Det sociale netværk Facebook buldrer frem, og til dels på bekostning af væksten i det tidligere så eneherskende MySpace. Senest læste jeg om, at selv erhvervsnetværket Linkedin oplever en "udvandring" af kendte folk til Facebook (desværre har jeg ikke kunnet finde tilbage til blogindlægget). Kendte i blogverdenen som Arianna Huffington, Jimmy Wales, Chad Hurley, John Battelle og Guy Kawasaki skulle nu alle være på Facebook.
Facebook-netværket blev ellers oprindeligt kendt som stedet, hvor collegeungdommen oprettede deres hjemmesider, lagde deres fotos og videoer, og kommunikerede på kryds og tværs. Mere målrettet i målgrupper end Myspace, der er til alt og alle - i øvrigt også et sted hvor mange unge musikere har fået deres gennembrud.
Men er det sådan, at folks trofasthed over for sociale netværk på nettet er lidt i samme kategori, som når in-crowden i København flytter stamsted til nye og smartere steder? Altså, at trofastheden er fast koblet til hype, og hype er i sin natur flygtig? Med e-netværk lægges der ellers en del arbejde i egen profil og kontakter, som altså så bare lades tilbage for halv kraft eller nul.
Er det tilfældet, så adskiller sociale e-netværk sig jo på endnu en front fra rigtige netværk. Nok tæller status/hype også her, men kernen er vel nogenlunde uforanderlig.
Og gælder den større flygtighed i øvrigt ikke også de andre web2.0-tjenester. Tabte Twitter (en slags miniblogning via mobilen)for eksempel ikke hurtigt pusten, da Jaiku kom til og kunne lidt mere? Hvad er den afgørende faktor for trofasthed mon i den nye verden?
27.6.07
iPhone: Flotte anmeldelser, men.. / Dell / Skitch
Apples iPhone byder på enestående nytænkning, men den er dog endnu for langsom, hvis man også vil gå på nettet med den. Det skyldes dog især bindingen til teleudbyderen AT&T. Sådan lyder anmeldelser fra Walt Street Journals Walt Mossberg og New York Times David Poque. To personer, hvis holdninger typisk giver genlyd.Mossbergs dom lyder således:
"Our verdict is that, despite some flaws and feature omissions, the iPhone is, on balance, a beautiful and breakthrough handheld computer. Its software, especially, sets a new bar for the smart-phone industry, and its clever finger-touch interface, which dispenses with a stylus and most buttons, works well, though it sometimes adds steps to common functions."Mossberg, der har haft iPhone til test i to uger, byder også på en næsten seks minutters lang video om brugen af iPhone, og en graf der sammenligner produktet med Samsung Black Jack, Palm Treo 600 og Blackberry 8800.
David Poque skriver: "The iPhone is revolutionary; it’s flawed. It’s substance; it’s style. It does things no phone has ever done before; it lacks features found even on the most basic phones." Han supplerer med både diasshow, video og interaktiv grafik.
Dommen fra IT-nyhedsbranchens gamle flagskib på nettet, Cnet? Den er ikke kommet endnu.
(OBSOBSOBS. Tilføjelse 28. juni. Webverdenens interne sladdersite, Valleywag, fortæller her, at de to ovenstående journalister plus to andre, der fik iPhone før alle andre, ikke blot var udvalgt, fordi de er kendte. Der antydes en vis inhabilitet..hm. Grundlæggende set sætter en journalist jo sin anseelse på spil, hvis denne er klart partisk - medmindre det er i en blog:-)
Solskin fra Dell
Og så lidt mere fra nyhedsfronten: Hvad med en rubinrød pc, eller en solskinsgul, eller måske en ekspressobrun. Dell vil nu bruge farverne som et af midlerne til at få god gang i forbrugersalget igen, og en række farvestrålende nye modeller er netop præsenteret.
Men jovist, trækket er rigtigt. Når alle pc'er kan det samme er der ikke meget andet end farver at slå på....Og hvor meget den fylder. Dell kommer faktisk også med en ny slank bærbar, XPS M1330, som angiveligt skulle være verdens slankeste. OBS OBS OBS tilføjet kl. 18.50: Ifølge Computerworld US tilbyder Dell ikke blot farver, men også 3 gigabytes gratis online backup til købere af de nye Dell-pc'er. Og her rammes et meget aktuelt behov for de fleste.
Hvem, der havde en Mac
Og så faldt jeg over en lille nyhed, der fik mig til at ønske, at jeg havde en mac. Det er det australsk udviklede program Skitch, der kun dur på Mac og som endnu kun er i beta. Skitch gør det hundelet lige at tage fat i et billede, tegne eller notere et par bemærkninger på det, postere det på bloggen eller andetsteds, så det kan deles med andre. Alt er noget, man har kunnet gøre før, men med hiv og sving og typisk med forskellige programmer. Mere om Skitch her på MIT's Technology Review.
26.6.07
Fuser i Second Life for dansk Røde Kors og mange andre
Luften er ved at gå ud af Second Life-boblen. Det er der mange tegn på, herhjemme og i udlandet. Dansk Røde Kors for eksempel har standset videre investeringer i det virtuelle univers, fordi der kommer alt for få penge i indsamlingsbøsserne. Det fortæller Ingeniørens Version2 (og jeg) her.
IBM, der om nogen har promoveret Second Life som fremtidens markedsplads, har sendt en direktør i marken med markante udmeldinger – måske for at gøde jorden for en ærefuld retræte.
”Tror jeg, at anonyme avatarer klædt i ejendommeligt tøj udgør fremtiden for erhvervslivet? Nej, det interesserer mig ikke,” siger IBM-direktøren Lee Dierdorf til nyhedsstedet VentureBeat . Dierdorf, der har titlen Vice President of web strategy and enablement, betegner Second Life som for lukket og aparte til, at IBM vil være bosat der på langt sigt, men 3D-verdener er af stor interesse generelt set.
Wells Fargo har for længst trukket sig, Starwood Hotel forsøger at få solgt sine ejendomme i SL, og tøjselskabet American Apparel er dybt skuffet over udbyttet af at være i SL. Disse oplysninger har man allerede kunnet læse i 2. juli-nummeret af det respekterede business-tidsskrift Forbes (gratis, men kræver registrering).
Der kommer simpelthen for få i ”butikkerne” – på øerne - hvor virksomhederne etablerer sig. Og det på trods af, at Linden Lab, der står for Second Life, nu reklamerer med 7,6 millioner indbyggere. (Som altid tæller samtlige døde med, og de udgør majoriteten.).
Herhjemme hører man stadig om nogen, der er på vej ud i Second Life, for der skal man jo være! De seneste, jeg har hørt om, er et par politiske partier.
Second Life prises også stadig af organisationer som Innovation Lab, der får sine indtægter fra danske virksomheders medlemsskaber, byggeri i Second Life og foredrag derom.
”Brug for et fagligt input til julefrokosten. Få et foredrag og en guidet tur i Second Life”, lyder tilbudet på et foredrag til 10.000 kroner plus transport. Tilbuddet fortsætter: ”BusinessWeek har dedikeret en forside til det, ComputerWorld har ansat en journalist til det og en ejendomsmægler er blevet millionær på det. Vi taler om et af de mest omtalte fænomener pt. - den virtuelle verden Second Life.”
Innovation Lab, der markedsfører sig som danske virksomheders fremtids-tænkettank, fremhæver i øvrigt i tilbudet flere af de virksomheder, som også Forbes nævner, men for deres store engagement i Second Life. Ikke for skuffelsen.
Trænger dansk erhvervslivs fremtids-førerhund på it-området til nye briller?
Og hvordan går det egentlig med Grundfos – en af Innovation Labs medlemsvirksomheder – derude i Second Life? Var det blot stor ståhej for ingenting, da Grundfos var i tv og masser af aviser med sin satsning på at sælge pumper via Second Life.
Hvad med it-avisen Computerworld store danske satsning derude? Har den 25 mands store redaktion i SL givet pote?
Hele udviklingen er dog lidt ærgerlig for mig. Nu er det slut med at være anderledes - på den front:-)
PS: Forbes hæfter sig i øvrigt også ved, at det ikke er risikofrit at være i Second Life, når der ses på omdømme. De flyvende penisser, som afbrød et pressemøde arrangeret i SL af nyhedstjenesten Cnet - med den berømte kvindelige SL-ejendomsmægler Anshe Chung, et af eksemplerne. Tag et kig på, hvad en gut har har fået ud af det og lagt på YouTube. Advarsel: Det kan være lidt for banalt for nogle, for skrap kost for andre. Men scenen er altså et pressemøde i Second Life med særprægede avatarer på tilskuerpladserne.
IBM, der om nogen har promoveret Second Life som fremtidens markedsplads, har sendt en direktør i marken med markante udmeldinger – måske for at gøde jorden for en ærefuld retræte.
”Tror jeg, at anonyme avatarer klædt i ejendommeligt tøj udgør fremtiden for erhvervslivet? Nej, det interesserer mig ikke,” siger IBM-direktøren Lee Dierdorf til nyhedsstedet VentureBeat . Dierdorf, der har titlen Vice President of web strategy and enablement, betegner Second Life som for lukket og aparte til, at IBM vil være bosat der på langt sigt, men 3D-verdener er af stor interesse generelt set.
Wells Fargo har for længst trukket sig, Starwood Hotel forsøger at få solgt sine ejendomme i SL, og tøjselskabet American Apparel er dybt skuffet over udbyttet af at være i SL. Disse oplysninger har man allerede kunnet læse i 2. juli-nummeret af det respekterede business-tidsskrift Forbes (gratis, men kræver registrering).
Der kommer simpelthen for få i ”butikkerne” – på øerne - hvor virksomhederne etablerer sig. Og det på trods af, at Linden Lab, der står for Second Life, nu reklamerer med 7,6 millioner indbyggere. (Som altid tæller samtlige døde med, og de udgør majoriteten.).
Herhjemme hører man stadig om nogen, der er på vej ud i Second Life, for der skal man jo være! De seneste, jeg har hørt om, er et par politiske partier.
Second Life prises også stadig af organisationer som Innovation Lab, der får sine indtægter fra danske virksomheders medlemsskaber, byggeri i Second Life og foredrag derom.
”Brug for et fagligt input til julefrokosten. Få et foredrag og en guidet tur i Second Life”, lyder tilbudet på et foredrag til 10.000 kroner plus transport. Tilbuddet fortsætter: ”BusinessWeek har dedikeret en forside til det, ComputerWorld har ansat en journalist til det og en ejendomsmægler er blevet millionær på det. Vi taler om et af de mest omtalte fænomener pt. - den virtuelle verden Second Life.”
Innovation Lab, der markedsfører sig som danske virksomheders fremtids-tænkettank, fremhæver i øvrigt i tilbudet flere af de virksomheder, som også Forbes nævner, men for deres store engagement i Second Life. Ikke for skuffelsen.
Trænger dansk erhvervslivs fremtids-førerhund på it-området til nye briller?
Og hvordan går det egentlig med Grundfos – en af Innovation Labs medlemsvirksomheder – derude i Second Life? Var det blot stor ståhej for ingenting, da Grundfos var i tv og masser af aviser med sin satsning på at sælge pumper via Second Life.
Hvad med it-avisen Computerworld store danske satsning derude? Har den 25 mands store redaktion i SL givet pote?
Hele udviklingen er dog lidt ærgerlig for mig. Nu er det slut med at være anderledes - på den front:-)
PS: Forbes hæfter sig i øvrigt også ved, at det ikke er risikofrit at være i Second Life, når der ses på omdømme. De flyvende penisser, som afbrød et pressemøde arrangeret i SL af nyhedstjenesten Cnet - med den berømte kvindelige SL-ejendomsmægler Anshe Chung, et af eksemplerne. Tag et kig på, hvad en gut har har fået ud af det og lagt på YouTube. Advarsel: Det kan være lidt for banalt for nogle, for skrap kost for andre. Men scenen er altså et pressemøde i Second Life med særprægede avatarer på tilskuerpladserne.
