Fra it-bloggere lyder modangrebet: Cnet er berømt for at stjæle nyheder fra bloggere og tilmed uden at kreditere dem. Medier i Cnet-familien blander selv i allerhøjeste grad "kirke og stat". Rigtige journalister er desuden bare jaloux over, at de gode bloggere scorer 10 gange flere hits pr. artikel, end journalisters artikler får. Og journalisters konkrete viden om den udvikling, der ikke lige sker hos de allerstørste it-selskaber, kan ligge et meget lille sted.
To fronter. Krigen bølger frem og tilbage, og starten gik hos FM - Federal Media. En ny form for media-agent, der blandt andet skulle hjælpe Microsoft med at få sit slogan "People Ready" bredt ud. Diverse berømte amerikanske bloggere - såkaldte A-bloggere - skulle (så vidt jeg forstår det) kommentere, hvad de tænkte på, når de hørte "People Ready" forbundet med Microsoft, og så blev udsagn (positive og negative) løftet op i et hjørne af en Microsoft bannerannonce.
Cnet tog på vej, og Federal Media sagde "jamen dog" og talte for sin syge moster.
En af de kendte A-bloggere, Om Malik (har gjort sin gode blog til sin karriere) undskyldte sig på bloggen . Hvad han gjorde var blevet misforstået. Han smed Microsoftannoncen og må nu kigge rundt efter andre annoncører for at finansiere sit gratismedie.
Den endnu mere kendte blogger, TechCrunch-manden Mike Arrington, sagde idiot, idiot, idiot til Cnets kampagnejournalist Charles Cooper.
Og Dave Winer - the great old man i den nye blogverden - øser på sin Scripting News af sin velkendte foragt over for den etablerede presse.
"The tech blogosphere was invented because of the sloppy church-state line at CNet and other professional pubs. They're the last people who get to preach this particular gospel.Lidt længere nede, fortæller han, hvorledes Mike Arrington får fat i historier, som Cnet aldrig fanger. Som ingen fanger.
Inside the tech industry, we all know what's going on there. In private, no one is confused. They always take the side of big companies over small ones, even when it's ridiculous to do so. The reason -- big companies advertise, they pay their salaries. And the little ones are too little to make a difference. Even if their products are standard-setters."
"Look at the piece he did on Mitch Kapor's product earlier today. Compare that against the nonsense that passes for tech news done by the pros. They put reporters on the stories who have no idea what they're writing about, and you can tell."Men Dave Winer mener også, at blogverdenen skal rydde op i egne rækker, for der er ved at udvikle sig et problem.
At jeg bruger tid på denne amerikanske skærmydsel skyldes, at den berører mig på et par punkter. Jeg har konstateret, at news.com ikke længere er et af mine favoritsteder at orientere mig, men har ikke rigtigt fattet, hvad der er sket. Før var stedet så målrettet, så hurtigt. Men i takt med alskens opkøb (heriblandt af det ældre Ziff Davis Media) og dermed alskens tilføjede interesser er fokus blevet udvandet. Som jeg ser det.
I dag orienterer jeg mig allermest fra de såkaldte A-blogs. Nogle ført af it-journalister, der blev "professionelle" bloggere. Andre af folk, der kom ind med en anden baggrund.
Hvorledes forholdet er mellem it-journalister og bloggere herhjemme er svært at sige. Det er dog yderst sjældent at en dansk it-journalist henviser til en blog som kilde, selv om det måske kunne være relevant.
På den anden side er der også træghed over for blogs masser af andre steder. Jeg fornemmer således, at både IT Brancheforeningen og Dansk IT (omkring 6.000 it-ansvarlige) stadig kun har øje for de klassiske medier på it-fronten. Svigter de deres medlemmer? Tja, tja, bum, bum. Der skrives i hvert fald mere om vigtige udviklingstendenser (blogs, wikier, projektsamarbejdsværktøjer, sociale netværk) på blogs.
PS. Den eneste Cnet-journalist, som Mike Arrington har respekt for og bejler heftigt til for at få over hos sig, er Ellinor Mills. Hun er en klassisk journalist, vidende, grundig og alligevel lynhurtig. Og så har hun tilmed et seriøst gen for humor, tant og fjas (jeg var kollega med hende tilbage i 1999 i USA hos IDG News Service).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar