For mig er softwareudvikling en verden for sig selv - en, hvor man udfordrer sig selv - en, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Nok satte jeg blyanten på kodeblokken for allersidste gang i slutningen af 70'erne (ja, det var hulkorttiden), men min fascination har aldrig fortaget sig.
Har du det som jeg, vil du måske også finde en glæde ved at læse om det bedste software, der nogensinde er udviklet. Her er lænken til Infoweeks artikel What's The Greatest Software Ever Written? Skribenten, Charles Babcock, kommer med sin egen personlige holdning, støttet også af andre kloge mænd, og artiklen er velskrevet.
PS: Måske skal man være halvgammel eller gammel for at tænde på den.
22.8.06
IT-chefen god til forretning - omvendt kniber det
It-cheferne er gode til at forstår forretningens behov, siger deres chefer. Men rosen går ikke omvendt i samme grad. Det viser Rambøll Managements årlige undersøgelse IT i praksis, og det er, hvad jeg umiddelbart har hæftet mig mest ved.
Ifølge undersøgelsen er det kun hveranden it-chef, der mener, at toplederne deltager på kompetent vis i diskussionen af teknologiske og it-mæssige muligheder. Pressemeddelelsen fra Rambøll findes her.
Underdirektør i Rambøll, Ejvind Jørgensen, siger, at svarene er tankevækkende også set i sammenhæng med, at it-cheferne i mange år har været presset for at blive bedre til at tænke forretningsmæssigt. Og jovist er det tankevækkende. Altså at folk på topposter ikke forstår, at "it takes two to tango".
I ugens Berlingske-klumme "Topchefer afklapser bestyrelser"" (ej gratis) kom jeg i øvrigt ind på, at også på bestyrelsesniveau kniber det alvorligt med it-viden. Nok i endnu alvorligere grad.
Af IT i praksis 2006 fremgår i øvrigt også, at danske virksomheder mangler visioner og forståelse for it som innovationsværktøj, samt at det offentlige glemmer/undlader at inddrage borgerne i udviklingen af de digitale tjenester
Ifølge undersøgelsen er det kun hveranden it-chef, der mener, at toplederne deltager på kompetent vis i diskussionen af teknologiske og it-mæssige muligheder. Pressemeddelelsen fra Rambøll findes her.
Underdirektør i Rambøll, Ejvind Jørgensen, siger, at svarene er tankevækkende også set i sammenhæng med, at it-cheferne i mange år har været presset for at blive bedre til at tænke forretningsmæssigt. Og jovist er det tankevækkende. Altså at folk på topposter ikke forstår, at "it takes two to tango".
I ugens Berlingske-klumme "Topchefer afklapser bestyrelser"" (ej gratis) kom jeg i øvrigt ind på, at også på bestyrelsesniveau kniber det alvorligt med it-viden. Nok i endnu alvorligere grad.
Af IT i praksis 2006 fremgår i øvrigt også, at danske virksomheder mangler visioner og forståelse for it som innovationsværktøj, samt at det offentlige glemmer/undlader at inddrage borgerne i udviklingen af de digitale tjenester
21.8.06
Officielt: Kontorlandskaber er en plage
Kontorlandskaber øger ikke medarbejdernes udveksling af viden eller produktivitet eller noget som helst andet, bortset fra at det øger irritation. Omsider er der kommet en officiel bekræftelse på det, og det fortæller Børsen om her. Arbejdstilsynet har taget et nærmere kig på 22 kontorbygninger, hvorfra der også kan fortælles om dårligt indeklima.
At arbejdsgivere har været så forhippede på at få indført kontorlandskaber, har jeg altid forklaret med to ting. Arbejdsgivere er nærige. Små kontorer koster nu en gang mere. Og arbejdsgivere er mistroiske. Det er sværere for medarbejdere at fise den af i et kontorlandskab. Oveni kan man så sige, at hvis medarbejdere tidligere har været uvillige til at dele viden, så er det nok den virksomhedskultur, som arbejdsgiveren har indført, der er årsagen, og ikke kontorvægge.
Det er langt vanskeligere at få udført tænkearbejde i et miljø, hvor støj afløser støj, og afbrydelser afløser afbrydelser, men det vælger arbejdsgiverne at ignorere.
Og jovist. Jeg er ganske inhabil på dette punkt. Har siddet stuvet sammen med 20 andre i et lummert kontorlandskab, hvor alle kan høre alle (og alles telefoner), og hvor den diskretion, som man som journalist også må udvise ind imellem, var en umulighed. Selvfølgelig var der tilfælde, hvor der var en fordel i, at man eller nogen anden overhørte nogen eller nogens diskussioner, så man måske kunne bidrage med egen viden, men ulemperne var langt større. Og ifølge Arbejdstilsynet er jeg altså normal. Hvem sku' ha troet det.
PS: Gad i øvrigt vide om Oticons medarbejdere fortsat kun har en "rullemarie" (lille rulleskab) som fast punkt i tilværelsen.
At arbejdsgivere har været så forhippede på at få indført kontorlandskaber, har jeg altid forklaret med to ting. Arbejdsgivere er nærige. Små kontorer koster nu en gang mere. Og arbejdsgivere er mistroiske. Det er sværere for medarbejdere at fise den af i et kontorlandskab. Oveni kan man så sige, at hvis medarbejdere tidligere har været uvillige til at dele viden, så er det nok den virksomhedskultur, som arbejdsgiveren har indført, der er årsagen, og ikke kontorvægge.
Det er langt vanskeligere at få udført tænkearbejde i et miljø, hvor støj afløser støj, og afbrydelser afløser afbrydelser, men det vælger arbejdsgiverne at ignorere.
Og jovist. Jeg er ganske inhabil på dette punkt. Har siddet stuvet sammen med 20 andre i et lummert kontorlandskab, hvor alle kan høre alle (og alles telefoner), og hvor den diskretion, som man som journalist også må udvise ind imellem, var en umulighed. Selvfølgelig var der tilfælde, hvor der var en fordel i, at man eller nogen anden overhørte nogen eller nogens diskussioner, så man måske kunne bidrage med egen viden, men ulemperne var langt større. Og ifølge Arbejdstilsynet er jeg altså normal. Hvem sku' ha troet det.
PS: Gad i øvrigt vide om Oticons medarbejdere fortsat kun har en "rullemarie" (lille rulleskab) som fast punkt i tilværelsen.
Gates investerer i rigtige aviser
Avisernes snarlige død bebudes hyppigt, og næppe stærkere end netop i disse tider, hvor nyheder på nettet brager frem. Alligevel ser vi, at verdens rigeste IT-nørd, Bill Gates, investerer i aviser trykt på ”træer”.
Investeringen sker via fondet Bill & Melinda Gates Foundation, der er med til at stille en garanti på næsten 600 millioner dollar – omkring 3,6 mia. kroner – til rådighed for MediaNews Group. Mediekoncernen er ved at købe to store kendte aviser i Californien, heriblandt den kendte San Jose Mercury News (der tager it- og e-stoffet overmåde alvorligt). Garantien skal ses i købssammenhæng, skrives der i en blog tilknyttet Seattle Weekly.
Måske skulle de islandske mediehus, Dagsbrún, som står bag den meget omtalte kommende gratisavis, Nyhedsavisen, fatte knoglen og ringe til Gates. Jeg læste jo, at Dagsbrún har fået ondt i pengepungen, og derfor vil have andre investorer med ind.
Men jeg læser også, at det er en avisand - det skriver for eksempel Nyhedsavisens chefredaktør David Trads på sin nye blog. Ifølge ham er der løn til de 100 journalister, der skal skaffe et par Cavling-nomineringer, og til alt det andet. Også idésprøjten Morten Lund, der har investeret lidt af sine Skype-millioner i Nyhedsavisen, skriver på sin blog, at hvad andre medier fortæller er "på kanten af sandheden".
Nå, tiden vil vise, hvad der er sandt. Og måske er det i virkeligheden Berlingske Tidendes nye ejer, Montgomery, der skal ringe til Bill. Han mangler jo også penge. Politiken står jo lidt bedre, lunet som man er af massageannoncerne (EkstraBladets).
Investeringen sker via fondet Bill & Melinda Gates Foundation, der er med til at stille en garanti på næsten 600 millioner dollar – omkring 3,6 mia. kroner – til rådighed for MediaNews Group. Mediekoncernen er ved at købe to store kendte aviser i Californien, heriblandt den kendte San Jose Mercury News (der tager it- og e-stoffet overmåde alvorligt). Garantien skal ses i købssammenhæng, skrives der i en blog tilknyttet Seattle Weekly.
Måske skulle de islandske mediehus, Dagsbrún, som står bag den meget omtalte kommende gratisavis, Nyhedsavisen, fatte knoglen og ringe til Gates. Jeg læste jo, at Dagsbrún har fået ondt i pengepungen, og derfor vil have andre investorer med ind.
Men jeg læser også, at det er en avisand - det skriver for eksempel Nyhedsavisens chefredaktør David Trads på sin nye blog. Ifølge ham er der løn til de 100 journalister, der skal skaffe et par Cavling-nomineringer, og til alt det andet. Også idésprøjten Morten Lund, der har investeret lidt af sine Skype-millioner i Nyhedsavisen, skriver på sin blog, at hvad andre medier fortæller er "på kanten af sandheden".
Nå, tiden vil vise, hvad der er sandt. Og måske er det i virkeligheden Berlingske Tidendes nye ejer, Montgomery, der skal ringe til Bill. Han mangler jo også penge. Politiken står jo lidt bedre, lunet som man er af massageannoncerne (EkstraBladets).
WM-data også tabt for Norden
Et af de største nordiske ejede it-selskaber, WM-data, er ved at blive solgt til Britiske Logica for 11,9 mia. svenske kroner. Dermed tynder det igen ud i Norden, og det er måske o.k., men på den anden side synes jeg det er lidt beskæmmende, at netop nordiske selskaber ikke med fordel kan forblive nordiske. Vi er jo åh så langt fremme i Norden, men altså tilsyneladende ikke nok fremme til at kompensere for, at det nordiske område er småt. Eller er det blot aktionærerne, der vil se guld?
ComputerSweden bringer artiklen her.
Og what's next på "fremmede hænder". Finsk/svenske Tieto Enator? Danske KMD? Novo Nordisk IT? Mærsk Data og DMdata gik jo til IBM, Scandinavian Airlines' it-selskab gik til CSC, der jo bygger på opkøbet af den statslige Datacentralen. Amerikanske Tectura købte krympede Aston.....
Konsekvensen af WM-data-salget i Danmark? Well. WM-data er godt inde på EPJ-markedet - har ikke fået undersøgt, om det har Logica's interesse.
ComputerSweden bringer artiklen her.
Og what's next på "fremmede hænder". Finsk/svenske Tieto Enator? Danske KMD? Novo Nordisk IT? Mærsk Data og DMdata gik jo til IBM, Scandinavian Airlines' it-selskab gik til CSC, der jo bygger på opkøbet af den statslige Datacentralen. Amerikanske Tectura købte krympede Aston.....
Konsekvensen af WM-data-salget i Danmark? Well. WM-data er godt inde på EPJ-markedet - har ikke fået undersøgt, om det har Logica's interesse.
Topchefer afklapser bestyrelser
Min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Business handler om bestyrelser - eller rettere, om at der nok bør være et mere kritisk syn på bestyrelsers arbejde, end der er i dag. Jeg tager udgangspunkt i en artikel i Näringsliv (Svenska Dagbladet), som jeg læste i sidste uge. Den reflekterede en undersøgelse, som viste, at en del topchefer for Sveriges største virksomheder så kritisk på deres respektive bestyrelser. De vidste for lidt om branchen, og de brugte for lidt tid til strategiarbejdet. Artiklen kan ses her.
Jeg selv tilføjer, at netop hvad angår strategien, så udviser bestyrelser urovækkende lidt interesse for IT-siden. Og jeg henviser til en artikel i Harvard Business Review, der giver udtryk for det samme. Der er tale om en artikel, som kun kan ses mod betaling, men en kort introduktion til artiklen ses også på købsstedet.
Måske ser jeg for kritisk på bestyrelser, måske ikke. Tag gerne et kig på min klumme i Berlingske og giv din mening til kende her.
Jeg selv tilføjer, at netop hvad angår strategien, så udviser bestyrelser urovækkende lidt interesse for IT-siden. Og jeg henviser til en artikel i Harvard Business Review, der giver udtryk for det samme. Der er tale om en artikel, som kun kan ses mod betaling, men en kort introduktion til artiklen ses også på købsstedet.
Måske ser jeg for kritisk på bestyrelser, måske ikke. Tag gerne et kig på min klumme i Berlingske og giv din mening til kende her.
20.8.06
Computerworlds enkønnede samtaler
Hjemme igen fra det svenske sluger jeg den relancerede Computerworld 2.0. Selvfølgelig har jeg kort læst programerklæringen på nettet midt imellem klummeskrivningens arbejde og lidt turisteri i min gemals fødeby Stockholm, men nu ses helheden. Det ser spændende ud.
