Afviser angreb på First North

Den såkaldte babybørs, First North, og firmaerne, der er gået på den, udsættes for unfair kritik. Det mener direktøren for Notabene - et af de første firmaer, der gik på First North. Brian Mertz Pedersen går i en velargumenteret kommentar til mit tidligere blogindlæg "Friværdier bag aktiegalskab" i rette med mig, formanden for Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg, og flere andre.

Blogindlægget har faktisk fået tæt på allerflest kommentarer af de omkring 270 indlæg, jeg har skrevet. Mertz Pedersens kommentar ligger længst nede, og her kan du blandt andet læse følgende:

..jeg skal naturligvis skynde mig at erklære mig enig med bestyrelsesformand for Danske Lægers Vaccinations Service A/S Karsten Østergaard, når han i Børsen den 22. december tager afstand fra det billede, som nogen synes at have malet af de danske private investorer som småt begavede ludomaner, der ukritisk kaster livsvigtig opsparing i højst risikable selskaber.

Notabene bistår i øvrigt erhvervslivet med at få deres websteder til at markere sig, når søgemaskiner som Google og Yahoo gennemtrævler nettet efter svar på en given forespørgsel.

Interesseret i aktiehandel og de nye børsnoterede spillere? I ludomaner, lykkeriddere og hårdarbejdende iværksættere. Tag et kig på det gamle blogindlæg og de mange kommentarer, og fortæl gerne hvad DU mener.

Tilføjelse kl. 15.30: Tag også et kig på artiklen "First North på vej mod et kæmpeflop". Jeg havde overset den.

En ommer for Berlingske Rejseliv

Hvilket tilbud. En indkøbstur til New York med fly og hotel til under 2.000 kroner. Berlingske Rejseliv har lokket med sine helt nye tilbud og spændt forventningerne højt. Men selvfølgelig. Da vi alle klikkede omkap kl. 12 i dag for at score et par billetter, gik systemet i knæ.

Gnæk, gnæk. Den gode gamle fadæse. Spænder man forventningerne højt, er der stor risiko for en fuser. Ekstraordinære spidsbelastninger er hårde at klare, eller er der andre forklaringer?

Avis tilbyder internet fra bilen

Druk og biler hører ikke sammen. Det har vi lært. Mobiltelefoner og biler er heller ikke Guds gave til trafiksikkerheden, hvilket bilisterne knapt har lært. Men nu bliver det værre. Avisen International Herald Tribune fortæller, at biludlejningsfirmaet Avis vil tilsyneladende tilbyde en slags internet-hotspot i selve bilen. En dims, der kan trække strøm fra cigarettænderen, og som bruger 3G-telefonnettet som internetforbindelse.

Avis ventes at tegne kontrakt med det californiske teknologifirma Autonet Mobile om teknologien, der byder på download-hastighed på fra 1 megabit pr. sekund til 400 kilobits. Og så er det blot at koble sin bærbare op til det lille, mobile hotspot!

Umiddelbart gyser jeg ved tanken. En ting er distraktion fra mobiltelefon og GPS-udstyr, men adgang til at surfe hele internettet! Avis påpeger dog, at tilbudet kun er beregnet til passagerer. Og hvem tror på, at chaufføren vil holde sig væk fra lige at tjekket hist og pist? Så må man bare håbe, at chaufføren benytter talegenkendelse til sin søgning, og syntetisk tale til at læse siden op.

På den anden side. Det er da ligegodt smidigt under forretningsrejsen eller ferien i USA lige at holde ind og tjekke via den hurtige forbindelse.

Tilføjelse kl. 16. Ford og Microsoft annoncerer jo om få dage deres samarbejde, der skal skaffe trådløs forbindelse til Ford-biler til brug for telefoni over internettet, mailtjek, surf m.v. Det sker på messen Consumer Electronics Show i Las Vegas, men nyheden er jo sivet.

Højesteretsdom punkterer softwarepraksis

Højesteret har netop fældet en bemærkelsesværdig dom, der nok vil vække uro hos softwareleverandører. Dommen antaster nemlig softwareleverandørernes hånds- og halsret over softwaren.

Sagen handler om kildekoden. Det er kodelinierne, som programmørerne har skrevet, og som ”oversættes” til programmet, der udfører de ønskede funktioner. I den aktuelle sag gælder det et system til lagerstyring.

I softwareverdenen kan man typisk kun købe BRUGSRETTEN til et program, IKKE ejerskabet – man tegner en softwarelicens. Når en kunde køber brugsretten, må kunden normalt aldrig overdrage den til andre, hverken gratis eller ved salg. Opkøbes kundens virksomhed må køberen altså selv spytte i kassen til softwareleverandøren igen.

Det gælder også, selv om den oprindelige kunde har "købt" brugsretten til kildekoden - til at rette (efter egne behov) i kildekoden. Heller ikke denne ret kan overdrages til andre.

