Stormangreb har ramt Blogger og CSIS

Et ondskabsfuldt angreb kører på ottende måned på nettet, også fordi angrebet konstant skifter ham. Der er tale om den såkaldte Worm-orm, der på det seneste også har evnet at trænge ind på Blogger - den blogplatform, jeg bruger.

Worm-bagmændene forsøger på forskellig vis at lokke folk til at klikke på en lænke, men gør man det, er der risiko for, at ens pc'er ender på et sted, hvor den straks inficeres. Smitten indebærer, at en ubeskyttet eller mangelfuldt beskyttet pc kommer til at indgå i et net af angrebspc'er. Det er et såkaldt botnet (robotnet), som bagmændene har fuld kontrol over, når de vil det.

Nyhedstjenesten The Register skriver her lidt om Bloggerangrebet og forhistorien. Nyhedstjenesten citerer analytikere for, at omkring 1,7 millioner pc'er allerede er en slags sovende agenter for bagmændene.

En blog tilknyttet sikkerhedsfirmaet Sunbelt viser, hvorledes det udmønter sig på Blogger. Angrebet, der ses som selvstændige indlæg på en blog, har typisk tekster som "Dude what if your wife finds this" and "Sheesh man what are you thinkin". Målet er, at få folk til at klikke på en "afslørende" YouTube-video, men man ryger altså i stedet direkte til en smittekilde.

Ifølge det danske it-sikkerhedsselskab CSIS er det sandsynligvis en russisk bande, der står bag Worm. CSIS fortæller i dag, at bagmændene har sat et angreb ind mod firmaets eget Skanderborg-kontor, hvis system ikke længere kan få forbindelse med internettet. Der er tale om et såkaldt Denial of Service-angreb, hvor servere bombarderes med så meget trafik (typisk via botnets), at de opgiver ævret. Nyhedstjenesten Comon har historien.

Worm-starten i januar gik med en mail, der varslede, at en alvorlig vinterstorm var på vej til Nordeuropa, og som vist anmodede folk om at klikke på lænke, der ville føre til mere viden. Siden har bagmændendes mails lokket med sex-fotos og bebudelser om, at man har fået et "greeting" card fra familie eller venner. Dem så jeg en del af blandt de mails, som min Gmail havde frasorteret som spammails.

Hele sagen udgør endnu en påmindelse om, at man skal have sin firewall på plads, en anti-viruspakke, der løbende ajourføres, samt at man også har en løbende ajourføring med sikkerhedspatches (Windows Update og lignende tjenester).

Jeg vil senere skrive lidt om, hvorledes man kan afsløre, om ens pc er blevet shanghajet - en del af et botnet. Ved ikke nok om det lige nu, men har søgt bistand, Andre er imidlertid mere end velkommen til at fortælle nærmere under kommentarer.

Tilføjelse den 31. august. CICS' Peter Kruse har i en mail til mig givet følgende oplysninger:

"Først og fremmest må den almindelige PC bruger desværre til at indstille sig på, at angreb ikke længere er isoleret til e-mail. I snart et halvt år har størstedelen af inficerede maskiner opnået deres status via drive-by angreb (hvor der plantes exploits fra fjendtlige hjemmesider). Brugere lokkes via e-mail, links på blogs eller forums eller nyhedsgrupper. Der er mange forskellige typer lokkemad og kreativiteten fejler bestemt ikke noget.

Generelt er Storm en yderst kompleks kode med rootkit funktionalitet, så det kan være svært, efter infektion, at spotte den uønskede kode.

Et par symptomer er imidlertid mange udadgående forbindelser og deraf langsommere Internet hastighed samt deaktivering af sikkerhedssoftware.

Hvis man har mistanke om infektion bør man besøge en online scanner - der er flere gode bl.a. F-Secures online scanner som er rigtig god til at detekte Storm kode.

Hvis online scanneren ikke vil køre kan det være et tegn på infektion.
Citat slut.

Tak til Peter Kruse for denne hjælp. F-Secures online-scanner findes her. Ordet Exploit står for kode, der udnytter en svaghed. Ordet Rootkit forklares her, og det er altså oprindeligt betegnelsen for en række værktøjer, der gør det muligt for "administrator" blandt andet at overtage kontrollen over pc'en - for eksempel som led i fejlfinding. Hackerne smugler egne rootkits ind.


PS: Vedr. angrebet på blogs, skrevet på blogplatformen Blogger. Formodningen går p.t. på, at det ondartede indlæg kommer ind via den funktion, der tillader, at man kan sende sit indlæg via email (til en særlig adress), så man ikke skal logge ind i Blogger med videre. Jeg har IKKE slået e-mailfunktionen til for min blogs.

Imponerende manipulation af fotos

Adobe, som står bag den vidt udbredte Photoshop-software, har tiltrukket en forsker, som sammen med en kollega har udviklet en helt ny, langt mere intelligent, men også manipulerende måde at gøre fotos større/mindre, vel at mærke uden at miste helheden eller forvrænge billedet.

Arbejdet er gjort i Mitsubishis forskningsafdeling af Dr. Ariel Shamir og Dr. Shai Avidan, og det er sidstnævnte, som Adobe nu har scoret.

Se på de to forskeres videodemonstration på konferencen SIGGRAPH2007 her:


Imponerende. Men det bliver ligegodt vanskeligere end nogensinde at sætte grænsen mellem, hvad der er "ægte" fotos, og hvad der er manipulerede. Funktionen vil nok i de fleste tilfælde kunne henføres til kategorien "en lille hvid løgn".

Der er jo slet slemme manipulationer af fotos også i medier. Nogle husker måske, hvorledes Reuter bragte nogle manipulerede billeder fra Iraq. Heldigvis forskes der også i værktøjer, der kan hjælpe medier med at afsløre, om fotografen har været lige lovlig kreativ.

(Jeg blev opmærksom på videodemoen via Techcrunch-bloggen).

Google til angreb på iPhone, Nokia m.fl.

Rygterne om en "gPhone" har svirret i lang tid, og nu spidser de til. To førende techblogs, Engadget og Techcrunch, er ved at være overbeviste om, at Google er i fuld gang med en satsning på mobilområdet.

Ifølge Engadget er Google ganske langt med udviklingen af et operativsystem til mobiltelefoner, blandt andet baseret på 2005-opkøbet af Android, der udvikler mobilsoftware. Googles operativsystem skulle være Linux-baseret, og satsningen forventes annonceret i september.

Techcrunch har netop fået bekræftet, en af de helt store mobilproducenter, HTC, har skabt omkring 20 forskellige mobile enheder, som Google tester, og der skydes på en lancering i første kvartal 2008.

Tilsyneladende gør Google ikke ligesom Apple, der laver alt selv, men satser i stedet på, at hardwareproducenter fristes til at lave mobilerne, der kører på Googles operativsystem (gOS?)

At Google går mobilvejen er ganske logisk. Mobile enheder bliver jo i stadig større grad brugt som adgang til mails, søgninger, e-kort og andre it-systemer. Google er jo selv blandt de allerstørste inden for mail med sin Gmail, og dertil kommer webbaseret kalender, Gmaps, tekstbehandling og meget andet. Google har jo også for længst sikret, at der foreligger synkroniseringssoftware, der kan få informationerne ud på de fleste af de mobiler, som folk har i forvejen.

Dagens største spillere inden for mobil-operativsystemer er Symbian, ejet af Nokia med flere, samtMicrosoft. Tiden vil vide, om den relativt kostbare iPhone med eget styresystem, for alvor får møvet sig frem til store markedsandele.

Google-satsningen går garanteret ikke i retning af det kostbare, og det er jo tvivlsomt, om det etablerede erhvervsliv vil tage den platform til sig. Her er det jo stadig Symbian, der er i højsæde, men netop sammenhæng til de bagvedliggende it-systemer gør, at Windows Mobile-styresystemet vinder hastigt frem.

Til gengæld kan en ”gPhone” – hvis det ellers gøres enkelt og smart nok – garanteret interessere masser af forbrugere og mange mindre virksomheder. De er jo blevet vænnet til gode gratis/billige produkter fra firmaet, der startede med en helt enkel søgemaskine befriet for enhver fryns i form af portaler, annoncer med videre. Også de mange fans af open source-operativsystemet Linux vil nok kigge en ekstra gang den vej.

Ingen ved, hvordan mobilerne bliver, men der et et gengangerfoto ude på nettet af en enhed, der ikke rummer meget andet end en skærm. Lidt i samme boldgade som Iphone.

En Google-baseret mobil kan friste mig. Jeg bruger jo en masse Google-software, men min lidt ældre smartphone hører til en en helt anden verden, nemlig Palms brugervenlige Treo. Problemet bliver vel bare, at Google - ligesom Apple - først har fokus på USA og derefter de andre helt store markeder.

Kan den friste dig?

