Microsofts massivt dominerende Internet Explorer, og Firefox svømmer i velvilje, fordi der tale om alternativ software, såkaldt Open Source software.
Den næste dag siger en af hackerne imidlertid undskyld. Han har aldrig lykkedes med at overtage kontrollen med en anden pc. Han har kun kunnet få sin kode til at lamme pc'en (crash) og til at æde godt af pc’ens regnekraft.
Platformen for afsløringen var hackerkonferencen ToorCon i San Diego. Disse hackerkonferencer er typisk stedet, hvor hackere søger berømmelse med pressens bistand. Hackerne var Mischa Spiegelmock og Andrew Wbeelsoi, og det er førstnævnte der nu har undskyldt sin påstand, skriver Cnets news.com. Nu venter vi så at høre, hvad den anden hacker siger. Spørgsmålet er jo også, om Spiegelmock måske blev hjulpet på vej til sin fortrydelse via raslen med sagssøgningssablen? Hvad tror du - er det fup eller er det jura?
Den næste dag siger en af hackerne imidlertid undskyld. Han har aldrig lykkedes med at overtage kontrollen med en anden pc. Han har kun kunnet få sin kode til at lamme pc'en (crash) og til at æde godt af pc’ens regnekraft.
Platformen for afsløringen var hackerkonferencen ToorCon i San Diego. Disse hackerkonferencer er typisk stedet, hvor hackere søger berømmelse med pressens bistand. Hackerne var Mischa Spiegelmock og Andrew Wbeelsoi, og det er førstnævnte der nu har undskyldt sin påstand, skriver Cnets news.com. Nu venter vi så at høre, hvad den anden hacker siger. Spørgsmålet er jo også, om Spiegelmock måske blev hjulpet på vej til sin fortrydelse via raslen med sagssøgningssablen? Hvad tror du - er det fup eller er det jura?
3.10.06
Sygehus-IT: Direktør efterlyses til skoldhed stol
Jeg hører, at et længe ventet stillingsopslag, som gælder en meget varm stol, er lige på trapperne. Det gælder posten som direktør for den nyoprettede centrale EPJ-organisation. Posten bliver ikke let at få besat, da ansvaret for at få styr på de elektroniske patientjournaler (EPJ) landet over er både en politisk og fagpolitisk befængt gyser.
Som bekendt har en række sygehusejere (amter) fundet det mest interessant/relevant at udvikle hver deres ”dybe tallerken”, hvad angår EPJ, og Sundhedstyrelsen blandede sig først sent med forslag til standarder. Disse var desværre i et vist omfang skrivebordsstandarder, som generede læger i deres daglige arbejde.
Selvfølgelig er både tidsplaner og budgetrammer overskredet gang på gang, og SOS-flaget vajer over de allerstørste projekter, herunder hovedstadsområdets (kræver Berlingske-abonnement for at se min fulde klumme om sagen). Man ”glemte” desuden at sikre, at EPJ-data uden videre kunne følge patienten, hvis denne blev indlagt i et andet amt (5 pct. af alle patienter bliver det), og det blev anstødsstenen, der fængede på landsplan.
Politisk indgreb
I marts 2006 varslede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen et politisk indgreb i sagen. I juni blev regeringen og de fem regioner (de 14 amternes efterfølger) enige om, at der skal etableres en fælles EPJ-organisation til sikre en udvikling bort fra de mange ”dybe tallerkener”.
Nu er vi i oktober, direktøren er endnu ikke på plads, men det er bestyrelsen dog. Er den egentlig offentliggjort? I hvert fald kommer den her:
Javel hr. minister
Profil af den kommende direktør (mit bud): ”Du skal være i besiddelse af god indsigt i EPJ-området, stålnerver og stort mod”. Med småt står tilføjet: ”Eller du skal være rigtig god til at sige ”Javel, hr. Minister”, vel at mærke til den rette minister”. Udpegningen af bestyrelsesformanden - fra finansministeriet - kunne tyde på, at Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Thor Pedersen ikke er helt enige om mål og midler i denne sag, men mon ikke de er enige om, at de helst ville være den foruden.