Højesteret har ifølge it-mediet Version2 omstødt en dom fra Landsretten, der pålagde køle- og frysehuskæden Claus Sørensen at betale knap 1,7 millioner kroner for uberettiget brug og rettelse af kildekode til et lagersystem fra Bording Data – et system, som firmaet Claus Sørensen havde fået i hus via et virksomhedsopkøb. Køle- og frysehuskæden havde appelleret dommen, og i den forbindelse satte Bording Data kravet op til to millioner kroner.

Tilbage i 2005 skrev jeg om sagen i Computerworld. Artiklen er her. Forhistorien lyder således i artiklen:

Oprindeligt købte Vejle Frysehus midt i 1990’erne brugsret til lagersystemet og ret til selv at tilpasse systemet - til at ændre i kildekoden.

I købskontrakten stod udtrykkeligt, at ingen af disse dele måtte overdrages eller sælges til tredjepart.

Men da Claus Sørensen A/S i Esbjerg købte et af Vejle-selskabets frysehuse omfattede købskontrakten rub og stub på print - inklusive software og hardware. Det samme gjaldt, da yderligere fire frysehuse blev købt.

Vestre Landsret fastslår i en dom 9. marts 2005, at Vejle Frysehus, (som siden er erklæret konkurs, red.) har fejlet. Men selv om Esbjerg-firmaet har været i god tro, gav det ikke ret til at anvende kildekoderne.

Erstatningen gælder, hvad firmaet har haft af gevinst ved selv at ændre kildekoden.

Ændringer blev foretaget i forbindelse med, at Esbjerg-selskabet via et større nybyggeri udvidede kapaciteten fra 6.000-7.000 pallepladser til nær 40.000 pallepladser.

Citat slut. Køle- og frysehuskæden har siden ophørt med at bruge det lagersystem, idet et mere moderne er anskaffet.

Da landsretsdommen blev appelleret, sagde formanden for brancheforeningen IT Branchen, Jakob Lyngsøe, at han ikke frygtede udfaldet. Forbudet mod at overdrage rettigheder til tredjemand var ifølge Jakob Lyngsøe klokkeklart og jurdisk holdbart. Han tilføjede, at begrænsningen stort set ses i alle softwarekontrakter.

Gad vide, hvad Jakob Lyngsøe siger i dag - også om konsekvenserne. Var sagen så ekseptionel, så den ikke rigtig kan danne præcedens?

Gmail kan afsløre kontaktlisten

Googles gratis, gode mailtjeneste Gmail er kommet i modvind. Det har vist sig, at det er muligt at stjæle Gmail-brugernes kontaktliste, der jo rummer alle de emailadresser, man har sendt mails til. Da jeg selv er blandt de millioner af mennesker, der bruger Gmail(overmåde tilfreds, ellers), blev jeg jo lidt nervøs, også fordi Google i stigende grad udsættes for kritik for at være blevet for stor og for arrogant, og så øges risikoen for angreb jo.

Forudsætningen for, at ens kontaktliste kan stjæles er, at man selv er logget ind på Gmail, og at man desuden er havnet på et websted, hvor der fiskes efter netop kontaktlisten - måske for at få flere adresser til at sende spam eller mails med ondartet kode til.

Om nogen har udnyttet sårbarheden? Nogen vil i hvert fald være i gang med at prøve, for der er jo millioner af Gmail-brugere, og hver især har de måske 100-1000 på kontaktlisten. At Gmail er så populær skyldes nok først og fremmest at man får op mod 3Gigabytes plads til sine mails, så man behøver normalt ikke slette mails. Og så kan man søge på kryds og tværs af indholdet i sine mails.

Der er dog et stort lyspunkt, hvad angår sikkerheden. Fordelen ved dette web-baserede mailsystem i forhold til f.eks. Outlook og Notes, der jo afhænger af software på den enkelte pc, er, at der kan lukkes for en sårbarhed her og nu. Man er ikke afhængig af at vente på udrulning af en ny omgang patch, der så skal installeres.

Så vidt jeg har kunnet tolke, har Google straks fået rettet den påtalte sårbarhed, der egentlig er en funktionalitet, der skulle gøre videohåndtering lettere. Men ifølge en Google-blog på nyhedstjenesten ZDnet ligger samme type sårbarhed i andre dele af Google-softwaren. Hold øje med denne blog., hvor slagets gang følges. Og log ud af Gmail, når du ikke har behov for den. Ja, jeg ved. De fleste af os har den altid åben. Suk.

PS: Ikke alle og enhver kan få adgang til at bruge Gmail. Typisk skal man inviteres af en eksisterende Gmail-bruger, der kan lukke 100 andre med ind.

Nødvendig beskidt bog om ledelse

Bogen "Tough Choices", skrevet af Carly Fiorina, der blev fyret fra topposten hos Hewlett-Packard, er værd at læse. Især for kvinder, der ønsker at kravle helt til top i erhvervslivet, men også for mænd, der ønsker at få en 1. parkets plads til en magtkamp af format fra det virkelige liv. De, der kun går efter magtkampen, kan eventuelt nøjes med at læse kapitlerne om HP, men også kapitler om hendes karriere hos AT&T/Lucent viser lidt om magtkampens væsen.