Krig mellem bloggere og it-mediet Cnet
De kendte amerikanske IT-bloggere er nogle utroværdige, pengeglade væsener, der rask væk tager betaling for at skrive om et firma, og senest blev de "bestukket" af Microsoft. Det er på tide, at de lærer at adskille "kirke fra stat" - annoncer fra redaktionelt indhold. Sådan lyder det fra Cnet's news.com, der en gang var flagskibet inden for netbåren it-journalistik.
Fra it-bloggere lyder modangrebet: Cnet er berømt for at stjæle nyheder fra bloggere og tilmed uden at kreditere dem. Medier i Cnet-familien blander selv i allerhøjeste grad "kirke og stat". Rigtige journalister er desuden bare jaloux over, at de gode bloggere scorer 10 gange flere hits pr. artikel, end journalisters artikler får. Og journalisters konkrete viden om den udvikling, der ikke lige sker hos de allerstørste it-selskaber, kan ligge et meget lille sted.
To fronter. Krigen bølger frem og tilbage, og starten gik hos FM - Federal Media. En ny form for media-agent, der blandt andet skulle hjælpe Microsoft med at få sit slogan "People Ready" bredt ud. Diverse berømte amerikanske bloggere - såkaldte A-bloggere - skulle (så vidt jeg forstår det) kommentere, hvad de tænkte på, når de hørte "People Ready" forbundet med Microsoft, og så blev udsagn (positive og negative) løftet op i et hjørne af en Microsoft bannerannonce.
Cnet tog på vej, og Federal Media sagde "jamen dog" og talte for sin syge moster.
En af de kendte A-bloggere, Om Malik (har gjort sin gode blog til sin karriere) undskyldte sig på bloggen . Hvad han gjorde var blevet misforstået. Han smed Microsoftannoncen og må nu kigge rundt efter andre annoncører for at finansiere sit gratismedie.
Den endnu mere kendte blogger, TechCrunch-manden Mike Arrington, sagde idiot, idiot, idiot til Cnets kampagnejournalist Charles Cooper.
Og Dave Winer - the great old man i den nye blogverden - øser på sin Scripting News af sin velkendte foragt over for den etablerede presse.
At jeg bruger tid på denne amerikanske skærmydsel skyldes, at den berører mig på et par punkter. Jeg har konstateret, at news.com ikke længere er et af mine favoritsteder at orientere mig, men har ikke rigtigt fattet, hvad der er sket. Før var stedet så målrettet, så hurtigt. Men i takt med alskens opkøb (heriblandt af det ældre Ziff Davis Media) og dermed alskens tilføjede interesser er fokus blevet udvandet. Som jeg ser det.
I dag orienterer jeg mig allermest fra de såkaldte A-blogs. Nogle ført af it-journalister, der blev "professionelle" bloggere. Andre af folk, der kom ind med en anden baggrund.
Hvorledes forholdet er mellem it-journalister og bloggere herhjemme er svært at sige. Det er dog yderst sjældent at en dansk it-journalist henviser til en blog som kilde, selv om det måske kunne være relevant.
På den anden side er der også træghed over for blogs masser af andre steder. Jeg fornemmer således, at både IT Brancheforeningen og Dansk IT (omkring 6.000 it-ansvarlige) stadig kun har øje for de klassiske medier på it-fronten. Svigter de deres medlemmer? Tja, tja, bum, bum. Der skrives i hvert fald mere om vigtige udviklingstendenser (blogs, wikier, projektsamarbejdsværktøjer, sociale netværk) på blogs.
PS. Den eneste Cnet-journalist, som Mike Arrington har respekt for og bejler heftigt til for at få over hos sig, er Ellinor Mills. Hun er en klassisk journalist, vidende, grundig og alligevel lynhurtig. Og så har hun tilmed et seriøst gen for humor, tant og fjas (jeg var kollega med hende tilbage i 1999 i USA hos IDG News Service).
Fra it-bloggere lyder modangrebet: Cnet er berømt for at stjæle nyheder fra bloggere og tilmed uden at kreditere dem. Medier i Cnet-familien blander selv i allerhøjeste grad "kirke og stat". Rigtige journalister er desuden bare jaloux over, at de gode bloggere scorer 10 gange flere hits pr. artikel, end journalisters artikler får. Og journalisters konkrete viden om den udvikling, der ikke lige sker hos de allerstørste it-selskaber, kan ligge et meget lille sted.
To fronter. Krigen bølger frem og tilbage, og starten gik hos FM - Federal Media. En ny form for media-agent, der blandt andet skulle hjælpe Microsoft med at få sit slogan "People Ready" bredt ud. Diverse berømte amerikanske bloggere - såkaldte A-bloggere - skulle (så vidt jeg forstår det) kommentere, hvad de tænkte på, når de hørte "People Ready" forbundet med Microsoft, og så blev udsagn (positive og negative) løftet op i et hjørne af en Microsoft bannerannonce.
Cnet tog på vej, og Federal Media sagde "jamen dog" og talte for sin syge moster.
En af de kendte A-bloggere, Om Malik (har gjort sin gode blog til sin karriere) undskyldte sig på bloggen . Hvad han gjorde var blevet misforstået. Han smed Microsoftannoncen og må nu kigge rundt efter andre annoncører for at finansiere sit gratismedie.
Den endnu mere kendte blogger, TechCrunch-manden Mike Arrington, sagde idiot, idiot, idiot til Cnets kampagnejournalist Charles Cooper.
Og Dave Winer - the great old man i den nye blogverden - øser på sin Scripting News af sin velkendte foragt over for den etablerede presse.
"The tech blogosphere was invented because of the sloppy church-state line at CNet and other professional pubs. They're the last people who get to preach this particular gospel.Lidt længere nede, fortæller han, hvorledes Mike Arrington får fat i historier, som Cnet aldrig fanger. Som ingen fanger.
Inside the tech industry, we all know what's going on there. In private, no one is confused. They always take the side of big companies over small ones, even when it's ridiculous to do so. The reason -- big companies advertise, they pay their salaries. And the little ones are too little to make a difference. Even if their products are standard-setters."
"Look at the piece he did on Mitch Kapor's product earlier today. Compare that against the nonsense that passes for tech news done by the pros. They put reporters on the stories who have no idea what they're writing about, and you can tell."Men Dave Winer mener også, at blogverdenen skal rydde op i egne rækker, for der er ved at udvikle sig et problem.
At jeg bruger tid på denne amerikanske skærmydsel skyldes, at den berører mig på et par punkter. Jeg har konstateret, at news.com ikke længere er et af mine favoritsteder at orientere mig, men har ikke rigtigt fattet, hvad der er sket. Før var stedet så målrettet, så hurtigt. Men i takt med alskens opkøb (heriblandt af det ældre Ziff Davis Media) og dermed alskens tilføjede interesser er fokus blevet udvandet. Som jeg ser det.
I dag orienterer jeg mig allermest fra de såkaldte A-blogs. Nogle ført af it-journalister, der blev "professionelle" bloggere. Andre af folk, der kom ind med en anden baggrund.
Hvorledes forholdet er mellem it-journalister og bloggere herhjemme er svært at sige. Det er dog yderst sjældent at en dansk it-journalist henviser til en blog som kilde, selv om det måske kunne være relevant.
På den anden side er der også træghed over for blogs masser af andre steder. Jeg fornemmer således, at både IT Brancheforeningen og Dansk IT (omkring 6.000 it-ansvarlige) stadig kun har øje for de klassiske medier på it-fronten. Svigter de deres medlemmer? Tja, tja, bum, bum. Der skrives i hvert fald mere om vigtige udviklingstendenser (blogs, wikier, projektsamarbejdsværktøjer, sociale netværk) på blogs.
PS. Den eneste Cnet-journalist, som Mike Arrington har respekt for og bejler heftigt til for at få over hos sig, er Ellinor Mills. Hun er en klassisk journalist, vidende, grundig og alligevel lynhurtig. Og så har hun tilmed et seriøst gen for humor, tant og fjas (jeg var kollega med hende tilbage i 1999 i USA hos IDG News Service).
24.6.07
Emails på vej mod brevets skæbne
Bruger I kun email i jeres virksomhed, eller chat og email afhængig af, hvad der skal udveksles? Jeg fornemmer, at emailen stadig er kongen i dansk erhvervsliv, og at chatten - de øjeblikkelige beskeder - kun kører mellem få og måske tilmed via en "fremmed" chattjeneste.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag, tager et nærmere kig på mail kontra chat. Overskiften lyder "5 gode grunde til at mails trues".
Jeg nævner blandt andet, at chatteknologi er for de unge, hvad mails er for os andre. Og jeg nævner, at med chat går man typisk tilbage til dialogen mellem to personer, hvor mails jo ofte CC'es til mange andre - om det så er CYA (cover your ass) eller pral er jo ligegyldigt.
Jeg stiller også spørgsmålet, om chat måske kan være en vej frem (eller tilbage) til hurtige beslutninger, fordi det er øjeblikkelig kommunikation, og fordi det ligger i kulturen, at man netop ikke CC'er alverden, som så kan blande sig. Måske tager jeg det et skridt for vidt, men hvem ved?
I klummen nævner jeg i øvrigt også, at rådgivningsfirmaet Gartner, der nærmest har orakelstatus i visse it-kredse, siger, at instant messaging-teknologien vil være de facto standard for telefon, video og tekst chat ved udgangen af 2011.
I klummen kommer jeg desuden ind på det dokumentkaos, der hersker visse steder, fordi det er så let lige at sende bilag rundt. Men har man seneste version? Eller kom man til at slette den, fordi "Mailboksen har overskredet sin max-størrelse"? Data skal ud og ligge i et "rum" på nettet i stedet for at føjte rundt. Synes jeg altså:-)
PS: A pro pos mail. To interessante historier om mails/elektronisk infrastruktur set i relation til krig. New York Times har en god gennemgang af, hvorledes det at få sænket en lands elektroniske infrastruktur, nu hører til i krigsplanerne. Her kommer man blandt andet ind på det angreb, der for nylig blev rettet mod Estland, samt Kinas opbygning af en slags cyberhær. Og så har Ars Technica en artikel om, hvorledes det amerikanske forsvarsministerium er blevet udsat for et hackerangreb, der har omfattet adgang til 1.500 Pentagon-medarbejderes emails.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag, tager et nærmere kig på mail kontra chat. Overskiften lyder "5 gode grunde til at mails trues".
Jeg nævner blandt andet, at chatteknologi er for de unge, hvad mails er for os andre. Og jeg nævner, at med chat går man typisk tilbage til dialogen mellem to personer, hvor mails jo ofte CC'es til mange andre - om det så er CYA (cover your ass) eller pral er jo ligegyldigt.
Jeg stiller også spørgsmålet, om chat måske kan være en vej frem (eller tilbage) til hurtige beslutninger, fordi det er øjeblikkelig kommunikation, og fordi det ligger i kulturen, at man netop ikke CC'er alverden, som så kan blande sig. Måske tager jeg det et skridt for vidt, men hvem ved?
I klummen nævner jeg i øvrigt også, at rådgivningsfirmaet Gartner, der nærmest har orakelstatus i visse it-kredse, siger, at instant messaging-teknologien vil være de facto standard for telefon, video og tekst chat ved udgangen af 2011.
I klummen kommer jeg desuden ind på det dokumentkaos, der hersker visse steder, fordi det er så let lige at sende bilag rundt. Men har man seneste version? Eller kom man til at slette den, fordi "Mailboksen har overskredet sin max-størrelse"? Data skal ud og ligge i et "rum" på nettet i stedet for at føjte rundt. Synes jeg altså:-)
PS: A pro pos mail. To interessante historier om mails/elektronisk infrastruktur set i relation til krig. New York Times har en god gennemgang af, hvorledes det at få sænket en lands elektroniske infrastruktur, nu hører til i krigsplanerne. Her kommer man blandt andet ind på det angreb, der for nylig blev rettet mod Estland, samt Kinas opbygning af en slags cyberhær. Og så har Ars Technica en artikel om, hvorledes det amerikanske forsvarsministerium er blevet udsat for et hackerangreb, der har omfattet adgang til 1.500 Pentagon-medarbejderes emails.
22.6.07
Hvad TDC og de andre ikke fortæller
Er du i en dansk virksomhed, som har kunder i udlandet, men ingen datterselskaber? Og skal kunder ringe i dyre domme til Danmark for at få support, bestille varer eller klage? Så er her måske en løsning, som kan gøre dine kunder gladere for dig, og få din virksomhed til at se lidt mere lokal ud i de lande, hvor du har kunder.