Apotekerne sparker Accenture ud

Danmarks Apotekerforenings ledelse har omsider lyttet til medlemmerne. Disse har i årevis haft alvorlige problemer med stabiliteten af et helt centralt, nyt it-system, PharmaNet. Det er udviklet af Accenture, der har udliciteret driften til IBM, men nu opsiger Apotekerforeningen samarbejdet med Accenture.

Fyringen sker på et tidspunkt, hvor 190 apoteker har skiftet til det nye system - det er omkring 80 procent af landets apoteker. Men PharmaNet har været under kraftigt angreb fra dem, der skiftede først. Enkelte apotekere gik så langt som at sige til kollegerne, at de skulle holde sig langt væk fra det nye system. Driften er ikke stabil, og systemet er alt for kompliceret at anvende i dagligdagen, lød kritikken.

Apotekerforeningen, der også skubber Accenture ud fra rollen som partner i datterselskabet DataPharm, nedtonede imidlertid i lang tid problemernes størrelse. Det var apotekernes it-kyndighed, det var galt med, lød forklaringen.

Accenture har brugt Axapta (Nu Dynamics Ax fra Microsoft Business Solutions) som fundament for PharmaNet. Jeg har tidligere beskrevet nogle af problemerne i to artikler, her og her, til Ingeniøren, der løbende har haft en grundig dækning af sagen. Nu skal Apotekerforeningen på jagt efter en ny partner, der især skal sikre driftsstabiliteten.

For Accenture er det endnu et hårdt slag. Selskabet blev som bekendt også lempet ud af Københavns Kommune efter store problemer med et lønsystem, hvilket har kostet dyrt. Accenture har også mistet et stor outsourcingkunde, DSV, kun tre år inde i en ti-årskontrakt om udvikling og drift. IBM var også her Accentures driftspartner, men DSV har nu den direkte kontakt med IBM.

Her er ordlyden af pressemeddelelsen, der forklarer bruddet:

Danmarks Apotekerforening og Accenture er i dag enedes om gensidigt at opsige samarbejdet om apotekernes dataselskab DataPharm og apotekssystemet PharmaNet.

Parterne har i et stykke tid undersøgt mulighederne for at stabilisere den tekniske drift af apotekernes IT-system PharmaNet, der varetages af IBM under en kontrakt med Accenture.

PharmaNet, som Accenture har udviklet, er et apotekssystem, som i dag bruges af cirka 80 pct. af apotekerne. Apotekerne har dog oplevet for stor usikkerhed i forhold til driftsstabiliteten og er derfor enedes med Accenture om at opsige samarbejdet gensidigt.

Accenture vil naturligvis fortsætte med at varetage PharmaNet og IBM driften i overgangsfasen til en ny leverandør.

Formanden for Apotekerforeningen, apoteker Niels Kristensen, kommenterer den gensidige opsigelse med ordene:

"Vi har haft for mange driftsproblemer på apotekerne gennem de seneste mange måneder. Det kan hverken vore kunder eller medarbejdere være tjente med. Derfor er jeg tilfreds med, at Accenture nu er helt indstillet på, at vi ophæver samarbejdet med virkning fra 1. december. Det er naturligvis også vigtigt for apotekerne og vore kunder, at overgangen til en ny samarbejdspartner sker så smidigt og problemfrit som muligt. Det er vi også enige om".

Claus Wilkki, kommunikationschef hos Accenture: "Vi har udviklet og introduceret det nye apotekssystem PharmaNet gennem de sidste 4 år. Vi konstaterer beklageligvis, at til trods for at systemet er taget i brug hos cirka 190 af de 205 planlagte apoteker, har der været gener undervejs, som især har været koncentreret omkring den tekniske drift. Accenture vil medvirke til at sikre, at overgangen til en ny leverandør forløber så effektivt som muligt".

Sagen er lidt mærkelig. Hvad er det hos IBM, der gør, at driften af apotekernes system er ustabil? Er det en følge af nogle forhold i kontrakten mellem Accenture og IBM? Hvis IBM skulle blive Apotekerforeningens nye partner står alle tre parter i hvert fald med et forklaringsproblem.

Tilføjelse: Det viser sig at være Novos it-selskab, NNIT, der overtager opgaven. Sporet fandt jeg for nogle timer siden via et kig på, hvem der havde kigget på min blog. Nogen havde Googlet på "PharmaNet" og "NNIT" og var endt på bloggen - og bingo. NNIT's direktør bekræftede straks pr. mail.

Version2 og Computerworld har mere om sagen.

Windows Vista har problemer

Om en måneds tid skal jeg have købt mig en bærbar pc, men jeg står i et klassisk dilemma på den front - et teknologiskifte. Pc'erne i detailhandlen er forsynet med Microsofts seneste styresystem Windows Vista, men som med al ny software er der børnesygdomme. Jeg kan imidlertid via lidt krumspring finde en ny bærbar med det ældre, Windows XP på. XP er for længst blevet stabilt og også ganske udmærket sikkerhedsmæssigt.

Vista, der kom på markedet i starten af året, får faktisk ret så meget på puklen i disse uger. Vista er ustabil, tager en evighed at starte og slukke og æder diskplads, computerkraft og batterier. Det er blot nogle af de mange kritikpunkter, som fremhæves, og det er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag.

Hvad ville dit råd til pc-købere være? Det sikre valg i dag, altså XP? Eller Vista, vel vidende, at Microsoft sandsynligvis har fået udbedret skavankerne inden årsskiftet.

PS: Og nej, jeg personligt vil ikke at skifte til Mac ej heller til en pc med Linux.

Microsoft afviste ægte Vista og XP som falske

Microsoft fik i fredags gjort livet noget svære for de købere/brugere af Windows XP og Windows Vista, som skulle have en blåstempling fra Microsoft Genuine Advantage på, at softwaren virkelig var ægte - genuine - og ikke en piratkopi.

Folk, der netop havde købt en legitim version, blev fortalt, at de ikke - som krævet - kunne registrere den hos Microsoft, da den var falsk. Folk der ville anvende Microsofts egne patches (udbedring af sårbarheder i kode) fik også ballade, da den obligatoriske test af kundens styresystem mod tjenesten blev udført.

De konstante tjek mod Microsoft Genuine Advantage er et af mange våben, som softwaregiganten har sat ind mod piratkopieret software.

Webstedet Ars Technica fortæller om nogle af problemerne, der opstod,og årsagen syntes at ligge i alvorligt nedbrud for de servere, der håndterer Genuine-tjekket.

Microsoft oplyser nu på bloggen Windows Genuine Advantage at problemet synes at være løst. Kunder, der fik forkert afvisning anmodes om at klikke ind på en ny validering:

Customers who received an incorrect validation response can fix their system by revalidating on our site (http://www.microsoft.com/genuine). We encourage anyone who received a validation failure since Friday evening to do this now. After successfully revalidating any affected system should be rebooted to ensure the genuine-only features are restored.

Men som den vilde fantasi kan udfolde sig på baggrund af en sådan hændelse, der efter al sandsynlighed blot skyldes et uheldigt sammentræf af forskellige hændelser. Tænk, hvis det nogensinde skulle lykkes for hackere at sætte valideringstjenesten ud af spil. Så kunne ingen jo patche deres systemer mod seneste opdagede sårbarheder.

IBM og Skype og web-konferencer

Gårsdagens nyhed om, at IBM vil købe firmaet WebDialogs, har en interessant vinkel med Skype i centrum. Det handler nemlig om webkonference-software, som i forvejen kører på Skype mellem pc-brugere.

Den kategori af software gør det muligt at dele skærmbilleder og at samarbejde på, hvad der er på skærmen, mens man snakker sammen indbyrdes, hvis man da ikke blot vælger at mødes ansigt til ansigt - altså via små videokameraer - og snakke. Webdialogs tjeneste hedder Unyte.

IBM har netop bragt sin mail- og gruppesoftware Notes op to date med en række nyannonceringer, heriblandt inden for hvad der kaldes social software, såsom blogs og fælles bookmarking. Nu skal Unyte tilknyttes Notes chatsoftwaren (instant messaging) Sametime. Derved vil IBM øge produktets relevans over for små og mellemstore virksomheder.

En del inden for disse markedssegmenter har satset på Skype for at opnå de muligheder, som hidtil har kostet relativt dyrt og været bøvlet at få på plads, og som derfor været forbeholdt større firmaer. Ifølge IBM egner Unyte sig dog også som samarbejdsplatform for mindre grupper i store virksomheder.

Det har i øvrigt været interessant at se, hvorledes, hvad der i gamle dage blev kaldt videokonferencer, nu for alvor er blomstret op, trukket af de UNGE internetgængere. De finder det ganske naturligt at "kigge hinanden i øjnene", når de chatter og taler via Skype, i modsætning til hvordan den ældre generation har haft det. At man også kan se, hvad den anden snakker om - hvad der står eller gøres på den andens skærm, er jo et logisk næste træk.

