Klokken 12.15 ankom jeg til en konference i København med flere kendte, nydelige navne i programmet. Jeg forventede business as usual, men blev væltet, og det skyldes især at arrangøren havde taget en snes unge (3G'er fra Virum Gymnasium) med. Emnet var it-fagets image og fokus var på problemerne med at tiltrække unge til uddannelserne, så i stedet for at tale OM de unge, blev det i høj grad til nogle timer, hvor man også talte MED de unge.
Det var en sand fryd - bortset altså fra, at de fortalte os, at it-fagets største imageproblem var, at det ikke havde noget image. De unge aner ikke, hvad en datalog er. De ved, hvad en læge gør, selv om lægegerningen ikke er et muligt fag på gymnasiet i modsætning til it. Men de aner ikke, hvad it-folk laver. Hvad er en it-arkitekt? Hvad er en udvikler etc. De eneste it-kyndige de møder på skolen er supporterne, der halser rundt, og nogle unge klassekammerater, der klarer de it-betjeningsproblemer, som lærerne ikke kan håndtere.
Kulturnatten, hvor it-firmaer åbnede indenfor? Den gjorde vist blot det hele værre. En ung havde mødt karikaturen af en nørd, der slet ikke kunne kommunikere. En anden havde mødt en person, der ikke kunne svare på, hvilken konkret uddannelse der egentlig var væsentlig at tage, hvis man ville de sammen som personen. "Det er ligegyldigt", lød svaret.
Jeg skal skrive om dette i anden sammenhæng, og dertil kommer, at jeg er noget flad... nåede nemlig næsten to halvdagskonferencer i dag, og selv om jeg er lykkelig over at være blevet meget, meget klogere, så er jeg også noget flad:-)
Det var altså en usædvanlig god eftermiddag, så tak til arrangøren medlemsorganisationen Dansk IT, og dens særlige udvalg at kyndige it-direktører og andre gode folk, CIO Innovation Forum. Udvalget gør det godt, og det vender jeg tilbage til en anden gang.
PS: Og der er endnu en grund til at jeg blev glad i dag. Min gamle arbejdsplads, Computerworld, har nu udnævnt Bizzen, altså denne blog, til at være et medie i sig selv. Det betyder, så vidt jeg forstår, at den, der står bag det daglige avisuddrag på både online og mail, også vil tage et kig på, om der skulle være en reel nyhed på Bizzen. Nu byder jeg jo på en blandet landhandel, men ind imellem er jeg faktisk først med det første:-). Hvor rart med det klap på skulderen fra kolleger.
PPS: Og så lidt fra den journalistiske andedam, hvor der blev meldt skiftedag for to af de dygtigste og mest garvede it-journalister. Kurt Westh Nielsen vil sige farvel til Computerworld for at blive chefredaktør for Prosabladet, der udgives af fagforeningen Prosa. Og Berlingske Tidende vil miste Jakob Skouboe, der går til dagbladet Børsen.
Og så lige en sidste ting. Googles aktiekurs fortsætter jo sin himmelflugt, og firmaet, der blev stiftet så sent som i 1998 af unge studerende, er omregnet i markedsværdi USA's femtestørste, mens Microsoft har trejdepladsen. US Today skriver om det her.
30.10.07
Valgets vindere er skønhederne
To store billeder af den smukke socialdemokratiske partileder og to af den smukke leder af de Radikale i dagens Berlingske bragte mig durk tilbage til memory lane. Til årets start, hvor jeg i et radioprogram fortalte om finsk/svensk-forskning, der viser, at skønhed har en meget stor betydning for valgresultater. Især for kvinder (både politikere og vælgere) og især for nationale valg.
Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.
Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?
Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.
De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.
Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.
Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.
2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.
Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.
Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.
Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.
Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!
Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket
Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.
Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.
Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.
Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.
Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)
Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.
PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.
Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.
Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?
Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.
De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.
Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.
Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.
2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.
Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.
Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.
Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.
Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!
Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket
Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.
Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.
Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.
Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.
Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)
Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.
PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.
Skæbnen for næste boble
Uff. Er der ikke frygtelig megen varm luft i atmosfæren lige nu? En stor ballon, der bare pustes op og pustes op, senest illustreret med, at Microsoft pungede ud med 1,25 milliarder kroner for en bette andel på 1,6 procent af Facebook - det sociale netværk, som alle lige nu jubler over, og som også de danske politiske partier dyrker.
1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....
I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?
Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.
Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.
Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.
Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?
Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.
Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.
Boble eller ej?
1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....
I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?
Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.
Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.
The bubble really began in earnest on October 9, 2006 when Google bought YouTube. That's when every person with an entrepreneurial itch woke up and smelled the hype and money. Prior to then, startups were more focused on the entrance, not the exit. But the Google YouTube deal and many others that followed (including big time investments) really opened up the floodgates to money and it changed the attitude of the web.Ifølge Rubel er de samme typer overstadige sammenkomster og konferencer, som kendetegnede den første boble, tilbage.
Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.
Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?
Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.
Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.
Boble eller ej?
29.10.07
Direktørblog slettet efter fyring
Fyringen af Mondos Anders Andersen er stadig varm, men hans blog er psssst forsvundet. Bloggen "Anders' mening" blev åbenbart sat på porten samtidig med, at direktøren måtte gå efter at have handlet med firmaets aktier på andre tidspunkter end i de tilladte intervaller.
At jeg tog et kig på bloggen, skyldes to ting. Dels at jeg i sidste uge skrev om Mondo, dels at jeg tidligere havde taget et kig på et særpræget blogindlæg - et angreb på en journalist - på Mondo-direktørens blog.
Omtalen i sidste uge skyldtes, at det børsnoterede firma fik en slags cadeau fra Microsoft-topbossen Jeff Raikes fra talerstolen i Bella Center, hvor Microsoft-konferencen Convergence havde samlet 4000 deltagere. Raikes fortalte, at Mondo er valgt som foreløbig eneste danske firma, der må tilbyde Microsofts salgsstøttesystem (Dynamics CRM) som en tjeneste via nettet.
Nyheden resulterede i et længe tiltrængt stort kurspring opad for Mondo, der gik på børsen for et år siden, men som fra februar og frem til få dage før Convergence startede havde mistet halvdelen af sin kursværdi. Microsoftnyheden løftede kursen med op mod 20 procent i løbet af få dage.
Det særprægede blogindlæg, jeg havde kigget på, skyldtes, at Anders Andersen på utraditionel vis tog til genmæle mod en journalist fra Jyllands-Posten på trods af, at artiklerne endnu ikke var publiceret. Den reaktion blev kommenteret på bloggen, der hører til overskrift.dk.
Anders Andersen indledte sit indlæg således:
Anders Andersen fortalte blandt andet, at journalisten gik efter noget i forbindelse med bogføringen efter opkøbet af et underskudsgivende selskab, men at der intet var i den historie.
Han fortalte også, at der intet odiøst var i, at han først på virksomhedens vegne havde tegnet en langtidskontrakt på leje af en bygning ejet af investoren Peter Warnøe, hvorefter han kort tid efter selv købte bygningen. Bestyrelsen havde godkendt det, forklarede Anders Andersen. I blog indlægget står også, at han ejer 35 procent af Mondo (altså på daværende tidspunkt), men i bestyrelsens redegørelse for fyringen står intet om, hvorvidt han har solgt eller købt aktier.
Selv om der nu er lukket for bloggen kan indlægget stadig ses via Googles cache (en slags ekstra hukommelse) her.
Fyringen har også kostet Anders Andersen tillidsposten som formand for Danske Industris brancheorganisation ITEK.
Computerworld har netop interviewet Anders Andersen her . Han fortæller, at transaktionerne, der bevirkede hans fyring, ikke skete med personlig berigelse som formål.
At jeg tog et kig på bloggen, skyldes to ting. Dels at jeg i sidste uge skrev om Mondo, dels at jeg tidligere havde taget et kig på et særpræget blogindlæg - et angreb på en journalist - på Mondo-direktørens blog.
Omtalen i sidste uge skyldtes, at det børsnoterede firma fik en slags cadeau fra Microsoft-topbossen Jeff Raikes fra talerstolen i Bella Center, hvor Microsoft-konferencen Convergence havde samlet 4000 deltagere. Raikes fortalte, at Mondo er valgt som foreløbig eneste danske firma, der må tilbyde Microsofts salgsstøttesystem (Dynamics CRM) som en tjeneste via nettet.
Nyheden resulterede i et længe tiltrængt stort kurspring opad for Mondo, der gik på børsen for et år siden, men som fra februar og frem til få dage før Convergence startede havde mistet halvdelen af sin kursværdi. Microsoftnyheden løftede kursen med op mod 20 procent i løbet af få dage.
Det særprægede blogindlæg, jeg havde kigget på, skyldtes, at Anders Andersen på utraditionel vis tog til genmæle mod en journalist fra Jyllands-Posten på trods af, at artiklerne endnu ikke var publiceret. Den reaktion blev kommenteret på bloggen, der hører til overskrift.dk.
Anders Andersen indledte sit indlæg således:
"Kære aktionær, medarbejder og interessent,Overskriften gik på, at journalisten sikkert ville vinde årets journalistpris, Cavling-prisen.
Jeg bliver desværre nødt til at benytte denne lidt utraditionelle kommunikationsform for, at imødegå den dybt afslørende og skandaløse historie som en journalist ved Jyllandsposten arbejder på om Mondo/undertegnede. Alle mine hemmeligheder er nemlig blevet afsløret. Jeg kan derfor kun sige til læseren; læs trygt videre men vær beredt på det værste…
Anders Andersen fortalte blandt andet, at journalisten gik efter noget i forbindelse med bogføringen efter opkøbet af et underskudsgivende selskab, men at der intet var i den historie.
Han fortalte også, at der intet odiøst var i, at han først på virksomhedens vegne havde tegnet en langtidskontrakt på leje af en bygning ejet af investoren Peter Warnøe, hvorefter han kort tid efter selv købte bygningen. Bestyrelsen havde godkendt det, forklarede Anders Andersen. I blog indlægget står også, at han ejer 35 procent af Mondo (altså på daværende tidspunkt), men i bestyrelsens redegørelse for fyringen står intet om, hvorvidt han har solgt eller købt aktier.
Selv om der nu er lukket for bloggen kan indlægget stadig ses via Googles cache (en slags ekstra hukommelse) her.
Fyringen har også kostet Anders Andersen tillidsposten som formand for Danske Industris brancheorganisation ITEK.
Computerworld har netop interviewet Anders Andersen her . Han fortæller, at transaktionerne, der bevirkede hans fyring, ikke skete med personlig berigelse som formål.
28.10.07
Politisk diaré på nettet
Politikernes øgede satsning på nettet resulterer som planlagt i flere pseudohistorier. Her til aften kan jeg for eksempel på Politiken læse følgende ligegyldighed:
Havde Helle virkelig 450 styks venner, ville jeg da blive nervøs. "Alles ven er jo ingens ven", og hvilken profil er det for en politiker? :-)
Facebook-satsningen er blot et af mange supplementer til lygtepælene, og politikerne fortæller, at de denne gang satser stærkere på nettet end nogensinde.
Vi ser da også Villy Søvndahl kigge frem i en reklame i toppen af Politikens netavis, mens Venstre byder på videoer i toppen af Jyllands-Postens netavis. Masser af toppolitikere blogger løs med ført pen, og mange vælger tilmed videobloggen, for det smager jo lidt af tv, men uden de forstyrrende journalister.
Jeg er dog uden for rækkevidde, uanset teknik og uanset, at jeg er på nettet omkring 8 timer dagligt. Jeg evner nemlig ikke at tro på, at penge gror på træer, i modsætning til, hvad alle de politiske partier i deres indbyrdes overbudspolitik synes at tro på.
Dertil kommer, at det ærgrer mig at se, hvorledes politikerne kun bruger nettet som endnu en ølkasse at betræde. Endnu en platform for en i bund og grund gammeldags kommunikationsform.
Svar på spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved dagsinstitutionernes situation?" bringer jo intet nyt, og spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved hjerneflugten fra Danmark?" eller "Hvordan vil du reducere omfanget af forbuds-Danmark?" ses aldrig.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen handler netop om politikernes satsning på nettet.
Jeg fortæller, at nettets brugere beviseligt er blevet blinde over for bannerreklamer, omend en kavalergang hjælper, og lige nu ser det ud til, at politikerne i høj grad "fyrer" for gråspurvene i cyberspace. Desuden fortæller jeg om alle de netbrugere, der også tyer til en teknisk blokering af reklamer.
Jeg selv hoppede sent med på filtreringsvognen, men da jeg gennem en uge konstant var blevet chikaneret af en gnaskende mund i nærbillede - midt i læsefeltet - downloadede jeg AdBloc Plus. Den er udviklet til "den brændende ræv" - Firefox-browseren, som jeg bruger 98 gange ud af 100, mens Internet Explorer bruges de resterende to gange.
Hvilken fred, reklamerblokeringen gav. Og hvilken fart.
Der er dog et par ulemper. Jeg går en sjælden gang glip af noget - såsom annoncering af en ny interessant konference. Og så bider jeg jo hånden, der fodrer mig, for medierne er jo dybt afhængig af annoncerne. Men jeg åbner for reklamer igen, så snart de er blevet mindre "støjende" og måske tilmed relevante:-)
Men hvad siger du til, at politikerne i høj grad flytter deres reklamekroner og satsninger ud på nettet? Har det flyttet noget for dig?
Tilføjelse den 29. oktober. Blev lige opmærksom på en historie om en svensk minister, der var overmåde flittig. Ikke alene gav hun et avisinterview, men samtidig chattede hun med en anden avis' læsere. Her viste det sig dog, at ministeren i virkeligheden var ministerens pressesekretær! Ups for en pinlig afsløring. Men der er jo en grund til det kendte udsagn "På nettet ved ingen, at du er en hund".
"Helle Thorning-Schmidt har omkring 450 venner på Facebook. Det er flere end Anders Fogh Rasmussen, men statsministeren haler kraftigt ind."Venner? Hvad med først og fremmest at kalde dem partifæller, de, der er løbet til som "venner" på det sociale netværk, der kaldes Facebook. Og selvfølgelig løber de til, for de ved, at hitliste-historier går endnu glattere igennem i en valgkamp.
Havde Helle virkelig 450 styks venner, ville jeg da blive nervøs. "Alles ven er jo ingens ven", og hvilken profil er det for en politiker? :-)
Facebook-satsningen er blot et af mange supplementer til lygtepælene, og politikerne fortæller, at de denne gang satser stærkere på nettet end nogensinde.
Vi ser da også Villy Søvndahl kigge frem i en reklame i toppen af Politikens netavis, mens Venstre byder på videoer i toppen af Jyllands-Postens netavis. Masser af toppolitikere blogger løs med ført pen, og mange vælger tilmed videobloggen, for det smager jo lidt af tv, men uden de forstyrrende journalister.
Jeg er dog uden for rækkevidde, uanset teknik og uanset, at jeg er på nettet omkring 8 timer dagligt. Jeg evner nemlig ikke at tro på, at penge gror på træer, i modsætning til, hvad alle de politiske partier i deres indbyrdes overbudspolitik synes at tro på.