Den meget telekyndige "Trolden", der er en af min blogs faste læsere og flittige bidragsydere, har et godt råd til denne type virsomhed. Tag et kig på Voiptel.net.
Det handler om telefoni, der går via internettet(Voice over IP), og det er der jo intet nyt i. Men Voiptel kan oprette et telefonnummer (DID = Direct Inward Dialing) for dig i 42 forskellige lande. Også, hvis ønsket er et modtager-betaler-nummer, som 800-numrene i USA.
Når kunden ringer til det "lokale" nummer, sikrer Voiptel viderestilling via internettet direkte tilbage til dit omstillingsbord. (PBX).
Kunden sparer og bliver glad. Din virksomhed får et image af, at den er mere international. Udgifterne for din virksomhed? Ups. Det har jeg ikke nået at få styr på, men det koster næppe en herregård, og jeg synes at ideen lyder rigtig god (og håber at have beskrevet konceptet korrekt:-))
Troldens mail til mig slutter således: "Fortæl mig, hvilket telefonselskab i Danmark der vil fortælle, at man kan få et telefonnummer i andre lande, så de, der ringer på ens PBX(central), ringer til eget lands lokale takst."
Er der nogen, der gør det?
Den meget telekyndige "Trolden", der er en af min blogs faste læsere og flittige bidragsydere, har et godt råd til denne type virsomhed. Tag et kig på Voiptel.net.
Det handler om telefoni, der går via internettet(Voice over IP), og det er der jo intet nyt i. Men Voiptel kan oprette et telefonnummer (DID = Direct Inward Dialing) for dig i 42 forskellige lande. Også, hvis ønsket er et modtager-betaler-nummer, som 800-numrene i USA.
Når kunden ringer til det "lokale" nummer, sikrer Voiptel viderestilling via internettet direkte tilbage til dit omstillingsbord. (PBX).
Kunden sparer og bliver glad. Din virksomhed får et image af, at den er mere international. Udgifterne for din virksomhed? Ups. Det har jeg ikke nået at få styr på, men det koster næppe en herregård, og jeg synes at ideen lyder rigtig god (og håber at have beskrevet konceptet korrekt:-))
Troldens mail til mig slutter således: "Fortæl mig, hvilket telefonselskab i Danmark der vil fortælle, at man kan få et telefonnummer i andre lande, så de, der ringer på ens PBX(central), ringer til eget lands lokale takst."
Er der nogen, der gør det?
Haarder om sløjd, musik og billedkunst kontra it-kompetence
En rådgivergruppe har netop foreslået undervisningsminister Bertel Haarder, at musik og billedkunst skal have status som prøvefag efter 9. klasse. Jeg erindrer, hvad Bertel Haarder svarede, da en tænketank af it-ansvarlige hos danske virksomheder og myndigheder foreslog, at de unge skulle kunne prøves i forskellige it-kompetencer, såsom at navigere effektivt, kildekritisk og sikkert på nettet - også taget i betragtning at unge faktisk kan vælge at blive prøvet i sløjd og håndarbejde.
Den gang sagde Bertel Haarder, at henvendelsen blot var et udtryk for pression fra it-selskaber, der ville sælge mere hardware, og at skolerne ikke havde udstyr og internetforbindelser nok.
Hans svar vedrørende musik og billedkunst? Her er det, citeret fra gårsdagens Berlingske:
Jeg mangler så lige at fortælle, at den samme gruppe rådgivere foreslår at sløjd og håndarbejde skal sammensmeltes i "Håndværk og design".
Sagen om behovet for it-kompetence skrev jeg om her, og Haarders reaktion på, hvad jeg skrev er her.
Den gang sagde Bertel Haarder, at henvendelsen blot var et udtryk for pression fra it-selskaber, der ville sælge mere hardware, og at skolerne ikke havde udstyr og internetforbindelser nok.
Hans svar vedrørende musik og billedkunst? Her er det, citeret fra gårsdagens Berlingske:
"Der var intet jeg hellere ville end sige ja til de forslag, men det er en meget kostbar ønskeseddel.....".Ingen tvivl om, hvor den ministerens hjerte ligger. Synd også at hjernen ligger der.
Jeg mangler så lige at fortælle, at den samme gruppe rådgivere foreslår at sløjd og håndarbejde skal sammensmeltes i "Håndværk og design".
Sagen om behovet for it-kompetence skrev jeg om her, og Haarders reaktion på, hvad jeg skrev er her.
21.6.07
Nålestribede IBM lancerer masser af socialt software
Erhvervslivet får mange fordele ud af at benytte såkaldt social software, såsom blogs, wikier og linkdeling, og netop nu blander nålestribede IBM sig i skaren af de purunge pionerselskaber, der først så behovet.
IBM har netop lanceret sine bud på løsninger, som - i modsætning til de unge succeser - kan holdes inden for samme sikkerhedsmæssige rammer som gælder virksomhedens andre applikationer og data. Produkterne hedder Lotus Connection og Lotus Quickr.
Socialt software har jo lynhurtigt bredt sig fra privatsfæren over i erhvervslivet på grund af de indbyggede muligheder for at øge udveksling og samling af viden, og bare inden for blogs er firmaer som Lego, Nykredit, NCC og mange mange andre gået i gang. Rådgivningsfirmaet Social Square har en interessant liste over professionelle blogs i Danmark her . I øvrigt er listen opbygget via såkaldt wiki – en type software, der letter fælles forfatterskab af opslagsværker, videnbaser med videre (og som i sin mest berømte form er udmøntet i opslagsværket Wikipedia).
Så hvad kan gamle IBM? Jo, på blogsiden kan IBM nogenlunde det samme som unge Blogger samt unge Wordpress, der især har fået foden inden for hos danske erhvervsliv. IBM kan nogenlunde det samme som Del.icio.us, når det gælder om at dele de bedste links til gode websteder. Og IBM kan noget i retning af som Linkedin og Myspace, når det gælder om at skabe netværk, der gør det let at finde folk med den rette profil i en given sammenhæng. IBM har også wikier til fælles forfatterskab af viden samt samarbejdsrum, og dertil kommer så chat eller instant messaging, som IBM længe har haft med sin Lotus Sametime. I øvrigt forudsætter brugen af Lotus Connection og Lotus Quickr ikke, at man i forvejen bruger Lotus Notes, der svarer til Microsofts Exchange.
Men hvorfor vælge at betale for software fra IBM, når man faktisk kan få alle de samme funktionaliteter gratis fra de unge e-tjenester. Jo, der er jo som tidligere nævnt blandt andet sikkerhedsaspektet. Og så hænger tingene angiveligt sammen i IBM’s sfære. Det betyder også, at man får et godt overblik over, hvad man gør med de sociale værktøjer ud fra en given aktivitet.
Umiddelbart vil jeg tro, at IBM med denne lancering har overhalet Microsoft. Softwaregiganten i Redmond og Seattle har godt nok styrket sig på blog- og wikisiden med sin Office Sharepoint Server 2007, der kom sidste sommer. Microsoft har jo også chat og dannelse af sociale netværk –satsninger, der i hvert fald indledningsvis havde allerstørst fokus på forbrugermarkedet. Men linkdeling, som IBM har med sin Dogear (hundeøre...efter hvordan man lige folder en snip af en bogside, hvis man vil huske stedet), har jeg endnu ikke set fra Microsoft, men måske er jeg ikke godt nok orienteret.
Hvor modent og sammenhængende Microsofts tilbud er til erhvervslivet i forhold til IBM’s har jeg heller ikke set nogen analytikervurdering af. Noget bud på det?
IBM har netop lanceret sine bud på løsninger, som - i modsætning til de unge succeser - kan holdes inden for samme sikkerhedsmæssige rammer som gælder virksomhedens andre applikationer og data. Produkterne hedder Lotus Connection og Lotus Quickr.
Socialt software har jo lynhurtigt bredt sig fra privatsfæren over i erhvervslivet på grund af de indbyggede muligheder for at øge udveksling og samling af viden, og bare inden for blogs er firmaer som Lego, Nykredit, NCC og mange mange andre gået i gang. Rådgivningsfirmaet Social Square har en interessant liste over professionelle blogs i Danmark her . I øvrigt er listen opbygget via såkaldt wiki – en type software, der letter fælles forfatterskab af opslagsværker, videnbaser med videre (og som i sin mest berømte form er udmøntet i opslagsværket Wikipedia).
Så hvad kan gamle IBM? Jo, på blogsiden kan IBM nogenlunde det samme som unge Blogger samt unge Wordpress, der især har fået foden inden for hos danske erhvervsliv. IBM kan nogenlunde det samme som Del.icio.us, når det gælder om at dele de bedste links til gode websteder. Og IBM kan noget i retning af som Linkedin og Myspace, når det gælder om at skabe netværk, der gør det let at finde folk med den rette profil i en given sammenhæng. IBM har også wikier til fælles forfatterskab af viden samt samarbejdsrum, og dertil kommer så chat eller instant messaging, som IBM længe har haft med sin Lotus Sametime. I øvrigt forudsætter brugen af Lotus Connection og Lotus Quickr ikke, at man i forvejen bruger Lotus Notes, der svarer til Microsofts Exchange.
Men hvorfor vælge at betale for software fra IBM, når man faktisk kan få alle de samme funktionaliteter gratis fra de unge e-tjenester. Jo, der er jo som tidligere nævnt blandt andet sikkerhedsaspektet. Og så hænger tingene angiveligt sammen i IBM’s sfære. Det betyder også, at man får et godt overblik over, hvad man gør med de sociale værktøjer ud fra en given aktivitet.
Umiddelbart vil jeg tro, at IBM med denne lancering har overhalet Microsoft. Softwaregiganten i Redmond og Seattle har godt nok styrket sig på blog- og wikisiden med sin Office Sharepoint Server 2007, der kom sidste sommer. Microsoft har jo også chat og dannelse af sociale netværk –satsninger, der i hvert fald indledningsvis havde allerstørst fokus på forbrugermarkedet. Men linkdeling, som IBM har med sin Dogear (hundeøre...efter hvordan man lige folder en snip af en bogside, hvis man vil huske stedet), har jeg endnu ikke set fra Microsoft, men måske er jeg ikke godt nok orienteret.
Hvor modent og sammenhængende Microsofts tilbud er til erhvervslivet i forhold til IBM’s har jeg heller ikke set nogen analytikervurdering af. Noget bud på det?
20.6.07
Google får stoppet Microsoft-chikane
Lang tid før Microsoft kunne byde på søgeværktøjer, der også på effektiv vis fandt frem dokumenter og andet, man ikke lige kunne hitte på sin computer, var Google parat med sin Google Desktop, der klarede opgaven. Men med Vista kom Microsoft på banen med egen desktopsøgning, og det i den grad!
Vistas desktop-søgning var præinstalleret, og det var ikke ligetil for brugere selv at installere alternative produkter til søgning. Ifølge Google satte Vista desuden pc'ens fart ned, når det var Google Desktop, der stod for søgningen.
Google gik til det amerikanske justitsministerium for at få standset, hvad der blev betegnet som konkurrencehæmmende foranstaltninger, og i går gav Microsoft sig.
Google blev støttet af en række delstater i sit sagsanlæg, mens justitsministeriet ifølge New York Times oprindelig afviste Googles klage som ubegrundet. Da de offentlige anklagere hos de involverede delstater derefter gav besked om, at de ville køre sagen uden om ministeriet, ændrede holdningen sig.
Microsoft lover, at der vil ske ændringer. Advokater involverede i sagen fortæller New York Times, at styresystemet Vista vil gøre det lettere for kunderne at bruge den desktop-search, de ønsker, og kunderne ville også få vejledning i, hvorledes de kan skifte. Desuden skulle Microsoft få sikret, at pc'er ikke længere taber fart, hvis der anvendes alternativt software fra Google eller andre.