Så sent som i går ville jeg gerne have brugt web-conferencing, fordi et emne var så kompliceret, så jeg havde behov for at få kilden til at "tegne og fortælle". Hverken mail eller telefonsamtale slog til. Men jeg er med skam at melde ikke kommet i gang med den type software endnu. Det varer dog ikke længe.

Den voksende popularitet af webkonferencing afspejles i høj grad hos Microsoft, der netop har bebudet en ny familie af "unified messaging software". Familien omfatter Microsoft Office Communications Server 2007, Office Communicator 2007 og Microsoft Live Meeting.

Netværksgiganten Cisco har også set, hvor det sner. Cisco annoncerede i marts et køb af en af de førende spillere inden for brugervenlige webkonferencetjenester, WebEx. Prisen var på hele 3,2 milliarder dollar.

Kina får hjælp fra Yahoo og MSN til censur af blogs

Der sættes nu en stopper for muligheden for at skrive blogs anonymt i Kina, mener den internationale forening Reporters without Borders (Journalister uden grænser).

En række internetfirmaer, der opererer i Kina, og herunder Yahoo og MSN, har netop skrevet under på en pagt, hvor de opfordres til at sikre, at bloggere bruger deres rigtige navn og kontaktinformationer, og firmaerne forpligtes til at beholde disse informationer. Firmaerne forpligtes også til at holde øje med, hvad der sker i kommentarfelterne, således at uønsket informationer straks fjernes.

Kinesiske myndigheder har som bekendt allerede flere gange tidligere fået udleveret oplysninger om, hvem der ejer websteder med videre, fra internetfirmaer, og disse informationer har flere gange ført til arrestationer.

Her et udsnit af, hvad Reporters without Borders skriver:

The pact says “blog providers should monitor and manage comments ... and delete illegal and bad information in a timely manner.” Articles 11 and 12 urge them to equip themselves with a secure management system that allows them to keep bloggers’ details, including their real name, address, contact number and email address.

Pagten indebærer ikke et forbud mod at blogge under pseudonym, men Internetudbyderne står til straf, hvis de undlader at fjerne illegal information.

Censur er jo desværre Business as Usual i Kina. Det bliver interessant at se, hvad der sker på blogfronten i forbindelse med at tiden, hvor de Olympiske Lege afholdes i Kina, nærmere sig - og dermed også et øget fokus på menneskerettigheder i Kina. Måske skal pagten også ses i denne sammenhæng.

Produktivitet: Kæmpeboost med ekstra skærm

En 20" tommer fladskærm var blandt årsagerne til, at jeg søndag eftermiddag forlod Computercity 4.892 kroner fattigere. Skærmen kostede 1.700 kroner, og jeg burde have installeret en sådan forlængst.

Jeg pakkede skærmen ud for et par timer siden, og hvilket boost for produktiviteten! Faktisk har jeg et overblik over, hvad der svarer til tre skærme, idet den nykøbte fint fungerer som to, og dertil kommer så skærmen på min bærbare.

Jeg har tidligere fortalt om, hvor irriterende og forsinkende det er hele tiden at skulle skifte mellem skærmbilleder. Fra mail, til artiklen jeg arbejder på, til kildeliste, til søgning, til researchnoterne, til bihistorien etc. etc. Tumler du også med lige lovlig mange skift, så er investeringen en overvejelse værd.

Nu har jeg placeret mailen fast på den ene halvdel af den nye skærm. Kildelisten har fået et hjørne, og lige nu har jeg også programmet for den spændende konference Emerging Technologies på M.I.T. i Boston oppe (skal/skal ikke ofre 8.000 kroner), så blogger jeg altså på min bærbare.

Allerede i februar skrev jeg her om, at to skærme var en stensikker vej til øget personlig produktivitet ved pc'en, og nu slår jeg mig i hovedet over, at jeg var for sparsommelig. Jeg var også lidt nervøs for, om det blev for bøvlet for en non-nørd - jeg kunne jo referere, at det ikke var helt ligetil.

Men var faktisk ret så ukompliceret (og hvad jeg skriver efterfølgende er for non-nørder!!!!). Når man har forbundet skærmen til pc'en, går man ind i "Kontrolpanel", klikker på "Udseende og tema", klikker derefter på "Skærm" og når frem til "Egenskaber for Skærm". Her klikker man på fanen "Indstillinger", og man ser, at der er to skærme, nummer 1 (den primære) og nummer 2. Min nye skærm har en langt højere opløsning end den bærbare, så jeg regulerede dette under "Skærmopløsning".

Musen? Den betragter de to skærme som ét samlet område, så den flytter man bare. Umiddelbart kunne jeg ikke finde ud af at få flyttet skærmbilleder over på ekstraskærmen, men skærmbilledet skal bare formindskes en smule (knappen ved siden af den røde luk-knap oppe i hjørnet), og så laver man bare en træk-og-slip. Og man laver også blot cut-and-paste mellem skærmene.

Det her bliver en kæmpeaflastning af "huskeren". Jeg fatter faktisk ikke, at det ikke er normen på alle journalistiske arbejdspladser med dobbeltskærme, for der er jo mange bolde i spil konstant. Er din arbejdsgiver for nærig, så køb én selv:-)

PS: Skærmen, jeg købte, var en LG 20" TFT L204 WT-SF, som ifølge tilbudsavisen var sat 500 kroner ned. Om det er den bedste til prisen? Aner det ikke. Manden, der hjalp mig i butikken, havde under hele mit shoppingtrip virket meget kompetent, og jeg fulgte bare hans råd. Har ikke tid/lyst til den store sammenligning.

PPS: Jeg kører Windows XP på en cirka 1 år gammel bærbar. Om det er lige så ukompliceret med ældre software/pc, ved jeg ikke.

Enkel gratistjeneste til foreninger, venner m.v.

Det var ligegodt en tjeneste, som vel næsten enhver gruppe kan drage nytte af umiddelbart, og gratis! Sådan var min hastige vurdering af Groupsites, som netop er lanceret af CollectiveX.

Jeg "snublede" over en omtale af det på bloggen Techcrunch, og på fem minutter have jeg oprettet et privat netværk, inviteret to personer (via deres email-adresser) til at deltage, sat et foto op, og lagt op til diskussion om, hvem der er klogest, mænd eller kvinder:-) Jeg kunne også have oprettet et "offentlig" grupperum.

Groupsites ligger i samme kategori, som den danske pioner, Groupcare, opererer i, og det er faktisk et område, hvor det er myldret frem med gode tilbud de seneste år. Så er man en lille forening eller en bestyrelse, der lige mangler et medlemssystem, som også har mailfunktioner, diskussionsfora og måske fælles fotoalbum, er det bare at gå i gang. Det samme for vennekredsen, der gerne vil have et fælles forum for musikdyrkelsen, eller hvad hobbyen nu går ud på.

Groupcare repræsenterede selv et kæmpeskridt frem inden for gruppesoftware, da firmaet lancerede sit produkt tilbage i 1999. Det var den gang, hvor det selv internt i virksomheder var overmåde bøvlet lige at oprette en gruppe - hvor it-afdelingen typisk skulle involveres.

Det er nok også en medvirkende årsag til, at Groupcare har fået et godt fodfæste også i erhvervslivet. Firmaet oplyser på sit websted, at man har 180 firmaer/organisationer på kundelisten, og at i alt der er 600.000 brugere af tjenesten. Men Groupcare har også gratis tjenester.

Hvorvidt det danske firma's produkt er tynget af de historiske rødder, kan jeg ikke sige. Jeg er ikke længere medlem af nogen gruppe, der bruger det. Men Groupcare har i øvrigt også en dansk konkurrent, når det gælder hurtig dannelse af private netværk, nemlig Mingler.

CollectiveX, der står bag det nye Groupsite, startede med at have fokus på erhvervslivets behov for grupperum med dertil hørende funktionalitet.

PS: Skal/skal ikke oprette et netværk for Langør Beboerforening....ville jo være enklere til at holde styr på kontaktinformationer, til dokumentation af mødeindkaldelser, referater, korrespondence med kommune, til fotos fra de årlige sommerfester. Njet. Har for travlt, men en anden dag - hvis de andre medlemmer presser mig:-)

Kapitel 1: Telebesparelser og produktivitet

Det er rent ud sagt skammeligt, hvor meget jeg bruger på telefoni og bredbånd, men nu skal det være slut. Jeg vil bestræbe mig på at få reduceret mine udgifter med 50 procent, men er ikke helt sikker på, at det lykkes. 33 procent tror jeg dog, jeg når, og det vil faktisk svare til en årlige besparelse på mindst 10.000 kroner.