Dertil kommer, at det ærgrer mig at se, hvorledes politikerne kun bruger nettet som endnu en ølkasse at betræde. Endnu en platform for en i bund og grund gammeldags kommunikationsform.
Svar på spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved dagsinstitutionernes situation?" bringer jo intet nyt, og spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved hjerneflugten fra Danmark?" eller "Hvordan vil du reducere omfanget af forbuds-Danmark?" ses aldrig.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen handler netop om politikernes satsning på nettet.
Jeg fortæller, at nettets brugere beviseligt er blevet blinde over for bannerreklamer, omend en kavalergang hjælper, og lige nu ser det ud til, at politikerne i høj grad "fyrer" for gråspurvene i cyberspace. Desuden fortæller jeg om alle de netbrugere, der også tyer til en teknisk blokering af reklamer.
Jeg selv hoppede sent med på filtreringsvognen, men da jeg gennem en uge konstant var blevet chikaneret af en gnaskende mund i nærbillede - midt i læsefeltet - downloadede jeg AdBloc Plus. Den er udviklet til "den brændende ræv" - Firefox-browseren, som jeg bruger 98 gange ud af 100, mens Internet Explorer bruges de resterende to gange.
Hvilken fred, reklamerblokeringen gav. Og hvilken fart.
Der er dog et par ulemper. Jeg går en sjælden gang glip af noget - såsom annoncering af en ny interessant konference. Og så bider jeg jo hånden, der fodrer mig, for medierne er jo dybt afhængig af annoncerne. Men jeg åbner for reklamer igen, så snart de er blevet mindre "støjende" og måske tilmed relevante:-)
Men hvad siger du til, at politikerne i høj grad flytter deres reklamekroner og satsninger ud på nettet? Har det flyttet noget for dig?
Tilføjelse den 29. oktober. Blev lige opmærksom på en historie om en svensk minister, der var overmåde flittig. Ikke alene gav hun et avisinterview, men samtidig chattede hun med en anden avis' læsere. Her viste det sig dog, at ministeren i virkeligheden var ministerens pressesekretær! Ups for en pinlig afsløring. Men der er jo en grund til det kendte udsagn "På nettet ved ingen, at du er en hund".
26.10.07
Hvorfor bunder Firefox i Danmark?
Hvad er forklaringen mon på, at open source browseren Firefox har en så stor markedsandel som 38 procent i vores naboland Tyskland? En lille visit i Berlin gør, at jeg endnu en gang fæstnede mig ved det forhold, også fordi Firefox ikke er særlig populær i Danmark, hvor det er Microsofts Internet Explorer, der regerer. Faktisk ligger Danmark ifølge analysehuset Xiti Monitor, næstsidst i Europa, hvad angår Firefox-brug.
Det seneste tal fra Xiti repræsenterer en uge i juli, og de viser, at Firefox har en gennemsnitlig markedsandel på 27,8 procent i Europa. Slovenien topper listen med 47,9 procent, fulgt af Finland med 45,4 procent. I Sverige er tallet 24,5.
Ifølge Xiti lå Firefox-andelen i Danmark på 15,2 procent og kun Holland ligger lavere.
Danske FDIM (Foreningen af danske internetmedier) har nogle august-tal, der ligger endnu lavere. Under ni procent af alle sidehenvisninger på medlemmernes websteder, som klikkes frem fra Danmark, sker via Firefox, mens tallet stiger, når klik fra udlandet tæller med.
Xitis Europa-statistik er her , og man kan hurtig falde over andre interessante statistikker på stedet. FDIM’s statistik her.
Men altså? Hvorfor ligger Tyskland så højt? Hvorfor ligger Finland skyhøjt? Hvorfor ligger Danmark så lavt, også taget i betragtning at selv et ganske respekteret analysefirma som Gartner tidligere anbefalede, at folk brugte Firefox for at undgå sikkerhedsproblemer med Internet Explorer, der jo i hvert fald tidligere fungerede som en magnet for hackernes interesse.
Har det mon noget med udbredelsen af Open Source-software generelt set at gøre eller hur? Browserne kan jo stort set det samme grundlæggende set, så funktionaliteten er vel ikke afgørende, eller? Kan det være de ekstra plug in's, der er til Firefox, såsom reklameblokeringen Adblock Plus, der gør forskellen?
23.10.07
Navision forsinkes og andre OBS fra Convergence 2007
Microsoft har lavet flere og større ændringer til Dynamics Nav, altså det gamle Navision-system, er man havde regnet med. Det er årsagen til, at Navision-kunder ikke længere skal regne med at kunne opgradere til version 5.1. i løbet af første halvår 2008, som lovet - en tidsramme, der faktisk i sig selv også repræsenterede en forsinkelse. Nu bliver det til en splinterny version 6.0, der kommer i løbet af andet halvår 2008.
Udmeldingen kom frem mellem sidebenene under Microsofts store Dynamics-konference, Convergence 2007, der blev indledt i Bella Center i dag med omkring 4.000 deltagere. Den var slet ikke en del af det officielle program, der stadig rummer betegnelsen Navision 5.1, men den øverst ansvarlige for Microsofts Business Division, Jeff Raikes, erkendte forsinkelsen under et pressemøde.
Jeg hæftede mig også ved, at Jeff Raikes indtil flere gange sagde "systemer fra Navision og Damgaard". Tidligere sagde Microsoft altid blot systemer fra Navision.
Og så hørte jeg ham fire gange snakke om "the high priest of data". Det var hver gang han hævede, at med Microsoft-produkter er det hele så enkelt, at man ikke skal tigge be' hos det "højere præsteskab" for at få adgang til "back end data" og for at få præsteskabet til at udføre noget. Det kan man selv gøre, sagde Raikes.
Han talte især om Business Intelligence, altså analyser, der gør at man kan presse mere viden ud af sine data og få de ønskede rapporter på kryds og tværs af geografi, tid, produkter og hvad man ellers måtte ønske.
Ifølge ham er Microsofts evner på dette område faktisk årsagen til, at den store BI-leverandør Hyperion af en og skær frygt har ladet Oracle opkøbe sig, og at store Business Object lader SAP opkøbe sig.
Det er store ord i oktober, men noget er der nok i det. Men mon ikke frygten især skyldes, at netop BI-området har været præget af meget høje priser, og Microsoft kommer også på dette området ind med et langt lavere prisniveau. Kunderne tager jo imod det med kyshånd - herunder Dansk Supermarked.
Jeff Raikes, der er nummer tre mand hos Microsoft - efter Bill Gates og Steve Ballmer - fortalte også om den kraftige vækst i salget af Dynamics-produkterne. Væksten i finansåret, der blev afsluttet i sommer, var på 21 procent. Men ingen sjæl får at vide lige nøjagtig, hvordan det går med salget af for eksempel Dynamics Nav og Dynamics Ax (Axapta). Ingen aner derfor, om giganten omsider byder på højere vækst, end den gang Navision selv stod for salget.
Dynamics-navnet dækker nemlig over storsælgeren, det helt egenproducerede salgsstøttesystem Dynamics CRM (customer relationship management), der bygger på Outlook. Det er vist CRM-salget, der for alvor trækker væksten op, og ikke alle de opkøbte ERP-systemer (Enterprise Resource Planning), som kom i hus via opkøbet af amerikanske Great Plains og danske Navision.
Skulle nogen ligge inde med vækstprocenter for netop Axapta og Navision, så bring dem bare under kommentarer:-)
I en hel anden boldgade noterede jeg mig, at Jeff Raikes bar rundt på sin såkaldte tablet pc, som var det en bibel. Den type bærbar pc har en trykfølsom skærm, der kan drejes rundt, lægges ned og dermed også fungere som en blok.
Jeg var på den hedengangne Comdex-messe i Las Vegas, da lanceringen sket for en del år siden, og erindrer, at en dansk chefredaktør faktisk forventede at salget af tablet pc'en i løbet af få år ville overgå salget af almindelige bærbare. Men tavle-pc'en, som den også blev kaldt, har en meget lille markedsandel i dag, hvorfor priserne også stadig ligger noget højere. Det viser bare, hvor svært det er at spå på tech-området.
Jeff Raikes fortalte mig, at han havde stort set alt med sig på sin tablet - fra noterne fra medarbejdersamtaler til enhver præsentation, han har gjort de seneste tre år.
"Og mine medarbejdere ved det, at jeg altid har al data ved hånden," sagde han med et smil. Glemmer Raikes en sjælden gang sin tablet-pc, bruger han i stedet en rigtig blok, hvis ark så efterfølgende scannes ind.
Min forventning om, at harddisken lynhurtigt ville løbe tør for plads, holdt ifølge ham ikke stik.
Og så fik Raikes lige vist mig, hvorledes han også søger via håndskrift, selv om denne bestemt ikke var formfuldendt. Han viste mig desuden, hvorledes keynote-talen lå på skærmen ved gule markeringer (highlight) på relevante steder, hvor der skulle lægges ekstra pres.
Raikes har selvfølgelig en særlig interesse i at gå rundt med Tablet pc'en, for det er jo Microsoft-software, der styrer alt, fra håndskriftsgenkendelse, til muligheden for at highlighte, tilføje noter i margin af dokumenter etc. etc.
Men jeg er selv overbevist om, at tavle-pc'en med fordel kan bruges større udstrækning end i dag. Visse opgaver egner sig bedst til at blive løst via tastatur og mus. Andre opgaver, såsom den hurtige skitse og diverse henvisningspile, som man jo ofte tyr til på papirblokken, er håbløse. Og et billede siger jo mere end......
Desværre havde jeg kun nogle timer i dag at rive ud af kalenderen til konferencen. Ærgerligt, men næste år. Det er jo ERP-produkterne, der i størrelse passer til langt, langt størstedelen af de danske virksomheder. Og de er jo også dominerende i Danmark.
Der deltager i øvrigt 800 danske kunder og forhandlere i konferencen. Brug endelig kommentarfeltet, hvis der sker noget, som Bizzens læserne kan have nytte af at vide.
Udmeldingen kom frem mellem sidebenene under Microsofts store Dynamics-konference, Convergence 2007, der blev indledt i Bella Center i dag med omkring 4.000 deltagere. Den var slet ikke en del af det officielle program, der stadig rummer betegnelsen Navision 5.1, men den øverst ansvarlige for Microsofts Business Division, Jeff Raikes, erkendte forsinkelsen under et pressemøde.
Jeg hæftede mig også ved, at Jeff Raikes indtil flere gange sagde "systemer fra Navision og Damgaard". Tidligere sagde Microsoft altid blot systemer fra Navision.
Og så hørte jeg ham fire gange snakke om "the high priest of data". Det var hver gang han hævede, at med Microsoft-produkter er det hele så enkelt, at man ikke skal tigge be' hos det "højere præsteskab" for at få adgang til "back end data" og for at få præsteskabet til at udføre noget. Det kan man selv gøre, sagde Raikes.
Han talte især om Business Intelligence, altså analyser, der gør at man kan presse mere viden ud af sine data og få de ønskede rapporter på kryds og tværs af geografi, tid, produkter og hvad man ellers måtte ønske.
Ifølge ham er Microsofts evner på dette område faktisk årsagen til, at den store BI-leverandør Hyperion af en og skær frygt har ladet Oracle opkøbe sig, og at store Business Object lader SAP opkøbe sig.
Det er store ord i oktober, men noget er der nok i det. Men mon ikke frygten især skyldes, at netop BI-området har været præget af meget høje priser, og Microsoft kommer også på dette området ind med et langt lavere prisniveau. Kunderne tager jo imod det med kyshånd - herunder Dansk Supermarked.
Jeff Raikes, der er nummer tre mand hos Microsoft - efter Bill Gates og Steve Ballmer - fortalte også om den kraftige vækst i salget af Dynamics-produkterne. Væksten i finansåret, der blev afsluttet i sommer, var på 21 procent. Men ingen sjæl får at vide lige nøjagtig, hvordan det går med salget af for eksempel Dynamics Nav og Dynamics Ax (Axapta). Ingen aner derfor, om giganten omsider byder på højere vækst, end den gang Navision selv stod for salget.
Dynamics-navnet dækker nemlig over storsælgeren, det helt egenproducerede salgsstøttesystem Dynamics CRM (customer relationship management), der bygger på Outlook. Det er vist CRM-salget, der for alvor trækker væksten op, og ikke alle de opkøbte ERP-systemer (Enterprise Resource Planning), som kom i hus via opkøbet af amerikanske Great Plains og danske Navision.
Skulle nogen ligge inde med vækstprocenter for netop Axapta og Navision, så bring dem bare under kommentarer:-)
I en hel anden boldgade noterede jeg mig, at Jeff Raikes bar rundt på sin såkaldte tablet pc, som var det en bibel. Den type bærbar pc har en trykfølsom skærm, der kan drejes rundt, lægges ned og dermed også fungere som en blok.
Jeg var på den hedengangne Comdex-messe i Las Vegas, da lanceringen sket for en del år siden, og erindrer, at en dansk chefredaktør faktisk forventede at salget af tablet pc'en i løbet af få år ville overgå salget af almindelige bærbare. Men tavle-pc'en, som den også blev kaldt, har en meget lille markedsandel i dag, hvorfor priserne også stadig ligger noget højere. Det viser bare, hvor svært det er at spå på tech-området.
Jeff Raikes fortalte mig, at han havde stort set alt med sig på sin tablet - fra noterne fra medarbejdersamtaler til enhver præsentation, han har gjort de seneste tre år.
"Og mine medarbejdere ved det, at jeg altid har al data ved hånden," sagde han med et smil. Glemmer Raikes en sjælden gang sin tablet-pc, bruger han i stedet en rigtig blok, hvis ark så efterfølgende scannes ind.
Min forventning om, at harddisken lynhurtigt ville løbe tør for plads, holdt ifølge ham ikke stik.
Og så fik Raikes lige vist mig, hvorledes han også søger via håndskrift, selv om denne bestemt ikke var formfuldendt. Han viste mig desuden, hvorledes keynote-talen lå på skærmen ved gule markeringer (highlight) på relevante steder, hvor der skulle lægges ekstra pres.
Raikes har selvfølgelig en særlig interesse i at gå rundt med Tablet pc'en, for det er jo Microsoft-software, der styrer alt, fra håndskriftsgenkendelse, til muligheden for at highlighte, tilføje noter i margin af dokumenter etc. etc.
Men jeg er selv overbevist om, at tavle-pc'en med fordel kan bruges større udstrækning end i dag. Visse opgaver egner sig bedst til at blive løst via tastatur og mus. Andre opgaver, såsom den hurtige skitse og diverse henvisningspile, som man jo ofte tyr til på papirblokken, er håbløse. Og et billede siger jo mere end......
Desværre havde jeg kun nogle timer i dag at rive ud af kalenderen til konferencen. Ærgerligt, men næste år. Det er jo ERP-produkterne, der i størrelse passer til langt, langt størstedelen af de danske virksomheder. Og de er jo også dominerende i Danmark.
Der deltager i øvrigt 800 danske kunder og forhandlere i konferencen. Brug endelig kommentarfeltet, hvis der sker noget, som Bizzens læserne kan have nytte af at vide.