EPJ-Observatoriet på sidespor
Den nye direktørs indledende opgave bliver at sikre et overblik over nuværende EPJ-udvikling i amterne. Det undrer mig, at man rutter sådan med hans og organisationens tid og kræfter. Det overblik har jo været skaffet årligt på fortrinlig vis af det offentligt finansierede EPJ-Observatorium, der består af folk på Ålborg Universitet og et konsulenthus med speciale på sygehus-it.
Er EPJ-observatoriet pludselig blevet utroværdigt, eller blot et en slags ekstra forsikring om, at Business As Usual er suspenderet. At det er bedst med nye øjne? Men tid er kritisk og klokken tikker. Det her gælder bedre patientbehandling plus øget effektivitet/økonomi. Dermed gælder det også mindre ”hovsa”.
Sådan lød mit bud på, hvad der sker lige nu. Fornuftigt eller ej? Vil du til orde, så tryk blot på "comments". Du kan også vælge at maile mig på dorte.toft1snabelagmail.com (at jeg ikke skriver @ skyldes, at der er små softwarerobotter, der fisker løs efter e-mailadresser på internettet. Formålet er at finde adressater til spam, altså uopfordret reklame, og den slags vil jeg helst undgå).
Som bekendt har en række sygehusejere (amter) fundet det mest interessant/relevant at udvikle hver deres ”dybe tallerken”, hvad angår EPJ, og Sundhedstyrelsen blandede sig først sent med forslag til standarder. Disse var desværre i et vist omfang skrivebordsstandarder, som generede læger i deres daglige arbejde.
Selvfølgelig er både tidsplaner og budgetrammer overskredet gang på gang, og SOS-flaget vajer over de allerstørste projekter, herunder hovedstadsområdets (kræver Berlingske-abonnement for at se min fulde klumme om sagen). Man ”glemte” desuden at sikre, at EPJ-data uden videre kunne følge patienten, hvis denne blev indlagt i et andet amt (5 pct. af alle patienter bliver det), og det blev anstødsstenen, der fængede på landsplan.
Politisk indgreb
I marts 2006 varslede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen et politisk indgreb i sagen. I juni blev regeringen og de fem regioner (de 14 amternes efterfølger) enige om, at der skal etableres en fælles EPJ-organisation til sikre en udvikling bort fra de mange ”dybe tallerkener”.
Nu er vi i oktober, direktøren er endnu ikke på plads, men det er bestyrelsen dog. Er den egentlig offentliggjort? I hvert fald kommer den her:
Ib Valsborg, Finansministeriet (tidligere departementschef i I og S-ministeriet), formandAlt med forbehold for, at jeg har hørt helt rigtigt.
Jytte Lyngvig, direktør for Lægemiddelstyrelsen (under I og S-ministeriet)
Afdelingschef Vagn Nielsen fra I og S-ministeriet
Lone Christiansen, direktør, Danske Regioner.
Kontorchef Lars Hagerup, Danske Regioner.
Afdelingschef Erling Friis Poulsen, Danske Kommuner
Javel hr. minister
Profil af den kommende direktør (mit bud): ”Du skal være i besiddelse af god indsigt i EPJ-området, stålnerver og stort mod”. Med småt står tilføjet: ”Eller du skal være rigtig god til at sige ”Javel, hr. Minister”, vel at mærke til den rette minister”. Udpegningen af bestyrelsesformanden - fra finansministeriet - kunne tyde på, at Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Thor Pedersen ikke er helt enige om mål og midler i denne sag, men mon ikke de er enige om, at de helst ville være den foruden.
EPJ-Observatoriet på sidespor
Den nye direktørs indledende opgave bliver at sikre et overblik over nuværende EPJ-udvikling i amterne. Det undrer mig, at man rutter sådan med hans og organisationens tid og kræfter. Det overblik har jo været skaffet årligt på fortrinlig vis af det offentligt finansierede EPJ-Observatorium, der består af folk på Ålborg Universitet og et konsulenthus med speciale på sygehus-it.
Er EPJ-observatoriet pludselig blevet utroværdigt, eller blot et en slags ekstra forsikring om, at Business As Usual er suspenderet. At det er bedst med nye øjne? Men tid er kritisk og klokken tikker. Det her gælder bedre patientbehandling plus øget effektivitet/økonomi. Dermed gælder det også mindre ”hovsa”.