I aften fik jeg færdiggjort installationen af en telefon, som både fungere som en almindelig fastnettelefon og som en Skypetelefon. I forvejen er jeg blevet en intensiv bruger af Skype, som det også fremgår af de to tidligere indlæg her på bloggen, men nu frigør jeg mig fra altid at skulle igennem pc'en. Samtidig ender alle opkald på mit fastnetnummer på mit nye kontor (39 30 90 77) altså også i den nye telefon.

Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen rummer mere om de overvejelser og forsøg jeg gør på at få reduceret teleudgifterne. Som jeg skriver, er klummen jo ikke beregnet for alle dem, der betaler deres telefonregning med glæde. Og den er selvfølgelig heller ikke for alle de kloge, der for længst har fundet måder at undgå rollen som malkeko for tele- og bredsbåndsleverandørerne. Men mon ikke der er andre, som gerne vil finde veje til besparelser, uden at give afkald på tjenesterne.

Mit eget forbrug er godt nok meget højt, men det skal ses i forbindelse med, at jeg jo er freelancejournalist med daglige leverancer. Derfor skal jeg jo kunne komme i kontakt med folk, skrive og gå på nettet, hvor jeg end er, hjemme, på kontoret, i sommerhuset eller et helt fjerde sted.

Men tilbage til Skype-telefonen: Opsætningen af telefonen, der er fra Philips, var faktisk relativ enkel for en ikke-nørd som jeg, selv om brugsanvisningen ind imellem vrøvler, så der ikke er overensstemmelse med, hvad manualen siger og hvad telefonen "siger".

Til telefonen hører en lille "basestation", der dels skal kobles til bredbåndet med et medfølgende Ethernetkabel og dels til de "gammeldags" telefonstik med medfølgende ledning og "hanstik". Selve telefonen minder om de almindelige trådløse (Dect), og har lige som dem en holder at stå i (til opladning).

Da jeg havde logget mig ind med mit Skype-brugernavn, dortetoft, og mit Skype-password, fik jeg straks adgang til min kontaktliste i Skype. På telefonens display kunne jeg se, at en god bekendt syd for San Francisco var online, så vi fik en lang snak til 0,00 kroner. Et efterfølgende opkald til Stockholm til en fastnettelefon var via Skype Out - en betalingstjeneste. Prisen er 0,13 kroner pr. minut. Mobilopkald koster 1,50 pr. minut, om til Skagen eller Sydamerika.

Jeg har også bestilt en anden enhed. En kombineret trådløs router med ekstra stik bagi til en almindelig telefon, hvorved denne kan bruges til endnu billigere internettelefoni, men det vender jeg tilbage til, når jeg har installeret enheden.

Til Skype-telefonen manglede jeg i øvrigt en lille "switch", som giver nogle flere Ethernetudgange. Switchen med fem porte kostede blot 99 kroner, men jeg var nu 4.892 kroner fattigere, da jeg i eftermiddags forlod Computercity.

Det indkøb fortæller jeg mere om i morgen, men det handler blandt andet om en vej til at opnå større produktivitet ved skærmen, samt en - forhåbentlig - enkel vej til regelmæssig backup.

PS: Prisen på Skypetelefonen er på knapt 1.500, men Philips har netop sat prisen kraftigt ned på en anden kombineret telefon, der dog går via Microsoft Messenger (chattjeneste). Nu ligger prisen på knap 800 kroner.

PPS: Da teleområdet er en jungle kan der være enkelte fejl i min klumme, men bloggen her er helt åben for korrektioner.

Skype dumper i kommunikation

Telefoni-tjenesten Skype er genopstanden fra de døde og tak for det, da jeg netop er begyndt at bruge Skype intensivt i stedet for både fastnettelefon og mobiltelefon for at spare penge. Men nedbrudet, der vist varede 30 timer (Skype er overmådig nærig med detaljer, hvilket jeg vender tilbage til), satte gang i lidt funderinger.

Telefoni via internettet mellem to Skype-brugere er jo gratis, og det kom mig for eksempel til gode, da jeg forleden talte med en amerikansk erhvervsjournalist i New York i en halv time. Udgift altså 0,00 kroner, og det er enkelt at komme på.

Der er typisk 5-6 millioner Skype-brugere online på et givet tidspunkt, så der er en vis chance for at kunne udnytte gratistjenesten især for dem, der arbejdsmæssigt og privat befinder sig i en kultur, hvor Skype bare er en selvfølge.

Jeg har også intens brug af en anden gratis-tjeneste, nemlig Googles Gmail, som – da jeg oprindelig tog mailtjenesten i brug – faktisk fungerede langt bedre for mig end både Microsofts Outlook/Exchange og IBM’s Notes.

Når sådanne tjenester går ned.... Jamen, man kan jo grundlæggende set ikke tillade sig at brokke sig. Stabilitetsmæssigt har Gmail desuden været nærmest ekstrem stærk. Jeg erindrer faktisk flere nedbrud i ”rigtige” rigtige mailtjenester på mine arbejdsplads end i Gmail.

Skypenedbrudet blev allerede efter en halv dag betegnet som det værste i mange, mange år, så her har stabiliteten vist også været nogenlunde på plads.

Men selv om man ikke kan tillade sig at brokke sig, så kan man undre sig over, hvor lidt kommunikation, der kom fra Skype. Et par forkølede blogindlæg var alt, og det seneste, hvor der jubles over, at nu er problemet løst, lover en uddybdende forklaring, men først i morgen, mandag!

Nu tilbyder Skype også betalingstjenester, såsom Skype Out (til brug for opkald til ej-Skype’re, altså til fastnet, mobiler og Skypelignende tjenester), og jeg bruger den flittigt. Men at Skype heller ikke informere de betalende brugere bedre, undrer mig. De har jo mailadresser på os alle.

En af techverdenens kendteste professionelle bloggere, Om Malik, er inde på Skype nærighed med info på sin blog. Og Skypes nye ejer, det gigantiske e-auktionshus eBay, får en over snuden, lige som en af Skypestifterne og visse andre. Han skriver:

Ebay CEO Meg Whitman, Skype co-founder Niklas Zennstrom, and other Skype management made no statement, gave no assurances to their community, leaving their PR agency and the blog to keep people informed. Of course, this led to even more speculation, rumors and innuendoes.
Sure their words wouldn’t have brought the service online faster, but it would have made it clear to Skypers that eBay’s management cared. Skype President Henry Gomez has background in corporate communications, so he should know a thing or two about crisis management communications.
Ebay bought Skype for $2.6 billion indicating that it was making a bet on the future of distributed communications. Unfortunately, the senior management didn’t learn how to communicate!

Tilføjelse den 20. august. Skype forklarer nedbruddet, der lammede brugen i omkring to døgn, med et samspil af omstændigheder, hvor Microsoft spiller en hovedrolle. Nedbrudet var en følge af "Patch Tuesdag" - Microsofts udsendelse af en større patchsamling (udbedring af sårbarheder med videre). Verden over blev pc'er genstartet efter at være blevet patchet, og det igen gav opkaldt til Skype om at komme på, og så gik det galt. En svaghed, som Skype-systemet ellers har levet med, blev fatal. Her er hvad onlinetjenesten The Register skriver.

Skype sat ud af spillet af langvarigt nedbrud

Gad vide om de gamle teleselskaber ikke klukler fornøjet i dag. En af de unge konkurrenter, der har gjort et kraftigt indhug i de gamles kundebase, er ynkeligt i knæ. Det handler om berømte Skype, som danskeren Janus Friis jo var medstifter af, og som blev solgt for milliarder til e-auktionshuset eBay.

Skype giver gratis telefon via internettet mellem to Skypebrugere, uanset om den ene sidder i Skagen og den anden i Johannesburg, men Skype tilbyder også billig telefoni til en ikke-Skype'r i både ind- og udland.

Sidst jeg var på Skype, kunne jeg se, at der var godt fem millioner registrerede Skype-brugere online på det tidspunkt (hvor mange, der telefonerede på det tidspunkt, oplyses dog ikke). Jeg selv blev smidt af i går eftermiddags, og jeg kan stadig ikke komme på.

Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Skype har været udsat for et hackerangreb, men det afvises på det bestemteste. Ifølge Skype er der tale om en softwarefejl - en fejl i en algoritme. Seneste besked fra Skype-holdet lyder således:

Apologies for the delay, but we can now update you on the Skype sign-on issue. As we continue to work hard at resolving the problem, we wanted to dispel some of the concerns that you may have. The Skype system has not crashed or been victim of a cyber attack. We love our customers too much to let that happen. This problem occurred because of a deficiency in an algorithm within Skype networking software. This controls the interaction between the user’s own Skype client and the rest of the Skype network.
Rest assured that everyone at Skype is working around the clock — from Tallinn to Luxembourg to San Jose — to resume normal service as quickly as possible.

Problemet ligger altså i den software, der styrer forbindelsen mellem den downloadede Skypesoftware på brugerens egen pc og så resten af Skype-nettet.

Men er det ikke underligt, at der er gået SÅ lang tid, uden Skype har fået udbedret problemet?

