10.6.07

Big Brother: En gang til for 117. gang

2007: "Myndighederne kan i dag indsamle så mange oplysninger om alt, fra ....... til ......, at de reelt er i stand til at tegne detaljerede personprofiler af danskerne......". Institut for Menneskerettigheder advarer i en artikel i Berlingske den 9. juni mod den omsiggribende overvågning og herunder videoovervågning, og nævner DDR og Sovjetunionen som eksempler på, hvor galt det kan gå.

1980'erne: "Bankerne vil med Dankortet komme til at vide alt om danskerne". Venstrefløjen, der i Folketinget advarer mod at indføre Dankortet og prøver at få det forbudt, for bankerne vil garanteret misbruge deres viden.

1970'erne: "Myndighederne kan ved et tryk på en knap få alt at vide om danskerne." Venstrefløjen og vist Socialdemokratiet advarer under debatter om samkøring af offentlige registre om, at det offentlige vil misbruge en sådan indsigt. Samkøring blev forbudt.

Alle disse "frygtsomme" mennesker, der blev så skuffede, da 1984 kom og gik uden at Danmark var blevet en Orwellsk Big Brother-nation. De havde jo varslet det gang på gang, men myndighederne skuffede og bankerne skuffede. De tillod sig at have andre dagsordener.

Og tænk, hvis det var så let. Tænk, hvis det virkelig var så let at få overblik. At få registre til at spille sammen. At få højre hånd til at vide, hvad venstre gjorde.

Jeg er bange for, at venstrefløjen incl. skalkeskjulet Institut for Menneskerettigheder har langt større tiltro til it-systemerne og dem, der står bag, end de fleste af os med lidt it-forstand har.

Det er nøjagtig samme svada, vi får HVER gang (og jeg har ikke engang taget borgerkort-debatten med). Og HVER gang er der en eller flere journalister, der finder at det er en pissegod historie, og "ih, hvor uhyggeligt", og bringer dommedagsbebudelserne helt ukritisk. En nærmest pavlovsk reaktion.

Måtte de tre journalistuddannelser tage et nærmere kig på, hvad der blev sagt om registre og overvågning gennem tiderne, og hvad der er sket. Det er vel et forskningsprojekt værd.

5 kommentarer:

Jakob I. Pagter sagde ...

Bruce Schneier har en god kommentar om Big Brother 2.0 (eller hvad vi nu skal kalde), den markedsdrevne overvågning som automatisk opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Dorte Toft sagde ...

Tankevækkende indlæg med kommentarer. Tak for henvisningen.

Stephan Engberg sagde ...

Dorte,

Hvorfor være fanget af denne teknologi-forskrækkelsesdebat, hvor alt er enten Big Brother eller Naiv Teknologibegejstring?

Problemet med Chip-dankort var at det ikke implementerede Digital Cash som er det åbenlyse betalingsmiddel for en fuldt digitaliseret verden.

Problemet med Borgerkort i 60er paradigmet at det ikke giver borgeren nogen sikkerhed altid at være fastlåst med den samme nøgle.

Problemet med megen teknologi er fejldesign og mangel på rettidig omhu.

Hvorfor ikke bare lave det ordentligt, når man nu er igang? Er det ikke lektionen af miljø-erfaringen. At man skal tænke bæredygtigt fra starten ?

Prøv selv - tag Niels Barfoeds naive artikel i børsen i dag om trafikovervågning. Find de positive aspekter og design en løsning så de negative aspekter forsvinder.

Trafik er et relativt nemt problem, så det er godt at ove sig på.

Når du har været øvelsen igennem, så stil spørgmsålet til 1 million - hvorfor skriver Niels Barfoed en så tåbelig artikel?

Dorte Toft sagde ...

Ja, det var ligegodt en overmåde enøjet vision med store svagheder, som Børsen bød på. Hvorfor den blev skrevet på den måde? Det må du vist spørge skribenten om:-)

Stephan Engberg sagde ...

Selvfølgelig var artiklen skrevet delvist provokerende og næsten forfriskende ærligt.

Men faktum er at stort set alle artikler om teknologi ENTEN er skrevet med den vinkel og kun lip service til sikkerhed ELLER er en - som du kalder det - "Big Brother" artikel som reagerer mod udformningen af teknologi og forretningsmodeller.

Præcis den samme artikel kunne være skrevet til at sige at vi har de og de behov - de kan løses sådan og sådan med indbyggede hensyn til sikkerhed - ingen overvågning - alle er glade.

Problemet er - som jeg ser det - at yderst få reelt gør sig den ulejlighed at tænke lidt fremad. De kan ikke eller orker det ikke. Og så bliver udviklingen lige pludselig nærmest deterministisk.

Vi skaber problemer for os selv ved at springe over hvor gærdet er for lavt. Digital Forvaltning vælter med eksempler og rummer nærmest ikke andet.