Sådan lød mit bud på, hvad der sker lige nu. Fornuftigt eller ej? Vil du til orde, så tryk blot på "comments". Du kan også vælge at maile mig på dorte.toft1snabelagmail.com (at jeg ikke skriver @ skyldes, at der er små softwarerobotter, der fisker løs efter e-mailadresser på internettet. Formålet er at finde adressater til spam, altså uopfordret reklame, og den slags vil jeg helst undgå).
For lange toiletbesøg eller rygepauser?
Japanske Hitachi er ved at lancere en teknologi, der gør det muligt på ethvert tidspunkt at vide, nøjagtig hvor en medarbejder er. Produktet Air Location Tags er ideelt for chef, der vil sikre "thorough and precise management of people", altså grundig og sikker styring af sine ansatte, fortæller bloggen engadget. Disse tags, der bliver en del af de traditionelle små plastik-adgangskort, bygger på brug af RFID (Radio Frequency Identification - radiosenderteknologi)kombineret med WIFI, altså trådløs kommunikation.
Hitachi bør nok ikke forvente kø ved døren fra skandinaviske ledere, omend visse af disse i deres stille sind nok ind imellem kunne ønske at vide lidt mere om, hvor i alverden medarbejderne er, hvis ikke de lige er i færd med at gøre det, de er ansat til. ("Hm, hm. Så ryger Jensen dagens ottende cigaret foran bygningen og uret tikker....Fin statistik at have ved hånden, når Jensen forlanger lønforhøjelse.")
Men der må vel være afsætning i det danske landbrug? Nå nej, griser og køer har jo allerede RFID-brikker i ørene.
Hitachi bør nok ikke forvente kø ved døren fra skandinaviske ledere, omend visse af disse i deres stille sind nok ind imellem kunne ønske at vide lidt mere om, hvor i alverden medarbejderne er, hvis ikke de lige er i færd med at gøre det, de er ansat til. ("Hm, hm. Så ryger Jensen dagens ottende cigaret foran bygningen og uret tikker....Fin statistik at have ved hånden, når Jensen forlanger lønforhøjelse.")
Men der må vel være afsætning i det danske landbrug? Nå nej, griser og køer har jo allerede RFID-brikker i ørene.
2.10.06
Ytringsfrihed i Corporate Blogs - Microsoft
Det er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed. Ikke et spørgsmål, om man som corporate blogger har ret til at skrive om alt. Det er snarere et spørgsmål, om man bør skrive alt.
Sådan lyder sammenfatningen af en selvransagelse, foretaget af en af Microsofts mange bloggere. Han havde skrevet et længere indlæg om, hvad der var grundlæggende galt med Windows - også med den kommende version Vista. Konstruktionen er for eksempel for kompleks - der er simpelthen for mange lag, man skal kende. Og hierakiet er alt for dybt. Mellem udvikleren, der skriver indlægget, og Bill Gates er 11 lag, og bloggeren har selv folk under sig.
Det er en meget åbenhjertig, interessant skildring af hans syn på tingene. Men skildringen fik helvede til at bryde løs i kommentarfeltet, og kun en håndfuld af over 160 indlæg gav noget som helst konstruktivt til diskussionen (hvad de andre kommentarer gik ud på, skriver han ikke, men det har vel været indspark fra horden af Microsoft-bashere, der farer ud af hullerne, så snart der er en mulighed for at sværte "The evil empire" til).
Bloggeren valgte at slette sit indlæg, og så brød helvede løs igen. Konspirationsteorierne lød på censur fra toppen, men bloggeren pointerer, at der absolut inget pres har været ovenfra. Det var fuldt og helt hans eget valg at fjerne indlægget. Og medvirkende til hans beslutning var også, at der er en diskussion i gang internt i Microsoft omkring værdien i at blogge og etikken deri, og den skulle have fred til at nå frem til en løsning.
De fræsende konspirationsteorier om censur og pres fra kolleger gjorde imidlertid, at han valgte at lægge sit kritiske indlæg på igen.
Tag et kig på hans redegørelse for at fjerne indlægget og lægge på igen. Og tag et kig på den omdiskuterede post Broken Windows Theory (stammer fra det kendte faktum, at står en stor gammel bygning tom, men med intakte ruder, så sker der ikke noget, men er der smadrede ruder, så accellerer folks lyst til at ødelægge bygningen). Han skriver om ting, som har relevans for mange udviklere på store projekter.
