Erhvervslivet får mange fordele ud af at benytte såkaldt social software, såsom blogs, wikier og linkdeling, og netop nu blander nålestribede IBM sig i skaren af de purunge pionerselskaber, der først så behovet.
IBM har netop lanceret sine bud på løsninger, som - i modsætning til de unge succeser - kan holdes inden for samme sikkerhedsmæssige rammer som gælder virksomhedens andre applikationer og data. Produkterne hedder Lotus Connection og Lotus Quickr.
Socialt software har jo lynhurtigt bredt sig fra privatsfæren over i erhvervslivet på grund af de indbyggede muligheder for at øge udveksling og samling af viden, og bare inden for blogs er firmaer som Lego, Nykredit, NCC og mange mange andre gået i gang. Rådgivningsfirmaet Social Square har en interessant liste over professionelle blogs i Danmark her . I øvrigt er listen opbygget via såkaldt wiki – en type software, der letter fælles forfatterskab af opslagsværker, videnbaser med videre (og som i sin mest berømte form er udmøntet i opslagsværket Wikipedia).
Så hvad kan gamle IBM? Jo, på blogsiden kan IBM nogenlunde det samme som unge Blogger samt unge Wordpress, der især har fået foden inden for hos danske erhvervsliv. IBM kan nogenlunde det samme som Del.icio.us, når det gælder om at dele de bedste links til gode websteder. Og IBM kan noget i retning af som Linkedin og Myspace, når det gælder om at skabe netværk, der gør det let at finde folk med den rette profil i en given sammenhæng. IBM har også wikier til fælles forfatterskab af viden samt samarbejdsrum, og dertil kommer så chat eller instant messaging, som IBM længe har haft med sin Lotus Sametime. I øvrigt forudsætter brugen af Lotus Connection og Lotus Quickr ikke, at man i forvejen bruger Lotus Notes, der svarer til Microsofts Exchange.
Men hvorfor vælge at betale for software fra IBM, når man faktisk kan få alle de samme funktionaliteter gratis fra de unge e-tjenester. Jo, der er jo som tidligere nævnt blandt andet sikkerhedsaspektet. Og så hænger tingene angiveligt sammen i IBM’s sfære. Det betyder også, at man får et godt overblik over, hvad man gør med de sociale værktøjer ud fra en given aktivitet.
Umiddelbart vil jeg tro, at IBM med denne lancering har overhalet Microsoft. Softwaregiganten i Redmond og Seattle har godt nok styrket sig på blog- og wikisiden med sin Office Sharepoint Server 2007, der kom sidste sommer. Microsoft har jo også chat og dannelse af sociale netværk –satsninger, der i hvert fald indledningsvis havde allerstørst fokus på forbrugermarkedet. Men linkdeling, som IBM har med sin Dogear (hundeøre...efter hvordan man lige folder en snip af en bogside, hvis man vil huske stedet), har jeg endnu ikke set fra Microsoft, men måske er jeg ikke godt nok orienteret.
Hvor modent og sammenhængende Microsofts tilbud er til erhvervslivet i forhold til IBM’s har jeg heller ikke set nogen analytikervurdering af. Noget bud på det?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Jeg var så heldig lige i tirsdags at få præsenteret disse IBM produkter til en workshop hos IBM og jeg er meget imponeret over den måde IBM har fået de forskellige dele til at supplere hinanden. Her kan man få et samlet billede over de nye ting man kan anvende.
Jeg er stor fan af at bruge wikier, blogs, feeds og andre sociale værktøjer i mit faglige samarbejde og det har indtil nu været en stor succes. Jeg ser frem til at det bliver nemmere i fremtiden at integrere alle værktøjerne og gøre dem en del af alle projekter.
Hej Dorte
Bestemt interessant udvikling og de næste som vil være på vej ind i feltet er rådgiverlaget - bare vent og se.
Teknologierne i sig selv er slet ikke interessante - det er processerne som de skal virke i og det mest interessante jeg kan se i IBM's udvikling er, at det må være ensbetydende med at de store virksomheder er ved at få øjnene op for potentialerne.
Den liste over professionel anvendelse af socialt software du henviser til er god, men den forholder sig jo kun til det du kan se på nettet.
