Mossbergs dom lyder således:
"Our verdict is that, despite some flaws and feature omissions, the iPhone is, on balance, a beautiful and breakthrough handheld computer. Its software, especially, sets a new bar for the smart-phone industry, and its clever finger-touch interface, which dispenses with a stylus and most buttons, works well, though it sometimes adds steps to common functions."Mossberg, der har haft iPhone til test i to uger, byder også på en næsten seks minutters lang video om brugen af iPhone, og en graf der sammenligner produktet med Samsung Black Jack, Palm Treo 600 og Blackberry 8800.
David Poque skriver: "The iPhone is revolutionary; it’s flawed. It’s substance; it’s style. It does things no phone has ever done before; it lacks features found even on the most basic phones." Han supplerer med både diasshow, video og interaktiv grafik.
Dommen fra IT-nyhedsbranchens gamle flagskib på nettet, Cnet? Den er ikke kommet endnu.
(OBSOBSOBS. Tilføjelse 28. juni. Webverdenens interne sladdersite, Valleywag, fortæller her, at de to ovenstående journalister plus to andre, der fik iPhone før alle andre, ikke blot var udvalgt, fordi de er kendte. Der antydes en vis inhabilitet..hm. Grundlæggende set sætter en journalist jo sin anseelse på spil, hvis denne er klart partisk - medmindre det er i en blog:-)
Solskin fra Dell
Og så lidt mere fra nyhedsfronten: Hvad med en rubinrød pc, eller en solskinsgul, eller måske en ekspressobrun. Dell vil nu bruge farverne som et af midlerne til at få god gang i forbrugersalget igen, og en række farvestrålende nye modeller er netop præsenteret.
Men jovist, trækket er rigtigt. Når alle pc'er kan det samme er der ikke meget andet end farver at slå på....Og hvor meget den fylder. Dell kommer faktisk også med en ny slank bærbar, XPS M1330, som angiveligt skulle være verdens slankeste. OBS OBS OBS tilføjet kl. 18.50: Ifølge Computerworld US tilbyder Dell ikke blot farver, men også 3 gigabytes gratis online backup til købere af de nye Dell-pc'er. Og her rammes et meget aktuelt behov for de fleste.
Hvem, der havde en Mac
Og så faldt jeg over en lille nyhed, der fik mig til at ønske, at jeg havde en mac. Det er det australsk udviklede program Skitch, der kun dur på Mac og som endnu kun er i beta. Skitch gør det hundelet lige at tage fat i et billede, tegne eller notere et par bemærkninger på det, postere det på bloggen eller andetsteds, så det kan deles med andre. Alt er noget, man har kunnet gøre før, men med hiv og sving og typisk med forskellige programmer. Mere om Skitch her på MIT's Technology Review.
2 kommentarer:
Skitch = SnagIt + nuttethed + lidt ekstra drag-and-drop med det faerdige billede.
SnagIt fra TechSmith (www.techsmith.com) er i version 9 eller der omkring, har tonsvis af features og koster $US 40.
Skitch er stadig i beta. Prisen for den endelige version er ukendt.
Tak for den supplerende information.
Send en kommentar