Jeg har for nylig anmeldt bogen i Version2 - Mediehuset Ingeniørens nye it-avis. Anmeldelsen findes her. Bogen rummer også en del godt stof om ledelse som sådan, omend banaliteter ind imellem skæmmmer linierne.

Jeg roser den måske lige lovlig meget, men det skyldes sandsynligvis, at bogen for mig blev nærmest en tjekliste for det at være chef af hunkøn. Tjek, tjek, tjek... til en del erfaringer, som jeg har haft gennem mine godt 10 år som leder (elendig leder, klagede mine ansatte, der stod bag masser af rigtig gode "produkter").

Sexede gadgets i Las Vegas

Forkæl dig selv, hvis du tænder på allernyeste teknologi, og drag til Las Vegas, der den 8.-11. januar er rammen for Consumer Electronics Show (CES). Her vises det sidste nye, og jeg har især et godt øje til de ultrabærbare pc'er, der vejer omkring 1,5 kilo, og som kører 6-8 timer på batteriet.

Men CES, der sidste år trak omkring en halv million besøgende, viser også de sidste nye inden for hjemmenetværk, hjemmebio, spil, bil-it, digital kameraer, højtalere m.v. Og selvfølgelig er der også de spirende teknologier, som om to år enten er døde eller en del af helt nye generationer af produkter.

Jeg har de sidste to år lovet mig selv den luksus at tage på CES, men svigtet mine løfter (grundet tid og penge), og jeg ærgrer mig gul og grøn. For det er ikke alene forbrugerteknologi, det gælder, det er også en masse erhvervs-it. Der er jo en klart tendens til at innovationen sker rettet mod forbrugerne og så kommer erhvervslivet til senere at nyde godt af det. Også fordi den, der som forbruger har vænnet sig til god ny teknologi, kræver det samme fra sin arbejdsplads. De trådløse netværk er klasseeksemplet på dette område.

Med hovedtalere som Bill Gates og Michael Dell plus Motorolas topboss Ed Zander, Disney og CBS er tonen jo også lagt for et brag af konvergens (sammensmeltning af teknologier, indhold m.v.)

De ultrabærbare pc'er, som vi endnu kun har set få relativt dyre eksemplarer af, forventes at poppe frem i mængder på CES. Microsoft selv har lagt røgslør ud for sine nyheder, men en annonce lokker. Annonceteksten fortæller, at der kommer en ny måde at dele, beskytte og lagre, hvad der betyder mest for folk. Microsoft har tidligere bebudet Microsoft "Live Drive", som er gratis eller utrabillig lagring på nettet, men gad vide, om de også har automatisk back up og restore i baggagen. Det er jo, hvad der tæller.

Læste i øvrigt, at Ford nu tager Microsoft ind som partner, når det gælder trådløs it i bilen med henblik på mere smidig brug af audio, mobiltelefon og anden kommunikation. CES byder traditionen tro garanteret på masser af bil-tech.

Gad vide, hvad Apple vil byde på? Rygterne har jo kørt i lang tid på en mobiltelefon fra Apple, men rygtemagerne har ikke rigtig haft held i sprøjten endnu. (Tilføjelse kl. 16.55: Apple kører sit eget show, Macworld Expo, i samme uge, men i San Francisco)

Jeg selv er også meget ivrig for at se den seneste nye teknologi på spilfronten, ikke fordi jeg selv er spiller (det er jeg desværre ikke), men fordi jeg er overbevist om, at det "former" de unge, og dermed deres forventinger til fremtidens teknologi på en masse andre andre områder. Og jo, selvfølgelig kan jeg jo blot læse om det, men visse ting skal nu engang ses og opleves, før man til fulde forstår perspektiverne.

Jeg tog lige et lyntjek på rejse og hotelomkostninger for en uges tid i den periode, og har du 12.000 ledige kroner efter julegaveræset, så er det bare at bestille (hvis du kan bo lidt ydmygt).

Oveni får du så, hvad jeg betragter som Disneyland for voksne. En total absurd, fascinerende by, som man enten elsker eller hader. Jeg har været der i arbejdsmæssige sammenhænge vel otte-ni gange, først og fremmest i forbindelse med de hedengagne Comdex-messer, som kun handlede om erhvervs-it, men jeg fascineres fortsat af byen og dens omgivelser. Ikke mindst Death Valley og Grand Canyon.

Til jer, der måtte drage derover eller kigge ekstra på netnyhederne i den periode. Hvad kigger I især efter?