Lang vej for Apple i Danmark
Apple har ikke haft den ekstreme medvind herhjemme, som ses på det amerikanske marked, hvad angår de personlige computere. Faktisk er markedsandelen faldet på det seneste.
Markedsandelen i tredje kvartal 2007 lå på 3,2 procent, fortæller analytikeren Anders Elbak fra IDC. Det repræsenterer en stagnation i forhold til samme kvartal sidste år, og et fald i forhold til andet kvartal 2007, hvor Apple toppede på 3,5 procent.
Som jeg fortalte på bloggen i går, er Apple netop blevet den tredjestørste leverandør af personlige computere i USA. Markedsandelen er ifølge IDC på 6,3 procent, altså næsten det dobbelte af den danske. Det andet store analysefirma, Gartner, giver Apple en endnu større markedsandel, nemlig 8,1 procent. Sært med så stor en forskel. IDC og Gartner er dog enige i at placere Dell som den største i USA fulgt af HP.
Anders Elbak har i øvrigt følgende kommentar til mit blogindlæg fra i går:
Og ja. Sådan er det nok. At jeg havde overset det skyldes lidt rust i hjernevindingerne. Nu kan man jo købe en Mac, der både kan køre Apples eget operativsystem samt Windows. Det sidstnævnte betyder adgang til en helvedes masse applikationer, som ikke var tilpasset Apple-verdenen.
PS: Jeg ser netop en Reuters-artikel om, at Dell satser på endnu en stor amerikansk detailkæde for at få fart på salget til forbrugerne. Starten gik jo med giganten Wal-Mart, og nu vil Dell også sælge via Staples, der sælger kontorartikler. Her bliver der tale om salg via 1.400 butikker. Der går vist et års tid, inden Dell er parat til at sælge via detailhandelen i Danmark.
Markedsandelen i tredje kvartal 2007 lå på 3,2 procent, fortæller analytikeren Anders Elbak fra IDC. Det repræsenterer en stagnation i forhold til samme kvartal sidste år, og et fald i forhold til andet kvartal 2007, hvor Apple toppede på 3,5 procent.
Som jeg fortalte på bloggen i går, er Apple netop blevet den tredjestørste leverandør af personlige computere i USA. Markedsandelen er ifølge IDC på 6,3 procent, altså næsten det dobbelte af den danske. Det andet store analysefirma, Gartner, giver Apple en endnu større markedsandel, nemlig 8,1 procent. Sært med så stor en forskel. IDC og Gartner er dog enige i at placere Dell som den største i USA fulgt af HP.
Anders Elbak har i øvrigt følgende kommentar til mit blogindlæg fra i går:
”Jeg har absolut ikke på fornemmelsen, at opgraderinger af OS går hurtigere på Apple - snarere tvært imod. Tidligere var Apple computere født med ét styresystem, som reelt ikke kunne opgraderes, og der er derfor ikke samme tradition for opgraderinger".Analytikeren tilføjer:
"Jeg mener også, at man kan vælge at anlægge en noget anden vinkel til Apples seneste succes på computer markedet: Efter mange år har Apple nu valgt at bruge Intel processorer og gjort det muligt at køre Windows, så får de - pga. design og brand - langt flereSamme forklaring gav "Jesper H" og Thomas Mejer i kommentarer til gårsdagens blogindlæg.
kunder”.
Og ja. Sådan er det nok. At jeg havde overset det skyldes lidt rust i hjernevindingerne. Nu kan man jo købe en Mac, der både kan køre Apples eget operativsystem samt Windows. Det sidstnævnte betyder adgang til en helvedes masse applikationer, som ikke var tilpasset Apple-verdenen.
PS: Jeg ser netop en Reuters-artikel om, at Dell satser på endnu en stor amerikansk detailkæde for at få fart på salget til forbrugerne. Starten gik jo med giganten Wal-Mart, og nu vil Dell også sælge via Staples, der sælger kontorartikler. Her bliver der tale om salg via 1.400 butikker. Der går vist et års tid, inden Dell er parat til at sælge via detailhandelen i Danmark.
22.10.07
Læren af, at Apple nu sælger r.... ud af bukserne også af Mac
Hvad der sker med Apple lige nu, kommer til at præge fremtidens pensum på alverdens Business Schools, tror jeg. Apple har jo nærmest for evigt produceret computere, Mac-computerne, men det har også nærmest for evigt knebet med markedsandelen. Nu eksploderer den imidlertid.
Apple er blevet den tredjestørste leverandør af personlige computere i USA. I årets tredje kvartal, hvor den generelle vækst på pc-markedet var på blot 4,7 procent, forventer analysefirmaet Gartner, at Apples vækst ender på 37 procent.
Især i fokus salgsmæssigt i 2007 er de bærbare. Faktisk overstiger det bærbare salg for første gang salget af stationære personlige computere, men New York Times citerer Apple-stifteren Steve Jobs for, at to ud af tre Mac’er, der sælges, er bærbare.
Den høje vækst hos Apple tilskrives i høj grad den succes, som Apple har haft på helt andre områder, nemlig med sin musikafspiller iPod, der nu også er videoafspiller, og med den helt nye iPhone, der også har fået tilnavnet Jesus-phone, takket være den ekstreme opmærksomhed, som lanceringen gav.
Det bliver spændende at se, om Apple også får ændret sin situation i Danmark. I mange år lå markedsandelen vist nede på to procent, hvilket blandt andet bevirkede, at mange firmaer ikke ville investerer i også at sikre, at deres websteder kunne benyttes med en Mac.
Jeg hørte selv forleden om to knægte i bekendtskabskredsen – den ene i 1 G, den anden i 9. klasse – hvis hedeste ønske er en Mac bærbar.... Hum, hum. Der er vist noget, der rykker, også herhjemme. De har ellers siddet med snotten dybt inde i pc-verdenens spil.
Læren af Apple? Der er håb forude for alle I gamle virksomheder, der nok har et godt ry for et produkt, som dog aldrig rigtig slog igennem. I skal "bare" opfinde helt nye ekstraordinære produkter til forbrugersegmentet, og så trækker det mere med sig:-)
Ser jeg på trafikken på denne it-blog, der jo har mest fokus på business, så kommer 5 procent af de besøgende via en Mac. Og det er faktisk lidt mere, end jeg havde regnet med. Windows XP vægter med sine 82 procent meget tungt, men det nye Windows, Vista, ligger helt nede på 4 procent. Open source-styresystemet Linux ligger på 2 procent (tallet er garanteret højere især hos Version2, der har en meget levende debat om open source's velsignelser, men sikkert også Computerworld, hvor der jo også flere teknisk orinterede besøgende). Men jeg kan så tilføje, at hele 24 procent af de besøgende på Bizzen bruger Firefox-browseren - altså et stykke open source-software.
Tilføjelse den 23.10. Her er Wall Street Journals præsentation af, hvor godt det går.
Apple's net income surged 67% as sales jumped to $6.22 billion. The company sold 1.1 million iPhones during the quarter, and iPod shipments topped 10 million. Sales of Macintosh computers were also strong.PS: På fredag begynder Apple at sælge sin seneste version af sit OS X styresystem med kælenavnet Leopard... bliver spændende at se, hvor hurtigt folk skifter over til det, a pro pos den ekstreme træghed, der hersker over for Windows Vista. Det forekommer mig, at skift af OS-version i Mac-verdenen sker noget mere smidigt (og det er jo hyppigere), men stemmer det?
21.10.07
Skru ned for drømmen om USA
En gang lød mantraet, at hvis man som ungt it-firma med god teknologi skulle slå igennem i USA og dermed også internationalt, skulle man nødvendigvis etablere sig i USA.
Jeg hører stadig unge it-firmaer, der drager over dammen messende samme mantra, men jeg tror ikke længere, at det holder, og det er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen.
Som jeg ser det, er betydningen af den geografiske placering blevet meget, meget mindre, i hvert fald for ethvert firma, der har noget med internetteknologi at gøre. Se bare på, hvorledes de store spillere inden for it-branchen (incl. Google) rask væk opkøber små avancerede firmaer, uanset om de ligger i Sverige, Danmark, Ukraine eller Israel. Og se bare på Skype som et eksempel.
Nyheder om gode ting spredes med lynets hast, ligesom at man ikke behøver at sidde i Silicon Valley for at finde ud af, hvilken teknologi, der udvikles der.
Udenrigsministeriet kalder godt nok på de danske tech-virksomheder, der tilbydes faciliteter i ministeriets relativt nye kontor i Palo Alto syd for San Francisco, men er det mon rette regi? Giver den nye tids sociale netværk, og den nye tids blogs og konferencer mon ikke endnu mere?
Jeg nævner i øvrigt i klummen en del eksempler på, at når stiftere og eller hovedkontor flyttes til USA, så går det typisk galt. Problemet med mine eksempler (Neupart & Munkedal, IT Factory, Columbus IT Partner, Catenas) er så måske, at flytningerne skete i de glade dage, hvor man troede, man kunne gå på vandet. Men så kom dotcom-kollapsen, 9/11 og afmatningen.
Men læs klummen, og giv så din holdning til kende, please. Er det produktets/konceptets fremtid, som "Rejsen til Amerika" handler om, eller snarere stifternes egen personlige drøm om en tilværelse over there, der er udslagsgivende?
18.10.07
Blogfusere om innovation og kollektiv intelligens
Innovationsbloggen, startet af IBM og Mandag Morgen, ligger i respirator. En blog om kollektiv intelligens, der vist skulle munde ud i en bog, ligner også en hensygnende affære, og det på trods, at initiativtageren, konsulentvirksomheden Connecta, havde et arsenal af fine navne i ryggen (Handelshøjskolen i Århus, LinKS, Berlingske Business, Learning Lab Danmark, Copenhagen Business Scool og Nosco).
Innovationsbloggen, der blev lanceret for knapt et år siden, havde følgende formål: ”Bloggen danner ramme for en debat om, hvad danske virksomheder skal gøre for at blive verdensmestre i innovation. Jo... intet mindre!”. Det kunne man læse på Computerworld, hvis chefredaktør i øvrigt var blandt de 16 faste bloggere.
Innovationsbloggen er en succes, kunne man læse den 30. juni i det næstsidste indlæg. Yderligere et indlæg kom på den 2. juli, men nu lyder beskeden, at innovationsbloggen holder en pause, men at den snart vil genopstå i anden skikkelse.
Der var dog tegn på, at det var så som så med successen. Det fremgår blandt andet af et indlæg dateret den 20 maj. ”Det er som at være til en fest, hvor alting foregår i slow-motion. The sense of urge seems to be missing”, skrev en af de faste blogforfattere, Pernille Weiss, her.
I kommentarerne blev der nikket og give flere bud på, hvorfor luften var gået ud af bloggen. Christoffer Volf skrev for eksempel:
Forfatternes vælges på nærmest traditionel vis. ”Vi kan have nogle rigtig kendte navne på, og så vores egne, plus et par bemærkelsesværdige nye og så også lige nogle organisationsfolk”. Det er samme opskrift som gentages, når konference efter konference sammensættes.
Der er også set flere blogs, hvor blogindlæg konsekvent er skrevet som minikronikker. Nok er det rart at læse velskrevne kronikindlæg, hvis altså de bringer nye tanker/nye sammenhænge, men ofte slår minikronikformen selv "en sløjfe" omkring den samlede pakke. Den åbner ikke for debatten. Et påklistret spørgsmål om ”hvad mener du” i slutningen af indlægget gør ingen forskel. Og så er der problemet med, at ligesom ved ”gamle” kronikker, trækker forfatteren sig ophøjet tilbage.
Volf påpeger så også, at der skal også være liv på bloggen – noget at komme efter regelmæssigt.
Slut med innovationsbloggen - den får måske sit andet, og bedre liv.
Den anden blog, den om kollektiv intelligens, debuterede i december 2006, og pusten er for længst gået af den. Godt nok fik den forleden et kunstigt åndedræt af Connecta’s egen Hans Henrik Heming, der i to små indlæg fortæller om tendenser, repræsenteret af egne kunder...
Ellers skal man tilbage 12. maj for at finde det seneste indlæg, og helt tilbage til den 30. marts, hvis man ønsker indlæg fra en anden end Connecta-partneren.
”Vi tror og håber på, at vi kan aktivere hundreder, måske tusinde, i tilblivelsen af en bog om Kollektiv Intelligens - skrevet af de mange, for de mange”. Sådan lød det ved starten, men mon ikke det bliver ved håbet?
Blogs har - som jeg ser det - sin helt egen natur i forhold til de kendte kommunikationsformer. Det er ikke bare "So ein Ding", der lyder vældig smart og moderne og giver tovejs kommunikation i et snuptag, så den må vi også have.
Hvor mange vellykkede multiforfatter-blogs har vi egentlig set herhjemme? Umiddelbart kommer jeg til at tænke på Punditokraterne, skrevet af en samling kloge herrer, men ellers?
Innovationsbloggen, der blev lanceret for knapt et år siden, havde følgende formål: ”Bloggen danner ramme for en debat om, hvad danske virksomheder skal gøre for at blive verdensmestre i innovation. Jo... intet mindre!”. Det kunne man læse på Computerworld, hvis chefredaktør i øvrigt var blandt de 16 faste bloggere.
Innovationsbloggen er en succes, kunne man læse den 30. juni i det næstsidste indlæg. Yderligere et indlæg kom på den 2. juli, men nu lyder beskeden, at innovationsbloggen holder en pause, men at den snart vil genopstå i anden skikkelse.
Der var dog tegn på, at det var så som så med successen. Det fremgår blandt andet af et indlæg dateret den 20 maj. ”Det er som at være til en fest, hvor alting foregår i slow-motion. The sense of urge seems to be missing”, skrev en af de faste blogforfattere, Pernille Weiss, her.
I kommentarerne blev der nikket og give flere bud på, hvorfor luften var gået ud af bloggen. Christoffer Volf skrev for eksempel:
"Det er lidt sjov at en blog om innovation, ikke har taget ved lære af den omstrukturering hele den vestlige industri har været igennem de sidste 10 år og den asiatiske 10 år tidligere.Volf meldte sig igen senere i debatten ved at påtale, at Weiss, der havde taget initiativ til den, efterfølgende have undladt at blande sig.
Svaret: Lav det kunderne vil have (brugerdrevet innovation).
Gør det muligt for os brugere at foreslå hvilke emner der skal tages op. Tal med os, ikke til os.
Det kunne jo være en afstemning af det ugentlige emne, hvis I begynder på det.
Når det er sagt, synes jeg det er en rigtig god idé med bloggen, men må også sige jeg ikke har læst på den i 1-2 måneder, da jeg gik død i at kigge forbi hver dag i nogle uger, uden at der kom nye indlæg."
”Af de seneste 16 indlæg er det kun 2 forfattere, der har svaret på kommentarer (Bente Sorgenfrey har gjort på begge de indlæg hun havde). Hvis du/I ønsker at der skal være aktivitet på bloggen, skal du/I også selv være det.” Citat slut.Jeg synes, at Christoffer Volf sætter fingeren på ømme steder, der er så typiske, hvis man beholder sit gamle tankesæt, selv om man går over i en helt ny verden.