Jeg ser også, at der på bloggen hovedetpaabloggen kører en debat om de Computerworld-blogs, der udgør en del af CW-programerklæringen: "Computerworlds ambition er at være ramme om en samtale om vores digitale fremtid".
Og så kom jeg til at se nærmere på, hvem det er, der åbner op for samtalerne på CW, og resultatet skrev jeg lige ind på hovedetpaabloggen - og nu her på min egen blog.
8 herrer skriver blogs, 0 kvinder.
12 herrer skriver digitale kommentarer plus 2 kvinder (begge ansat i netværket Copenhagen Crossroads).
17 herrer er med i CW’s nye advisory Board plus 3 kvinder (heraf en af de to med digitale kommentarer).
Og i forrige nummer af CW print læser man så bekymringsartikler om, at kvinder holder sig væk fra it. He, he.
PS: Sure rønnebær? Mnjaaaneeeejjjj. Se hellere dette indlæg, som endnu et resultat af, at jeg altid har haft stor interesse for kvinders situation, herunder for forskellen mellem, hvad der siges om kvinders erhvervsmæssige uundværlighed i skåltaler kontra hvorledes man(d) handler. Området beskæftiger jeg mig ind imellem med på min mere PRIVATE blog Toften - som jeg i øvrigt forsømmer slemt.
Jeg ser også, at der på bloggen hovedetpaabloggen kører en debat om de Computerworld-blogs, der udgør en del af CW-programerklæringen: "Computerworlds ambition er at være ramme om en samtale om vores digitale fremtid".
Og så kom jeg til at se nærmere på, hvem det er, der åbner op for samtalerne på CW, og resultatet skrev jeg lige ind på hovedetpaabloggen - og nu her på min egen blog.
8 herrer skriver blogs, 0 kvinder.
12 herrer skriver digitale kommentarer plus 2 kvinder (begge ansat i netværket Copenhagen Crossroads).
17 herrer er med i CW’s nye advisory Board plus 3 kvinder (heraf en af de to med digitale kommentarer).
Og i forrige nummer af CW print læser man så bekymringsartikler om, at kvinder holder sig væk fra it. He, he.
PS: Sure rønnebær? Mnjaaaneeeejjjj. Se hellere dette indlæg, som endnu et resultat af, at jeg altid har haft stor interesse for kvinders situation, herunder for forskellen mellem, hvad der siges om kvinders erhvervsmæssige uundværlighed i skåltaler kontra hvorledes man(d) handler. Området beskæftiger jeg mig ind imellem med på min mere PRIVATE blog Toften - som jeg i øvrigt forsømmer slemt.
18.8.06
Farlige stikkontakter ved flysäder
Ingeniören har en interessant artikel på nettet. Vi har jo hört en masse om, hvorledes passagerer nu forhindres i at tage en iPod med om bord, idet spändingen i batteriet kan bruges til at antände en bombe baseret på kemikalier. Men de strömstik til de bärbare computere, som business-passagerer langt om länge forkäles med - ja, de kan også udlöse en bombe. Tag et kig på artiklen her.
I övrigt har Ingeniörens läsere tilföjet et par "spis-nu-bröd-til-skräkken"-kommentarer, der viser, at selv Cola-dåser er farlige. Og Dell-computere, og....
I övrigt har Ingeniörens läsere tilföjet et par "spis-nu-bröd-til-skräkken"-kommentarer, der viser, at selv Cola-dåser er farlige. Og Dell-computere, og....
17.8.06
Pressekort - hackerkort?
Bör de gode hackere - dem, der ligesom journalister - vil afslöre vigtige problemer, udstyres med et officielt hackerkort, ligesom journalister er forsynet med et pressekort? Det spörgsmål stilles af Gunnar Langemark i en kommentar til mit indläg Hackere hjälper kriminelle og terrorister.
Der körer faktisk en god, tankeväkkende debat under indlägget, hvor jeg er ude med riven efter hackerne. Mest skrivende er de, der ser hackerne som en hjälp til at få lukket sikkerhedshuller. Ifölge dem er der store problemer med at få software- og hardwareleverandörerne til at tage problemerne med usikre produkter alvorligt. De sender usikre produkter på markedet, og når der påpeges "huller" i produkterne, kan det tage alt for lang tid, för der göres noget ved det.