PS: I øvrigt har jeg brugt Skype konsekvent arbejdsmæssigt i den seneste uge, hvor jeg har interviewet på højtryk til et tema (rollebaseret digital identitetsstyring) til Ingeniørens Version2, og kvaliteten har været fin.

Google suger livet ud af de gamle US-medier

Alle ved, at reklamekronerne i stigende grad går til internetmedierne, mens de traditionelle medier ser tab eller stagnation i annoncekronerne. Analytikeren Henry Blodget (var det ikke ham, der blev "The Star" under dotcom-boblen, men brændte sig på et eller andet?) har på Silicon Alley Insider det nærmere på, hvordan det egentlig står til sort på hvidt.

De fire største onlineselskaber, google, Yahoo, AOL og Microsofts MSN havde en vækst i annoncekronerne på i alt 1,3 milliarder kroner i 2. kvartal, svarende til 42 procent.

Reklameomsætningen hos 15 store "gamle" US-reklamemedier medier, tv, aviser, magasiner, radio og outdoor reklamer faldt med 280 millioner dollars i andet kvartal, svarende til 3 procent.

Henry Blogdet, hvis artikel er her, hævder, at de gamle medier fortsat snakker om, at fald skyldes problemer på ejendomsmarkedet, periodiske nedture etc. Han mener, at de nægter at se i øjnene, at hvad der sker, slet ikke kan forklares på traditionel vis.

Artiklen afslutter i øvrigt med en link til interessante detailtail. Lidt spøjst at se, at regnearket faktisk er baseret på Googles Spreadsheet, som er gratis at bruge, medmindre man køber sig til en særlig webbaseret firmapakke.

PS: Undskyld at jeg ikke har tid til at researche på navnet Henry Blodget, men jeg får gæster om 3 minutter, og det er den anden historie, den om annoncekronerne, der er den vigtige.

Nedsmeltning af kreditkortsystemet?

"Hvis jeg skal kunne bruge mit kreditkort i udlandet, kræver banken, at jeg - inden jeg rejser - oplyser hvorhen jeg rejser, og hvilke dage jeg vil være i et givent land. Ellers kan jeg ikke bruge mit kort det land."

Denne melding hørte jeg i går fra en berejst amerikaner, hvis job fører hende mange gange over Atlanten. Hendes gemal fik stillet samme krav fra sin amerikanske bank, og da han glemt at oplyse det på en tur, var der lukket på hans kreditkort under rejsen.

"Heldigvis havde min kone husket at orientere sin bank," lød det.

For mig ser det ud som om, at kreditkortsystemet trues af en nedsmeltning i kølvandet på de mange tilfælde, hvor kriminelle har hacket sig frem til millioner af kreditkortdata. (Jeg blev selv omfattet af et gigatyveri, hvilket jeg fortæller om i denne Berlingske-klumme).

De kriminelle flytter jo i stigende grad deres indbrud/tyverier ud på nettet, blandt andet fordi risikoen ved at blive opdaget er langt mindre end i den fysiske verden. Og der handles i stor stil med kreditkortinformationer, inklusive pinkoder, på nettet.

En gang udgjorde kreditkortene en kæmpelettelse for rejsende. Væk med turen ned til banken for at få udstedt rejsecheck, så man ikke havde alt med i kontanter. Nu synes det som om der gøres kraftigt indhug i lettelsen i USA (og måske også i andre lande). Mon det smitter til Europa? Umiddelbart er vi i Danmark bedre beskyttet mod, hvad der kaldes tyveri af den digitale identitet, men der er problemer i farvandet.

Spørgsmålet er vel, hvorvidt bankerne og de store kreditkortselskaber er smidige nok til at kunne handle hurtigt nok, når de kriminelle bryder endnu en barriere?

Whauw for en børsnotering

Midt i hele bekymringen om udviklingen på aktiemarkedet strålede softwarefirmaet VMware, der havde første dag på børsen i dag. I prospektet var prisen pr. aktie 29 dollars. På første handelsdag var værdien på et tidspunkt vokset med over 80 procent. En af de bedste børsnoteringer på det amerikanske marked i lang lang tid.

Og hvad gør så VMware. Jo, softwaren modtages nærmest med tak (selv om den er dyr) af alle dem, der er ved at drukne i data og udgifter til diskplads, og alle dem, der er trætte af, at servere typisk kun udnytter 25-30 procent af den samlede kapacitet.

VMware sørger for "virtualisering". En fysisk server kan opdeles i flere virtuelle servere og dermed presses udnyttelsesgraden op. Softwaren kan også betragte alle servere som én stor pool, i stedet for hver sit lille reservat. Det betyder, at hvis serveren, der burde lagres på, er fuld, så lagres det bare et andet sted, hvor der er plads. Pr. automatik.

Virtualisering betyder også, at èn af de virtuelle servere måske kører med Windows-styresystemet, mens en anden opgave, der er udviklet til Linux-styresystemet, kører på en anden virtuel server. Og altså på en og samme fysiske server.

VMware blev købt af diskgiganten EMC i 2003 for godt 600 millioner dollars. IPO-værdien (markedsværdien for VMware ved børnoteringen) blev ansat til 10,9 milliarder dollars. Og EMC solgte kun 9-10 procent af sin andel. Intel og Cisco fik i øvrigt lov til at købe hver nogle procenter inden børsnoteringen.

Firmaet er brandvarmt i disse år. Den seneste vækst i årsomsætningen lå på 95 procent. Firmaet er bestemt ikke purungt, og overskudet er flot. Konkurrence? Jo, der er nogle. Microsoft er også på vej ind på dette marked. Og VMware selv er i gang med at tænke i virtualisering af desktop'en - altså arbejdspc'en, som den enkelte sidder med. Et kæmpe marked, der knapt er taget hul på.

Tilføjelse 15. august. Interessant diskussion på Venturecake.comom, hvorvidt VMware nasser på Linux-kode.

De hvide mænds digitalisering af Danmark

18 mænd er på programmet, når Dansk IT den 22. august blænder op for en vigtig konference, der handler om fremtidens digitalisering af det danske samfund. Både skatteminister Kristian Jensen og undervisningsminister Bertel Haarder at finde blandt de 18. Men der er skam også én kvinde repræsenteret.

Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:

"Hvad skal vi kunne for at vinde på fremtidens digitale markedsplads? Hvad vil det sige at være en digital virksomhed i verdensklasse? Hvordan indretter vi verdens bedste digitale forvaltning?
........ få indsigt i den seneste tænkning inden for digital virksomhed, digital forvaltning og digitale kompetencer.

Den eneste kvinde, der tilsyneladende kan præstere "den seneste tænkning", ses i en paneldebat. Heldigvis er der dog ikke tale om en ren alibi-kvinde - knaphulsblomsten. Det er nemlig Lisbeth Knudsen, der i mange år har være med i Dansk IT's bestyrelse og som har en levende interesse i stoffet. Knudsen, der tidligere var nyhedsdirektør i DR, er nu chefredaktør for Berlingske Tidende.

Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.

Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".

Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.

Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.

PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.

Tømmermænd efter total outsourcing

Der stod dollartegn i øjnene på både køber og sælger, da den første runde at udbud om omfattende outsourcing af it kørte for fire-fem år siden herhjemme. Men mange blev skuffede og slikker nu deres sår.

Det er en del af forklaringen på, at vi gennem de seneste par år har set meget få store udbud. I stedet går virksomhederne noget mere forsigtigt ud med mindre opgaver, altså med selektiv outsourcing, og her kigges ikke længere udelukkende på kæmperne, der vandt i første runde, såsom CSC, IBM, KMD og DMdata (nu er en del af IBM). Også mellemstore outsourcingleverandører, såsom NNIT, og mindre, såsom Topnordic, får en chance.

Selvfølgelig var der parter, der gik så professionelt til værks, at det faktisk førte til win-win for begge parter, da den nye arbejdsfordeling kørte, hvad enten det vedrørte driften eller udvikling eller både og. Men hos flertallet i outsourcing-forretninger indfandt tømmermændene sig, og det er, hvad jeg skriver mere om i dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.

Der var en hel vifte af ting, der kunne gå galt, og ikke blot fordi det altid er risikabelt at lægge alle æg i samme kurv. Der blev set mudrede motiver hos de tre involverede parter, virksomheden, der ville outsource, konsulenthuset, der udarbejdede udbuddet, og leverandørerne der ud fra udbuddet gav tilbud.

I virksomheden, var det typisk direktionen, der pressede på, og til tider uden at involvere den måske upopulære it-afdeling lige fra starten. "Vi kan jo spare 10, 20 - ja måske 30 procent på det," lød det fra direktionen, der sang videre på de varme sange fra konsulenthuse og outsourcingsleverandører.