Forfatternes vælges på nærmest traditionel vis. ”Vi kan have nogle rigtig kendte navne på, og så vores egne, plus et par bemærkelsesværdige nye og så også lige nogle organisationsfolk”. Det er samme opskrift som gentages, når konference efter konference sammensættes.
Der er også set flere blogs, hvor blogindlæg konsekvent er skrevet som minikronikker. Nok er det rart at læse velskrevne kronikindlæg, hvis altså de bringer nye tanker/nye sammenhænge, men ofte slår minikronikformen selv "en sløjfe" omkring den samlede pakke. Den åbner ikke for debatten. Et påklistret spørgsmål om ”hvad mener du” i slutningen af indlægget gør ingen forskel. Og så er der problemet med, at ligesom ved ”gamle” kronikker, trækker forfatteren sig ophøjet tilbage.
Volf påpeger så også, at der skal også være liv på bloggen – noget at komme efter regelmæssigt.
Slut med innovationsbloggen - den får måske sit andet, og bedre liv.
Den anden blog, den om kollektiv intelligens, debuterede i december 2006, og pusten er for længst gået af den. Godt nok fik den forleden et kunstigt åndedræt af Connecta’s egen Hans Henrik Heming, der i to små indlæg fortæller om tendenser, repræsenteret af egne kunder...
Ellers skal man tilbage 12. maj for at finde det seneste indlæg, og helt tilbage til den 30. marts, hvis man ønsker indlæg fra en anden end Connecta-partneren.
”Vi tror og håber på, at vi kan aktivere hundreder, måske tusinde, i tilblivelsen af en bog om Kollektiv Intelligens - skrevet af de mange, for de mange”. Sådan lød det ved starten, men mon ikke det bliver ved håbet?
Blogs har - som jeg ser det - sin helt egen natur i forhold til de kendte kommunikationsformer. Det er ikke bare "So ein Ding", der lyder vældig smart og moderne og giver tovejs kommunikation i et snuptag, så den må vi også have.
Hvor mange vellykkede multiforfatter-blogs har vi egentlig set herhjemme? Umiddelbart kommer jeg til at tænke på Punditokraterne, skrevet af en samling kloge herrer, men ellers?
16.10.07
George Clooneys patientjournal rejser spørgsmål
Nogen har måske læst, at det hospital, hvor skuespilleren George Clooney blev indlagt efter en motorcykelulykke, har suspenderet 27 ansatte. De havde kigget i Clooneys patientjournal uden at have ret til det.
Den håndfaste håndtering af sagen, der involverer Palisades Medical Center i New Jersey, bifaldes af den kendte sikkerhedsmand Bruce Schneier. Og ja, det er rigtigt at statuere et eksempel - HVER gang.
Men. Alt er ikke så sort eller hvidt i hverdagen. Læser man kommentarerne til hans blogindlæg ender man ude på en blog ført af en anonym sygeplejerske , som arbejder på en skadestue.
Hun formoder, at hun også ville blive suspenderet eller fyret, for der er anledning til det, så vidt hun forstår lovgivningen (HIPAA). Det hænder, at hun bekymrer sig så meget om en patient, der kom ind på skadestuen, at hun dagen efter lige tjekker, hvordan han klarer sig på den intensive afdeling.
Nu kender jeg ikke HIPAA, men bringer blot dette op som en mere principiel sag. Det er jo rigtigt at have skrappe regler, ikke blot for at beskytte en Clooneys privatliv, men alles.
På den anden side kan det også lede til alt for komplicerede log in-øvelser - så hjælper det fortravlede sygehuspersonale blot hinanden ved ikke at logge ud. Meget rigide regler kan også lede til "Nå, ja, men det er jo ikke mit bord længere. Jeg bliver tilmed straffet, hvis jeg forsøger at lære af, hvad der videre sker".
Hvad Clooney selv siger til sagen?
Det bliver interessant at se, hvorledes den nationale EPJ-organisation, der nu har fået navnet SDSD (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark) kommer til at præge adgangskontrollen og lovgivningen. Der er liv på spil, og der er privatliv på spil. Hvordan sikrer man mon balancen bedst, når det er mennesker, man har med at gøre, og ikke robotter i menneskeskikkelser?
Den håndfaste håndtering af sagen, der involverer Palisades Medical Center i New Jersey, bifaldes af den kendte sikkerhedsmand Bruce Schneier. Og ja, det er rigtigt at statuere et eksempel - HVER gang.
Men. Alt er ikke så sort eller hvidt i hverdagen. Læser man kommentarerne til hans blogindlæg ender man ude på en blog ført af en anonym sygeplejerske , som arbejder på en skadestue.
Hun formoder, at hun også ville blive suspenderet eller fyret, for der er anledning til det, så vidt hun forstår lovgivningen (HIPAA). Det hænder, at hun bekymrer sig så meget om en patient, der kom ind på skadestuen, at hun dagen efter lige tjekker, hvordan han klarer sig på den intensive afdeling.
I don't do it out of malice or to invade their privacy. I guess I just want to know if we made a difference, if they are going to make it. Simple human curiosity and concern.Skulle hun suspenderes en måned uden løn? Skal hun lære, at være stjertende ligeglad med, om et menneske klarer sig. Og hvad med skadestuens unge læge, der bliver ved med at følge patientens udvikling via journalen for at få lært af erfaringen...Står han mon også til suspendering?
Nu kender jeg ikke HIPAA, men bringer blot dette op som en mere principiel sag. Det er jo rigtigt at have skrappe regler, ikke blot for at beskytte en Clooneys privatliv, men alles.
På den anden side kan det også lede til alt for komplicerede log in-øvelser - så hjælper det fortravlede sygehuspersonale blot hinanden ved ikke at logge ud. Meget rigide regler kan også lede til "Nå, ja, men det er jo ikke mit bord længere. Jeg bliver tilmed straffet, hvis jeg forsøger at lære af, hvad der videre sker".
Hvad Clooney selv siger til sagen?
"....while I very much believe in a patients right to privacy, I would hope that this could be settled without suspending medical workers".
Det bliver interessant at se, hvorledes den nationale EPJ-organisation, der nu har fået navnet SDSD (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark) kommer til at præge adgangskontrollen og lovgivningen. Der er liv på spil, og der er privatliv på spil. Hvordan sikrer man mon balancen bedst, når det er mennesker, man har med at gøre, og ikke robotter i menneskeskikkelser?
15.10.07
Microsoft går bag din ryg med opdateringer
Selv om du manuelt har slået automatiske opdateringer af din Windows XP eller Vista fra, så holder Microsoft alligevel ikke nallerne væk. Der er flere meldinger om, at Microsoft alligevel downloader rettelser på din pc, uden at du anmodes om lov dertil, og uden at du adviseres. Det skriver Infoworld her.
Umiddelbart virker den praksis ejendommelig. Kan man ikke stole på, at Microsoft holder sine løfter? Men softwaregiganten forklarer hændelserne med, at de konkrete opdateringer, der har været tale om, udelukkende vedrørte Winkdows Update, altså selve den funktion, som holder øje med om der er behov for opdatering af din pc og varsler om det. Ifølge Microsoft ville Update ikke fungerer godt nok fremover uden opdateringerne.
Burde Microsoft have varslet på traditionel vis, altså her er en opdatering, vil du acceptere den eller ej? Og så selvfølgelig fortalt, hvor vital netop denne opdatering er for, at den automatiske opdatering (som jo faktisk udgør en stor hjælp, min konstatering) er?
Og hvad så med de folk, der stadig siger nej? Det er sgutte så let, fordi konsekvensen af, at nogen undlader at holde deres XP eller Vista helt ajourført, bliver, at deres pc'er er mindre sikre og dermed i den sidste ende måske kan blive et våben for kriminelle rettet mod andre.
Men a pro pos kommentarer på et tidligere indlæg om nogle megahøje regninger for at benytte bredbånd via mobilnettet, så kan jeg have forståelse for, at nogen vælger en opdatering fra her og nu. Læs bare indlægget "28.000 kroner for en Vista opdatering."
Der kan dog være andre årsager til at sige nej til automatisk opdatering uden advis. For eksempel vil visse virksomhedskunder være stensikre på, at det nye ikke kommer til at udløse uheldige samspilsproblemer, hvorfor de først vil teste opdateringens holdbarhed i et afgrænset miljø.
Umiddelbart virker den praksis ejendommelig. Kan man ikke stole på, at Microsoft holder sine løfter? Men softwaregiganten forklarer hændelserne med, at de konkrete opdateringer, der har været tale om, udelukkende vedrørte Winkdows Update, altså selve den funktion, som holder øje med om der er behov for opdatering af din pc og varsler om det. Ifølge Microsoft ville Update ikke fungerer godt nok fremover uden opdateringerne.
Burde Microsoft have varslet på traditionel vis, altså her er en opdatering, vil du acceptere den eller ej? Og så selvfølgelig fortalt, hvor vital netop denne opdatering er for, at den automatiske opdatering (som jo faktisk udgør en stor hjælp, min konstatering) er?
Og hvad så med de folk, der stadig siger nej? Det er sgutte så let, fordi konsekvensen af, at nogen undlader at holde deres XP eller Vista helt ajourført, bliver, at deres pc'er er mindre sikre og dermed i den sidste ende måske kan blive et våben for kriminelle rettet mod andre.
Men a pro pos kommentarer på et tidligere indlæg om nogle megahøje regninger for at benytte bredbånd via mobilnettet, så kan jeg have forståelse for, at nogen vælger en opdatering fra her og nu. Læs bare indlægget "28.000 kroner for en Vista opdatering."
Der kan dog være andre årsager til at sige nej til automatisk opdatering uden advis. For eksempel vil visse virksomhedskunder være stensikre på, at det nye ikke kommer til at udløse uheldige samspilsproblemer, hvorfor de først vil teste opdateringens holdbarhed i et afgrænset miljø.
14.10.07
Hvis dit firma bliver spamcentral i morgen
Der skal egentlig så lidt til, før et firma kan få sit gode navn i klemme. Bare tag mail-systemet. Tænk hvis blot én ansat i firmaet får afluret sit brugernavn og password til den browserbaserede adgang til mailen. Så kan den kriminelle selv logge sig ind og sende, hvad han end ønsker.
Den kriminelle kan sende til alle på den ansattes adresseliste. Til alle på en anden liste, som den kriminelle selv har. Om det er mails, der leder frem til porno, om det er phishing mails, eller mails, hvis bilag åbner en bagdør på modtagerens pc. Og hvem står som afsender? Jo, firmaet med det gode navn.
Risikoen for, at kriminelle på en eller anden måde udnytter på det gode navn, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den præsenteres således
Spørgsmålet er så om din virksomhed er beredt. Om kriseberedskabet er på plads, så det kan taget i brug umiddelbart - inden kunder og medier får beskeden fra andre. Spørgsmålet er også, om virksomheden har husket at udvide overvågningen fra, hvad der skrives på døde træstammer, til hvad der skrives på de vigtigste blogs, debatsteder med videre.
Her følger lidt links af relevans for morgendagens klumme:
Fona kom i klemme her - på iværksætterstedet Amino.
Politiken kom i klemme her - på Rød Ungdoms websted.
Hvorfor Børsen kom i klemme beskrives her og her af Version2.
Hvorfor CIA fik blameret sig fortæller Computerworld om her, og teknologien, der beskrives, Wikiscanner, har også fået firmaer som Pepsi, Wal-Mart og Exxon til at rødme.
PS: I en hel anden boldgade. Softwareselskabet Bea Systems har sagt sagt til Oracles frieri, som business.dk fortalte om i fredags. De godt 6,7 milliarder dollar betragtes som for lidt, skriver San Francisco Cronicle.
Den kriminelle kan sende til alle på den ansattes adresseliste. Til alle på en anden liste, som den kriminelle selv har. Om det er mails, der leder frem til porno, om det er phishing mails, eller mails, hvis bilag åbner en bagdør på modtagerens pc. Og hvem står som afsender? Jo, firmaet med det gode navn.
Risikoen for, at kriminelle på en eller anden måde udnytter på det gode navn, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den præsenteres således
Udstillet som kriminel eller dum.
Politiken og Børsen. Nordea, Fona og Pepsi. Listen over dem, som kommer i klemme takket være nettet, udvides hele tiden. I morgen er det måske din tur."
Spørgsmålet er så om din virksomhed er beredt. Om kriseberedskabet er på plads, så det kan taget i brug umiddelbart - inden kunder og medier får beskeden fra andre. Spørgsmålet er også, om virksomheden har husket at udvide overvågningen fra, hvad der skrives på døde træstammer, til hvad der skrives på de vigtigste blogs, debatsteder med videre.
Her følger lidt links af relevans for morgendagens klumme:
Fona kom i klemme her - på iværksætterstedet Amino.
Politiken kom i klemme her - på Rød Ungdoms websted.
Hvorfor Børsen kom i klemme beskrives her og her af Version2.
Hvorfor CIA fik blameret sig fortæller Computerworld om her, og teknologien, der beskrives, Wikiscanner, har også fået firmaer som Pepsi, Wal-Mart og Exxon til at rødme.
PS: I en hel anden boldgade. Softwareselskabet Bea Systems har sagt sagt til Oracles frieri, som business.dk fortalte om i fredags. De godt 6,7 milliarder dollar betragtes som for lidt, skriver San Francisco Cronicle.
Sorte udsigter for Janus Friis' Joost?
Tilfælde eller ej? Jeg begynder at se tvivlen brede sig om, hvorvidt Skype-gutternes nye eventyr Joost bliver en så dundrende succes, som ellers har været spået i diverse medier.
Joost er en gratis-tjeneste, der giver fuldskærms-tv i HØJ kvalitet over internettet - ikke lavopløselige levende, små billeder, der måske tilmed fryser af og til. Senest har vi kunnet læse, at selv CNN har indgået en aftale med Joost om at stille materiale til rådighed. Joost selv oplyser, at man allerede nu frit kan vælge mellem 15.000 gratis shows, som man kan se, hvornår man end vil.
Inden jeg gengiver de kritiske røster, lige et forbehold. Tv-signaler - streaming video - er ikke min stærke side, så bær over med mig, hvis jeg bommer mig. Og korriger venligst i kommentarfeltet, skulle det være nødvendigt.
En af tech-verdenens mest kendte blogs, TechCrunch, giver udtryk for, at Joost trues af en ny udvikling, allerede inden tjenesten rigtig er kommet i luften (andet end i beta). Truslen kommer især med næste version af Adobes Flash-player. En flash player er software, der leverer animationer, videosignaler med videre ude på folks pc'er, og ifølge Adobe er Flash-softwaren allerede på 750 millioner pc'er og mobile enheder.
P.t. kniber det med at vise video-/tv-signaler i høj nok kvalitet, fordi der skal transmitteres mange megabytes i sekundet, og de færreste af os har tilstrækkelig hurtig en internetforbindelse til at klare det. Men i Flash Player 9 vil der være en ekstra god komprimeringsfunktion - H.264 codec - der vil fordoble kvaliteten af streaming video på en given bredbåndsforbindelse. Den bruges allerede af Apple til at komprimere video-downloads på iTunes.