Tilføjelse: Ugen efter gælder det Las Vegas' egne synder, nemlig porno, i form af konferencen AVN Adult Entertainment. Netop pornobranchen har konstant været frontløbere på it-fronten (f.eks. med betaling over nettet via kreditkort, levende billeder på nettet, to-vejskommunikation med videre). Blandt nyhederne er en prostata-simulator, der kan betjenes uden hænder, og som ifølge pressemeddelelsen masserer mandens G-punkt (man lærer hele tiden nyt:-)). Og så er der vibratoren, der kan kobles til iPod, så den vibrerer, som musikken spiller.

Netkonti lænses fortsat - hvor mange?

Der gås meget stille med dørene, når det lykkes for kriminelle at lænse folks netbankkonti. Faktisk troede jeg ikke, at der havde været nye angreb siden dem, jeg fortalte om i september, hvor en erhvervskunde i Spar Nord og en privatkunde i Danske Bank, blev ramt, men jeg tog fejl.

Netbankkonti lænses stadig, hører jeg fra bankkredse, men jeg ved ikke i hvilket omfang. En udløber af en ny sag ser vi refereret i en artikel, hvor Business.dk citerer avisen Sjællandske. En dummerniks i Næstved havde ladet sig hverve af kriminelle som mellemmanden, der skulle sikre at de stjålne penge blev overført til udlandet, men han blev nuppet på fersk gerning.

Jeg hører imidlertid, at bankerne nu har fodslaw. Den, der får sin netbankkonto lænset, afkræves ikke selvrisiko, hvis der har været kriminelle på spil.

Her omtalte jeg fremgangsmåden i sagen om Spar Nord og Danske Bank (der kom for skade at opkræve selvrisiko). Den gang var det en mand i Hjørring, der fungerede som mellemmand. Han blev lovet 15 procent af de beløb, han overførte via Western Union til Dubai.

Manden i Næstved var lovet syv procent i "provision". Jeg har tidligere bragt et eksempel på den type hverveannonce, der lokker dummernikserne på glatis.

HVORFOR SER VI IKKE´EN ANNONCE FRA FINANSRÅDET OG/ELLER ET INDSLAG PÅ DR's OBS TIL SKRÆK OG ADVARSEL. Fortæl om, hvorledes man undgår at blive snydt, selv om de kriminelle jo er ferme til at trykke på alle knapper - de følelsesmæssige.

Word-problem ej set i Danmark

Der er jo afsløret tre svagheder i Word fra Microsoft - svagheder, som hackere kan udnytte. Den seneste melding fra Microsoft Danmark lyder på, at ingen i Danmark har været udsat for angreb via Word-svaghederne, og ude i verden er det meget få.

Her er mailen, som jeg fik fra Thomas Schnegelsberg, der er divisionschef hos Microsoft Danmark med ansvar for Office-pakken:

Der arbejdes stadig på at genskabe problemet (for at kunne udarbejde løsningen). Der er meget få, der har oplevet problemet (ude i verden), og i Danmark har vi endnu ikke hørt fra kunder, der har oplevet problemet. Vi har fået opringninger fra bekymrede brugere - men INGEN af dem har oplevet problemet. Udviklingen kan følges på følgende blog.

Hvis der sker en angreb via Word, så er det via et Word-dokument, som fremsendes som bilag til en mail. Klikker man på en inficeret Word-dokument, udløses den ondartede kode, der smitter pc'en. Rådet er som altid, at man ikke bør klikke på bilag, der kommer fra folk som man ikke kender. Og kommer bilaget fra én man kender, så bør man være mistænksom, hvis mailens emne (subject) synes ejendommelig - f.eks. skrevet på engelsk, hvis det synes ulogisk.

Friværdier bag aktiegalskab

Galskaben har ramt børsmarkedet. Når en bette kælderbutik af et it-sikkerhedsfirma som Comendo oplever en kursstigning på 125 pct. på første handelsdag, er der noget på spil, og det er ikke gavmilde julenisser.

Softwarefirmaet Rovsing, pc-producenter Zepto, medicinalfirmaet ChemoMetec! Samme galskab. Kæmpestigninger, når der åbnes for aktiehandelen.

Kloge hoveder fortæller mig, at årsagen til den vilde interesse i aktier fra de nye firmaer på børsen, ligger i, at folk simpelthen vader i penge. Friværdien brænder i lommerne, bankerne frister med udlånstilbud, folk tjener flere penge. Risikovilligheden bliver større.

Konspirationsteorier
Hvor kedeligt - forklaringen altså. Jeg håbede jo på alskens konspirationsteorier om griske ejere og investorer, der bevidst pumper aktiekurserne op, så folk smider al fornuftig sans og blot købte sig ind, hvorefter de ejerne og investorerne kan sælge ud og grine hele vejen til banken på Cayman Island eller Strandvejen.

Står mine kyndige kilder vitterligt til troende, så er det så godt som udelukkende mylderet af risikovillige folk, der fordrer hysteriet, om end en vis portion ”pump and dump” fra bagmænd måske også nævnes som en mulighed.