Du finder de to indlæg her. Bloggen har ikke været opdateret siden 15. juni, hvor han redegjorde for forløbet!
(Og tak til Computerworlds Dan Mygind for lænken).
Sådan lyder sammenfatningen af en selvransagelse, foretaget af en af Microsofts mange bloggere. Han havde skrevet et længere indlæg om, hvad der var grundlæggende galt med Windows - også med den kommende version Vista. Konstruktionen er for eksempel for kompleks - der er simpelthen for mange lag, man skal kende. Og hierakiet er alt for dybt. Mellem udvikleren, der skriver indlægget, og Bill Gates er 11 lag, og bloggeren har selv folk under sig.
Det er en meget åbenhjertig, interessant skildring af hans syn på tingene. Men skildringen fik helvede til at bryde løs i kommentarfeltet, og kun en håndfuld af over 160 indlæg gav noget som helst konstruktivt til diskussionen (hvad de andre kommentarer gik ud på, skriver han ikke, men det har vel været indspark fra horden af Microsoft-bashere, der farer ud af hullerne, så snart der er en mulighed for at sværte "The evil empire" til).
Bloggeren valgte at slette sit indlæg, og så brød helvede løs igen. Konspirationsteorierne lød på censur fra toppen, men bloggeren pointerer, at der absolut inget pres har været ovenfra. Det var fuldt og helt hans eget valg at fjerne indlægget. Og medvirkende til hans beslutning var også, at der er en diskussion i gang internt i Microsoft omkring værdien i at blogge og etikken deri, og den skulle have fred til at nå frem til en løsning.
De fræsende konspirationsteorier om censur og pres fra kolleger gjorde imidlertid, at han valgte at lægge sit kritiske indlæg på igen.
Tag et kig på hans redegørelse for at fjerne indlægget og lægge på igen. Og tag et kig på den omdiskuterede post Broken Windows Theory (stammer fra det kendte faktum, at står en stor gammel bygning tom, men med intakte ruder, så sker der ikke noget, men er der smadrede ruder, så accellerer folks lyst til at ødelægge bygningen). Han skriver om ting, som har relevans for mange udviklere på store projekter.
Du finder de to indlæg her. Bloggen har ikke været opdateret siden 15. juni, hvor han redegjorde for forløbet!
(Og tak til Computerworlds Dan Mygind for lænken).
1.10.06
En halvnørds ode til papiret
"Det papirløse samfund er en af nutidens største vittigheder, og heldigvis for det. For papiret har egenskaber, som bits og bytes ikke har."
Sådan lyder præsentationen af min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Ikke alt kan jo være hard core it og lænsede netbanker:-)
Men jeg spekulerer på, om jeg er FOR præget af papiralderen. Jeg ville nødig undvære en printer, for papiret gør godt, når jeg skal skære i teksten, læse korrektur, når jeg skal skabe mig overblik over mine 15 siders tætskrevne A4-ark med notater, interviews etc.etc.
Nogle hævder, at den unge generation gladeligt slipper papiret. Tror du?
......
PS: Tag en lille en og få mere i lønningsposen, skriver Reuters.
Sådan lyder præsentationen af min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Ikke alt kan jo være hard core it og lænsede netbanker:-)
Men jeg spekulerer på, om jeg er FOR præget af papiralderen. Jeg ville nødig undvære en printer, for papiret gør godt, når jeg skal skære i teksten, læse korrektur, når jeg skal skabe mig overblik over mine 15 siders tætskrevne A4-ark med notater, interviews etc.etc.
Nogle hævder, at den unge generation gladeligt slipper papiret. Tror du?
......
PS: Tag en lille en og få mere i lønningsposen, skriver Reuters.
USA-politiker i sag, som minder om chatkonsulentens
USA er ramt af en sag, der minder om den danske sag om chatkonsulenten, der skulle beskytte børn, men som i stedet udnyttede visse af dem. Men i USA er det en højtstående politiker, der blev afsløret, og han trådte tilbage fra Repræsentanternes Hus i fredags.
Kongresmedlemmet Mark Foley, valgt i Florida, var formand for et udvalg med fokus på forsvundne og udnyttede børn, og han var i juli med til at foreslå lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb fra voksne på internettet.