Hold op med at sende usikre produkter på markedet, lyder opfordringen, og umiddelbart kan vi vel alle väre enige, eller? Nej, jeg er det faktisk ikke. At garantere, at et stykke software, der fylder millioner af kode, ikke har en eller anden svaghed et sted! Et mindre stykke kode, jovist, men ikke de helt store komplekse systemer, og jeg tror heller ikke på, at forslag om at splitte de store op i en masse små moduler löser problemerne. Modul-sammenkoblingen kan vel også blive en gang spaghetti-kompleksitet. Men selvfölgelig kan man gennem planlägning og brug af kodetest-värktöjer nå langt.
Umiddelbart ville jeg önske, at jeg kunne träkke nogen af Computerworld onlines debattörer herover, for der er en masse dataloger i flokken. Men sidste gang jeg nävnte min blog på CW's debat blev jeg skäldt ud for det. Jeg skulle göre debatten färdig på CW, ikke blande bloggen ind.
Men altså - er det muligt at lave fejlfri kode, når der er tale om et stort system? Og vil noget produkt i verden, väre det sig bankbokse, biler, elevatorer eller noget helt fjerde, kunne klare frisag, om de blev kigget lige så nöje efter i alle kanter, som isär Windows-software bliver det?
Tilföelse kl. 12.10:
Sikkerhedseksperten Bruce Schneier, som jeg har dyb respekt for (omend jeg ikke er enig med ham på alle punkter)har på sin blog her fået sat gang i en omfattende debat om for og imod offentliggörelse af sårbarheder. Udgangspunktet er demonstrationen på Black Hat Briefing af sårbarheden, som gjorde at en Macbook kunne hackes (OBS: Pc'er rammes af samme sårbarhed)
Der körer faktisk en god, tankeväkkende debat under indlägget, hvor jeg er ude med riven efter hackerne. Mest skrivende er de, der ser hackerne som en hjälp til at få lukket sikkerhedshuller. Ifölge dem er der store problemer med at få software- og hardwareleverandörerne til at tage problemerne med usikre produkter alvorligt. De sender usikre produkter på markedet, og når der påpeges "huller" i produkterne, kan det tage alt for lang tid, för der göres noget ved det.
Hold op med at sende usikre produkter på markedet, lyder opfordringen, og umiddelbart kan vi vel alle väre enige, eller? Nej, jeg er det faktisk ikke. At garantere, at et stykke software, der fylder millioner af kode, ikke har en eller anden svaghed et sted! Et mindre stykke kode, jovist, men ikke de helt store komplekse systemer, og jeg tror heller ikke på, at forslag om at splitte de store op i en masse små moduler löser problemerne. Modul-sammenkoblingen kan vel også blive en gang spaghetti-kompleksitet. Men selvfölgelig kan man gennem planlägning og brug af kodetest-värktöjer nå langt.
Umiddelbart ville jeg önske, at jeg kunne träkke nogen af Computerworld onlines debattörer herover, for der er en masse dataloger i flokken. Men sidste gang jeg nävnte min blog på CW's debat blev jeg skäldt ud for det. Jeg skulle göre debatten färdig på CW, ikke blande bloggen ind.
Men altså - er det muligt at lave fejlfri kode, når der er tale om et stort system? Og vil noget produkt i verden, väre det sig bankbokse, biler, elevatorer eller noget helt fjerde, kunne klare frisag, om de blev kigget lige så nöje efter i alle kanter, som isär Windows-software bliver det?
Tilföelse kl. 12.10:
Sikkerhedseksperten Bruce Schneier, som jeg har dyb respekt for (omend jeg ikke er enig med ham på alle punkter)har på sin blog her fået sat gang i en omfattende debat om for og imod offentliggörelse af sårbarheder. Udgangspunktet er demonstrationen på Black Hat Briefing af sårbarheden, som gjorde at en Macbook kunne hackes (OBS: Pc'er rammes af samme sårbarhed)
13.8.06
Pentagon-paranoia eller?
Pentagon oplyser, at Kina synes at lægge betydelige bestræbelser i at få opbygget en stærk hackergruppe, hvis formål det er at hacke sig ind og lamme væsentlige systemer hos fremmede lande forud for et militært angreb. Paranoia eller?
I øvrigt har hackere for nylig været inde i det amerikanske indenrigsministeriums it-systemer en hel måned, før det blev opdaget. Umiddelbart ser det dog ud til, at hackerne ikke fik adgang til fortrolige data.
Emnerne berøres i netpublikationen Homeland Security Weekly (jeg tror ikke, at det er en publikation fra US Department of Homeland Security, da den er forsynet med annoncer, men netstedet ser halvofficielt ud). Artiklen er her.
I øvrigt har hackere for nylig været inde i det amerikanske indenrigsministeriums it-systemer en hel måned, før det blev opdaget. Umiddelbart ser det dog ud til, at hackerne ikke fik adgang til fortrolige data.
Emnerne berøres i netpublikationen Homeland Security Weekly (jeg tror ikke, at det er en publikation fra US Department of Homeland Security, da den er forsynet med annoncer, men netstedet ser halvofficielt ud). Artiklen er her.
Indbrudsopskrift på nettet
En eller anden idiot har lagt opskriften på at udnytte en nyopdaget alvorlig Windows-sårbarhed ud på nettet. Faktisk den selv samme sårbarhed som i onsdags resulterede i en yderst sjælden advarsel fra et amerikansk ministerium. US Department of Homeland Security anmodede alle om hurtigst muligt at få opdateret deres software med den rettelse – patch – som Microsoft kom med i tirsdags som løsning på problemet.
Microsoft oplyser, at den offentliggjort opskrift på indbrud i Windows-systemet virker på Windows 2000 og Windows XP, hvis denne kun er opdateret med Service Pack 1, men det er så vidt jeg ved kun relativt få. Service Pack 2, som kom for et par år siden, blev omtalt kraftigt for alle de sikkerhedsmæssige forbedringer, den indeholdt, og millioner af pc’er blev desuden opdateret pr. automatik.
Ifølge nyhedstjenesten Cnet vil sårbarheden kunne udløse et angreb af samme art som Blaster, der for tre år siden skabte omfattende skader med lammede systemer overalt i verden – og jovist, også i Danmark var der virksomheder, som blev lammet, herunder det Berlingske Hus. Artiklen kan læses
her.
Microsoft oplyser, at den offentliggjort opskrift på indbrud i Windows-systemet virker på Windows 2000 og Windows XP, hvis denne kun er opdateret med Service Pack 1, men det er så vidt jeg ved kun relativt få. Service Pack 2, som kom for et par år siden, blev omtalt kraftigt for alle de sikkerhedsmæssige forbedringer, den indeholdt, og millioner af pc’er blev desuden opdateret pr. automatik.
Ifølge nyhedstjenesten Cnet vil sårbarheden kunne udløse et angreb af samme art som Blaster, der for tre år siden skabte omfattende skader med lammede systemer overalt i verden – og jovist, også i Danmark var der virksomheder, som blev lammet, herunder det Berlingske Hus. Artiklen kan læses
her.
Hackere hjælper kriminelle og terrorister
Jeg lægger op til at få øretæver i mandagsklummen på bagsiden af Berlingske Business med samme overskrift som dette blogindlæg. I klummen er jeg som altid overmåde kritisk over for hackersamfundet, og denne gang med udgangspunkt i den årlige hackerkonference Defcon, der i starten af august samlede 5.000 deltagere i Las Vegas. En anden konference, der fandt sted i samme by og lige før, Black Hat Briefings, kommenterer jeg også. Her er det typisk firmaer, der sælger it-sikkerhedstjenester, der afslører sårbarheder.
Resultatet af konferencer som disse er stor publicitet om de sårbarheder, der findes i hardware og software, og om hvorledes de kan udnyttes. Kan nogen forstille sig ÅBNE konferencer om, hvilke sårbarheder der er i fly, og hvordan de kan udnyttes? Eller hvilke sårbarheder, der er i de mest solgte alarmsystemer, og hvorledes de kan udnyttes? Hvem nytter det udover kriminelle og terrorister (og hackeren, for hvem omtale er ilt, og it-sikkerhedsfirmaet, der sikrer sig nye angste kunder i stalden).
Ja, jeg ved, at hackersamfundet ofte fremstiller sig som en frelsende engel med påstande som: ”Hvis vi ikke afslørede sikkerhedsbristerne, så ville it-selskaberne aldrig får gjort deres produkter bedre, og så ville alle it-brugere lide”. Sludder!
Som jeg ser det er den eneste farbare vej frem, at der sættes en stopper for it-selskabernes omfattende ansvarsfraskrivning (side op og side ned i licenskontrakterne). Skulle de bøde ved kasse et, fik vi nok mindre programmer og mindre funktionalitet, men mon ikke det ville slå til for 99 procent af os?
Resultatet af konferencer som disse er stor publicitet om de sårbarheder, der findes i hardware og software, og om hvorledes de kan udnyttes. Kan nogen forstille sig ÅBNE konferencer om, hvilke sårbarheder der er i fly, og hvordan de kan udnyttes? Eller hvilke sårbarheder, der er i de mest solgte alarmsystemer, og hvorledes de kan udnyttes? Hvem nytter det udover kriminelle og terrorister (og hackeren, for hvem omtale er ilt, og it-sikkerhedsfirmaet, der sikrer sig nye angste kunder i stalden).
Ja, jeg ved, at hackersamfundet ofte fremstiller sig som en frelsende engel med påstande som: ”Hvis vi ikke afslørede sikkerhedsbristerne, så ville it-selskaberne aldrig får gjort deres produkter bedre, og så ville alle it-brugere lide”. Sludder!
Som jeg ser det er den eneste farbare vej frem, at der sættes en stopper for it-selskabernes omfattende ansvarsfraskrivning (side op og side ned i licenskontrakterne). Skulle de bøde ved kasse et, fik vi nok mindre programmer og mindre funktionalitet, men mon ikke det ville slå til for 99 procent af os?
8.8.06
Manipuleret foto fra krigen - det bliver værre
En historie om billedmanipulation med nyhedstjenesten Reuters som den officielle udgiver er allerede gået verden rundt, men alligevel nogle ord.
Der er tale om en libanesisk pressefotograf, der sælger fotos til Reuters. Motivet for et af foto'ene var tunge røgskyer og meget ødelagte bygninger efter et israelsk angreb på formodede Hitzbollah mål i udkanten af Beiruth. På blogs blev rejst tvivl om, hvorvidt fotoet var manipuleret via programmet Photoshop til at se grovere ud end det faktiske billede. Røgskyerne var gjort langt større og bygningerne mere ødelagte, lød vurderingen, og det var faktisk tilfældet. Også et andet foto, taget af et israelsk kampfly var manipuleret, så angrebet så værre ud end det var.
Reuter har trukket billederne tilbage, undskyldt og fjernet samtlige 920 fotos taget af den libaneiske fotograf fra arkiverne.
En stor tak herfra til folkene bag de blogs, der pegede problemet. Hvis der overhovedet foreligger noget software, der udfra mønstre i et foto kan afsløre sådan billedmanipulation, må der være kunder i mediebranchen.
Et billede siger mere end 1000 ord. Mon et billede også snyder mere end 1000 ord kan? Det bliver et helvede at adskille mellem, hvad der er sandt og falsk på fotofronten, nu hvor digitale fotos og fotobehandlingsprogrammer er blevet så udbredte. Billedsiden er jo den allerstærkeste, når en part ønsker at påvirke - også almenheden. Billedet bliver det første indtryk, og der er et utal af eksempler på, at selv om et billede ikke repræsenterer sandheden, er det næsten umuligt at gendrive løgnen.
Reuters egen artikel om sagen kan ses her
Der er tale om en libanesisk pressefotograf, der sælger fotos til Reuters. Motivet for et af foto'ene var tunge røgskyer og meget ødelagte bygninger efter et israelsk angreb på formodede Hitzbollah mål i udkanten af Beiruth. På blogs blev rejst tvivl om, hvorvidt fotoet var manipuleret via programmet Photoshop til at se grovere ud end det faktiske billede. Røgskyerne var gjort langt større og bygningerne mere ødelagte, lød vurderingen, og det var faktisk tilfældet. Også et andet foto, taget af et israelsk kampfly var manipuleret, så angrebet så værre ud end det var.
Reuter har trukket billederne tilbage, undskyldt og fjernet samtlige 920 fotos taget af den libaneiske fotograf fra arkiverne.
En stor tak herfra til folkene bag de blogs, der pegede problemet. Hvis der overhovedet foreligger noget software, der udfra mønstre i et foto kan afsløre sådan billedmanipulation, må der være kunder i mediebranchen.