Når millioner af mennesker har fået opdateret deres Adobe Flash til den version, vil alle de selskaber, der allerede i dag er i tv- og videobranchen, straks udnytte det, skriver TechCrunch. Ifølge bloggen vil de dermed kunne lave fuldskærms videostreamning, som er lige så god om ikke bedre end Joost.
Robert Scoble, der blev berømt som blogger for Microsoft, og som nu er på PodTech, hvor han "videoblogger", forstår ikke, at Joost får særlig opmærksomhed på en kommende konference arrangeret af NewTeeVee (en del af et nyt blogagtigt medieimperium stiftet af Om Malik). Scoble skriver:
Er du beta-tester af Joost? Så giv meget gerne dit bud på, om der måske bare er tale om sure rønnebær eller om der virkelig er mørke skyer i horisonten for Joost.
Joost er en gratis-tjeneste, der giver fuldskærms-tv i HØJ kvalitet over internettet - ikke lavopløselige levende, små billeder, der måske tilmed fryser af og til. Senest har vi kunnet læse, at selv CNN har indgået en aftale med Joost om at stille materiale til rådighed. Joost selv oplyser, at man allerede nu frit kan vælge mellem 15.000 gratis shows, som man kan se, hvornår man end vil.
Inden jeg gengiver de kritiske røster, lige et forbehold. Tv-signaler - streaming video - er ikke min stærke side, så bær over med mig, hvis jeg bommer mig. Og korriger venligst i kommentarfeltet, skulle det være nødvendigt.
En af tech-verdenens mest kendte blogs, TechCrunch, giver udtryk for, at Joost trues af en ny udvikling, allerede inden tjenesten rigtig er kommet i luften (andet end i beta). Truslen kommer især med næste version af Adobes Flash-player. En flash player er software, der leverer animationer, videosignaler med videre ude på folks pc'er, og ifølge Adobe er Flash-softwaren allerede på 750 millioner pc'er og mobile enheder.
P.t. kniber det med at vise video-/tv-signaler i høj nok kvalitet, fordi der skal transmitteres mange megabytes i sekundet, og de færreste af os har tilstrækkelig hurtig en internetforbindelse til at klare det. Men i Flash Player 9 vil der være en ekstra god komprimeringsfunktion - H.264 codec - der vil fordoble kvaliteten af streaming video på en given bredbåndsforbindelse. Den bruges allerede af Apple til at komprimere video-downloads på iTunes.
Når millioner af mennesker har fået opdateret deres Adobe Flash til den version, vil alle de selskaber, der allerede i dag er i tv- og videobranchen, straks udnytte det, skriver TechCrunch. Ifølge bloggen vil de dermed kunne lave fuldskærms videostreamning, som er lige så god om ikke bedre end Joost.
Robert Scoble, der blev berømt som blogger for Microsoft, og som nu er på PodTech, hvor han "videoblogger", forstår ikke, at Joost får særlig opmærksomhed på en kommende konference arrangeret af NewTeeVee (en del af et nyt blogagtigt medieimperium stiftet af Om Malik). Scoble skriver:
"...why feature Joost? They haven’t proven that they’ll survive in this new TV marketplace. I’m willing to bet that Justin.tv or Kyte.tv will have 10x the traffic in a year than Joost. ......Why is Joost going to have trouble? Because they wanted to replace TV and the TV networks will NEVER give Joost their best stuff." Citat slut.Dernæst kommer Scoble med en lang liste over de emner, han savner på denne konference om "ny tv".
Er du beta-tester af Joost? Så giv meget gerne dit bud på, om der måske bare er tale om sure rønnebær eller om der virkelig er mørke skyer i horisonten for Joost.
11.10.07
Dilberts far ser sort på avisernes fremtid
Illustration fra Scott Adams's blog.Scott Adams, der har givet os den vidunderligt pinlige Dilbert-serie, spår, at avisernes endeligt som papirbårent medie vil være et faktum inden for det tidsrum, som det tager for de fleste af os at "opgradere" vores mobiltelefon yderligere to gange - altså, at købe "sidste nye" mobil endnu et par gange.
Det bliver Apples iPhone og dens kloner, der skriver den endelige dødsdom over papiraviserne, skriver han på sin blog. Har man en browser "i lommen" og en nogenlunde o.k. skærm, så behøver man ikke længere de trykte aviser.
Godt nok hader mange stadig at læse nyheder på en lille skærm, men hvis blot 20 procent af avisernes faste læsere opsiger deres abonnementer på papiravisen, vil det knække økonomien, skriver Adams. Og derefter kan det kun gå nedad.
Som vi har set også af danske tal, så står det allerede slemt til med viljen til at betale. De unge især flygter over til gratisaviserne, fortæller Berlingske her, men der er garanteret jo mange andre, der for længst er flygtet over til onlinenyhederne, og flere går den vej efterhånden som mobilens skærm vokser.
Dilbert peger også på en udvikling, der faktisk allerede skimtes i horisonten, nemlig at man fra sin mobil lige ruller et stykke "papir" - en milimetertynd skærm ud, "for pleasure reading". En af hans læsere peger på en prototype, som bloggen Gizmodo allerede har vist.
Men det er ikke nok, at avishusene flytter deres produkter ud på en digital platform, mener Dilberts far. Der skal også være en mulighed for, at man kan nøjes med at få, hvad andre læsere synes er vigtigt (a la Digg-tjenesten) og yderligere "censureret" af menneskelige redaktører, der får frasorteret alt det, som der ikke synes at være hold i, det alt for ungdommelige (mon det er Britney-fascinationen, han tænker på) og al dobbeltdækning.
Hvad med dig selv? Hvor og hvornår læser du "din avis"? Har du sagt farvel til abonnementet og hvorfor? Hvordan skal aviser få råd til at producere kvalitetsindhold? Og hvad med alle de 40'årige og derover, der i forvejen er afhængige af læsebriller - hvor godt virker mobilskærmen for dem?
10.10.07
Google køber finske Jaiku - mere mobilekspertise
Google viser med sit netop annoncerede opkøb af finske Jaiku endnu en gang sit stærke fokus på mobiltelefonerne. Jaiku er med i hele bølgen af software til sociale netværk, hvor man får bedre mulighed for at følge med i andres liv og levned og omvendt, men altså primært via mobiltelefonen. Vil man for eksempel ringe en ven op, får man via Jaiku lige besked om, hvorvidt hans mobil er tændt, hvor i verden, han er, og hans seneste kortbeskeder om, hvad han gør.
Jeg er ikke selv Jaiku-bruger, og derfor vælger jeg at citere en kendt bruger, Tim O'Reilly (berømt som manden, der opfandt begrebet web 2.0), for fordelene. Jeg har skåret noget ud fra et blogindlæg om, at nok elsker han sin nye iPhone, men han savner Jaiku, som han havde på sin "gamle" Nokia-telefon:
"The fact that there are no third party applications (til iPhone, red.) means no jaiku, Jyri Engeström's brilliant hack to add presence to the phone address book. On the surface, jaiku looks a lot like twitter (miniblogning via mobilen, red.) -- a broadcast messaging platform to a social network (although it predates twitter), but it's far more than that. I'm not that interested in seeing trivia updates from my contacts, or sharing mine, as a generalized news stream, but I love seeing this kind of information right before I call them.
In addition to showing someone's latest Jaiku, the smart address book also tells me where people are (with location picked up from the nearest cell tower, and crowdsourcing used to name the towers and tie to recognizable locations), and shows their phone's status.....
I love the idea of knowing where people are before I call them, as well as other details of a phone's status. And that's where Jaiku shines. How often have you woken someone up in the middle of the night because they were in Europe instead of Silicon Valley?
This is the way a phone address book ought to work. I continue to think that the address book is one of the great untapped Web 2.0 opportunities, and that the phone, even more than email and IM, and certainly more than an outside-in, invitation-driven "social networking application" represents my real social network. On the series 60 phone, Jaiku was able to embrace and extend the address book. That's just not possible on the iPhone." Citat slut, og hele blogindlægget her.
Herhjemme har købet vakt stor glæde hos Henriette Weber Andersen, der via sit firma Toothless Tiger, har hjulpet Jaiku med at få omtale vidt og bredt. At dømme efter hendes profilwebsted er hun selv villig til at smide, hvad hun end måtte have i hænderne, hvis Google også skulle ønske hendes PR- og marketingekspertise.
9.10.07
Københavnsk phishing-site afsløret
Og her går man og tror, at når kriminelle forsøger at lokke folk til at aflevere kontooplysninger og andet, der kan lede frem til deres penge, så kommer henvendelserne fra Tyrkiet, Østeuropa og Asien. Tro blot om.
Det finske it-sikkerhedsselskab F-Secure har stedfæstet et nyt phishingforsøg til et domæne med en dansk "ejer" og en server i København. Jeg fik såmæn' selv en mail fra de kriminelle, der opfordrer "PayPal" kunder til at opdatere deres kontoinformationer (via linke til et falsk websted, selvfølgelig). PayPal er en betalingstjeneste, som auktionsjætten eBay står bag, og den bruges også privatpersoner imellem.
På det falske websted, der naturligvis ligner en officiel PayPal site, afkræves man langt flere oplysninger end blot kontooplysninger. For eksempel spørger efter "Mothers Maidenname" - moderens oprindelige efternavn. Et af de spørgsmål, der typisk benyttes af tjenester, hvor man kan sin pin-kode fremsendt, hvis man skulle have glemt den, blot ved at besvare spørgsmålet.
Læs mere om sagen på F-Secures blog her. Jeg kender enkelte danskere(især yngre), der har en PayPal-konto, men storfiskeri bliver det næppe i Danmark.
OBS: At phishing-stedet er placeret i København er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bagmændene også skal findes her. De kan blot have benyttet en dårligt sikret server som vært.
Tilføjelse kl. 17.45. Computerworld har talt med ung dansker, hvis navn er brugt til registrering af phishing-stedet. Han siger, at han ikke kender noget til sagen. Mere om det her.
Det finske it-sikkerhedsselskab F-Secure har stedfæstet et nyt phishingforsøg til et domæne med en dansk "ejer" og en server i København. Jeg fik såmæn' selv en mail fra de kriminelle, der opfordrer "PayPal" kunder til at opdatere deres kontoinformationer (via linke til et falsk websted, selvfølgelig). PayPal er en betalingstjeneste, som auktionsjætten eBay står bag, og den bruges også privatpersoner imellem.
På det falske websted, der naturligvis ligner en officiel PayPal site, afkræves man langt flere oplysninger end blot kontooplysninger. For eksempel spørger efter "Mothers Maidenname" - moderens oprindelige efternavn. Et af de spørgsmål, der typisk benyttes af tjenester, hvor man kan sin pin-kode fremsendt, hvis man skulle have glemt den, blot ved at besvare spørgsmålet.
Læs mere om sagen på F-Secures blog her. Jeg kender enkelte danskere(især yngre), der har en PayPal-konto, men storfiskeri bliver det næppe i Danmark.
OBS: At phishing-stedet er placeret i København er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bagmændene også skal findes her. De kan blot have benyttet en dårligt sikret server som vært.
Tilføjelse kl. 17.45. Computerworld har talt med ung dansker, hvis navn er brugt til registrering af phishing-stedet. Han siger, at han ikke kender noget til sagen. Mere om det her.
Nobelpris for teknologi til at "krympe" harddiske
Nobelprisen i fysisk blev tildelt to forskere, der - uafhængigt af hinanden - fandt frem til teknikker, som gør, at harddisken, der engang havde en diameter som en stor drinksbakke, har kunnet krympe. Prisen gik til franskmanden Albert Fert, professor ved Université Paris Sud, og til tyskeren Peter Grünberg, professor ved Institut für festkörperforschung, Forschungszentrum Jülich.
Teknologien de opfandt går under betegnelsen GMR (giant magneto-resistance), fortæller Dagens Nyheter her. Den udnytter ganske svage magnetiske forandringer til at skabe store forskelle i den elektriske modstand. På harddiske er det netop magnetisk lagret information, der skal forvandles til elektriske impulser. Svensk tv har en del ekstra stof om prismodtagerne.
Tilføjelse den 10. oktober: Jeg hører, at den danske forsker Lene Hau, på svensk radio i går morges også blev nævnt som en mulig prisvinder af Nobelprisen i fysik. Forskeren, der nu arbejdet på Harvard University, er blevet berømt for at have bremset lysets hastighed drastisk. Her er et tidligere interview i Boston Globe, hvor Nobelprisen også nævnes. Det blev så ikke denne gang, men hun er jo næsten også for ung i Nobelprissammenhæng:-)
Teknologien de opfandt går under betegnelsen GMR (giant magneto-resistance), fortæller Dagens Nyheter her. Den udnytter ganske svage magnetiske forandringer til at skabe store forskelle i den elektriske modstand. På harddiske er det netop magnetisk lagret information, der skal forvandles til elektriske impulser. Svensk tv har en del ekstra stof om prismodtagerne.
Tilføjelse den 10. oktober: Jeg hører, at den danske forsker Lene Hau, på svensk radio i går morges også blev nævnt som en mulig prisvinder af Nobelprisen i fysik. Forskeren, der nu arbejdet på Harvard University, er blevet berømt for at have bremset lysets hastighed drastisk. Her er et tidligere interview i Boston Globe, hvor Nobelprisen også nævnes. Det blev så ikke denne gang, men hun er jo næsten også for ung i Nobelprissammenhæng:-)
Børnecomputer viser vej
Producenterne af de almindelige bærbare, som vi alle bruger, har nok taget et ekstra kik på den børnecomputer, der går under betegnelsen "One Laptop Per Child" (OLPC) - nu omdøbt til XO laptop. Både brugervenlighed og teknologi har fået et nøk fremad, fordi computeren skal kunne bruges af børn helt uden forudsætninger og i områder uden store ressourcer. Også hvad angår sikkerhedsteknologi kan der være noget, der bør smitte af på "voksencomputere".
Tag for eksempel måden, som disse computere går på nettet på. Vi er alle så vant til, at der skal være et lokalnet - eller i det mindste ikke langt til et bredsbåndsstik i væggen. Disse computere bliver hinandens net, og forbindelsen hopper fra computer til computer, indtil den når bredbåndspunktet, for eksempel i en skole. Teknologien kaldes Mesh, og det er forbilledligt forklaret i denne video:
Jeg hæftede mig også ved udsagnet, at børn ikke bare skal lære at bruge en computer, men også lære at bruge den til at samarbejde om ting. Igen er Mesh-netværket i centrum.
Batteriet? De klarer seks timer, men hele 22 timer, hvis man kun læser på skærmen (der i øvrigt også kan bruges som en lille tavle - den er trykfølsom), og batteriet koster kun 10 dollar. Og XO'eren overlever både vand på tastaturet og jord. En tur på gulvet skulle den også sagtens kunne klare. Softwaremæssigt bygger den på produkter inden for open sourceverdenen, og herunder styresystemet Linux. I øvrigt kan børnene selv med et tryk på en knap se koden, de kører på. Og de kan ændre den.... men den kan også genskabes med et tryk.
PS: Ja, jeg er sent ude med min omtale af One Laptop per Child, som MIT's Medialab Nicholas Negroponte blev bannerfører for, og hvis realisering er sket i et non-profit selskab.