PS: Den svenske it-nyhedstjeneste Computersweden har en læseværdig artikel om, hvorledes svenske banker samt kreditkortselskaber har forsøgt at lægge låg på en sag fra 2005, hvor over 25.000 kontokortnumre er stjålet. Det skete via et e-indbrud i et selskab, der står for betalingsformidling, og konsekvenserne har været milliontab. Kunder har blot fået udskiftet kort uden fuld forklaring, men de, der er ramt, er dog blevet kompenseret.
Vistas desktop-søgning var præinstalleret, og det var ikke ligetil for brugere selv at installere alternative produkter til søgning. Ifølge Google satte Vista desuden pc'ens fart ned, når det var Google Desktop, der stod for søgningen.
Google gik til det amerikanske justitsministerium for at få standset, hvad der blev betegnet som konkurrencehæmmende foranstaltninger, og i går gav Microsoft sig.
Google blev støttet af en række delstater i sit sagsanlæg, mens justitsministeriet ifølge New York Times oprindelig afviste Googles klage som ubegrundet. Da de offentlige anklagere hos de involverede delstater derefter gav besked om, at de ville køre sagen uden om ministeriet, ændrede holdningen sig.
Microsoft lover, at der vil ske ændringer. Advokater involverede i sagen fortæller New York Times, at styresystemet Vista vil gøre det lettere for kunderne at bruge den desktop-search, de ønsker, og kunderne ville også få vejledning i, hvorledes de kan skifte. Desuden skulle Microsoft få sikret, at pc'er ikke længere taber fart, hvis der anvendes alternativt software fra Google eller andre.
PS: Den svenske it-nyhedstjeneste Computersweden har en læseværdig artikel om, hvorledes svenske banker samt kreditkortselskaber har forsøgt at lægge låg på en sag fra 2005, hvor over 25.000 kontokortnumre er stjålet. Det skete via et e-indbrud i et selskab, der står for betalingsformidling, og konsekvenserne har været milliontab. Kunder har blot fået udskiftet kort uden fuld forklaring, men de, der er ramt, er dog blevet kompenseret.
19.6.07
Microsoft forsinker Dynamics-nyheder
I sidste uge havde Microsoft inviteret europæiske journalister og analytikere til udviklingscentret i Vedbæk. I lokkemaden, der skulle trække folk til, var der et løfte om to nyheder.
Emnet var planer for Microsoft Dynamics-systemerne, hvoriblandt de dansk opkøbte Axapta og Navision ses. Men umiddelbart før seminaret i torsdags og fredags bakkede Microsoft. Der ville ikke bliver serveret nyheder. De udskydes i stedet til Microsofts partnerkonference, der finder sted den 10. til 12. juli i Denver, USA.
"Surt show", sagde en britisk journalistven til mig, da han hørte om det, men dog med et andet ordvalg. Hans arbejdsplads, en nyhedstjeneste, havde allerede købt en non-refundable flybillet.
Jeg trak mig fra arrangementet, men er der nogen, der kan fortælle, hvad Microsoft har i ovnen? Er det småkager eller et stort brød?
Emnet var planer for Microsoft Dynamics-systemerne, hvoriblandt de dansk opkøbte Axapta og Navision ses. Men umiddelbart før seminaret i torsdags og fredags bakkede Microsoft. Der ville ikke bliver serveret nyheder. De udskydes i stedet til Microsofts partnerkonference, der finder sted den 10. til 12. juli i Denver, USA.
"Surt show", sagde en britisk journalistven til mig, da han hørte om det, men dog med et andet ordvalg. Hans arbejdsplads, en nyhedstjeneste, havde allerede købt en non-refundable flybillet.
Jeg trak mig fra arrangementet, men er der nogen, der kan fortælle, hvad Microsoft har i ovnen? Er det småkager eller et stort brød?
17.6.07
Din pc er et miljøsvin, men nu skal det være slut
I dag spilder den gennemsnitlige stationære pc omkring halvdelen af den strøm, den forbruger, og den gennemsnitlige server spilder en tredjedel af forbruget. Det siger en af Googles topfolk, Urs Holzle, der har titlen senior vice president of operations. Tallene blev fremhævet i forbindelse med, at Google , Intel en lang række andre it-selskaber, myndigheder og miljøgrupper for nylig gik sammen om en projekt med navnet ”Climate Savers Computing Initiatve”. Den globale opvarmning skal reduceres, og it-udstyr er i dag en lige så stor synder som luftfartsindustrien.
Men det bliver ikke gratis for computerkøberne. En pc, der udnytter 90 procent af energien, vil ifølge en Intel-direktør typisk koste 20 dollar ekstra altså omkring 110 kroner mere, og en server vil koste 30 dollar mere. De beløb spares nok hurtigt på strøm.
Der er imidlertid flere andre initiativer på området. I Storbritannien har regeringen nedsat en taskforce med fokus på det samme, fortæller BBC. Som led i dette projekt vil man forsøge at få en pc frem, der bruger op til 98 procent mindre energi end almindelige pc’er.
Og nu har Danmarks videnskabsminister, Helge Sander, netop meldt sig på banen sammen med sit rådgivende IKT-råd (IT og kommunikation). Danmark skal være et foregangsland, siger ministeren. Ifølge Computerworld er det tal fra Gartner, der har fået ministeren og rådgiverne på banen. Gartner siger, at it står for 2 pct. af verdens CO2-udledning.
Spørger man i danske it-afdelinger er det dog først og fremmest regningen på strøm, der er kommet fokus på, og ikke CO2-udledningen. Det fremgår af min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Titlen er ”Kamp mod elregningens himmelflugt”.
I klummen kan man blandt andet læse, at der er udsigt til årlige stigninger i strømforbruget på 25 procent som følge af eksplosionen i datamængder og de øgede lovkrav til arkivering. Jeg fortæller også om, hvorledes Danfoss nedsatte en projektgruppe med fokus udelukkende på elforbruget. En konsekvens af arbejdet er en række forholdsregler, der skulle få den årlige stigning til at holde sig på omkring 10 procent.
Et af problemerne med strømforbruget er, at en del pc'er og servere står tændt om natten, selv om der ikke arbejdes på dem. Det kan skyldes glemsel, men også, at softwareopdateringer sker om natten for ikke at genere folk midt i deres arbejde.
Der er imidlertid opstået helt nye firmaer med fokus på dette område. Blandt disse er 1E, KACE, og Verdiem. De tilbyder ifølge Infoworld-bloggen Sustainable it værktøjer, der sikrer, at computerne "sover", når de ikke bruges, og vækkes, når der skal ajourføres og patches software.
Men det bliver ikke gratis for computerkøberne. En pc, der udnytter 90 procent af energien, vil ifølge en Intel-direktør typisk koste 20 dollar ekstra altså omkring 110 kroner mere, og en server vil koste 30 dollar mere. De beløb spares nok hurtigt på strøm.
Der er imidlertid flere andre initiativer på området. I Storbritannien har regeringen nedsat en taskforce med fokus på det samme, fortæller BBC. Som led i dette projekt vil man forsøge at få en pc frem, der bruger op til 98 procent mindre energi end almindelige pc’er.
Og nu har Danmarks videnskabsminister, Helge Sander, netop meldt sig på banen sammen med sit rådgivende IKT-råd (IT og kommunikation). Danmark skal være et foregangsland, siger ministeren. Ifølge Computerworld er det tal fra Gartner, der har fået ministeren og rådgiverne på banen. Gartner siger, at it står for 2 pct. af verdens CO2-udledning.
Spørger man i danske it-afdelinger er det dog først og fremmest regningen på strøm, der er kommet fokus på, og ikke CO2-udledningen. Det fremgår af min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Titlen er ”Kamp mod elregningens himmelflugt”.
I klummen kan man blandt andet læse, at der er udsigt til årlige stigninger i strømforbruget på 25 procent som følge af eksplosionen i datamængder og de øgede lovkrav til arkivering. Jeg fortæller også om, hvorledes Danfoss nedsatte en projektgruppe med fokus udelukkende på elforbruget. En konsekvens af arbejdet er en række forholdsregler, der skulle få den årlige stigning til at holde sig på omkring 10 procent.
Et af problemerne med strømforbruget er, at en del pc'er og servere står tændt om natten, selv om der ikke arbejdes på dem. Det kan skyldes glemsel, men også, at softwareopdateringer sker om natten for ikke at genere folk midt i deres arbejde.
Der er imidlertid opstået helt nye firmaer med fokus på dette område. Blandt disse er 1E, KACE, og Verdiem. De tilbyder ifølge Infoworld-bloggen Sustainable it værktøjer, der sikrer, at computerne "sover", når de ikke bruges, og vækkes, når der skal ajourføres og patches software.
14.6.07
Nykredit "slipper kontrollen" via blogs
Nu åbner Nykredit dørerne ind til både analytikere, cheføkonomer og koncerndirektionen via blogs, også kaldet weblogs. Nykredits egne folk vil selv spille op til dans, eller rettere til, hvad der i blogverdenen kaldes samtaler, og så er der frit spil for alle med netadgang til at kommentere, tjekke små videoudsendelser og til at indsende egne ideer til nye produkter.
Der bliver tilmed en mulighed for, at man kan stemme om, hvilke ideer, der er de bedste. På dette område var den store pc-producent en pioner med sit IdeaStorm-udspil.
Nykredit arbejder ifølge sin pressemeddelelse med to sektioner: "Økonomi og Bolig" og "Tænkt nyt". Vejen ind er her.
"Man kan sige, at vi giver slip på kontrollen og åbner op for en dialog på kundernes præmisser, hvor der er frit spil for både ris og ros. Det stiller nye krav til os og vores kultur," udtaler koncerndirektør Per Ladegaard i pressemeddelelsen.
Han er selv blandt dem, der vil blogge inden for "Tænk nyt". De andre bloggere er chefanalytiker Thomas Kyhl, afdelingschef Michael Carlsen, cheføkonom John Madsen, vicedirektør Mik Kristensen og direktør Lars Mathiesen.
Nykredits hjemmeside har i forvejen 800.000 besøgende om måneden.
Ifølge Nykredit er man den første finansielle virksomhed herhjemme, der bruger blogs eksternt. Pioneren inden for eksternt rettede blogs herhjemme var nok Arla. Lego har på det sidste været omtalt en del i forbindelse med den internt rettede blog, som den administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp fører.
Der bliver tilmed en mulighed for, at man kan stemme om, hvilke ideer, der er de bedste. På dette område var den store pc-producent en pioner med sit IdeaStorm-udspil.
Nykredit arbejder ifølge sin pressemeddelelse med to sektioner: "Økonomi og Bolig" og "Tænkt nyt". Vejen ind er her.
"Man kan sige, at vi giver slip på kontrollen og åbner op for en dialog på kundernes præmisser, hvor der er frit spil for både ris og ros. Det stiller nye krav til os og vores kultur," udtaler koncerndirektør Per Ladegaard i pressemeddelelsen.
Han er selv blandt dem, der vil blogge inden for "Tænk nyt". De andre bloggere er chefanalytiker Thomas Kyhl, afdelingschef Michael Carlsen, cheføkonom John Madsen, vicedirektør Mik Kristensen og direktør Lars Mathiesen.
Nykredits hjemmeside har i forvejen 800.000 besøgende om måneden.
Ifølge Nykredit er man den første finansielle virksomhed herhjemme, der bruger blogs eksternt. Pioneren inden for eksternt rettede blogs herhjemme var nok Arla. Lego har på det sidste været omtalt en del i forbindelse med den internt rettede blog, som den administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp fører.
Danfoss har landets bedste it-direktør
Den 42-årige Kenneth Egelund Schmidt, it-direktør hos Danfoss, er valgt til årets bedste it-direktør, eller CIO (Chief Information Officer), som det hedder nu om dage. Det fortæller Computerworld, der har en finger med i spillet.
Min umiddelbare reaktion på udnævnelsen er: Ja, selvfølgelig. Egelund Schmidt, der har en lederuddannelse ved militæret i baggagen, har imponeret mig gang på gang med sin fremsynethed kombineret med den pragmatisme, der er nødvendig for at opretholde en høj stabilitet i den store og komplekse driftsvirkelighed. Han sikrer desuden lynhurtigt, at det altid bliver dem med fingeren mest på pulsen inden for et givent fagområde, der svarer, når jeg spørger. Et eksempel herpå vil fremgå af min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag.
Juryen, der har kåret Kenneth Egelund Schmidt, præsenterer Computerworld således:
Min umiddelbare reaktion på udnævnelsen er: Ja, selvfølgelig. Egelund Schmidt, der har en lederuddannelse ved militæret i baggagen, har imponeret mig gang på gang med sin fremsynethed kombineret med den pragmatisme, der er nødvendig for at opretholde en høj stabilitet i den store og komplekse driftsvirkelighed. Han sikrer desuden lynhurtigt, at det altid bliver dem med fingeren mest på pulsen inden for et givent fagområde, der svarer, når jeg spørger. Et eksempel herpå vil fremgå af min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag.
Juryen, der har kåret Kenneth Egelund Schmidt, præsenterer Computerworld således:
Juryen bag kåringen bestod af Lars Mathiesen, der udover at være direktør for Koncernudvikling og IT hos Nykredit også er formand for Dansk IT og Årets CIO 2006, Peter Schleidt, vicedirektør i Danske Bank, Jens Jørgen Madsen, tidligere koncernchef for Grundfos, Niels Bjørn-Andersen, professor i Informatik ved CBS, Mikael Lindholm, chefredaktør på Computerworld og Per Andersen, administrerende direktør hos analysevirksomheden IDC Nordic.
12.6.07
Fortsat farce med Århus-sygehussystemer
Stakkels læger og sygeplejersker i det gamle Århus Amt. På trods af de kolossale investeringer i, hvad der vist er en Rolls Royce inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), har personalet i en uges tid været henvist til papir, blyant og helt simple it-systemer, skriver Computerworld.
Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system.
Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange.
"Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!!
Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!!
"Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre.
Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren.
"Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting.
Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her.
Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således:
"Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006."
Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system.
Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange.
"Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!!
Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!!
"Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre.
Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren.
"Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting.
Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her.
Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således:
"Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006."
It-snyd i CNBCs aktiespil med $1 mio i gevinst
Oooops. Helt ekstremt "held" gav de bedste fem deltagere i aktiespillet CNBC Million Dollar Portfolio Challenge en gevinst på hele 45 procent i løbet af de første ni handelsdage i finalerunden. Held, der med overvejende sandsynlighed har fået en hjælpende hånd i form af manipulation af det it-system, der håndterede aktiespillet.
Historien brød løs, da en anden spiller, aktiehandleren Jim Kraber, mente, at gevinsten ikke kunne være opnået på ærlig vis. Han havde selv sat alt til side for at hellige sig spillet i håb om at vinde prisen på 1 mio. dollar. Hans mistanke, som CNBC tilsyneladende ikke tog så alvorligt indledningsvis, ledte imidlertid til en grundig artikel i Business Week:
CNBC oplyser i et opslag den 8. juni, at man p.t. har sat to it-eksperter til at undersøger, om en sådan manipulation var foretaget.
Men det er ikke det eneste. De skal også undersøge, om der var deltagere, der ved at kode et ”script” kunne omgå de sikkerhedsforanstaltninger, der var gældende for aktiespillets it-system.
Og så er der desuden sat en aktiehandelsekspert til at se nærmere på, om visse spillere har foretaget "illegal market manipulation to affect actual prices of stocks represented in their contest portfolios”.
Prisen på 1 mio. dollars skal senest tildeles vinderen den 8. juli. Hvor meget er det egentlig, der sættes på højkant i de danske aktiespil (såsom Børsens og Berlingskes) og har der mon været snyd?
Historien brød løs, da en anden spiller, aktiehandleren Jim Kraber, mente, at gevinsten ikke kunne være opnået på ærlig vis. Han havde selv sat alt til side for at hellige sig spillet i håb om at vinde prisen på 1 mio. dollar. Hans mistanke, som CNBC tilsyneladende ikke tog så alvorligt indledningsvis, ledte imidlertid til en grundig artikel i Business Week:
CNBC's Easy MoneySåledes beskriver Business Week metoden, der gav de ekstremt store gevinster: Personen gik på CNBC’s websted og valgte et antal aktier, der skulle købes i et vist stykantal, men udførte IKKE købet FØR kl. 16, hvor børsen lukkede. Først efter – altså når efterhandlen var begyndt, og det stod klart, hvilke aktier der gik op. Typisk ville det være aktier i virksomheder, der aflagde kvartalsregnskab eller gav andre nyheder efter børsernes lukning. Spilleren holdt vel at mærke sin browser åben hele tiden, og når han havde set udviklingen og klikket KØB til de aktier, der sprang godt i vejret, skete købet alligvel til den aktiekurs, der var gældende, da han først markerede, hvilke aktier, han ville købe. Altså før børsen lukkede.
BusinessWeek uncovers that the cable channel's own design flaw may be behind the investigation into its million-dollar stockpicking contest
CNBC oplyser i et opslag den 8. juni, at man p.t. har sat to it-eksperter til at undersøger, om en sådan manipulation var foretaget.
Men det er ikke det eneste. De skal også undersøge, om der var deltagere, der ved at kode et ”script” kunne omgå de sikkerhedsforanstaltninger, der var gældende for aktiespillets it-system.
Og så er der desuden sat en aktiehandelsekspert til at se nærmere på, om visse spillere har foretaget "illegal market manipulation to affect actual prices of stocks represented in their contest portfolios”.
Prisen på 1 mio. dollars skal senest tildeles vinderen den 8. juli. Hvor meget er det egentlig, der sættes på højkant i de danske aktiespil (såsom Børsens og Berlingskes) og har der mon været snyd?
11.6.07
Bluf? Google værst til beskyttelse af privatliv
Det ligner krig på ord.
En rapport fra den London-baserede organisation Privacy International udnævner Google til at være det store internetfirma, der beskytter folks data dårligst af alle. Også dårligere end Microsoft. Historien gribes af Associated Press og masser af andre medier. Men kritikere hævder, at Privacy International blot har lavet noget slemt misk mask af andenhåndsviden fra artikler m.v., der udgives for at være research, men som ikke er det.
Foreløbig kan Googles egen tjeneste Google News liste 2,618 nyhedsartikler, når man søger på Google + Privacy, hvoraf i hvert fald flere hundrede gælder denne sag.
Privacy International om sig selv:
Den kendte blogger Robert Scooble er også kritisk, men fortæller, at Google dumper på deres PR-indsats i denne sammenhæng.
En Google-ansat, Matt Cutts, blev så rasende over rapporten, at han besluttede sig til at sove på den, inden han ville tage til genmæle. Og det sker her.
Hvem, der har ret, ved jeg ikke, men jeg kan endnu en gang undre mig over, at den slags angreb fra organisationer, der markedsfører sig som samfundets beskyttere, går fuldstændig ukritisk igennem hos medierne. Også a pro pos mit indlæg i går med overskriften Big Brother en gang til for 117. gang.
En rapport fra den London-baserede organisation Privacy International udnævner Google til at være det store internetfirma, der beskytter folks data dårligst af alle. Også dårligere end Microsoft. Historien gribes af Associated Press og masser af andre medier. Men kritikere hævder, at Privacy International blot har lavet noget slemt misk mask af andenhåndsviden fra artikler m.v., der udgives for at være research, men som ikke er det.
Foreløbig kan Googles egen tjeneste Google News liste 2,618 nyhedsartikler, når man søger på Google + Privacy, hvoraf i hvert fald flere hundrede gælder denne sag.
Privacy International om sig selv:
Privacy International (PI) was established in 1990 as a human rights research and campaign organization. It was the first privacy NGO to operate in the global environment and since then has been instrumental in the evolution of the modern international privacy movement.Blandt de første, der kritiserede rapporten, var bloggen Search Engine Land, der dissekerer rapporten trin for trin her. Konklusionen er, at Google hører til blandt de bedre til at beskytte folks privatliv.
Den kendte blogger Robert Scooble er også kritisk, men fortæller, at Google dumper på deres PR-indsats i denne sammenhæng.
En Google-ansat, Matt Cutts, blev så rasende over rapporten, at han besluttede sig til at sove på den, inden han ville tage til genmæle. Og det sker her.
Hvem, der har ret, ved jeg ikke, men jeg kan endnu en gang undre mig over, at den slags angreb fra organisationer, der markedsfører sig som samfundets beskyttere, går fuldstændig ukritisk igennem hos medierne. Også a pro pos mit indlæg i går med overskriften Big Brother en gang til for 117. gang.
10.6.07
Forudsætning for at få fremtidens gode job?
Omkring 49.000 danskere har foreløbigt valgt at lægge deres profil på netværktjenesten Linkedin.com, og der kommer hver måned mængder af nye danskere til.
Profilen rummer kompetencer, titel, et CV med både teoretisk og praktisk erfaring, samt eventuelt anbefalinger fra andre, der er med i Linkedin. Hvert menneske har så et netværk - og navnene på de enkelte i netværket, som udgør en central part af Linkedin, fremgår af personens profil.
Alt i alt har godt 11 millioner mennesker valgt at lægge deres profil på Linkedin. Med det formål at få tilbudt et job, en opgave eller måske blot at se vigtig ud. Dertil kommer, at man kan få lov til at bede "A", der er i ens eget netværk, om at formidle en kontakt til "B", der er i A's netværk.
På Linkedin-webstedet kan man se medieomtale i stil med, at er man ikke med på dette nye netværk, vil man ikke være blandt dem, der får stillingerne fremover!
Linkedin er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Overskriften er "Netværk eller notværk?"
Nogle deltagere på Linkedin har et netværk på langt over 500 mennesker. Mange andre på 200-300. Jeg selv har 31 mennesker, og nogle af dem, vil jeg slette, for det er faktisk IKKE mennesker i MIT netværk, men mennesker, der på en eller anden måde synes, at JEG hører til i DERES netværk.
Enten kan jeg klikke "Accept", når nogen gerne vil inkludere mig i deres netværk (og så fremgår de også af mit og jeg får også lov til at se deres fulde netværk. Eller jeg kan klikke på noget lignede "I do not know this person". Der findes ikke en knap, der hedder, "Undskyld, men jeg kender dig altså ikke godt nok", ej heller "Ja, jeg kender dig, men jeg har ingen lyst til at stå som deltager i dit netværk".
Men jeg kan jo så bare vælge at ignorere Linkedin-mailen, hvor den pågældende gerne vil "connecte" med mig, men det virker på mig så uhøfligt. Så ofte har jeg blot klikket "Accept". Til gengæld har jeg efter en rundspørge til klummen forstået, at mange vælger blot at slette mailen.
Nu er jeg næppe typisk, da jeg er journalist, for jeg har jo i forvejen et dokument med mit netværk og alskens kilder. Her kan jeg f.eks. tilføje "Ham kan man stole på", eller "Indimellem løst krudt". Her har jeg mobilnumre, som jeg absolut ikke udleverer til andre, og navne, som jeg heller ikke udleverer. Det er fortrolig information (Og nej: Jeg har IKKE cpr-numre. Dette være nævnt af hensyn til Datatilsynet).
Men umiddelbart tror jeg, at der er forskellige opfattelser af, hvad ens netværk består af. Nogle samler på navne, som Don Juan på piger. Og det er da imponerende at se 800 navne i én persons netværk.
Andre møder en masse, skal snakke med en masse - for eksempel venturefolk - og da kan Linkedin blive en bedre adresseliste end Outlook eller lignende, fordi man også kan søge på firmaer og meget andet, der kan skaffe en nye viden eller vurderinger af andre.
Og så er der dem, sætter samme kriterier op for at klikke "Accept", som man gør i det virkelige liv, før man begynder at betragte personen som en del af ens netværk.
Det er mit umiddelbare indtryk. Æbler og pærer blandes. Skrydenet, løse kontakter blandet med solide, og så de rigtige net. Det, som jeg opfatter som et rigtigt netværk.
Af min klumme (rundspørge)fremgår, at der er fordele, som jeg ikke har tænkt på, så jeg vil i den kommende tid lige give Linkedin en ekstra chance med lidt forskellige satsninger. Men indtil dato har jeg ikke haft nogensomhelst udbytte af nettet. Jeg er dog på, så jeg er sikret de fremtidige job:-), Kom blot med en 30 timers stilling til en million kroner eller to!
Men hvad med dig? Tikker invitationerne også ind i din indboks? Har du nytte af dem og hvordan? Tror du på denne type hurtigt voksende netværk eller måske mere på begrænsede netværk, måske dannet via faglige fora?