Og konsulenthusene kom til fadet - det store fad. For der skulle udarbejdes krav og bodsbestemmelser, så direktionen kunne føle sig helt sikker på, at gik noget galt, så kunne man bare pege på leverandøren og kræve bod (det offentlige var værst). Udbudsmaterialet svulmede op i både sideantal og fakturerbare dyre konsulenttimer.

Det hændte at leverandører undlod at byde ind på de monstrøse udbud, men også at de bød ind på udbud, der ville svinebinde dem i al for høj grad. Og det hændte, at det billigste bud vandt, hvor det var klart for alle andre end køberen, at det var urealistisk billigt.

Især i sådanne tilfælde kostede det dyrt, hvis ændringer i køberens organisation eller produktudbud, skulle reflekteres af it-systemer og i driften. Taxametret blev straks slået til.

Er det slut med total-outsourcinger? Næppe, men de vil måske blive gjort på hel anden vis. Prøv at tage et kig på denne artikel i Silicon.com, hvor IT-direktøren for den store bank ABN AMRO fortæller, hvorfor han fordelte outsourcingen på fem forskellige leverandører, i stedet for at lade én klare alt.

Indlysende er det jo, at så er det ikke længere bodbestemmelser, der alene tæller som "adfærdsregulering" af leverandøren, men også bevidstheden om, at konkurrenter allerede har foden inde i varmen. Måske kan svindebindingen i de enkelte kontrakter tilmed lettes til fordel for en holdning mere i retning af, "lad os nu lige se, om vi ikke kan finde ud af at løse dette problem i al mindelighed."

Arbejder du i et firma, der har outsourcet it? Hvad er dine erfaringer med "før" og "efter" situationen?

Tilføjelse den 14. august. Computerworld skriver, at outsourcing ofte angives som en af årsagerne til, at it-projekter forsinkes. Artiklen er her.

Gratis 500 megabytes lager i "The Cloud"

Microsoft og Google nærmest snublede over hinanden i den forgangne uge med annonceringer rettet mod enhver pc-bruger, der bander over at have sine data bundet i én pc eller kvælende pc’en.

Tilbudene handler om, at man blot ved at bruge Drag and Drop (træk og slip:-) lægger data ud i sit eget kæmpearkiv på nettet. Hvilket så også betyder, at man har adgang til dokumenter, fotos etc., uanset hvilken pc, man arbejder på. Hvis den altså er online.

Microsoft bebudede en afsluttende test (beta-test) af sit tilbud, der logisk nok hedder Live SkyDrive - inspireret af diskdrive og af begrebet The Cloud, der dækker, at programmer og data har nettet - skyen - som deres ”hjem”.

Microsoft giver brugeren 500 Mbytes gratis. SkyDrive’s kaldenavn var i øvrigt tidligere Windows Live Folder. Her gives et indtryk af tjenesten på bloggen liveside.net, og Microsofts Bo Drejer fortæller lidt på sin blog.

Yahoo er ude med et gratis tilbud på 1 gigabyte, men tager penge for mere. Google, der i dag har gratis lagring på nettet af mails (Gmail - knap 3 Gbytes) og fotos (Picasa - 1Gbyte)vil tilbyde 6 Gbyte fælleslager til en pris på 20 dollar årligt, altså 110 kroner. Har man behov for 250 Gbytes er prisen $500 pr. år.

Publikationen InformationWeek synes , at tilbudene fra de store burde være billigere, set i relation til at flere helt nye lagringstjenester faktisk er billigere.

Nu vil der nok være nogen, der siger, at man bare kan etablere sig en hjemmeserver til mængden af data. Så har man jo data under egne sikre vinger og ikke hos "fremmede".

Der er jo faktisk også helt enkle hjemmeservere på vej, og jeg tror på behovet for dem, men for mange vil være lettest blot at bruge ”The Cloud”. For mig ville det også tælle, at få adgang fra, hvor man end er. Den funktionalitet er jo ikke for hvermand at sætte op, hvis man har en hjemmeserver.

Jeg undrer mig dog lidt over, man ikke også kan få en automatisk backup-funktion som en del af The Cloud-tilbudene fra de tre store (eller også har jeg overset det).

Av, Av min tand: Digitale røntgenbilleder

Du har så ondt i kæften, så du er på nippet til at lede efter nærmeste gasovn, men du går i stedet til din tandlæge eller søger mod tandlægevagten. Der bliver taget et røntgenbillede. I sjældne tilfælde er der intet at se det. Problemet er imidlertid, at de sjældne tilfælde bliver hyppigere.

Tandlæger landet over er i fuld gang med at skifte fra "gammeldags" røntgen, der afspejles på filmmateriale, over til digitalt røntgenudstyr. Skiftet rummer mange fordele, også fordi hele den langsommelige fremkalderproces springes over. Men der skal investeringer til, så nogle tøver endnu, og tak for det.

Jeg har nu to gange i rap oplevet, at hvad der ikke kan ses på et digitalt billede, kan ses på de små uanseelige stykker gammeldags film. Men problemet ligger - så vidt jeg er orienteret - ikke i selve det digitale røngtenbillede. Problemet skyldes, at der er sparet på pc-skærmen, som billedet vises på.

Det nytter ikke at købe en af de gængse fladskærme, der i dagens prisleje er på 2.000-4.000 kroner. Der skal en særlig højopløselig skærm til omkring 25.000 kroner til, og nogle tøver tilsyneladende med at tage den investering oveni udgifterne til det øvrige skifte.

Jeg hører, at der på Tandlægehøjskolen længe været diskussioner for og imod digitale røntgenbilleder. Det er ikke kun modstand mod det nymodens, der har gjort sig gældende. Men facit i dag er vist nok, at med en højopløselig skærm står det ikke længere 1 -0 til gammel kontra ny teknologi.

På Tandlægehøjskolen ved Københavns Universistet har en professor fundet midler til en sådan skærm ud af et i forvejen overmåde plaget budget. Én skærm.

Så her en appel til omverdenen. Venligst skær en millimeter af den kommende bro til Tyskland, så der bliver til ordentlige skærme ved alle stole, hvor fremtidens tandlæger uddannes.

Eller kære succesrige fondsejer. Det er ikke kun kostbare MRI-scannere, det vil blive modtaget med glæde af syge danskere. Hvis nogen af jer også vil hjælpe med at klæde Tandlægehøjskolen på. Så er det måske slut med at udklække tandlæger, der lader sig nøje.

Nok koster manglen på ordentlige skærme hos tandlæger og hos Tandlægevagten næppe liv (medmindre nogen vælger gasovnsløsningen efterfølgende), men det er et overset område. Problemet forværres jo af, at mange går til tandlægen alt, alt for sent, fordi de har tandlægeskræk, og fordi det som bekendt er stort set for egen regning i modsætning til betændelser og andre sygdomme alle andre steder.

Jeg har som nævnt set forskellen på det gamle og det nye, uden en ordentlig skærm, med egne øjne to gange. Amazing.

Næste gang du sætter dig i stolen hos den moderne tandlæge, der skam bruger digital teknologi, så spørg lige, hvad han eller hun har givet for skærmen. Hvis du altså tør.

PS: Jeg har ikke været på dybgående reseach, blot været uheldig. Billedet kan være mere nuanceret, og korrigér blot via kommentarfeltet. Jeg har imidlertid fornemmet, at tandlæger passer lige så meget på hinandens ry som læger og politifolk, så research ville garanteret også blive gjort ekstra besværlig.

Naser Khader angribes af NaserKhader.dk

Kampen mod populære Naser Khader er ført ud i blogland. Der er en derude, der mener, at Naser Khader ikke er til at stole på. Angriberen står ikke frem ved navn, men hans blog hedder naserkhader.dk. På bloggen sammenholder han, hvad Naser Khader tidligere har sagt og skrevet med det, som politikeren bag Ny Alliance siger i dag.

Det er den gode blogtjeneste, overskrift.dk, der gjorde mig opmærksom på sagen. Til tjenesten, der publicerer overskrifter på nye indlæg på en hulens masse blogs, herunder mine, er også tilknyttet en blog, der fortæller om sagen, og hvor angrebene synes at komme fra.

Bloggen betegner hændelsen som en highjack af Naser Khaders blog. Det er jo så ikke helt præcist, men det fænger som overskrift:-)

Naser Khader har imidlertid stadig SIN blog khader.dk, der dog er ret så død. Seneste indlæg var 7. maj. (Ejendommeligt, at han ikke ønsker fortsat at have sin offentlige "stemme".)

Angrebs-bloggen vil naturligvis kunne nasse en masse hits via Google, for søger nogen på "Naser Khader" for at finde politikerens egen blog eller anden omtale, nævnes den "falske" allerede på første overbliksside. Bloggens overskrift er "Alt om Naser Khader" med tilføjelsen "Alle de ting, han helst ville glemme."

Jeg har et par kommentarer til angrebsformen. Det er da noget tøset ikke at have modet til at stå frem ved navn. Kan han (jeg fornemmer, det er en han) være bange for repressalier, sit job eller hvad?