Foley faldt, da hans e-mails til en teenage-dreng, der arbejdede som piccolo på Capitol Hill, blev afsløret af ABC News. Disse e-mails handlede ikke blot om arbejdsopgaver. Siden er det kommet frem, at flere piccolo'er har oplevet noget lignende fra Foleys side.
Kongresmedlemmet Mark Foley, valgt i Florida, var formand for et udvalg med fokus på forsvundne og udnyttede børn, og han var i juli med til at foreslå lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb fra voksne på internettet.
Foley faldt, da hans e-mails til en teenage-dreng, der arbejdede som piccolo på Capitol Hill, blev afsløret af ABC News. Disse e-mails handlede ikke blot om arbejdsopgaver. Siden er det kommet frem, at flere piccolo'er har oplevet noget lignende fra Foleys side.
Øget engagement med Berlingske
Mit engagement med Berlingske Tidende udvides i den kommende tid til at omfatte mere end den ugentlige klumme på bagsiden af Berlingske Business plus lidt sporadiske artikler i avisen. Også mit engagement med Ingeniørens hus udvides fra i dag. Mere fra medierne selv på et eller andet tidspunkt.
Jeg vil dog pointere, at jeg stadig er free lance, og at jeg stadig vil havde flere kunder end de to nævnte. Mit skift til free lancer skyldes jo ønsket om i højere grad at kunne arbejde "con amore", altså med ting, der virkelig fænger mig, og Berlingske/Ingeniøren er skam rigtig gode platforme, men ikke til alt:-)
Jeg vil dog pointere, at jeg stadig er free lance, og at jeg stadig vil havde flere kunder end de to nævnte. Mit skift til free lancer skyldes jo ønsket om i højere grad at kunne arbejde "con amore", altså med ting, der virkelig fænger mig, og Berlingske/Ingeniøren er skam rigtig gode platforme, men ikke til alt:-)
International morgenmad
Fra Hewlett-Packards chefskifte, til Singapores fremsyn og bødepolitik, til Nigerias problemer med et statsejet fabrik, til arrangerede ægteskaber i Indien, og det voksende antal frivillige singler i Kina. Du milde, hvor man kommer omkring i løbet af et morgenmåltid på den lille bed&breakfast i Somerville. Og jeg som ellers hader mennesker om morgenen! (o.k. jeg tager også lige en times tid bag pc-skærmen inden jeg vover mig ned til morgenmaden).
Men her et lille smugkig fra den it-fokusede del - blot et indtryk fra en HP-ansat. Carly Fiorina (blev fyret for godt halvandet år siden) var populær i starten, men ikke til sidst. Hun nød klart det gode liv i fulde drag og havde gode talegaver. Men hen ad vejen konstaterede de ansatte, at der ikke var tilstrækkelig forbindelse mellem hvad der blev sagt, og hvordan der blev handlet. Mark Hurd (hendes efterfølger, hentet fra NCR), giver åbenbart et mere troværdigt indtryk, selv om heller ikke han har rødder i ingeniørernes verden....
Mark Hurd er meget mere "The HP Way" - slogan'et, som jo nævnes igen og igen i disse uger i forbindelse med de metoder, som er taget i brug for at afsløre en læk i bestyrelsen. Hvad der sker er så non "The HP Way", lyder det. HP har blandt andet brugt særligt software, som sporer en afsendt e-mail, og giver besked, når den bliver åbnet (ja, også det findes der en ganske almindelig web-tjeneste til). Og HP fik sat teknologi op, så instant chat mellem en HP ansat og en journalist blev aflyttet. Men det, som for alvor sværter HP er jo, at man lod et hyret detektivfirma skaffe telefonoplysninger om HP-bestyrelsesmedlemmer og -ansatte, samt om journalister, via ulovlige metoder. Detektivbureauet fik listet oplysningerne ud af teleselskaberne ved at udgive sig for at være nogle med legitime behov for at få oplysningerne. Hovederne er faldet på stribe i HP og der er senatshøringer. Mark Hurd overlever - måske. Hvem ved, hvad der afsløres i morgen.