Galskaben øges måned for måned. Et firma, som Notabene, der hjælper virksomhederne med at få deres websteder til at hitte hos søgemaskiner som Google, gik ”for tidligt” på babybørsen First North, nemlig i maj. Notabene blev udbudt til kurs fem, og kursen i dag (fredag) ligger på lidt under ni. En imponerende stigning i sig selv, men den er sket stille og roligt i løbet af de forgangne måneder.

Zepto, der samler pc’er, kom på First North i november. Tegningskurs var 32, men aktien eksploderede og nåede omkring de 100 uden vægtige årsager, så de første aktionærerne fik godt og vel til julegaverne, men andre har brændt sig. Kursen nu (fredag) ligger på 48.

Rovsing, der gik på den ”rigtige” børs, Københavns Fondsbørs, blev handlet første gang den 5. december, og kursen eksploderede. Den oprindelige tegningspris lå på knap 11, og kursen nåede næsten at blive tredoblet, inden faldet for alvor indtraf. I dag (fredag) ligger den på omkring 20.

Så kom handlerne med ChemoMetec-aktier for få dage siden, og de mere end fordoblede deres værdi. Senest blev det Comendo, som fik klokkerne til at ringe.

Skepsis
Personligt ville jeg ikke have investeret en krone i hverken Commendo, Notabene, Rovsing eller Zepto – alle firmaer, der ligger inden for mit fagområde, IT. De kan såmænd være udmærkede firmaer, men jeg er skeptisk af forskellige årsager.

Jeg er dog ikke den rette til at udtale mig, da min hjerne ikke ejer ikke et gran af spillelidenskab, når der er penge involveret, og det er der jo. For mig er både aktiehandel og de frembrusende pokerturneringer lige så fremmedartede at observere, som en bavians røde røv.

Når boblen brister
Når også denne boble brister, vil nogle få alvorlige tømmermænd, for som en af mine kilder siger, så er der ”afsindigt mange amatører” på banen lige nu. Han ”møder” dem blandt andet på aktiedebatstedet Euroinvestor, hvor de gejler hinanden op med beretninger om stort udbytte på ingen tid. Han skønner, at der også er en masse unge imellem, der sætter SU’en eller opsparingen på spil

”Held har gjort dem skråsikre. De behøver skam ikke læse analyser. Jeg følger nogle af dem, og ser ser, hvordan de taber kæmpebeløb. Så slikker de sårene, skaffer lidt nye penge og dukker op under et nyt navn”, siger han.

En anden kilde, Jens Alminde, der selv befinder sig i stormens centrum, er uenig om de unge. Alminde, der er medejer af Euroinvestor, siger, at det er højtuddannede, veltjenende mænd i alderen fra 30 til 59, der debatterer på Euroinvestor. At sproget i debatforummet så er ungdommeligt pralende forklarer han med, at debatindlæg jo skriver under alias. Bag ethvert slips gemmer der sig altså alligevel kun en halvvoksen knægt:-)

Rigtige iværksættere rammes
Forhåbentlig bliver der ikke for mange knægte, der får brændt sig alvorligt på spillelidenskaben, når boblen brister. Men IT-branchen som sådan bliver brændt igen.

Dotcom-kollapsen tilbage i 2000 gav et enormt imagemæssigt bagslag selv for solide, gode IT-firmaer, der aldrig havde forsøgt at udgive sig for at kunne gå på vandet. Der dukkede en masse skjule aggressioner op mod disse IT-selskaber, der jo også i mange år malkede kunderne noget så grundigt. Hvad værre var, er dog, at det i to-tre år blev nærmest umuligt for de unge iværksættere at få en chance.

Det vil være grumt, om mønstret gentages. Det er jo typisk de forkerte, der straffes. Alle dem, der er går stille med dørene, mens de pukler på helt nye produkter med god ”opfinderhøjde”. Dem, der scorer, er jo især de andre – dem uden ”opfinderhøjde”, men med højde i både kæft og kommerciel tæft.

Maler jeg fanden på væggen?

Datatilsynet beskytter forsikringssvindlere

Hermed stikker jeg en finger i jorden. Hvad er din holdning til dette:

Datatilsynet siger nej til, at forsikringsselskaberne kan gå sammen om et fælles skadesregister, der skal dæmme op for forsikringssvindelen. Registret rummer IKKE Cpr-numre. Ifølge forsikringsselskaberne handler det om at forhindre svindel for omkring to milliarder kroner. Svindelen består typisk i, at forsikringstageren anmelder samme skade til flere forsikringsselskaber. De milliarder, der udløses uretmæssigt på grund af svindlen, skal især dækkes ind ved at ikke-svindlerne betaler højere præmier end ellers nødvendigt.

Datatilsynet vil dog sige ja til registret, hvis forsikringstagere hver især siger ja til at komme i det register. (Mere på Computerworld.dk). Vil de, der ikke viger tilbage for at svindle, gøre det?