Eller er modstanderen en politiker, der er blevet harm over Khaders udmeldelse og hans popularitet? Hvis det er tilfældet kan politikeren måske også selv frygte, at hvad han sagde for en halv snes år siden, ikke svarer til, hvad han sagde i går. Han kan jo være blevet klogere - eller dummere.

Er det en ungdomspolitiker? Man har jo set dem omkring med mange løse skud i bøssen og angreb på de "gamle".

Alligevel synes jeg faktisk det er en sund øvelse at sammenligne, hvad markante folk sagde for mange år siden med, hvad de siger i dag. Hvadenten det er en "it-guru", en virksomhedsdoktor, en "rød lejesvend", en professor ved CBS eller en nydelig politiker.

Der er masser af områder, hvor det er sundt at flytte sig på, efterhånden som man er blevet klogere. Og giv så også de "afslørede" lejligheden til at fortælle, hvorfor de flyttede sig.

Der er jo så også alle opportunister, der blot skifter synspunkt som vinden blæser, være det sig folkestemningen eller de store penge. Og lad også dem komme til orde, omend jeg tvivler på, de vil være med.

Men hvad synes du om konceptet med en angrebsblog, der markedsføres under den angrebnes navn? Den amerikanske blogger, der lavede en falsk Steve Jobs-blog, var dog så venlig at kalde den fakesteve.com, og indlæggene rummede også meget humor. Som jeg fortalte for få dage siden blev han i øvrigt afsløret for nylig.

Sabotage mod skattesystem

”Det allerfarligste for it-sikkerheden er ikke hackere, men at have en sur ansat, der vil hævne sig på firmaet”. Udsagnet er hørt gang på gang, og nu kan også det svenske skattevæsen skrive under på validiteten af udsagnet. En it-tekniker slettede simpelthen de programstumper og filer, der skulle have sikret skattevæsenet det nødvendige overblik over, at netværket kørte planmæssigt. Pludselig ophørte varslerne om, at der var flaskehalse eller andre problemer.

It-teknikeren risikere fire års fængsel for sin gerning, skriver ComputerSweden, der har kigget nærmere på hændelsen, som skete i maj, og på den efterfølgende opklaring.

Den ansatte it-tekniker havde i længere tid været på kant med ledelsen, og der lå i forvejen trusler i luften. It-teknikeren mente for eksempel, at ledelsen burde satse på overvågningssoftware, som han selv udviklede. Det slog for alvor gnister, da ledelsen krævede, at han skulle påtage sig arbejdet med at dokumentere en konsulents kode. Den ansatte nægtede: ”Jeg er tekniker, ikke skribent,” lød det, fra manden. Ifølge han måtte det være konsulentens eget job (og det burde det da – min tilføjelse). IT-teknikeren sagde også, at han aldrig ville give sig.

Nuvel. En professionel it-organisation ville selvfølge have sikret sig mod total afhængighed af én person, men tilsyneladende ikke i dette tilfælde. ComputerSweden skriver, at op mod 10 år udviklingsarbejde er gået tabt, og man har måttet konsulenter ind for at kode.

Den nu fyrede it-teknikere afviser påstanden om, at han har saboteret systemerne, og er nu gået til sin fagforening.

Læs også gerne kommentarerne til artiklen. Her får skattevæsenet på puklen for at have været uprofessionel, også ved at give teknikeren ubegrænset adgang til at ændre alle steder. Desuden nævnes, at der har været kraftige nedskæringer i it-staben hos skattevæsenet.

En anden offentlig myndighed, Migrationsstyrelsen, fremhæves også i kommentarerne for uprofessionalisme. Her vedrørte det en utilfredsstillende it-sikkerhed hos outsourcingleverandøren, hvilket gav en påtale fra Riksrevisionen.

”Migrationsverket fick nyligen skarp kritik från Riksrevisionen för bristande säkerhet i sin produktionsmiljö och mer eller mindre order att ta hem driften från sin outsourcingpartner.
Vem anställer man då som driftschef?
Jo samma person som har varit ansvarig för driften hos outsourcingpartnern. Ridå!
(Att personen dessutom saknar varje form av kompetens inom säkerhet behöver väl kanske inte ens tilläggas...)
Ovanstående kan enkelt verifieras tack varje offentlighetsprincipen. Betänk även att det är Migrationsverket som driftar de register som är ett av SÄPO:s viktigaste beslutsunderlag.

Citat slut. SÄPO svarer nogenlunde til PET herhjemme.

Outsourcede data gidsel i afpresning?

Der er masser af penge sparet ved at outsource it-drift til de store indiske it-selskaber, ikke? Det har vi hørt flere gange. Vi har også tidligere hørt, at et råddent æble hos et offshore outsourcingselskab tjente stort på at sælge kundens data til anden side. Nu fortæller nyhedsmediet Informationweek os så, at et indisk outsourcingselskaber har taget kundedata som gidsel i en slags afpresningssag.

Her er historien. Et amerikansk firma, The Buying Triangle, outsourcer driften af sit produkt, en it-tjeneste, til et af de helt store indiske outsourcingselskaber, Infosys. Tjenesten bruges af US-firmaets kunder til at holde styr på udgifterne til indkøb og til effektivisering på området.

Det amerikanske selskab anklager nu sin Infosys for at holde de amerikanske data som gidsel i en afpresningssag. Data og software vil ikke blive ”løsladt” før The Buying Triangle har droppet sagsanlæg mod Infosys, lyder beskyldningen.

Det indiske firma beskyldes også for at have blotlagt kundedata, således at det amerikanske firmas kunder kunne se hinandens data. Endelige beskyldes Infosys også for – via fortroligt markedsmateriale fra sin kunde – at stikke en føler ud hos potentielle kunder om, hvorvidt de ville være interesseret i et betale for en sådan tjeneste fra Infosys selv.

The Bying Triangle siger desuden, at man tidligere har forsøgt at ophæve kontrakten, fordi kunderne for ofte oplevede nedetid på systemerne.

Indiske Infosys afviser alle påstande og modsagsøger. Amerikanske The Buying Triangle forsøger blot at rende fra en stor regning gennem at anlægge en sag, siger selskabet.

Det bliver spændende at følge sagen. I øvrigt er der jo ikke noget nyt i at kidnappe data. Der findes hackere, som gør det på en ganske særlig måde. De hacker sig ind i systemerne, finder databaserne og krypterer data, altså låser dem som ulæselige for alle andre end den, der har krypteringsnøglen. Som selvfølgelig koster en bondegård at købe af hackeren.

Æv: Falsk Steve Jobs er afsløret

Jeg er en af de hundredetusinder fans af en blog med navnet "Fake Steve Jobs". Da den rigtige Steve Jobs, Apple-bossen, jo er kendt for en vis arrogance, selvglæde og angrebslyst, var stilen jo lagt. Dertil kom, at den anonyme, humoristiske skribent tilmed var godt vidende om tech, så det blev det til et sted, hvor der også blev sagt mange sandheder om konkurrenter, og selvfølgelig også en herlig opvisning i "selvbetagelse".

Der har også være mange "afsløringer" af, hvem skribenten var. Især var blogverdenens sladderblad, Valleywag, ihærdig, men ramte aldrig rigtig. Nu er den falske Steve Jobs desværre afsløret, og det blev af en jounalist på New York Times. Han fik Dan Lyons, tech-skribent på tidsskriftet Forbes, hevet frem i lyset.

Jeg stemmer i med dem, der ægrer sig over, at det har været så vigtigt at få afsløret, hvem der gemte sig bag pseudonymet. Der burde jo være vigtigere ting at afdække. Men jeg synes såmænd også, at det var rart, at når det endelige skete, så var det en klassisk journalist på et klassisk medie, der gjorde det.

Dan Lyons er i øvrigt også forfatter. Bog nummer to kommer snart, og den er såmænd skrevet af "Fake Steve Jobs". Glæder mig til at se, hvad han har fundet på i den. Bloggen? Den fortsætter, men flytter væk fra den gratis blogtjeneste Blogger, som it-bizzen også ligger på, over til Forbes.

Jeg hakkede Plummers mailboks

Jeg blev så inspireret af hackeren, der lavede indbrud i cykelrytteren Michael Rasmussens mailboks, at jeg selv tog et par hackeriture.

Mest spændende var, hvad jeg så hos Kenneth Plummer, DR's generaldirektør. Han sendte forleden en mail til kulturminister Brian Mikkelsen. I den takkede han ministeren for at have sendt partiets mediepolitiske ordfører på banen med krav om at TV2’s stærke topchef, Per Mikael Jensen, skulle vippes ud straks. Mailen blev indledt således:

”Kære Brian, Tak for sidst. Hvor var det hyggeligt. Og tak fordi du her på det seneste også tænkte på os alle hos DR. Nu må TV2’s medarbejdere jo også bruge masser af energi på usikkerhed om fremtiden, så de ulige konkurrenceforhold er omsider rettet op.”