Målet var at skabe en pc til 100 dollar, men prisen ender vist på omkring 188 dollar, altså knap 1000 kroner.
Hvis du er interesseret i at støtte børn i u-lande ved at gøre det muligt for dem at lære at udnytte en pc til at blive klogere og - hvem ved - måske til at skabe sig en forretning i den sidste ende, så kan du donere en børnepc via dette websted. Her fortælles også om et særligt gaveprogram, startende den 12. november, rettet mod borgere i USA og Canada, så de kan købe en OLPC-selv og samtidig forære en anden til brug i u-lande. (Sært, at programmet ikke er globalt).
Danske Computerworld har skrevet en del om børnepc'en, herunder både en voksen- og en børneanmeldelse. Listen over dækningen er her.
Tak til "trolden" for at have tippet mig om videoen.
8.10.07
Låsekabel til bærbar: Sikkerhedsillusion?
Takket være projektleder hos NNIT, Jesper Laisen, der blogger hos Version2, føler jeg mig lidt til grin.
Her har jeg i årevis rejst rundt med en lille "sikkerhedskæde" - en såkaldt Kensington Lock - der gør, at jeg på hotelrum og i presserum kan fastlåse min bærbare til noget nagelfast eller i hvert fald til noget tungt og uhåndterligt. En rar sikkerhed, men den viser sig at være illusorisk, fortæller Jesper Laisen.
Han henviser til en video, der afslører, hvor let låsen kan dirkes op - med en toiletrulle - med pappet . En skruetrækker kan også gøre det. Også ganske almindelig rå magt kan gøre tricket, uden at pc'en ødelægges i særligt omfang.
Alt det så jeg, da jeg alligevel var ude på YouTube, for der lå masser af forskellige demoer fra folk, der enten gerne vil gøre tyvenes liv lettere eller varsle de potentielle ofre.
Men jeg fik også googlet mig frem til, at den type produkter ER blevet forbedret. Om det så er nok, ved jeg ikke, men tyven vil jo alt andet lige tage den helt uden sikkerhedskæde - hvis han/hun ellers er af den mere diskrete art. Det er vel ikke ofte, at tyvene er så trængende, at de bare rykker los. Er der flået hul i chassis'et, er pc'en jo også sværere at få afsat til hælere.
Det er svært at beskytte fysiske ting i den størrelsesorden mod tyveri. Spørgsmålet er, om Kensington-firmaet med flere sammen med pc-producenterne kan finde frem til noget endnu mere robust. Pc'en koster ligegodt noget af en slant at erstatte.
På Kensington-webstedet ser man i øvrigt gode råd til, hvorledes man skal forholde sig i lufthavnenes security. Den bærbare skal lænkes fast for eksempel til håndtaget på computertasken - jeg tvivler på, at det vil blive accepteret, og at det er praktisk laden sig gørligt (jeg har f.eks. en større "computerrygsæk", som ikke lige kan lægges ned i samme plastbakke). Kensington skriver også, at man aldrig bør slippe den bærbare af syne. Fortæl det til sikkerhedsmanden, der dirigerer mig hen i et indelukke, fordi bøjlerne i min BH "lyder" som potentielle terroristvåben. (ja, ja. Jeg skal have købt en rejse-BH uden bøjle:-)
Et andet råd fra firmaet er at lægge den bærbare i den baggage, der tjekkes ind. Den første, eneste og sidste gang, jeg gjorde det, forsvandt min kuffert, og den kom aldrig igen.
Personligt er jeg i øvrigt meget glad for, at hoteller (I USA i hvert fald) efterhånden er ved at have en indbygget lille bankboks som standard. (omend der vel også er trick til at åbne dem).
I kommentarfeltet til Jesper Laisens indlæg, ser man i øvrigt et råd, der er ganske effent. Sørg bare for at bruge en pc, der er så gammel, at ingen gider stjæle den!
7.10.07
Efterlysning: Tv-serie med psykopatisk mesterhacker
Gælder det KLOGE kvinderoller på tv og film, så er det især politikvinden, advokaten, lægen og hende, der arbejder ligstank i næsen, nemlig retsmedicineren.
Selv retsmedicineren er nu blevet en rollemodel for unge amerikanske kvinder, der vælger karriere. Den ses en stor tilstrømning til disciplinen Forensic Science. Det skriver jeg om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Tidende i morgen.
I klummen efterlyser jeg nogle roller med kvinder som it-eksperter, der leverer de endelige beviser. Så kan vi måske omsider få bremset kvindernes exodus fra it-området og måske tilmed få sat gang i tilstrømningen:-)
Jeg foreslår i klummen, at der skabes en serie baseret på krimi-triologien Millennium", skrevet af svenske Stieg Larsson. Den tredje bog i serien fra den alt for tidligt afdøde forfatter udkommer på dansk i morgen. Titlen er "Luftkastellet, der blev sprængt." (jeg har tidligere skrevet om serien her.)
Jeg blev selv så fascineret af den ene af de to hovedpersoner, den aparte Lisbeth Salander, der er noget af et en geni bag et tastatur, men uduelig i social sammenhæng.
I lørdags læste jeg i Berlingske Magasin forfatterens egen karakteristik af romanfiguren: "Lisbeth Salander..... er en sociopat med psykopatiske træk.... Salander er forsynet med stereotype mandlige værdier og egenskaber".
Hm... hvad siger det, at jeg faldt for karakteren, mon om mig?
Men jeg synes ligegodt, at hun er en af de mest interessante personer i en krimi, jeg nogensinde har mødt, og især fordi hun/forfatteren får beskrevet, hvor spændende en lang række teknologier er.
Jeg skriver i klummen også, at forfatteren må have noget af en tung reseachopgave - fjernt kompliceret stof, der skal fortælles enkelt. Så er det jo ligegodt lettere at se sig rundt i sin 30-45 årige bekendtskabskreds og beskrive parforholdets trængsler til næste og næste og næste tv-serie.
Hvad angår kvindernes fravalg af de tungere discipliner, så vil jeg også lige gøre opmærksom på nogle artikler, jeg skrev til Ingeniørens it-avis Version2 - udgaven fra i fredags.
Èn af artiklerne er lagt på nettet. Den handler om den berømte læreanstalt Massachusetts Institute of Technology og bærer overskriften:
PS: Der vil nok til dette blogindlæg om kvinder og datalogi/ingeniørdisciplinerne - ligesom tidligere - komme anonyme kommentarer om, at jeg bare bør respektere, at kvinder ikke gider disse fag. At det er imod deres ønsker/natur.
Men der er faktisk kvinder, som elsker disse områder, og heraf mange, der nærmest blot "snubler" ind, fordi andre åbner døren. Det fortælles for eksempel i antologien "She's Such A Geek". Her er en læseværdig dansk anmeldelse af bogen med overskriften "Mere frydefuld end et kys". Anmeldelsen, der er skrevet af Annette K Nielsen, mag.art. og journalist, er fint krydret også med danske vinkler.
Selv retsmedicineren er nu blevet en rollemodel for unge amerikanske kvinder, der vælger karriere. Den ses en stor tilstrømning til disciplinen Forensic Science. Det skriver jeg om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Tidende i morgen.
I klummen efterlyser jeg nogle roller med kvinder som it-eksperter, der leverer de endelige beviser. Så kan vi måske omsider få bremset kvindernes exodus fra it-området og måske tilmed få sat gang i tilstrømningen:-)
Jeg foreslår i klummen, at der skabes en serie baseret på krimi-triologien Millennium", skrevet af svenske Stieg Larsson. Den tredje bog i serien fra den alt for tidligt afdøde forfatter udkommer på dansk i morgen. Titlen er "Luftkastellet, der blev sprængt." (jeg har tidligere skrevet om serien her.)
Jeg blev selv så fascineret af den ene af de to hovedpersoner, den aparte Lisbeth Salander, der er noget af et en geni bag et tastatur, men uduelig i social sammenhæng.
I lørdags læste jeg i Berlingske Magasin forfatterens egen karakteristik af romanfiguren: "Lisbeth Salander..... er en sociopat med psykopatiske træk.... Salander er forsynet med stereotype mandlige værdier og egenskaber".
Hm... hvad siger det, at jeg faldt for karakteren, mon om mig?
Men jeg synes ligegodt, at hun er en af de mest interessante personer i en krimi, jeg nogensinde har mødt, og især fordi hun/forfatteren får beskrevet, hvor spændende en lang række teknologier er.
Jeg skriver i klummen også, at forfatteren må have noget af en tung reseachopgave - fjernt kompliceret stof, der skal fortælles enkelt. Så er det jo ligegodt lettere at se sig rundt i sin 30-45 årige bekendtskabskreds og beskrive parforholdets trængsler til næste og næste og næste tv-serie.
Hvad angår kvindernes fravalg af de tungere discipliner, så vil jeg også lige gøre opmærksom på nogle artikler, jeg skrev til Ingeniørens it-avis Version2 - udgaven fra i fredags.
Èn af artiklerne er lagt på nettet. Den handler om den berømte læreanstalt Massachusetts Institute of Technology og bærer overskriften:
"MIT vinder på opgør med kvindefjendtlig kultur" med underteksten "Hele 45 procent af de studerende på bachelorniveau på MIT er kvinder. Bag det høje tal ligger et årtis kamp mod ubevidst kønsdiskrimination."Jeg henviser i en anden artikel til en større rapport, der gennemhuller myterne om kvinder og naturvidenskab. Det er rapporten ”Beyond Bias and Barriers”, udgivet af the National Academies. Undertitlen er: ”Fulfilling and Potential of Women in Academic Science and Engineering”. Den kan læses gratis (pfd.fil) her.
PS: Der vil nok til dette blogindlæg om kvinder og datalogi/ingeniørdisciplinerne - ligesom tidligere - komme anonyme kommentarer om, at jeg bare bør respektere, at kvinder ikke gider disse fag. At det er imod deres ønsker/natur.
Men der er faktisk kvinder, som elsker disse områder, og heraf mange, der nærmest blot "snubler" ind, fordi andre åbner døren. Det fortælles for eksempel i antologien "She's Such A Geek". Her er en læseværdig dansk anmeldelse af bogen med overskriften "Mere frydefuld end et kys". Anmeldelsen, der er skrevet af Annette K Nielsen, mag.art. og journalist, er fint krydret også med danske vinkler.
28.000 kroner for en Vista-opdatering!
Har du eller overvejer du bredbånd via mobilnettet, er du også på pc'en fra udlandet, og er du ikke millionær, så tag et kig på kommentarerne til mit forrige indlæg, der handler om en megaregning fra 3. Den beretning fik flere eksempler på banen.
En af disse er følgende:
Flere af de, der kommenterer, siger dog, at folk burde have læst på lektien (udlandstakster) og handlet derudfra. Men der er også gode råd fra læsere om, hvorledes man kan vende sig til andre firmaer med billigere tilbud.
PS: Interessant læsning i øvrigt
Microsoft er på vej med et EPJ-system, altså et system til elektroniske patientjournaler, med alt hvad det indebærer. Det fremgår af denne blog på ZDnet, der også fortæller, at der allerede er nogen i gang med at afprøve systemet i dagligdagen, heriblandt: New York Presbyterian Hospital, Johns Hopkins Health System, og Novant Health Systems in Winston-Salem, NC.
Microsoft er også på vej med en Health-Portal, der vist både har netdoktor-funktionalitet (søgning), og som kan modtage input fra diverse sensorer med videre, som patienter bærer eller bruger i hjemmet. Portalen skal også fungere som muligt kontaktpunkt mellem patient og læge.
Hvilke perspektiver i øvrigt, også a pro pos at Danmark vel har brugt et par milliarder kroner eller mere på EPJ, der endnu ikke fungere. Har bare lidt svært ved at se Microsoft, som en proff spiller på det område, men EPJ-tilbudet er jo baseret på opkøb af et EPJ-firma.
Gad vide om ikke Microsoft i Danmark allerede har sikret, at den nye EPJ-organisation nedsat af Lars Løkke Rasmussen, regioner og kommuner, har fået kigget på produktet. Ejendommeligt stille i øvrigt om den EPJ-organisation, der skulle være den handlekraftige aktør, som omsider sikrer, at der kommer styr på EPJ-området.
En af disse er følgende:
"Jeg har netop modtaget en regning fra 3 på 28.000 tkr. Efter en rum tids søgen fandt jeg årsagen. Det var Windows Vista som kan overskrive det aktive valg ikke at opdaterer windows platformen så hvis det er selve opdateringsprogrammet som skal opdateres så bliver det hentet ligemeget om live opdatering er slået fra... Det er bare således at jeg var i Frankrig på dette tidspunkt og her er det dyrt at hente 250+ mb." Citat slut.28.000 kroner! Uff. Hvilket hul i budgettet.
Flere af de, der kommenterer, siger dog, at folk burde have læst på lektien (udlandstakster) og handlet derudfra. Men der er også gode råd fra læsere om, hvorledes man kan vende sig til andre firmaer med billigere tilbud.
PS: Interessant læsning i øvrigt
Microsoft er på vej med et EPJ-system, altså et system til elektroniske patientjournaler, med alt hvad det indebærer. Det fremgår af denne blog på ZDnet, der også fortæller, at der allerede er nogen i gang med at afprøve systemet i dagligdagen, heriblandt: New York Presbyterian Hospital, Johns Hopkins Health System, og Novant Health Systems in Winston-Salem, NC.
Microsoft er også på vej med en Health-Portal, der vist både har netdoktor-funktionalitet (søgning), og som kan modtage input fra diverse sensorer med videre, som patienter bærer eller bruger i hjemmet. Portalen skal også fungere som muligt kontaktpunkt mellem patient og læge.
Hvilke perspektiver i øvrigt, også a pro pos at Danmark vel har brugt et par milliarder kroner eller mere på EPJ, der endnu ikke fungere. Har bare lidt svært ved at se Microsoft, som en proff spiller på det område, men EPJ-tilbudet er jo baseret på opkøb af et EPJ-firma.
Gad vide om ikke Microsoft i Danmark allerede har sikret, at den nye EPJ-organisation nedsat af Lars Løkke Rasmussen, regioner og kommuner, har fået kigget på produktet. Ejendommeligt stille i øvrigt om den EPJ-organisation, der skulle være den handlekraftige aktør, som omsider sikrer, at der kommer styr på EPJ-området.
5.10.07
Protest mod megaregning for data over mobilnet
En pris på 100 kroner pr. megabit, svarende til 1.800 kroner pr minut for datatrafik med en fart på 3Mb/s! Det er regnestykket, som for nylig fik Jesper Matthiesen, udviklingsansvarlig hos backupfirmaet B4Restore i Århus, op af stolen. Taksten gælder datatrafik fra Spanien.
Regningen kom fra mobilselskabet 3, hvis mobile bredbånd fem af firmaets medarbejdere ”prøvekører” i en periode. R4Restore har et såkaldt flat rate abonnement, gældende en hastighed på 3Mb/s, og dækkende fri brug i Danmark. Tilsammen ligger den månedlige udgift på 2.500 kroner om måneden.
Den samlede regning for juli og august lå imidlertid på 83.265 kroner. To af medarbejderne havde været på opgave i Spanien.
”Vi havde naturligvis forventet, at internetadgang fra udlandet var belagt med en mer-omkostning. Men at nogle få internetopkald fra Spanien for at fjernbetjene et system hjemme i Danmark blev dyrere, end hvis vi havde lejet et privatfly og fløjet hjem for at klare opgaven, kom ærligt talt bag på os,” skiver Jesper Matthiesen, der nægter at betale det fulde beløb.
Taksten for et almindeligt mobilopkald fra Spanien ligger på 3,95 kroner i minuttet, og Matthiesen har ingen forståelse af, at data skulle koste så ekstraordinært meget mere. Han påpeger også, at 3-løsningen ikke, når det gælder datatrafik, giver mulighed for at vælge billigste udbyder i udlandet.
Hos 3 henviser man dog pr. mail til, at B4Restore var orienteret om, at der var varierende priser på udlandet, og at prisen kunne nå op på 100 kroner pr. megabit fra udlandet. Det fremgår også af prisoversigten på 3’s hjemmeside.
Moralen er måske, at selv om 3 har fuld gang i reklamekampagnerne med titlen ”Tag dit internet med dig”, så holdt dig til flirt på tværs af HT-busser og ellers til Danmark.
Tag endelige ikke 3's eller andres mobil-bredbånd med, hvis turen går over landegrænserne. Find et ethernetstik eller find en trådløs normal bredsbåndsforbindelse (WiFi).
Roaming er rævedyr. EU har bebudet, at der vil blive set på prisen for datatrafik over grænser, men det er endnu ikke nået dertil. I juni nåede man imidlertid enighed om maksimumtakster for normal mobiltelefoni, og de blev ifølge Berlingske Tidende på 4,57 kroner (49 cent) i minuttet for selv at ringe op og 2,24 kroner (24 cent) for at blive ringet op. De nye minutpriser må dog i 2009 højst må være 43 og 19 cent.
Mobilselskaberne havde i den forbindelse fart på lobbyarbejdet for at modvirke at priserne, som ønsket af mange, blev presset endnu mere i bund. Roaming udgør jo en guldgrube for mobilselskaberne. Lobbyisterne har garanteret fortsat travlt, for tænk at skulle sige farvel til en takst, der svarer til en pris på 1.800 kroner i minuttet, hvis ellers data kan komme så hurtigt på kryds og tværs af Europa.
Prisen på de 100 kroner pr. Mb overraskede i øvrigt også teleanalytikeren John Strand, da jeg lige tjekkede hos ham. Hans skøn lå langt, langt lavere.
Ellers en god businesscase
Årsagen til, at B4Restore valgte at bruge 3’s mobilbredbånd, forklarer Jesper Matthiesen således:
”Vi har teknikere og pre-sales medarbejdere der tilbringer en masse tid hos vore kunder. Ofte må vi ulejlige kunderne med at etablere internetadgang til os, for at vi kan hente software, support informationer, fjernbetjene systemer med videre. Flere af kunderne har afdelinger i udlandet, som vi også ofte besøger for at installere nye backupsystemer."
"Tilbuddet om flat-rate trådløst bredbånd i Danmark var attraktivt for os, da vi dermed bliver mere ”selvhjulpne” når vi er på landevejen....Vi var naturligvis klar over at ”fri-trafik” ikke gælder i udlandet. Og vi var også bekendt med, at roaming af datatrafik ville være forholdsvis dyrt – kr. 5-10,- pr. Mb, troede vi. Men en pris på kr. 100,- pr. MB er fuldstændigt ude i hampen. Den står ikke i rimeligt forhold meromkostningerne ved datatrafik i forhold til tale-trafik.” Citat slut.
Jesper Matthiesen kritiserer også, at brugeren ikke kan se, når forbindelsen IKKE sker via 3’s eget net, og at brugeren ikke kan følge med i, hvor meget data, der er overført. Og han mener, at 3 må tage fat i nakken på sin underleverandør i Spanien.
Nu bliver det så spændende at se, om regningen fra 3 ender i en retssal. På den anden side har mobilselskabet jo gode kort på hånden i form af fuld åbenhed om prisstrukturen. Men under alle omstændigheder bør kunderne hos 3 og de andre mobiludbydere ikke lade sig forblænde af, hvor let det er hele tiden at have forbindelsen med.
Hvilke erfaringer har du med brug af mobilnettet til bredbånd fra udlandet?
Regningen kom fra mobilselskabet 3, hvis mobile bredbånd fem af firmaets medarbejdere ”prøvekører” i en periode. R4Restore har et såkaldt flat rate abonnement, gældende en hastighed på 3Mb/s, og dækkende fri brug i Danmark. Tilsammen ligger den månedlige udgift på 2.500 kroner om måneden.
Den samlede regning for juli og august lå imidlertid på 83.265 kroner. To af medarbejderne havde været på opgave i Spanien.
”Vi havde naturligvis forventet, at internetadgang fra udlandet var belagt med en mer-omkostning. Men at nogle få internetopkald fra Spanien for at fjernbetjene et system hjemme i Danmark blev dyrere, end hvis vi havde lejet et privatfly og fløjet hjem for at klare opgaven, kom ærligt talt bag på os,” skiver Jesper Matthiesen, der nægter at betale det fulde beløb.
Taksten for et almindeligt mobilopkald fra Spanien ligger på 3,95 kroner i minuttet, og Matthiesen har ingen forståelse af, at data skulle koste så ekstraordinært meget mere. Han påpeger også, at 3-løsningen ikke, når det gælder datatrafik, giver mulighed for at vælge billigste udbyder i udlandet.
Hos 3 henviser man dog pr. mail til, at B4Restore var orienteret om, at der var varierende priser på udlandet, og at prisen kunne nå op på 100 kroner pr. megabit fra udlandet. Det fremgår også af prisoversigten på 3’s hjemmeside.
Moralen er måske, at selv om 3 har fuld gang i reklamekampagnerne med titlen ”Tag dit internet med dig”, så holdt dig til flirt på tværs af HT-busser og ellers til Danmark.
Tag endelige ikke 3's eller andres mobil-bredbånd med, hvis turen går over landegrænserne. Find et ethernetstik eller find en trådløs normal bredsbåndsforbindelse (WiFi).
Roaming er rævedyr. EU har bebudet, at der vil blive set på prisen for datatrafik over grænser, men det er endnu ikke nået dertil. I juni nåede man imidlertid enighed om maksimumtakster for normal mobiltelefoni, og de blev ifølge Berlingske Tidende på 4,57 kroner (49 cent) i minuttet for selv at ringe op og 2,24 kroner (24 cent) for at blive ringet op. De nye minutpriser må dog i 2009 højst må være 43 og 19 cent.
Mobilselskaberne havde i den forbindelse fart på lobbyarbejdet for at modvirke at priserne, som ønsket af mange, blev presset endnu mere i bund. Roaming udgør jo en guldgrube for mobilselskaberne. Lobbyisterne har garanteret fortsat travlt, for tænk at skulle sige farvel til en takst, der svarer til en pris på 1.800 kroner i minuttet, hvis ellers data kan komme så hurtigt på kryds og tværs af Europa.
Prisen på de 100 kroner pr. Mb overraskede i øvrigt også teleanalytikeren John Strand, da jeg lige tjekkede hos ham. Hans skøn lå langt, langt lavere.
Ellers en god businesscase
Årsagen til, at B4Restore valgte at bruge 3’s mobilbredbånd, forklarer Jesper Matthiesen således:
”Vi har teknikere og pre-sales medarbejdere der tilbringer en masse tid hos vore kunder. Ofte må vi ulejlige kunderne med at etablere internetadgang til os, for at vi kan hente software, support informationer, fjernbetjene systemer med videre. Flere af kunderne har afdelinger i udlandet, som vi også ofte besøger for at installere nye backupsystemer."
"Tilbuddet om flat-rate trådløst bredbånd i Danmark var attraktivt for os, da vi dermed bliver mere ”selvhjulpne” når vi er på landevejen....Vi var naturligvis klar over at ”fri-trafik” ikke gælder i udlandet. Og vi var også bekendt med, at roaming af datatrafik ville være forholdsvis dyrt – kr. 5-10,- pr. Mb, troede vi. Men en pris på kr. 100,- pr. MB er fuldstændigt ude i hampen. Den står ikke i rimeligt forhold meromkostningerne ved datatrafik i forhold til tale-trafik.” Citat slut.
Jesper Matthiesen kritiserer også, at brugeren ikke kan se, når forbindelsen IKKE sker via 3’s eget net, og at brugeren ikke kan følge med i, hvor meget data, der er overført. Og han mener, at 3 må tage fat i nakken på sin underleverandør i Spanien.
Nu bliver det så spændende at se, om regningen fra 3 ender i en retssal. På den anden side har mobilselskabet jo gode kort på hånden i form af fuld åbenhed om prisstrukturen. Men under alle omstændigheder bør kunderne hos 3 og de andre mobiludbydere ikke lade sig forblænde af, hvor let det er hele tiden at have forbindelsen med.
Hvilke erfaringer har du med brug af mobilnettet til bredbånd fra udlandet?
4.10.07
Folkeskoler fastlåses i gammeldags it
Hvorfor skal kontorpakker med vold og magt installeres på folkeskolernes udslidte pc'er? Hvorfor hører vi ingen overvejelser om, hvorvidt det bedre kan betale sig at bruge den type software via internettet?
Partiernes it-politiske ordførere har jo fokus på it i folkeskolerne, men der er kun fokus på den gamle kendte struktur, nemlig køb og lokal installation. Mange af ordførerne kræver, at de facto monopolet Microsoft(Windows og Office) skal smides på porten. Open Source (Linux og OpenOffice) skal installeres i stedet.
Hverken politikerne eller skolerne synes at have fokus på den moderne brug af webaseret software - Software as a Service (SaaS). Og det på trods af, at det vil være billigere. Det vil give pc'erne nogle ekstra leveår. Det vil fjerne belastning fra skolernes it-ansvarlige. Og det vil mindske behovet for køb af servere.
Meget væsentligt er også, at den nye form for software er jo tilmed skabt fra grunden til samarbejde på kryds og tværs om tekst, regneark og præsentation, og det burde da være en ovenud attraktiv funktionalitet på skoleområdet.
Med de "gamle" pakker, skal der typisk lirkes og nørkles med ekstra serverprodukter for at få det på plads. De webbaserede tilbud kan så også let inkludere mail og chat, vel at mærke med store indbokse, så elever og lærere ikke ustandseligt skal forstyrres med at slette.
Men stort set alle de it-politiske ordførere kræver altså, at folkeskolen skal frigøre sig fra sin afhængighed af Microsoft, både hvad angår styresystem (Windows) og kontorpakke (Microsoft Office) for i stedet at satse på anden installeret software. Og nogle af politikerne er fortalere for, at der udelukkende må anvendes såkaldt open source-software i hele den offentlige sektor.
Socialdemokratiets it-politiske ordfører, Troels Ravn, siger for eksempel til Computerworld, at skolebørnene også bør lære at bruge Open Source-programmer, ellers bindes de af vanens magt. Han er i øvrigt skoleleder.
At der så ikke er videre forskel på at bruge Microsoft Office og Open Office tænker ingen åbenbart over, selv om det forhold indgår i markedsføringen af Open Office. Ej heller tænker nogen over, at det vil være langt mere fremsynet og (tør man sige det) erhvervsrelevant at lære dem bruge de webbaserede produkter, hvor samarbejde er tænkt ind.
Tag bare den helt gratis "Google Apps for Education", en kontorpakke, der også inkludere mail (og chat)med kæmpe indbokse. Det bruges på stadig flere skoler og universiter i USA. Senest har University of North Carolina Greensboro, Clemson University, University of Texas San Antonio, Kennesaw State University og Arkansas State University meldt, at de går den vej, jvf. pressemeddelelse fra Google.
Arizona State University, der har 65.000 studerende, gik i lag med Google for lang tid siden. Det startede med skiftet fra universitets eget mailsystem til Gmail, og selv om det var frivilligt for de studerende, stormede de over på den nye platform. Neden for er en Google-finansieret reklamevideo, hvor "university technology officer" Adrian Sannier i februar 2007 fortæller, hvorfor Arizona-universitetet skiftede. Han hæfter sig blandt andet ved de store lettelser, det har medført for personalet, der arbejder med mailsupport (glemte passwords, savnede slettede mails etc.), og om det øgede sikkerhedsniveau.
Det er som nævnt reklame, men er du reklameallergiker, så giv alligevel mandens udsagn en ekstra chance. Der er fremsynethed at hente.
Nu er Google jo godt også ved at blive et hadeobjekt, også for dem, der er ideologiske grunde elsker open source-verdenen, men når disse bruger argumentet, at det bliver billigere med open souce-programmer end med Microsofts (uanset af MS giver 70 pct. rabat til skolerne), så burde de måske lige regne på for eksempel Google-eksemplet. Også på alle de sparede omkostninger til servere, support med videre.
I USA findes en del andre vel anmeldte webbaserede kontorpakker, såsom Zoho. Det store softwareselskab Adobe har just bebudet, at man nu også kommer med en webbaseret kontorpakke - og jo, Microsoft er skam også debuteret med et tilbud. Bloggen SassWeek samler lidt op om konkurrencen på området her.
At jeg har trukket Google frem skyldes dels, at produkterne foreligger på dansk, og at man længe har satset på skoleområdet.
Måske burde de it-politiske ordførere og skoleleder tage et nærmere kig på Googles undervisningstilbud, som de kan finde beskrevet her hos Google på dansk. Om ikke andet, så dog for at udvide horisonten, inden de kæmper videre om at få presset den gamle kæphest igennem.
Og for at gentage mig selv: Den moderne software er født til samarbejde, i modsætning til de gamle, der har rod i tiden, hvor tekstbehandling blev skabt til sekretærer og regneark til bogholdere og ingeniører. Vi er jo kommet så langt videre siden da.
I øvrigt bekræfter også denne sag mig i, at Danmark nok er blandt verdens førende lande, hvad angår it-brug, men Danmark er også et meget konservativt land, hvad angår it-brug, og det anser jeg for uklogt.
Hvad vil du foretrække til dine ungers folkeskole?
PS: Ja, jeg ved, at der er skoler, der ikke installerer softwaren på pc'erne, men på serverne (f.eks. en Citrix-løsning), så pc'erne mere fungerer som hvad der i gamle dage kaldes "dumme terminaler". Det er også en god økonomisk løsning, som også letter sikkerhedsproblemer, men der er altså samarbejdsaspektet og meget andet ved det nye.
Partiernes it-politiske ordførere har jo fokus på it i folkeskolerne, men der er kun fokus på den gamle kendte struktur, nemlig køb og lokal installation. Mange af ordførerne kræver, at de facto monopolet Microsoft(Windows og Office) skal smides på porten. Open Source (Linux og OpenOffice) skal installeres i stedet.
Hverken politikerne eller skolerne synes at have fokus på den moderne brug af webaseret software - Software as a Service (SaaS). Og det på trods af, at det vil være billigere. Det vil give pc'erne nogle ekstra leveår. Det vil fjerne belastning fra skolernes it-ansvarlige. Og det vil mindske behovet for køb af servere.