Profilen rummer kompetencer, titel, et CV med både teoretisk og praktisk erfaring, samt eventuelt anbefalinger fra andre, der er med i Linkedin. Hvert menneske har så et netværk - og navnene på de enkelte i netværket, som udgør en central part af Linkedin, fremgår af personens profil.
Alt i alt har godt 11 millioner mennesker valgt at lægge deres profil på Linkedin. Med det formål at få tilbudt et job, en opgave eller måske blot at se vigtig ud. Dertil kommer, at man kan få lov til at bede "A", der er i ens eget netværk, om at formidle en kontakt til "B", der er i A's netværk.
På Linkedin-webstedet kan man se medieomtale i stil med, at er man ikke med på dette nye netværk, vil man ikke være blandt dem, der får stillingerne fremover!
Linkedin er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Overskriften er "Netværk eller notværk?"
Nogle deltagere på Linkedin har et netværk på langt over 500 mennesker. Mange andre på 200-300. Jeg selv har 31 mennesker, og nogle af dem, vil jeg slette, for det er faktisk IKKE mennesker i MIT netværk, men mennesker, der på en eller anden måde synes, at JEG hører til i DERES netværk.
Enten kan jeg klikke "Accept", når nogen gerne vil inkludere mig i deres netværk (og så fremgår de også af mit og jeg får også lov til at se deres fulde netværk. Eller jeg kan klikke på noget lignede "I do not know this person". Der findes ikke en knap, der hedder, "Undskyld, men jeg kender dig altså ikke godt nok", ej heller "Ja, jeg kender dig, men jeg har ingen lyst til at stå som deltager i dit netværk".
Men jeg kan jo så bare vælge at ignorere Linkedin-mailen, hvor den pågældende gerne vil "connecte" med mig, men det virker på mig så uhøfligt. Så ofte har jeg blot klikket "Accept". Til gengæld har jeg efter en rundspørge til klummen forstået, at mange vælger blot at slette mailen.
Nu er jeg næppe typisk, da jeg er journalist, for jeg har jo i forvejen et dokument med mit netværk og alskens kilder. Her kan jeg f.eks. tilføje "Ham kan man stole på", eller "Indimellem løst krudt". Her har jeg mobilnumre, som jeg absolut ikke udleverer til andre, og navne, som jeg heller ikke udleverer. Det er fortrolig information (Og nej: Jeg har IKKE cpr-numre. Dette være nævnt af hensyn til Datatilsynet).
Men umiddelbart tror jeg, at der er forskellige opfattelser af, hvad ens netværk består af. Nogle samler på navne, som Don Juan på piger. Og det er da imponerende at se 800 navne i én persons netværk.
Andre møder en masse, skal snakke med en masse - for eksempel venturefolk - og da kan Linkedin blive en bedre adresseliste end Outlook eller lignende, fordi man også kan søge på firmaer og meget andet, der kan skaffe en nye viden eller vurderinger af andre.
Og så er der dem, sætter samme kriterier op for at klikke "Accept", som man gør i det virkelige liv, før man begynder at betragte personen som en del af ens netværk.
Det er mit umiddelbare indtryk. Æbler og pærer blandes. Skrydenet, løse kontakter blandet med solide, og så de rigtige net. Det, som jeg opfatter som et rigtigt netværk.
Af min klumme (rundspørge)fremgår, at der er fordele, som jeg ikke har tænkt på, så jeg vil i den kommende tid lige give Linkedin en ekstra chance med lidt forskellige satsninger. Men indtil dato har jeg ikke haft nogensomhelst udbytte af nettet. Jeg er dog på, så jeg er sikret de fremtidige job:-), Kom blot med en 30 timers stilling til en million kroner eller to!
Men hvad med dig? Tikker invitationerne også ind i din indboks? Har du nytte af dem og hvordan? Tror du på denne type hurtigt voksende netværk eller måske mere på begrænsede netværk, måske dannet via faglige fora?
Big Brother: En gang til for 117. gang
2007: "Myndighederne kan i dag indsamle så mange oplysninger om alt, fra ....... til ......, at de reelt er i stand til at tegne detaljerede personprofiler af danskerne......". Institut for Menneskerettigheder advarer i en artikel i Berlingske den 9. juni mod den omsiggribende overvågning og herunder videoovervågning, og nævner DDR og Sovjetunionen som eksempler på, hvor galt det kan gå.
1980'erne: "Bankerne vil med Dankortet komme til at vide alt om danskerne". Venstrefløjen, der i Folketinget advarer mod at indføre Dankortet og prøver at få det forbudt, for bankerne vil garanteret misbruge deres viden.
1970'erne: "Myndighederne kan ved et tryk på en knap få alt at vide om danskerne." Venstrefløjen og vist Socialdemokratiet advarer under debatter om samkøring af offentlige registre om, at det offentlige vil misbruge en sådan indsigt. Samkøring blev forbudt.
Alle disse "frygtsomme" mennesker, der blev så skuffede, da 1984 kom og gik uden at Danmark var blevet en Orwellsk Big Brother-nation. De havde jo varslet det gang på gang, men myndighederne skuffede og bankerne skuffede. De tillod sig at have andre dagsordener.
Og tænk, hvis det var så let. Tænk, hvis det virkelig var så let at få overblik. At få registre til at spille sammen. At få højre hånd til at vide, hvad venstre gjorde.
Jeg er bange for, at venstrefløjen incl. skalkeskjulet Institut for Menneskerettigheder har langt større tiltro til it-systemerne og dem, der står bag, end de fleste af os med lidt it-forstand har.
Det er nøjagtig samme svada, vi får HVER gang (og jeg har ikke engang taget borgerkort-debatten med). Og HVER gang er der en eller flere journalister, der finder at det er en pissegod historie, og "ih, hvor uhyggeligt", og bringer dommedagsbebudelserne helt ukritisk. En nærmest pavlovsk reaktion.
Måtte de tre journalistuddannelser tage et nærmere kig på, hvad der blev sagt om registre og overvågning gennem tiderne, og hvad der er sket. Det er vel et forskningsprojekt værd.
1980'erne: "Bankerne vil med Dankortet komme til at vide alt om danskerne". Venstrefløjen, der i Folketinget advarer mod at indføre Dankortet og prøver at få det forbudt, for bankerne vil garanteret misbruge deres viden.
1970'erne: "Myndighederne kan ved et tryk på en knap få alt at vide om danskerne." Venstrefløjen og vist Socialdemokratiet advarer under debatter om samkøring af offentlige registre om, at det offentlige vil misbruge en sådan indsigt. Samkøring blev forbudt.
Alle disse "frygtsomme" mennesker, der blev så skuffede, da 1984 kom og gik uden at Danmark var blevet en Orwellsk Big Brother-nation. De havde jo varslet det gang på gang, men myndighederne skuffede og bankerne skuffede. De tillod sig at have andre dagsordener.
Og tænk, hvis det var så let. Tænk, hvis det virkelig var så let at få overblik. At få registre til at spille sammen. At få højre hånd til at vide, hvad venstre gjorde.
Jeg er bange for, at venstrefløjen incl. skalkeskjulet Institut for Menneskerettigheder har langt større tiltro til it-systemerne og dem, der står bag, end de fleste af os med lidt it-forstand har.
Det er nøjagtig samme svada, vi får HVER gang (og jeg har ikke engang taget borgerkort-debatten med). Og HVER gang er der en eller flere journalister, der finder at det er en pissegod historie, og "ih, hvor uhyggeligt", og bringer dommedagsbebudelserne helt ukritisk. En nærmest pavlovsk reaktion.
Måtte de tre journalistuddannelser tage et nærmere kig på, hvad der blev sagt om registre og overvågning gennem tiderne, og hvad der er sket. Det er vel et forskningsprojekt værd.
7.6.07
Ny chance i dum US-pornosag
Her kobler jeg en skandaløs US-sag sammen med den skandaløse sag om DTU-computeren, der blev rippet. Politiet er det fælles led - og det svage led.
Tilbage i februar gav jeg et skoleeksempel fra det virkelige liv på, at manglende it-viden næsten kan blive katastrofal. En amerikansk skolelærer, Julie Amero, stod til at blive idømt 40 års fængsel, fordi der poppede porno op på pc'en i skolelokalet i overværelse af skolebørnene. Maskinen var blevet inficeret af ondartet kode, der kaldte det ene særprægede foto frem efter det andet, men politiet mente helt klart at have beviser for, at Amero selv havde kaldt disse sider frem.
Politiets manglende viden om ret så elementære angrebsformer var afgørende for, at det endte med en farce af en retsag, men også anklageren dummede sig ved at nægte at indkalde ekspertvidner. Amero vidste også for lidt, og skolens it-ansvarlige havde svigtet.
Nu bliver sagen heldigvis prøvet ved en højere domstol. Det er blandt andet et resultatet af, at amerikanske sikkerhedseksperter, blandede sig i sagen og kaldte den skandaløs, fortæller nyhedsstedet courant.com.
Da jeg skrev om sagen i februar indledte jeg med at være ude med riven efter Bertel Haarder, fordi han ikke ville lade børn måle på it-viden ved afgangsprøverne, men gerne på sløjd og husgerning. Indlægget fra 24. februar er her.
I blogindlægget skrev jeg imidlertid også om, hvorledes det står til hos det danske politi. Også her mangles ekspertise i vidt omfang, og der er en tendens til, at sager trækkes ud i det uendelige i et ping pong spil mellem de lokale politimyndigheder og rigspolitiets it-kyndige. Det synes i øvrigt også som om at mange sager opgives på forhånd, fordi de forventes at blive for vanskelige at udrede. Politiet selv kører desuden på utilsvarende software og hardware. Og lad mig illustrere dette med et aktuelt eksempel.
Nul opklaring af DTU-tyveriet
Tag sagen om det store tyveri af cpu'er (regnekraft) fra Danmarks Tekniske Universitet. En kæmpecomputer blev rippet, men gerningsmændene blev fanget på video. Den har imidlertid så dårlig opløsning, at den tilsyneladende ingen nytte har gjort. Igen af gerningsmændene er taget.
Politiets it-ekspertise, it-installation og engagement i sagen? Tilsyneladende i sørgelig forfatning. DTU stiller via Ingeniørens nyhedstjeneste spørgsmålet: Hvorfor er politiets billeder stadig så uskarpe? DTU har for længst tilbudt politiet at rense billederne for "støj" og dermed gøre dem tydeligere, men det har tilsyneladende ikke vakt interesse.
Banke, banke, banke. Nogen hjemme hos politiet?
Tilbage i februar gav jeg et skoleeksempel fra det virkelige liv på, at manglende it-viden næsten kan blive katastrofal. En amerikansk skolelærer, Julie Amero, stod til at blive idømt 40 års fængsel, fordi der poppede porno op på pc'en i skolelokalet i overværelse af skolebørnene. Maskinen var blevet inficeret af ondartet kode, der kaldte det ene særprægede foto frem efter det andet, men politiet mente helt klart at have beviser for, at Amero selv havde kaldt disse sider frem.
Politiets manglende viden om ret så elementære angrebsformer var afgørende for, at det endte med en farce af en retsag, men også anklageren dummede sig ved at nægte at indkalde ekspertvidner. Amero vidste også for lidt, og skolens it-ansvarlige havde svigtet.
Nu bliver sagen heldigvis prøvet ved en højere domstol. Det er blandt andet et resultatet af, at amerikanske sikkerhedseksperter, blandede sig i sagen og kaldte den skandaløs, fortæller nyhedsstedet courant.com.
Da jeg skrev om sagen i februar indledte jeg med at være ude med riven efter Bertel Haarder, fordi han ikke ville lade børn måle på it-viden ved afgangsprøverne, men gerne på sløjd og husgerning. Indlægget fra 24. februar er her.
I blogindlægget skrev jeg imidlertid også om, hvorledes det står til hos det danske politi. Også her mangles ekspertise i vidt omfang, og der er en tendens til, at sager trækkes ud i det uendelige i et ping pong spil mellem de lokale politimyndigheder og rigspolitiets it-kyndige. Det synes i øvrigt også som om at mange sager opgives på forhånd, fordi de forventes at blive for vanskelige at udrede. Politiet selv kører desuden på utilsvarende software og hardware. Og lad mig illustrere dette med et aktuelt eksempel.