Min holdning fremgår jo af overskriften. Datatilsynet opfører sig - som jeg ser det - endnu en gang, som om vi befandt os i 70'erne- og 80'erne, hvor Datatilsynet (eller rettere politikerne, der lavede loven) forhindrede en hulens masse effektiviseringer og også forhindrede indsatser mod svindel. Borgerne skulle beskyttes mod registrene - mod overvågningssamfundet. Det var jo nærmest samfundets skyld, hvis nogen svindlede:-).

Derfor vidste venstre hånd i det offentlige, ikke hvad højre hånd gjorde. Derfor skulle der gå et par årtier, før det blev tilladt for det offentlige at gøre noget så enkelt, som at sammenholde de registre, som afslørede svindel med arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge m.v. Og der blev jo svindlet. Der var jo folk, der gerne ville stikke snablen uretmæssig i de offentlige kasser, når risikoen for at blive opdaget var så lille, som den var. Man snød jo bare "samfundet". Ikke naboen, der skulle af med mere i skat.

Forsikringssvindel? Er der ikke noget om, at holdningen til forsikringssvindel har ændret sig.... at det er blevet mere "acceptabelt" i den brede befolkning? I Sverige og Norge har forsikringsselskaberne ifølge Computerworld fælles registre. Men det danske Datatilsyn siger nej - for tredje gang.

*Hvad er din holdning til Datatilsynets afgørelse?
*Vil du gerne lade din nabo betale en højere præmie end den, der ville blive aktuel, hvis der blev skabt større gennemskuelighed?
*Eller er det faktisk bedre for samfundet som sådan og for borgerne blot at acceptere et vist mål af svindel end at kontrollere.

En helt fantastisk julegave

Led ikke efter gadgets til at lægge under juletræet i dette blogindlæg. Hvad du får er en fortælling om nogen, der gør en forskel. Faktisk fik jeg pr. mail her til morgen et advis, der udgør den bedste julegave i herrens mange år.

Et mindre dansk firma, der ønsker at være anonymt, har doneret 5.000 dollar - altså omkring 30.000 kroner - til Christina Galitsky - ingeniøren, som jeg har fortalt om i både Berlingske-klumme og blog.

Galitsky er den unge amerikanske forsker, som har speciale i energibesparelser med erhvervslivet for øje, men som også brænder for at hjælpe udsatte. Til kvinder i Dafurs flygtningelejre udvikles et energibesparende "kogeapparat", så de skånes for et vist antal farlige ture efter brænde uden for flygtningslejren. Til familier i Bangladesh udvikles et ekstremt billigt drikkevandsfilter, der skal fjerne arsenikken fra drikkevandet.

Det danske firma har "vekslet" kundejulegaver til denne donation, og kunderne har kvitteret meget positivt.

Konkret produktudvikling
Velgørenhed er jo ikke ukendt på julegavefronten, heller ikke på erhvervsside, men de traditionelle kundegaver stadig fylder stadig allermest. Det lille firma, som støtter de udsatte via Christina Galitsky, har - som jeg ser det - vist en ny vej. Det er ikke "blot" en gave til de store godgørende organisationer, omend de selvfølgelig også gør stor nytte derude. Firmaet har sat ansigter på, via ét ansigt. Via en kvinde, der arbejder på at udvikle konkrete produkter til hjælp. Via en kvinde, der på mange måder kan være en tiltrængt alternativ rollemodel for nutidens unge - og for os gamle).

Og her er så en overvejelse, der måske kan bruges hos virksomheder, der gerne vil gøre en forskel. Et forslag til næste års julegave. Måske kunne virksomheden løbende holde øje med særlige personer eller projekter i årets løb, så der i november er "et ansigt" eller flere, når kundejulegaven skal besluttes. Så der også er en fortælling med - så fortællingerne kan blive en juletradition. Jeg tror også, at det internt vil gøre en forskel.

Tak til firmaet, der gjorde en forskel. Og tak til de mange andre, der kontaktede mig efter mine fortællinger Christina Galistsky.

2007-spåkugle for webbet

Bringer 2007 et let operativsystem fra Google - nok til at understøtte alskens webbaserede applikationer? Emmer den enorme strøm af millioner af mennesker over mod sociale netværk ud, fordi folk omsider vågner op bag skærmen og realiserer, at det sociale har gjort dem asociale i "real life"? Bliver RSS noget, som menigmand tager til sig? Hvad mon der sker med Janus Friis' Venice-projekt, der kombinerer alt det audiovisuelle fra nettet med tv-tilbud fra anerkendte aktører? Vil Open Source omsider slå igennem på desktop-niveau - altså på pc'en selv i stedet for Windows?

På bloggen Read/WriteWeb bringes en lang række forudsigelser om web 2007. Noget er rettet mod netnørder, andet mod it-chefer. Noget fatter jeg ikke en hujende fjært af, og meget vil desværre blive forbeholdt amerikanerne - eller?

Er jeg for sortsynet, når jeg mener, at helvedes meget spændende går Danmarks næse forbi i disse år, fordi vi simpelthen blot udgør et dværgmarked?