Meget væsentligt er også, at den nye form for software er jo tilmed skabt fra grunden til samarbejde på kryds og tværs om tekst, regneark og præsentation, og det burde da være en ovenud attraktiv funktionalitet på skoleområdet.
Med de "gamle" pakker, skal der typisk lirkes og nørkles med ekstra serverprodukter for at få det på plads. De webbaserede tilbud kan så også let inkludere mail og chat, vel at mærke med store indbokse, så elever og lærere ikke ustandseligt skal forstyrres med at slette.
Men stort set alle de it-politiske ordførere kræver altså, at folkeskolen skal frigøre sig fra sin afhængighed af Microsoft, både hvad angår styresystem (Windows) og kontorpakke (Microsoft Office) for i stedet at satse på anden installeret software. Og nogle af politikerne er fortalere for, at der udelukkende må anvendes såkaldt open source-software i hele den offentlige sektor.
Socialdemokratiets it-politiske ordfører, Troels Ravn, siger for eksempel til Computerworld, at skolebørnene også bør lære at bruge Open Source-programmer, ellers bindes de af vanens magt. Han er i øvrigt skoleleder.
At der så ikke er videre forskel på at bruge Microsoft Office og Open Office tænker ingen åbenbart over, selv om det forhold indgår i markedsføringen af Open Office. Ej heller tænker nogen over, at det vil være langt mere fremsynet og (tør man sige det) erhvervsrelevant at lære dem bruge de webbaserede produkter, hvor samarbejde er tænkt ind.
Tag bare den helt gratis "Google Apps for Education", en kontorpakke, der også inkludere mail (og chat)med kæmpe indbokse. Det bruges på stadig flere skoler og universiter i USA. Senest har University of North Carolina Greensboro, Clemson University, University of Texas San Antonio, Kennesaw State University og Arkansas State University meldt, at de går den vej, jvf. pressemeddelelse fra Google.
Arizona State University, der har 65.000 studerende, gik i lag med Google for lang tid siden. Det startede med skiftet fra universitets eget mailsystem til Gmail, og selv om det var frivilligt for de studerende, stormede de over på den nye platform. Neden for er en Google-finansieret reklamevideo, hvor "university technology officer" Adrian Sannier i februar 2007 fortæller, hvorfor Arizona-universitetet skiftede. Han hæfter sig blandt andet ved de store lettelser, det har medført for personalet, der arbejder med mailsupport (glemte passwords, savnede slettede mails etc.), og om det øgede sikkerhedsniveau.
Det er som nævnt reklame, men er du reklameallergiker, så giv alligevel mandens udsagn en ekstra chance. Der er fremsynethed at hente.
Nu er Google jo godt også ved at blive et hadeobjekt, også for dem, der er ideologiske grunde elsker open source-verdenen, men når disse bruger argumentet, at det bliver billigere med open souce-programmer end med Microsofts (uanset af MS giver 70 pct. rabat til skolerne), så burde de måske lige regne på for eksempel Google-eksemplet. Også på alle de sparede omkostninger til servere, support med videre.
I USA findes en del andre vel anmeldte webbaserede kontorpakker, såsom Zoho. Det store softwareselskab Adobe har just bebudet, at man nu også kommer med en webbaseret kontorpakke - og jo, Microsoft er skam også debuteret med et tilbud. Bloggen SassWeek samler lidt op om konkurrencen på området her.
At jeg har trukket Google frem skyldes dels, at produkterne foreligger på dansk, og at man længe har satset på skoleområdet.
Måske burde de it-politiske ordførere og skoleleder tage et nærmere kig på Googles undervisningstilbud, som de kan finde beskrevet her hos Google på dansk. Om ikke andet, så dog for at udvide horisonten, inden de kæmper videre om at få presset den gamle kæphest igennem.
Og for at gentage mig selv: Den moderne software er født til samarbejde, i modsætning til de gamle, der har rod i tiden, hvor tekstbehandling blev skabt til sekretærer og regneark til bogholdere og ingeniører. Vi er jo kommet så langt videre siden da.
I øvrigt bekræfter også denne sag mig i, at Danmark nok er blandt verdens førende lande, hvad angår it-brug, men Danmark er også et meget konservativt land, hvad angår it-brug, og det anser jeg for uklogt.
Hvad vil du foretrække til dine ungers folkeskole?
PS: Ja, jeg ved, at der er skoler, der ikke installerer softwaren på pc'erne, men på serverne (f.eks. en Citrix-løsning), så pc'erne mere fungerer som hvad der i gamle dage kaldes "dumme terminaler". Det er også en god økonomisk løsning, som også letter sikkerhedsproblemer, men der er altså samarbejdsaspektet og meget andet ved det nye.
3.10.07
Kvinde, kend dine grænser
På workshoppen "Women in Technology" i Boston i sidste uge var overskriften på en af paneldebatterne emnet: Leadership Management - Power and Politics. Der kom en masse kloge ord, blandt andet om, hvorledes ordene Magt og Kvinder skurrer mod hinanden. Og en indlægsholder gjorde os klog på, hvad der forventes af os.
Spøg tilside. Sådan er det jo slet ikke mere, vel?. Men vil du have lidt mere fra samme skuffe, som den britiske komiker Harry Enfield har fyldt, så kig her på forklaringen af, hvorfor kvinder ikke bør køre bil.
Bag Women in Technology stod tidsskriftet Technology Review, udgivet af Massachusetts Institute of Technology, der også lagde lokaler til.
Spøg tilside. Sådan er det jo slet ikke mere, vel?. Men vil du have lidt mere fra samme skuffe, som den britiske komiker Harry Enfield har fyldt, så kig her på forklaringen af, hvorfor kvinder ikke bør køre bil.
Bag Women in Technology stod tidsskriftet Technology Review, udgivet af Massachusetts Institute of Technology, der også lagde lokaler til.
Nordea ramt hårdt på image af mange netbank-indbrud
Nordea står som den store taber i en nordisk undersøgelse af kunders opfattelser af banker i Norden og i de baltiske lande. De mange forsøg på indbrud i Nordeas netbank er blandt de afgørende årsager til, at det er gået nedad med kundernes tillid, omend også renteniveau og kvalitet af tjenester tæller.
Af undersøgelsen fremgår imidlertid også, at erhvervskunder i de undersøgte lande placerer Danske Bank allerbedst, hvad angår tilfredshed. På tværs af lande og kundesegmenter er Handelsbanken dog vinderen.
Bag undersøgelsen, der foretages årligt, står Svenskt Kvalitetsindex (SKI), som blandt andet samarbejder med Handelshögskolan i Stockholm. Resultatet er præsenteret i en pressemeddelelse her. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 20.000 personer.
Om Nordeas fald i kundetilfredshed fortæller nyhedstjenesten E24.se , at nok er netbanksikkerhed noget, som alle bankers kunder er nervøse over, men de reagerer først, når truslen er nået over en vis tærskel:
Nordea begynder i november ændringen af netbank-sikkerhedssystemet over for de svenske kunder. Det hidtil anvendte system med engangskoder udskiftes. (I Danmark går Nordea kunder i netbanken på anden vis).
Det er sandsynligvis bankens størrelse, der gør, at Nordeas svenske kunder har været udsat for ekstra mange såkaldte phishing-angreb. Her opfordrer kriminelle via en mail, der ser ud til at komme fra Nordea, kunder til at ajourføre deres fortrolige kontooplysninger på en særlig web-side. Denne webside ligner en officiel Nordea-side, men de indtastede informationer høstes af kriminelle. Disse leder også efter, hvad man kan kalde nyttige idioter, der vil lade deres bankkonto bruges som modtager af de penge, der lænses fra andres netbankkonti. De såkaldte Money Mules (penge-muldyr)loves en pæn procentvis provision for efterfølgende at hæve pengene og overføre dem til bagmændene - typisk via Western Union.
Også i Danmark er set lignende angreb. Banker over hele verden har dog skærpet kontrollen med de transaktioner, der ikke afspejler en kundes normale adfærd, såsom overførsel af ekstra store pengebeløb til andre. Det sker via særligt software til "Fraud Detection".
Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes Nordea skærper sikkerheden blandt andet ved at levere chipkortlæsere til deres kunder. I blogindlægget nævner jeg også, at Finansrådet er svanger med øget sikkerhed for danske bankkunder.
Værd at læse i dag:
Gartner: eBays køb af Skype er tiårets dummeste indkøb - ja, måske it-historiens dummeste indkøb. Fra ComputerSweden.
Apples iPhone er en hackerplatform i lommestørrelse. Fra eWeek.
Danske kvinder og mænd bruger nettet forskelligt. Fra eJour, udgivet af Danmarks Journalisthøjskole.
Af undersøgelsen fremgår imidlertid også, at erhvervskunder i de undersøgte lande placerer Danske Bank allerbedst, hvad angår tilfredshed. På tværs af lande og kundesegmenter er Handelsbanken dog vinderen.
Bag undersøgelsen, der foretages årligt, står Svenskt Kvalitetsindex (SKI), som blandt andet samarbejder med Handelshögskolan i Stockholm. Resultatet er præsenteret i en pressemeddelelse her. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 20.000 personer.
Om Nordeas fald i kundetilfredshed fortæller nyhedstjenesten E24.se , at nok er netbanksikkerhed noget, som alle bankers kunder er nervøse over, men de reagerer først, når truslen er nået over en vis tærskel:
–Det är uppenbart att det finns en slags tröskeleffekt. Så är det ofta i en ”förtroendebransch”. Det behövs en kritisk massa innan kunderna reagerar, säger docent Jan Eklöf, kanslichef vid SKI.Undersøgelsen fra svenske SKI viser i øvrigt også, at bankkundernes loyalitet er for nedadgående. Mon ikke det så også betyder, at netbanksikkerhed bliver en større konkurrencefaktor?
Nordea begynder i november ændringen af netbank-sikkerhedssystemet over for de svenske kunder. Det hidtil anvendte system med engangskoder udskiftes. (I Danmark går Nordea kunder i netbanken på anden vis).
Det er sandsynligvis bankens størrelse, der gør, at Nordeas svenske kunder har været udsat for ekstra mange såkaldte phishing-angreb. Her opfordrer kriminelle via en mail, der ser ud til at komme fra Nordea, kunder til at ajourføre deres fortrolige kontooplysninger på en særlig web-side. Denne webside ligner en officiel Nordea-side, men de indtastede informationer høstes af kriminelle. Disse leder også efter, hvad man kan kalde nyttige idioter, der vil lade deres bankkonto bruges som modtager af de penge, der lænses fra andres netbankkonti. De såkaldte Money Mules (penge-muldyr)loves en pæn procentvis provision for efterfølgende at hæve pengene og overføre dem til bagmændene - typisk via Western Union.
Også i Danmark er set lignende angreb. Banker over hele verden har dog skærpet kontrollen med de transaktioner, der ikke afspejler en kundes normale adfærd, såsom overførsel af ekstra store pengebeløb til andre. Det sker via særligt software til "Fraud Detection".
Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes Nordea skærper sikkerheden blandt andet ved at levere chipkortlæsere til deres kunder. I blogindlægget nævner jeg også, at Finansrådet er svanger med øget sikkerhed for danske bankkunder.
Værd at læse i dag:
Gartner: eBays køb af Skype er tiårets dummeste indkøb - ja, måske it-historiens dummeste indkøb. Fra ComputerSweden.
Apples iPhone er en hackerplatform i lommestørrelse. Fra eWeek.
Danske kvinder og mænd bruger nettet forskelligt. Fra eJour, udgivet af Danmarks Journalisthøjskole.
2.10.07
Rygtet om gamle mediers død er overdrevet
De nye mediehuse har ikke slået de gamle helt af banen, når det gælder de bedste nyheder på techfronten. Det viser en Top100liste over de kilder, som Techmeme bruger mest. Techmeme anses for at være det fremmeste sted at tjekke henvisninger til de vigtigste nye tech-historier. Ikke Google News.
New York Times ligger på en tredjeplads som flittigst citeret af Techmeme, BBC ligger som nummer otte, Wall Street Journal er på tiendepladsen og Reuters to pladser længere nede.
Også den "gamle" førerhund Cnet News.com, der blev født på nettet og som blev en bragende succes, overlever. På listen på en femteplads.
Men to relativt nye medier, der har de fleste af bloggens kendetegn (hurtige skud, åben for kommentarer, trackback m.v.) fører. Det er TechCrunch og Engadget fører. De benævnes ofte som blogs, men det er vist redaktionel kontrol ind over, hvilket ikke er tilfældet med "rigtige" blogs, og de der er en række stribenter tilknyttet.
Der er også flere blogs ført af én person, men tilknyttet til enten gamle eller nye mediehuse, der klarer sig godt. Men myten om, at den uafhængige personlige stemme ville triumfere også på nyhedsfronten holder ikke. Flere af de stærke stemmer blev jo konverteret til større forretninger, såsom bloggen Gigaom, der ses på en 7. plads, og som bygger på Om Maliks oprindelige blog.
En af de mest kendte personlige bloggere, den tidligere Microsoftmand Robert Scoble, ligger nede som nummer 53. Men han siger "pyt", og erklærer nærmest den gamle blogverden foran pc'en for død. Fremtiden tilhører miniblogning via Twitter eller lignende hvor mobiltelefontjenester er inde over, hævder han.
Kun få firmablogs rangerer på listen. Jeg noterer mig Microsoft på en 33. plads, Google som nummer 68 og Nokia som nummer 88. Men de trænger altså igennem.
Hvad ser du af mønstre på Techmemes Top-100 liste?
New York Times ligger på en tredjeplads som flittigst citeret af Techmeme, BBC ligger som nummer otte, Wall Street Journal er på tiendepladsen og Reuters to pladser længere nede.
Også den "gamle" førerhund Cnet News.com, der blev født på nettet og som blev en bragende succes, overlever. På listen på en femteplads.
Men to relativt nye medier, der har de fleste af bloggens kendetegn (hurtige skud, åben for kommentarer, trackback m.v.) fører. Det er TechCrunch og Engadget fører. De benævnes ofte som blogs, men det er vist redaktionel kontrol ind over, hvilket ikke er tilfældet med "rigtige" blogs, og de der er en række stribenter tilknyttet.
Der er også flere blogs ført af én person, men tilknyttet til enten gamle eller nye mediehuse, der klarer sig godt. Men myten om, at den uafhængige personlige stemme ville triumfere også på nyhedsfronten holder ikke. Flere af de stærke stemmer blev jo konverteret til større forretninger, såsom bloggen Gigaom, der ses på en 7. plads, og som bygger på Om Maliks oprindelige blog.
En af de mest kendte personlige bloggere, den tidligere Microsoftmand Robert Scoble, ligger nede som nummer 53. Men han siger "pyt", og erklærer nærmest den gamle blogverden foran pc'en for død. Fremtiden tilhører miniblogning via Twitter eller lignende hvor mobiltelefontjenester er inde over, hævder han.
Kun få firmablogs rangerer på listen. Jeg noterer mig Microsoft på en 33. plads, Google som nummer 68 og Nokia som nummer 88. Men de trænger altså igennem.
Hvad ser du af mønstre på Techmemes Top-100 liste?
Abonner på:
Opslag (Atom)