Jeg er tilbøjelig til at råbe "isbjerg, isbjerg" - det kunne være interessant at få synliggjort det som ligger under overfladen, bag firewallen - og endnu bedre hvilke resultater anvendelsen af værktøjerne har skabt.
Alt det bedste
Hans Henrik
Konsulenthæren! Oy. Umiddelbart har jeg faktisk svært ved at se de nålestribede (IBM, PA Consulting, Deloitte etc.etc.) bevæge sig ind på feltet, hvor det jo ikke er ROI, automatisering af processer eller ledelsesanalyser, der er i højsædet men i stedet noget, der vanskeligt kan sættes på formel. Det er nok min tankegang, der ikke er elastisk nok, men de vil i hvert fald være handicappede af både deres dybe rødder i den gamle it-verden og de gamle hierarkiske styreformer. Plus af deres sene indtræden på dette område.
Hej Dorte
Mon ikke "de store" ved, at den største mængde viden sidder i hovedet på medarbejderne og ikke i dokumentationen. Det foresvæver mig, at jeg har hørt - 80-90% af den akkumulerede viden sidder alenei hovederne på medarbejderne og ikke i dokumentationen.
Hvis de allerede strømlinede virksomheder skal længere frem i feltet, så er det nok her det næste slag skal stå. Selvom denne type software primært styrker den enkelte medarbejder, vil hele virksomheden kunne nyde godt og der vil helt sikkert være en dråbe tilbage til ROI i den sidste ende.
Tilbage bliver der så en enkelt detalje - kulturen. Hvis ikke virksomheden føler sig tryg ved social software, så vil den nok ikke nyde fremme og vi vil så være anvist de "gratis" goder.
Dorte, vi konsulenter beskæftiger os sjældent med det der nemt kan sættes på formel ; - )
Hej fra John (IBM konsulent)
Måske du har ret, men det er vel ikke anderledes end når kommunikationsvirksomheder som er flasket op med offline-medier synes at ville indtage weblog-domænet?
Jeg synes at ane en lignende udvikling som den web1.0 var igennem. datidens frontløbere løb markedet i gang - jeg var selv een af dem med mit Albatros Network - derefter kom reklame- og kommunikationsvirksomhederne ind i feltet. Umiddelbart herefter, hvilket vi også ser nu, så kom teknikkerne og til sidst konsulenterne.
Du har ret at web2.0 drejer sig om så meget andet end hvad eksisterende spillere måske umiddelbart lader ane de ve dog forstår, men lur mig lige om de ikke lige nu sidder og læser op på lektien. Det tror jeg de gør. Hvorfor? Jo fordi der ligger et enormt marked.....just my 2 pence.
Alt det bedste
Hans Henrik
@Hans Henrik....Jeg havde ikke tænkt på det, men ja, du har nok ret. Historien gentager sig. Men sært, at der ikke internt hos de gamle er stærke nok kræfter til selv at blive pioner. Men sådan er det jo. Vi ser også at de "gamle" it-virksomheder efterhånden typisk køber sig til de nye teknologier.
@ John & Kurt - undskyld, jeg lod jer "hænge" lidt for længe, inden jeg fik trykt "udgiv" til jeres kommentar. Har holdt lidt fri:-)
@ Kurt. Virksomhedskulturen.... Jo, den får en kolossal stor indflydelse. Og er kulturen imod god udnyttelse af social software.... Well. Så er det vel Looking for trouble.
@ John. Du har nok ret, men send et par tanker til den gang konsulenter talte om knowledge management systemer, næsten som "must have". Problemet i dem var, at selv om det ser så smukt ud i teorien, så er der nogle helt almenmenneskelige reaktioner, der ikke var taget højde for.
Jamen, knowledge management er på vej tilbage i nye klæder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Cynefin
http://www.research.ibm.com/journal/sj/423/kurtz.html
Nu med forståelsen af, at der er mennesker bag!
/John ; - )
PS: Læg i øvrigt mærke til, hvordan vores (konsulenterne) værktøjskasse er på vej mod Open Source! Det er da lidt spændende!?
Ja, det er spændende:-)
Send en kommentar