Nyholm og Polar Rose's billedsøgning hitter

Den danske serielle iværksætter Nikolaj Nyholm har i dag fået opmærksomhed på bloggen TechCrunch, som alverdens iværksættere drømmer om 15 liniers berømmelse på.

Anledningen er, at Nyholm er administrerende direktør for for Malmø-firmaet Polar Rose, der står bag en billedsøgemaskine. Polar Rose arbejder på 3D-ansigtsgenkendelse til brug på nettet, hvor det jo efterhånden flyder rundt med fotos. Polar Rose er stiftet af en ung svensk forsker.

Det er selveste Michael Arrington, stifter af TechCrunch, som Nyholm har demonstreret softwaren for. Arrington er p.t. GOD (Guru on Duty), hvad angår "opdagelse" af Web 2.0-firmaer. Her er omtalen, men læs også kommentarerne.

Også en anden meget varm blog, GigaOM, har skrevet om Polar Rose. Nyholm har imidlertid også erobret forsiden på det anerkendte it-tidsskrift Red Herring, der beskriver Polar Rose i en større artikel om søgning i nye medier, Searching New Media (på forsiden også præsenteret som "What Google can't do")

Nikolaj Nyholm fik allerede, da han var i starten af 20'erne mange millioner til sit første projekt, domæneselskabet Speednames, der stadigt lever og trives, omend et følgeprojekt, der gik på digitale identiter, blot kostede penge og måtte droppes. Og a pro pos mit forrige blogindlæg, så kom de penge fra IVS, der tidligere på året bebudede, at en "exit" for Speednames - altså et salg - er på vej. Nyholm forlod selskabet for et par år siden.

Polar Rose fik for nylig 30 millioner kroner i risikovillig kapital fra Nordic Venture Partners. Her lidt på dansk om investeringen og selskabet fra nyhedstjenesten Comon.

Tilføjelse den 29. december. I en artikel fra nyhedsbureauet Associated Press rejses spørgsmålet om privatlivets fred, når personer efterhånden pr. automatik vil kunne genkendes på fotos, der er lagt op på nettet. Blandt andet beskrives scenarier, der går på at ens chef lige vil lave en søgning på én og måske finder et foto, hvor man blot er fanget i New York, i baggrunden af et privatfoto lagt op på Flickr-fototjenesten. Og den, der konstant forfølger en anden person (stalker) vil kunne få ekstra hjælp til finde ud af, hvor den forfulgte har været. Artiklen findes her.

Venture: Balser blåstemper støvet herreklub

Det er endnu engang lykkedes for it-ventureselskabet IVS at erobre positive overskrifter, selv om IVS siden stiftelsen i 1999 ikke har budt på en eneste kanonsucces med porteføljeselskaberne. Denne gang handler det om en fusion med BankInvest IT Venture, der også har savnet bemærkelsesværdige succeser.

Minus plus minus resultatmæssigt bliver altså til plus pr. 1. april 2007 i form af det nye samlede NorthCap Partners. Selskabet får tilmed tilknyttet Navision-milliardæren Jesper Balser, som var formand for investeringskomiteen i Bank Invest IT Venture. Selskaberne sidder i forvejen på op mod 1 mia. venturekroner, og NorthCap Partners vil rejse en ny venturefond på 800-900 millioner kroner, skriver dagbladet Børsen.

Undskyld mig, men det her minder mig stadig mest om en slags nutidig herreklub, hvor ganske velhavende mænd, hygger sig gevaldigt sammen i gensidig rygklapning, mens de lader sig kurtisere heftigt af en masse kloge unge hoveder.

Honoraret er vel tilmed klækkeligt, men herreklubben bygger jo først og fremmest på andres penge. IVS fik således senest et kapitalindskud på 250 millioner kroner fra den offentlige institution Vækstfonden og fra et andet monopol, nemlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Forsiden af Børsen
Hos IVS har der ikke været nogen grænser for, hvor lovende porteføljeselskaberne har været gennem årene, bortset fra realiteterne. Men IVS har opbygget et enormt hoved og taler med fine managementord, og det resulteret i en række succesoverskrifter. Ikke mindst i dagbladet Børsen, der i øvrigt i mange år havde en af de toneangivende IVS-partnere i bestyrelsen. Og jovist. Fusionen har skam også ramt dagens forside som væsentligste nyhed.

BankInvest, som en masse provinsbanker står bag, udmærkede sig oprindeligt ved at sætte en nordjysk "købmand" i spidsen for sit IT Venture. Det var en ung arbejdssom mand, der evnede at købe diverse pc komponenter billigt og sælge dem dyrt, nøjagtig som man gør med heste på Hjallerup marked. Nul udvikling, hverken af komponenter eller software. Han fik såmænd også solgt sin egen biks dyrt, lige før den del af markedet også blev ganske almindelig "commodity" og derfor blev en hårdt trængt branche (der drømmer om gamle dage, hvor en sølle RAM klods kostede mere pr. gram end guld.)