Nul opklaring af DTU-tyveriet
Tag sagen om det store tyveri af cpu'er (regnekraft) fra Danmarks Tekniske Universitet. En kæmpecomputer blev rippet, men gerningsmændene blev fanget på video. Den har imidlertid så dårlig opløsning, at den tilsyneladende ingen nytte har gjort. Igen af gerningsmændene er taget.
Politiets it-ekspertise, it-installation og engagement i sagen? Tilsyneladende i sørgelig forfatning. DTU stiller via Ingeniørens nyhedstjeneste spørgsmålet: Hvorfor er politiets billeder stadig så uskarpe? DTU har for længst tilbudt politiet at rense billederne for "støj" og dermed gøre dem tydeligere, men det har tilsyneladende ikke vakt interesse.
Banke, banke, banke. Nogen hjemme hos politiet?
6.6.07
Microsofts patchpolitik: $$$ kontra sikkerhed
Web-servere, der er baseret på Microsofts IIS-serversoftware, spreder langt flere sikkerhedsmæssige problemer, end MS-markedsandelen "berettiger". Det fremgår af en ny undersøgelse, som Googles division for "security og safety" har gennemført.
Servere, der var vært for over 80 millioner domæner, er tjekket. Der blev fundet 70.000 domæner, der gennem seneste måned enten selv har spredt ondartet kode (malware) eller har været vært for udnyttelser af browser-software, så besøgende får smittet deres pc via downloads (drive by downloads).
Kun 23 procent af serverne med de i alt 80 mio. domæner var Microsoft-baserede, men disse udgjorde hele 49 pct. af den samlede smittekilde.
Apache-serversoftwaren, der kommer fra Open Source-verdenen, lå på 66 procent af serverne, men smittekilde-andelen lå "kun" på 49 pct.
Kigger man på den landemæssige fordeling af smittekilderne, viser der sig et interessant billede. I Kina sker så godt som al smitte via Microsoft ISS. Også i Syd Korea er ISS-andelen meget dominerende. Google mener, at årsagen kan være, at netop disse to lande er kendt for kraftig piratkopiering. Har man en piratkopi af ISS, kan man IKKE benytte Microsofts automatiske opdatering af sårbarheder, så patching skal ske pr. "håndkraft". Men der er desuden visse patches som slet ikke kan bruges på piratkopier.
Problemet er altså, at Microsofts patchpolitik, der skal gøre det langt mindre attraktivt at bruge en piratkopi, ender med at øge de sikkerhedsmæssige problemer over hele verden. Der er tale om en slags "catch 22-situation", hvor der er onder, uanset hvad man vælger.
Google-rapporten er her.
I øvrigt er det lidt interessant i disse tider, hvor alle snakker om Microsofts monopol, netop at se på web-serverne. Her er softwaregiganten nemlig blevet lillebror. Apache er et rigtig godt stykke software, og så er det gratis. Når Microsoft selv har givet noget gratis for at opnå markedsandel har det ikke altid været tilfælde. Jeg tænker især på, da Microsoft sov i timen over for internettet, og Netscape nærmest "ejede" browsermarkedet. Den første Internet Explorer imponerede ikke, og hele Explorer-familien har jo været præget af store sårbarheder. Er det ikke først nu, at sikkerheden er kommet nogenlunde på plads?
PS: Interessant artikel på Ars Technica om, hvorledes brugere vurderer det, de er vænnet til at bruge, højere end andet, også selv om det nye måtte være lettere at bruge. En af mange forklaringer på, hvorfor altdominerende produkter bliver ved med at være altdominerende.
Servere, der var vært for over 80 millioner domæner, er tjekket. Der blev fundet 70.000 domæner, der gennem seneste måned enten selv har spredt ondartet kode (malware) eller har været vært for udnyttelser af browser-software, så besøgende får smittet deres pc via downloads (drive by downloads).
Kun 23 procent af serverne med de i alt 80 mio. domæner var Microsoft-baserede, men disse udgjorde hele 49 pct. af den samlede smittekilde.
Apache-serversoftwaren, der kommer fra Open Source-verdenen, lå på 66 procent af serverne, men smittekilde-andelen lå "kun" på 49 pct.
Kigger man på den landemæssige fordeling af smittekilderne, viser der sig et interessant billede. I Kina sker så godt som al smitte via Microsoft ISS. Også i Syd Korea er ISS-andelen meget dominerende. Google mener, at årsagen kan være, at netop disse to lande er kendt for kraftig piratkopiering. Har man en piratkopi af ISS, kan man IKKE benytte Microsofts automatiske opdatering af sårbarheder, så patching skal ske pr. "håndkraft". Men der er desuden visse patches som slet ikke kan bruges på piratkopier.
Problemet er altså, at Microsofts patchpolitik, der skal gøre det langt mindre attraktivt at bruge en piratkopi, ender med at øge de sikkerhedsmæssige problemer over hele verden. Der er tale om en slags "catch 22-situation", hvor der er onder, uanset hvad man vælger.
Google-rapporten er her.
I øvrigt er det lidt interessant i disse tider, hvor alle snakker om Microsofts monopol, netop at se på web-serverne. Her er softwaregiganten nemlig blevet lillebror. Apache er et rigtig godt stykke software, og så er det gratis. Når Microsoft selv har givet noget gratis for at opnå markedsandel har det ikke altid været tilfælde. Jeg tænker især på, da Microsoft sov i timen over for internettet, og Netscape nærmest "ejede" browsermarkedet. Den første Internet Explorer imponerede ikke, og hele Explorer-familien har jo været præget af store sårbarheder. Er det ikke først nu, at sikkerheden er kommet nogenlunde på plads?
PS: Interessant artikel på Ars Technica om, hvorledes brugere vurderer det, de er vænnet til at bruge, højere end andet, også selv om det nye måtte være lettere at bruge. En af mange forklaringer på, hvorfor altdominerende produkter bliver ved med at være altdominerende.
4.6.07
Nyhedsavisen skuffet over sin netavis
Nyhedsavisen har problemer med sit netavis, avisen.dk, der ellers var udråbt til at blive landets førende medie-websted. Leverandøren, Hello Group, der er ejet af LundKenner, investor i Nyhedsavisen, klandres for miseeren i et blogindlæg, der er lagt på i dag af en af avisens egne it-kyndige, Jens Lykke Brandt.
Brandt blev sammen med en række andre it-kyndige ansat for et par måneder siden. På det tidspunkt troede Nyhedsavisen ifølge ham, at der var styr på avisen.dk, men det stod siden klart, at det er der ikke.
”Nogle opgaver var faldet ned mellem vores hidtidige leverandører og nogle ting flød derfor ganske enkelt,” skriver han på bloggen.
Lidt længere nede i teksten tilføjer han:
”Web-sitet er heller ikke noget, der imponerer – som IT-nørd er jeg en smule skuffet over vores leverandørers performance (og dokumentation af systemet)”.
Det er Hello Group, der står for selve webstedet.
”Vi må tage den kritik, der er,” siger investoren Morten Lund, medejer af LundKenner. Ifølge ham er Hello Group dog stadig inde som rådgiver, men der kan altså ikke længere skrives fakturaer ud på udviklingsarbejde.
Han undrer sig imidlertid heller ikke over, at avisen.dk ikke kom til at leve op til de bombastiske udmeldinger om avisen.dk, som også han selv stod bag.
”Hvis man bruger 99 procent af budgettet på bryllupskagen, og resten på hovedretten, så er der en årsag til at hovedretten skuffer,” siger Morten Lund med henvisning til, at Nyhedsavisens investering i avisen.dk kun udgør en meget lille andel af investeringen i papiravisen.
”Nyhedsavisen bliver nødt til at investere kraftigere i webstedet,” tilføjer Morten Lund, der er blevet bredt kendt herhjemme for at score stort som en af de tidlige investorer i succesen Skype. Skuffet lyder han dog ikke over, at Hello Group er sat på sidelinien.
”Vores investering i Nyhedsavisen bliver højprofitabel. Det kan være svært at se for mediefolk endnu, men jeg er overbevist om det,” siger Morten Lund.
Avisen.dk’s problemer er dog ikke overstået med, at Nyhedsavisen sætter egne folk på. ”Nørden”, som Jens Lykke Brandt kalder sig selv, må erkende fejl i egne leverancer. Dagens blogindlæg sættes således på for at forklare, hvorfor der i nat var store problemer med webstedet.
”Jeg har i nat prøvet at opdatere avisen.dk med nogle ret omfattende ændringer og det medførte desværre en del problemer; selvom vi selvfølgelig havde testet grundigt. Disse tekniske problemer medførte en del selvsving blandt bloggere, der troede, at vi med vilje havde fjernet muligheden for at kommentere hinandens blog-indlæg: det var selvfølgelig ikke vores intention,” skriver han.
Brandt bebuder i øvrigt et helt nyt ”look”, men først efter sommerferien.
”Min egen ambition er stille og roligt, at avisen.dk bliver den sejeste avis-hjemmeside i verden”, skriver han. Men han skriver også, at det kommer til at ske med en vis forsinkelse, blandt andet fordi Kristoffer Gravgaard, redaktionschef på Nyhedsavisen er væk. Ifølge tidligere presseomtale måtte Gravgaard gå efter uenighed om fremtiden for avisen.dk.
Så hvor ligger humlen begravet?
Har Nyhedsavisen ansat egne it-folk, fordi der skal spares. Som bekendt er ekstern hjælp på dette område langt fra billig, og selv om der nok er ydet en ”vennepris” fra medinvestorerne kan også denne være for høj? Og avisen har jo også måttet fyre journalister.
Eller er det for dårligt, det Hello Group har leveret for prisen?
Eller ville Hello Group, Lund Kenner og Kristoffer Gravgaard gå i en helt anden retning, end den som chefredaktøren David Trads og den administrerende direktør bag selskabet, der ejer Nyhedsavisen, Svenn Damm. Damm er i øvrigt en markant person, der i medierne er kaldt alt fra en fabelagtig strateg, til Brutalis og til en person med meget begrænset empati. Han kom fra en succes med gratisavisen Metro, og inden da fra Jyllands-Posten.
Brandt blev sammen med en række andre it-kyndige ansat for et par måneder siden. På det tidspunkt troede Nyhedsavisen ifølge ham, at der var styr på avisen.dk, men det stod siden klart, at det er der ikke.
”Nogle opgaver var faldet ned mellem vores hidtidige leverandører og nogle ting flød derfor ganske enkelt,” skriver han på bloggen.
Lidt længere nede i teksten tilføjer han:
”Web-sitet er heller ikke noget, der imponerer – som IT-nørd er jeg en smule skuffet over vores leverandørers performance (og dokumentation af systemet)”.
Det er Hello Group, der står for selve webstedet.
”Vi må tage den kritik, der er,” siger investoren Morten Lund, medejer af LundKenner. Ifølge ham er Hello Group dog stadig inde som rådgiver, men der kan altså ikke længere skrives fakturaer ud på udviklingsarbejde.
Han undrer sig imidlertid heller ikke over, at avisen.dk ikke kom til at leve op til de bombastiske udmeldinger om avisen.dk, som også han selv stod bag.
”Hvis man bruger 99 procent af budgettet på bryllupskagen, og resten på hovedretten, så er der en årsag til at hovedretten skuffer,” siger Morten Lund med henvisning til, at Nyhedsavisens investering i avisen.dk kun udgør en meget lille andel af investeringen i papiravisen.
”Nyhedsavisen bliver nødt til at investere kraftigere i webstedet,” tilføjer Morten Lund, der er blevet bredt kendt herhjemme for at score stort som en af de tidlige investorer i succesen Skype. Skuffet lyder han dog ikke over, at Hello Group er sat på sidelinien.
”Vores investering i Nyhedsavisen bliver højprofitabel. Det kan være svært at se for mediefolk endnu, men jeg er overbevist om det,” siger Morten Lund.
Avisen.dk’s problemer er dog ikke overstået med, at Nyhedsavisen sætter egne folk på. ”Nørden”, som Jens Lykke Brandt kalder sig selv, må erkende fejl i egne leverancer. Dagens blogindlæg sættes således på for at forklare, hvorfor der i nat var store problemer med webstedet.
”Jeg har i nat prøvet at opdatere avisen.dk med nogle ret omfattende ændringer og det medførte desværre en del problemer; selvom vi selvfølgelig havde testet grundigt. Disse tekniske problemer medførte en del selvsving blandt bloggere, der troede, at vi med vilje havde fjernet muligheden for at kommentere hinandens blog-indlæg: det var selvfølgelig ikke vores intention,” skriver han.
Brandt bebuder i øvrigt et helt nyt ”look”, men først efter sommerferien.
”Min egen ambition er stille og roligt, at avisen.dk bliver den sejeste avis-hjemmeside i verden”, skriver han. Men han skriver også, at det kommer til at ske med en vis forsinkelse, blandt andet fordi Kristoffer Gravgaard, redaktionschef på Nyhedsavisen er væk. Ifølge tidligere presseomtale måtte Gravgaard gå efter uenighed om fremtiden for avisen.dk.
Så hvor ligger humlen begravet?
Har Nyhedsavisen ansat egne it-folk, fordi der skal spares. Som bekendt er ekstern hjælp på dette område langt fra billig, og selv om der nok er ydet en ”vennepris” fra medinvestorerne kan også denne være for høj? Og avisen har jo også måttet fyre journalister.
Eller er det for dårligt, det Hello Group har leveret for prisen?
Eller ville Hello Group, Lund Kenner og Kristoffer Gravgaard gå i en helt anden retning, end den som chefredaktøren David Trads og den administrerende direktør bag selskabet, der ejer Nyhedsavisen, Svenn Damm. Damm er i øvrigt en markant person, der i medierne er kaldt alt fra en fabelagtig strateg, til Brutalis og til en person med meget begrænset empati. Han kom fra en succes med gratisavisen Metro, og inden da fra Jyllands-Posten.
8 tegn på at du er en onlinejunkie
Hvor lang tid kan du holde dig væk fra internettet? En hel weekend? En 14-dages ferie? Eller klarer du maksimum en halv dag?
Jeg skriver lidt om dette emne i klummen på bagsiden af Berlingske Business i dag under overskriften "Pas på ægteskab og onlinejunkier". Mit fokus på, at man kan blive afhængig af nettet, hænger sammen med, at jeg lige har skrevet en del om brug af it på farten (via bærbar pc, en moderne mobil eller en lommepc). Nogle af de mennesker, jeg talte med, sagde, at en af de store udfordringer ved at kunne komme på hvor og hvornår man end ville var at lade være.
Og ja. Jeg tjekker mails, blogs og nyheder alt for ofte! Og jeg er langt fra ene. Her lidt fra en amerikanske undersøgelse, citeret af BBC.
Og næsten 8 procent sagde, at de gik online som en flugt fra problemer i den virkelige verden!
Der findes selvfølgelig masser af lister over symptomer, der kan tyde på afhængighed af nettet. En oversigt over mange af dem fandt jeg i en artikel, der har været i "International Journal of Applied Psychoanalytic Studies". Den mest overskuelige liste, er skrevet af forfatteren, psykologen John Suler, Ph.D., selv:
* Are you neglecting important things in your life because of this behavior?
* Is this behavior disrupting your relationships with important people in your life?
* Do important people in your life get annoyed or disappointed with you about this behavior?
* Do you get defensive or irritable when people criticize this behavior?
* Do you ever feel guilty or anxious about what you are doing?
* Have you ever found yourself being secretive about or trying to "cover up" this behavior?
* Have you ever tried to cut down, but were unable to?
* If you were honest with yourself, do you feel there is another hidden need that drives this behavior?
Og der er også en liste i kategorien, den, der kun tager spøg for spøg.... Og den indledes sådan:
1. You wake up at 3 a.m. to go to the bathroom and stop to check your e-mail on the way back to bed.
I min klumme sammenligner jeg i øvrigt trangen til at gå ind i nettet, når middagen er overstået og børnene puttet, med en stund i gamle dages herreværelse, hvor der ikke fandtes krav om psykologisk nærvær. Gemalen spurgte mig godt nok om, hvor jeg var vokset op, siden jeg nævnte et herreværelse:-)
Men har du en onlinejunkie i huset eller er du selv én? Og hvad synes du er den bedste kur?
Jeg skriver lidt om dette emne i klummen på bagsiden af Berlingske Business i dag under overskriften "Pas på ægteskab og onlinejunkier". Mit fokus på, at man kan blive afhængig af nettet, hænger sammen med, at jeg lige har skrevet en del om brug af it på farten (via bærbar pc, en moderne mobil eller en lommepc). Nogle af de mennesker, jeg talte med, sagde, at en af de store udfordringer ved at kunne komme på hvor og hvornår man end ville var at lade være.
Og ja. Jeg tjekker mails, blogs og nyheder alt for ofte! Og jeg er langt fra ene. Her lidt fra en amerikanske undersøgelse, citeret af BBC.
More than one in eight adults in the US show signs of being addicted to the internet, a study has shown. "Addicts" showed signs of compulsive internet use, habitually checking e-mail, websites and chat rooms.Af resultatet fremgik også: At næsten 14 procent af de adspurgte fandt det vanskeligt at holde sig væk fra internettet i flere dage. At næsten 6 pct. fandt, at deres netbrug påvirkede deres relationer med andre mennesker.
More than 8% of the 2,513 respondents to the Stanford University phone survey said they hid their use from partners.
Og næsten 8 procent sagde, at de gik online som en flugt fra problemer i den virkelige verden!
Der findes selvfølgelig masser af lister over symptomer, der kan tyde på afhængighed af nettet. En oversigt over mange af dem fandt jeg i en artikel, der har været i "International Journal of Applied Psychoanalytic Studies". Den mest overskuelige liste, er skrevet af forfatteren, psykologen John Suler, Ph.D., selv:
* Are you neglecting important things in your life because of this behavior?
* Is this behavior disrupting your relationships with important people in your life?
* Do important people in your life get annoyed or disappointed with you about this behavior?
* Do you get defensive or irritable when people criticize this behavior?
* Do you ever feel guilty or anxious about what you are doing?
* Have you ever found yourself being secretive about or trying to "cover up" this behavior?
* Have you ever tried to cut down, but were unable to?
* If you were honest with yourself, do you feel there is another hidden need that drives this behavior?
Og der er også en liste i kategorien, den, der kun tager spøg for spøg.... Og den indledes sådan:
1. You wake up at 3 a.m. to go to the bathroom and stop to check your e-mail on the way back to bed.
I min klumme sammenligner jeg i øvrigt trangen til at gå ind i nettet, når middagen er overstået og børnene puttet, med en stund i gamle dages herreværelse, hvor der ikke fandtes krav om psykologisk nærvær. Gemalen spurgte mig godt nok om, hvor jeg var vokset op, siden jeg nævnte et herreværelse:-)
Men har du en onlinejunkie i huset eller er du selv én? Og hvad synes du er den bedste kur?
3.6.07
Google får tæv for problemer med sikkerheden
Alene inden for den seneste uge er der afsløret fire problemer med sikkerheden i Googles produkter. Problemerne rækker lige fra, at en Google-søgning kan manipuleres via et såkaldt man-in-the-middle-attack (under ganske særlige omstændigheder) til påpegning af, at når Google opdaterer sin software på vores pc'er, såsom Google Desktop, så sker det ikke via en sikret forbindelse.
Nyhedstjenesten The Register har en gennemgang af sikkerhedsproblemerne her. forløbig tyder det dog på, at det ikke er sårbarheder, der udnyttes af de ondartede hackere, men som påpeges af hackere, der bevæger sig inden for lovens ramme.
Men holder den "gamle" visdom vand - den om "Microsoft-produkter angribes først og fremmest, fordi hackerne går efter så mange ofre som muligt" - så kommer vi måske også til at se mange angreb mod Google. Eller hvad tror du?
Hele Google-situtionen minder mig dog lidt om, at diverse "sikkerhedsfolk" søger efter berømmelse/omtale ved at påpege usikkerheder, der er i kategorien "hvad nu hvis min r.. var spids og smurt med remoulade". Men måske tager jeg fejl.
Nyhedstjenesten The Register har en gennemgang af sikkerhedsproblemerne her. forløbig tyder det dog på, at det ikke er sårbarheder, der udnyttes af de ondartede hackere, men som påpeges af hackere, der bevæger sig inden for lovens ramme.
Men holder den "gamle" visdom vand - den om "Microsoft-produkter angribes først og fremmest, fordi hackerne går efter så mange ofre som muligt" - så kommer vi måske også til at se mange angreb mod Google. Eller hvad tror du?
Hele Google-situtionen minder mig dog lidt om, at diverse "sikkerhedsfolk" søger efter berømmelse/omtale ved at påpege usikkerheder, der er i kategorien "hvad nu hvis min r.. var spids og smurt med remoulade". Men måske tager jeg fejl.
Ignorerer firmaer stadig Mac-brugere?
Ofte ser jeg Apples Mac fremstillet som løsningen på alle problemer og især dem af sikkerhedsmæssig art, men her er en mail fra en læser, der bruger en Mac og har problemer med Sterlings websted.
Læseren ville bestille en flyrejse på Sterling, fordi hun har hørt, hvor nemt det går for andre med at bestille via nettet, men! Det går godt nok med at angive udrejsedagen, men når hun går til hjemrejsefeltet, slettes udrejsefeltet. Og det sker, hver gang hun forsøger hen over flere dage. En bekendt hjælper hende imidlertid. Og denne bruger en Windows-baseret pc.
Her er mit svar, der giver et bud på årsagen til problemet. Meld endelige ind, hvis du har andre forklaringer:
Kan løsningen være også at lægge Windows på Mac’en – det er jo blevet muligt? Og I Mac-brugere derude! Hvor ofte støder I på det ”gamle” problem med, at websteder er skræddersyet til pc’er med Windows? Er det ikke kraftigt for nedadgående?
Læseren ville bestille en flyrejse på Sterling, fordi hun har hørt, hvor nemt det går for andre med at bestille via nettet, men! Det går godt nok med at angive udrejsedagen, men når hun går til hjemrejsefeltet, slettes udrejsefeltet. Og det sker, hver gang hun forsøger hen over flere dage. En bekendt hjælper hende imidlertid. Og denne bruger en Windows-baseret pc.
Her er mit svar, der giver et bud på årsagen til problemet. Meld endelige ind, hvis du har andre forklaringer:
"Desværre er der visse firmaer, som udelukkende målretter deres websteder til folk, der bruger en pc med Windows-styresystemet. Bruger man andet, kan man få problemer. Jeg oplevede selv problemer med websteder med Mac, da jeg brugte en sådan på en tidligere arbejdsplads. For eksempel kunne jeg den gang ikke få vist grafer fra fondsbørsens websted.Læseren ville i øvrigt maile til Sterling for at fortælle om sit problem, men Sterling accepterer kun gammeldags snailmail, altså brevet med frimærket.
Siden din bekendt kunne gennemføre bestillingen på en Windows-baseret pc, er der noget, der tyder på, at det er ovenstående problem, der gælder. De firmaer/myndigheder, der ikke udvikler deres websteder for både pc'er med Windows eller Linux og for Mac'er undskylder sig altid med, at vel op mod 95-97 pct. af alle danskere bruger en windowsbaseret pc, og at det tager for meget tid/bliver for dyrt at tage hensyn til alle. Og det er tilsyneladende, hvad Sterling har valgt at gøre.
Men selv hvis man bruger en pc med Windows er man ikke fuldgarderet, idet også valget af browser kan have en betydning. Jeg bruger typisk Mozilla Firefox-browseren, men det hænder, at jeg på et givent websted bliver nødt til at bruge Microsofts Internet Explorer. Sidst det var nødvendigt, var det faktisk på et rejse-websted."
Kan løsningen være også at lægge Windows på Mac’en – det er jo blevet muligt? Og I Mac-brugere derude! Hvor ofte støder I på det ”gamle” problem med, at websteder er skræddersyet til pc’er med Windows? Er det ikke kraftigt for nedadgående?
Abonner på:
Opslag (Atom)