Det indiske ægtepar ved bordet ville gerne blive gamle i Singapore, for "it's so safe". Singapore regulerer tilsyneladen en masse af det sociale via bøder. At tisse offentligt for eksempel i en elevator giver en bøde på 500 dollars (fandt ikke ud om om lokal mønt eller hvad) i bøde, at gå over gaden uden for fodgængerovergange, koster 50 dollar. Der gives bøder for at smide selv den mindste stump affald på gaden, og bøder for at spise og drikke i det offentlige transportsystem. At Singapore så også er ekstremt fremsynet, når det gælder hele den offentlige it-infrastruktur, og uddannelse m.v., har vi jo læst om mange gange. Tre millioner indbyggere på et område, hvor der ikke er mere end godt en times kørsel på tværs fra grænse til grænse.
Men her et lille smugkig fra den it-fokusede del - blot et indtryk fra en HP-ansat. Carly Fiorina (blev fyret for godt halvandet år siden) var populær i starten, men ikke til sidst. Hun nød klart det gode liv i fulde drag og havde gode talegaver. Men hen ad vejen konstaterede de ansatte, at der ikke var tilstrækkelig forbindelse mellem hvad der blev sagt, og hvordan der blev handlet. Mark Hurd (hendes efterfølger, hentet fra NCR), giver åbenbart et mere troværdigt indtryk, selv om heller ikke han har rødder i ingeniørernes verden....
Mark Hurd er meget mere "The HP Way" - slogan'et, som jo nævnes igen og igen i disse uger i forbindelse med de metoder, som er taget i brug for at afsløre en læk i bestyrelsen. Hvad der sker er så non "The HP Way", lyder det. HP har blandt andet brugt særligt software, som sporer en afsendt e-mail, og giver besked, når den bliver åbnet (ja, også det findes der en ganske almindelig web-tjeneste til). Og HP fik sat teknologi op, så instant chat mellem en HP ansat og en journalist blev aflyttet. Men det, som for alvor sværter HP er jo, at man lod et hyret detektivfirma skaffe telefonoplysninger om HP-bestyrelsesmedlemmer og -ansatte, samt om journalister, via ulovlige metoder. Detektivbureauet fik listet oplysningerne ud af teleselskaberne ved at udgive sig for at være nogle med legitime behov for at få oplysningerne. Hovederne er faldet på stribe i HP og der er senatshøringer. Mark Hurd overlever - måske. Hvem ved, hvad der afsløres i morgen.
Det indiske ægtepar ved bordet ville gerne blive gamle i Singapore, for "it's so safe". Singapore regulerer tilsyneladen en masse af det sociale via bøder. At tisse offentligt for eksempel i en elevator giver en bøde på 500 dollars (fandt ikke ud om om lokal mønt eller hvad) i bøde, at gå over gaden uden for fodgængerovergange, koster 50 dollar. Der gives bøder for at smide selv den mindste stump affald på gaden, og bøder for at spise og drikke i det offentlige transportsystem. At Singapore så også er ekstremt fremsynet, når det gælder hele den offentlige it-infrastruktur, og uddannelse m.v., har vi jo læst om mange gange. Tre millioner indbyggere på et område, hvor der ikke er mere end godt en times kørsel på tværs fra grænse til grænse.
Faren ved konsensustrangen
"En kamel er en hest designet og bygget af en komité". Sagt af den serielle iværksætter Jay Walker, der har 200 patenter og 600 internetapplikationer i baggagen. Det inkluderer "start up"-firmaer med over 60 millioner kunder.
Walker, der har udviklingsfirmaet Walker Digital, er mest kendt for internet-tjenesten Priceline. Princippet var: Sæt din egen pris - for flyrejsen, billejen, hotellet - og se, om der er leverandører, der hopper på. Og det var der, så Priceline blev en kæmpesucces. Tog fusen på de traditionelle spillere, der dog fik oppet sig betydeligt. Jeg hørte Walker på konferencen Emerging Technolgies i Boston.
Walker, der har udviklingsfirmaet Walker Digital, er mest kendt for internet-tjenesten Priceline. Princippet var: Sæt din egen pris - for flyrejsen, billejen, hotellet - og se, om der er leverandører, der hopper på. Og det var der, så Priceline blev en kæmpesucces. Tog fusen på de traditionelle spillere, der dog fik oppet sig betydeligt. Jeg hørte Walker på konferencen Emerging Technolgies i Boston.
Abonner på:
Opslag (Atom)