Spøg til side.

Selvfølgelig har jeg ikke forsøgt mig på at hacke, men jeg har moret mig noget med tanker om de røverhistorier, man kunne have lanceret under dække af at have hacket en kendt persons mailboks. I øvrigt jo en ny facet af den skånselsløse Paparazi-genre, som visse medier rask væk køber "hælervarer" fra.

I min klumme på bagsiden af morgendagens Berlingske Business ser jeg nærmere på den faktiske sag, der har ramt "Kyllingen fra Tølløse".

Jeg er spændt på, om der vitterlig har været tale om et hack (det antydes, at der blev gættet rigtigt på passwordet). Der kan jo ligge mange andre forklaringer bag, såsom en lidt sløset omgang med brugernavn og password, eller måske en tidligere betroet person, som lugter penge. Det er i øvrigt lidt underligt, synes jeg, at cykelrytteren tilsyneladende bruger en gratis mailtjeneste til Rabobank-jobbet og at den samme konto også er til de private mails.

Men gælder forbrydelsen et hack, vil det nok blive en langt mere lærerig historie om vigtigheden af et godt password, end nogen "Netsikker nu"-kampagne fra Videnskabsministeriet/Microsoft. Jeg har tidligere skrevet om sikre passwords her. Tjek især kommentarerne.

Jeg ser i øvrigt også på et par af sommerens andre nyheder, hvor der har været IT-involveret. Den ene gælder en molbohistorie, set i Politiken, med politiet i centrum, og den anden gælder sagen om Odense kommune, der kun fremover vil levere lønsedler til de ansatte elektronisk - til en konto hos e-Boks. Ansatte uden pc og pc-rutine må altså gå på kommunen/biblioteket og udlevere deres udvidenhed, og måske betale for printet.

Allerede i går aftes fik jeg dog "tæv", da jeg fortalte en skattet gæst, hvad jeg havde skrevet, nemlig, at jeg synes, at man - i en overgangsperiode - skal give mulighed for et valg mellem et e-brev og en rigtig udskrift, som man så kan betale udskriftsbebyr for.

Gæsten sagde, at det jo næsten kun er kontantmodtagere, der ikke har en PC, og de modtager jo ikke lønsedler! Så nu ved jeg ikke rigtigt. TV2 Fyn fortalte jo, at dagplejerne i Odense kommune har fået deres fagforening til at rejse en sag.

I øvrigt får samtlige ansatte i staten vist kun en elektronisk lønseddel, og der er jo store besparelser derved.

Men jeg tror stadig, at der ligger en vis risiko ved, at et advis ligger og putter sig i indboksen blandt alle de andre mails. Er der fejl i lønudregningen (og det er jo sket), så tror jeg stadig, at det at få lønsedlen ind af døren i en konvolut giver et lidt hyppigere og tidligere tjek. Men jeg kan tage helt fejl, og jeg er måske nok lidt gammeldags.

Tilføjelse den 6. august. Jeg har i min Berlingske-klumme en beklagelig fejl. Jeg skriver, at Skat, der har trukket sig som kunde hos e-boks, årligt lagde 20 millioner hos e-Boks. Det er ikke sandt, får jeg at vide. Beløbet ligger på omkring en halv million kroner.

Hån og dog: Politiken og M.I.T. i Second Life

Hånen bankede på for at blive luftet, da jeg i dag læste, at Politiken nu har sendt en journalist ud i Second Life, nemlig Niels Thorsen, alias avataren Ridiculous Writer.

Politiken! Sidst med det første, hva'ba! Nu hvor selv TV2 har erkendt, at der ikke er en skid at hente derude, på trods af, at det ikke er mange måneder siden TV2 gik i Second Life med skamløs rosende foromtale (som jeg "anmeldte" her.)

Men hånen måtte holde sig på måtten. Politiken-artiklen var nemlig morsom. Langt, langt fra det opblæste narvæk, som andre medier er gået i SL med. Den handlede ikke, om hvor vigtigt det var for virksomheder, medier, politikere og Klumpe Dumpe at etablere sig derude, hvis de ville have en fremtid. Den beskrev blot på humoristisk vis, hvad mange af os har oplevet, da vi for første gang trådte ind i det univers.

Alligevel gav det anledning til lidt rids med kridtet henover SL-tavlen, for jeg kom til at tænke på noget helt andet, der har med SL at gøre.

En af de allerbedste konferencer, jeg nogensinde har deltaget i, var Emerging Technologies i Boston for godt et år siden. I år har jeg fravalgt at deltage, og det er ikke "kun" et spørgsmål om tid og økonomi for free lanceren.

Medvirkende er nemlig en undren over, at arrangøren, publikationen Technology Review, udgivet af berømte MIT (Massachusetts Institute of Technology), i den grad har ladet sig spænde foran Second Life-vognen, og tilmed på et tidspunkt, hvor alle andre end de hårdnakkede benægtere siger, at den vogn ikke kører til ret meget andet end Red Light Disticts.

Min afsmag startede med forannonceringen af konferencen for mange måneder siden. Stifteren af Linden Lab, som står bag Second Life, blev annonceret som det store scoop som en af hovedtalernes på 2007-konferencen i september. Philip Rosendale er stifterens navn.

Oveni kom, at Juli/August-nummeret af Technology Review som coverstory har "Second Earth".

"How Second Life and Google Earth are merging into one Metaverse", lyder underteksten. På Technology Reviews websted kan man endvidere læse "The World Wide Web will soon be absorbed into the World Wide Sim: an environment combining elements of Second Life and Google Earth." (Mon ikke Sim står for Simulation?)

Så om fremtidens hjørne vil vi altså se, at nettet vil ændre sig til at blive et 3D-miljø, bygget elementer af Second Life og Googles kendte verdenskort, Google Earth." Second Life? Kunne man ikke blot have skrevet elementer af 3D-universer? (og jeg kan garantere, at WWW stadig også vil rumme masser af 2D).

Inden jeg går videre, vil jeg dog erkende, at jeg IKKE har læst artiklen. Jeg har ikke længere abonnement på Technology Review, men får blot nyhedsbrevet dagligt. Forannonceringen er dog i min optik utroværdig, men som journalist ved jeg jo også, at appetizere kan være underlødige. Hvad jeg skriver her kan altså være frygteligt uretfærdigt over for tidsskriftet.

Men for tre uger siden skrev Los Angeles Times (kun adgang for betalende abb.) om de skuffede forventninger i en grundig artikel med overskriften "Virtual marketers have second thoughts about Second Life". En efter en lukker og slukker de store erhvervsnavne for deres SL-tilværelse.

Et ret så anerkendte tech-tidsskrift, Wired, bruger sit augustnummer til at berette om, hvorledes nogle af verdens største koncerner spilder hundredevis af millioner dollar til reklamer, PR-fremstød og etablering af virtuelle hovedkontorer i et deserteret Second Life.

On a random day in June, the most popular location was Money Island (where Linden dollars, the official currency, are given away gratis), with a score of 136,000. Sexy Beach, one of several regions that offer virtual sex shops, dancing, and no-strings hookups, came in at 133,000.

Den dag var der 27 besøgende hos Coca Cola i Second Life. Skål! (Nu går det jo heller ikke at tøffe rundt med en Cola-sutteflaske i Second Life, hvor man jo skal have begge hænder på tastaturet, for at snakke:-) Omend der jo så småt lukkes op for brug af stemmen.)

Linden Labs PR-bureau, Lewis PR (som vitterligt har storpralet med sin bidrag til SL-succesen) har til gengæld fået Newsweek på pinden, og det flyder med positive ord om forretningsmulighederne. (At der også er mange positive ord om dating, sex med mere - også for handicappede i Real World - i SL er vist helt rigtigt fortjent). Men mon ikke, vi hermed har set den sidste krampetrækning af verdens bedste markedsføring af varm luft?

Men tilbage til sagen. At Technology Review, lægger sig så sent pladask på maven for SL, når mediet skriver:

For over 108 years, Technology Review has been the first to write about new technologies and explain why they matter. It’s the authority on the future of technology.

Ejendommeligt fremgår Second Life's far, Philip Rosendale, pludselig ikke længere af konferencens talerliste.

Den rummer faktisk personer, som jeg meget gerne ville høre (foruden nogle navne, der repræsenterer de største sponsorer). Og dagen før konferencen sættes spot på emnet Women in Technology - et emne, der også interesserer mig, herunder det typiske fravalg, som kvinder gør.

Men ikke mindst er der den årlige pris til 35 bemærkelsesværdige unge forskere. Alene at sætte sig ind i deres områder udgjorde sidste et sandt bombardement af ny, interessant viden.

Jeg må lægge øret til nettet, og næste år! Måske.