For BankInvest, var det MANDEN ”der havde en direkte hotline til direktionen i de fleste it-virksomheder”. De, der gebærdede sig i de cirkler, slog sig på lårene af grin. Nuvel, det er fortid, og man sagde da efter pænt store tab farvel til den udmærkede nordjyde, der var blevet puttet i baronens seng.

Men selvfølgelig hører det med i billedet, at både IVS og BankInvest blev ramt af dotcom-kollapsen. Det gik ikke længere at tro på, at alt som blot lugtede af dotcom ville gøre investorer stenrige. Der skulle reel opfinderhøjde til, og det er nok på dette område, at det har knebet for de to venturefonde at finde de rette.

Tag et nærmere kig på dem, der bestemmer i de to fonde. Er kompetencerne tilstrækkelige, hvad angår evne til reel innovation (ikke blot i tale) og evnen til at genkende opfinderhøjde? Eller er det veltjente ”købmænd”, der selv sørgede for at få solgt biksen i tiden, suppleret med lidt nydelige finansfolk og en stænk investeringsrådgiver fra de glade dage på Wall Street.

Keder Balser sig?
Men Jesper Balser da? Manden, som sammen med sine partnere Torben Wind og Peter Bang gjorde et rigtigt godt stykke arbejde med Navision? De tre, der startede, mens de gik på Danmarks Tekniske Højskole, var på rette tid og rette sted. Balser blev især forretningsmanden, mens Wind og Bang er teknologerne.

Balser trak sig jo tilbage med sin familie til sit landsted i England efter salget til Microsoft, men mon ikke han har kedet sig lidt. Den store investering i en kommende nordsjællands golfbane vel ikke pirre de grå hjerneceller hver dag. Der gør de små it-investeringer foretaget sammen med Preben Damgaard og Peter Warnø nok heller ikke, og Balser har jo ikke engang rundet de 45 endnu.

Nu får vi se, om Jesper Balser kan gøre en forskel. Ifølge Børsen skulle Torben Wind gå med ind, og det giver jo en tiltrængt tilførsel af nørd-kompetence.

Men selv med Balser og Wind bliver det ikke let. Lytter jeg til unge innovatører – til dem, der vitterligt har evnet at skabe nyt i dagens Danmark - så har de for længst afskrevet firmaer som IVS og BankInvest. Selskaberne er simpelthen ikke interessante nok som kapitalpartnere, selv om de svømmer i penge. De er for omstændigelige, vil have for stor en andel af porteføljeselskabet, og den rådgivning, der følger med de "kloge" penge, har ikke imponeret. Vældig rare folk, er det dog, hører jeg.

De unge kratter i stedet på døren hos Nordic Venture Partners, anført af Henrik Albertsen. Tjek blot under "Presse", hvor mange nyinvesteringer der foretages, og sammenlign med, hvad der skrives pressemeddelelser om hos IVS.

Til Børsen siger IVS's administrerende direktør Thomas Weilbye Knudsen imidlertid at, det er "alt altafgørende at være blandt de første, der bliver præsenteret for de mulige investeringer, da det øger sandsynligheden for at ramme succeserne".

Og alligevel stiler nydannede NorthCap Ventures tilsyneladende mod at gøre samme fejltagelse som IVS, nemlig at fokusere alt for meget på opbygningen og promovering af sig selv og på at skaffe nye kæmpebeløb til huse. Med de institutionelle investorer som ivrige klakører. Jo, de hygger sig i herreklubben.

PS: Både Jesper Balser og Preben Damgaard sidder i Nordic Venture Partners Advisory Board. Hm…hm…hvor længe kan Balser mon være begge steder?

Tilføjelse kl. 14.30. Vedr. BankInvest IT Ventures. Selskabet overtog på et tidspunkt driften af Lars Kolinds IT-ventureselskab, der heller ikke havde budt på ordentlige exits. Kolind kom blandt andet med Retail Internet, der nu er solgt til fransk koncern. Beløbet er vist aldrig offentliggjort, men jeg har set tallet 250 millioner kroner, og det er jo pænt, hvis det er sandt. Siden har jeg kunnet læse, at Lars Kolind scorede de fleste af disse millioner. Men jeg har også læst, at salget fik fyldt BankInvests kasse helt op igen. Både og? Nixen Bixen. Der må være tale om fejlinformationer et eller andet sted. Og ingen har fortalt, hvor mange millioner, der var investeret i selskabet, som sender reklamemails og tilbud til folk, der har sagt ja tak til det, ej heller hvor stor en gæld, det blev solgt med, hvis nogen. Faktisk ligger tågen typisk tæt over ventureselskaber og deres porteføljeselskaber, hvilket gør en sober dækning svær. Måske er det en medvirkende årsag til, at stoffet ofte dækkes så ukritisk. Står den på venture, står den på plus. (med 2M Invest som undtagelsen..... til allersidst).