13.10.06

Register over medicinering misbrugt

Så kom ulven alligevel. To læger har misbrugt deres adgang til det landsdækkende medicinregister, der fortæller hvilken medicin hvilke læger har udskrevet til hvilke patienter. De to læger beskyldte Superliga-læger med påstande om, at disse udskrev for meget medicin til spillere, og de tyede til registret for at skaffe dokumentation til en journalist.

Nu er de to læger politianmeldt. De efterlod jo nærmest en tilståelse på registret selv, idet de skal logge ind med deres digitale signatur, og de kiggede på patienter, som ikke har givet dem tilladelse til at tjekke deres medicinprofil, hvilket er ulovligt. Det er Dagens Medicin, der skriver om sagen, her.

At jeg indleder med at skrive, at "ulven kom alligevel", skyldes, at jeg før har været efter de journalister, der pustede til frygten for, at læger skulle misbruge adgangen. Undskyld.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man kan ligesåvel se i øjnene, at hvis noget kan misbruges er det sikkert at det vil ske, før eller siden. Her var det to læger der misbrugte deres adgang for at "afsløre" noget de mente var amoralsk. Næste gang er det måske en læge der har langt værre hensigter.....

Dorte Toft sagde ...

Jeg er nu ikke overbevist om, at alt der kan misbruges, vil blive misbrugt. Kald mig blot naiv:-)
Dorte

Anonym sagde ...

Hehe...du er tilgivet ;-)