Et billede siger mere end 1000 ord. Mon et billede også snyder mere end 1000 ord kan? Det bliver et helvede at adskille mellem, hvad der er sandt og falsk på fotofronten, nu hvor digitale fotos og fotobehandlingsprogrammer er blevet så udbredte. Billedsiden er jo den allerstærkeste, når en part ønsker at påvirke - også almenheden. Billedet bliver det første indtryk, og der er et utal af eksempler på, at selv om et billede ikke repræsenterer sandheden, er det næsten umuligt at gendrive løgnen.
Reuters egen artikel om sagen kan ses her
6.8.06
Hængt ud på nettet
Det er aldrig rart at få smidt kritik i hovedet, men det er vederstyggeligt at vide, at kritikken teoretisk set kan tjekkes af over en milliard mennesker, hvis de altså kan dansk:-) Det var imidlertid, hvad jeg oplevede for nylig, og det skriver jeg om i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen.
En dag hvor jeg ”googlede” på mit navn, fik jeg fat i en evalueringsrapport, der gav mig dumpekarakter for et ordstyrerjob på en konference arrangeret af et ministerium.
Måske burde jeg trøste mig med, at der faktisk var to indlæg, der fik værre karakter, end den politiske paneldebat, jeg styrede, men det er nu lige godt en ringe trøst.
Umiddelbart blev jeg ret ked af at læse, hvad INGEN havde orienteret mig om, og derefter blev jeg småforbandet. Jovist, paneldebatten gik ikke særlig godt, og jeg bærer sandsynligvis en stor del af skylden for det. Men konsekvenser af ændringer foretaget af arrangøren, efter jeg sagde ja til opgaven, gjorde det heller ikke lettere. Jeg forklarer mere i min klumme, så få fat i den tak. Ud fra oplevelsen rejser den rejser spørgsmålet om konsekvenser af, at det bliver så let at lægge alskens ting ud på nettet. Den dag man ikke får et job, man er topkvalificeret til? Lå der noget på nettet, man ikke kendte til?
Evalueringen findes i øvrigt på www.oio.dk/files/Evalueringsrapport_ITA-konference_2006.pdf. Tjek side 12 for paneldebatten.
Min googling førte mig også til et andet indlæg vedrørende konferencen. Det lyder sådant:
IT er ikke sexet nok til politik
Submitted by Rasmus Knippel on 23/03 2006 17:49 — last modified 23/03 2006 17:49 — Generel
Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark?
Dorte Toft kom med et rigtigt godt spørgsmål til panelets politikere: Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark? Svarene var: - Reelt åbne standarder. - Større konkurrence, Politisk bevågenhed (og viden). - Organisatoriske forandringer, bedre systemer. - Alle borgerne med (alle skal have en PC). Svarende var desværre ikke så meget orienterede omkring barrierer, som de var omkring ”oplagte” områder der kan være med til at forbedre den digitale forvaltning – hvilket er noget helt andet. De områder der er nævnt på listen ovenfor vil kunne opnås ved hjælp af en eneste ting: politisk vilje. ”IT er ikke sexet nok til politik” er direkte citeret fra Folketingmedlem Michael Aastrup Jensen. Når det er sagt skal det tilføjes, at jeg er sikker på at den politiske vilje er til stede, men IT er et meget svært område at arbejde med. IT er komplekst, og dette ændres ikke med politisk vilje.
Citat slut.
En dag hvor jeg ”googlede” på mit navn, fik jeg fat i en evalueringsrapport, der gav mig dumpekarakter for et ordstyrerjob på en konference arrangeret af et ministerium.
Måske burde jeg trøste mig med, at der faktisk var to indlæg, der fik værre karakter, end den politiske paneldebat, jeg styrede, men det er nu lige godt en ringe trøst.
Umiddelbart blev jeg ret ked af at læse, hvad INGEN havde orienteret mig om, og derefter blev jeg småforbandet. Jovist, paneldebatten gik ikke særlig godt, og jeg bærer sandsynligvis en stor del af skylden for det. Men konsekvenser af ændringer foretaget af arrangøren, efter jeg sagde ja til opgaven, gjorde det heller ikke lettere. Jeg forklarer mere i min klumme, så få fat i den tak. Ud fra oplevelsen rejser den rejser spørgsmålet om konsekvenser af, at det bliver så let at lægge alskens ting ud på nettet. Den dag man ikke får et job, man er topkvalificeret til? Lå der noget på nettet, man ikke kendte til?
Evalueringen findes i øvrigt på www.oio.dk/files/Evalueringsrapport_ITA-konference_2006.pdf. Tjek side 12 for paneldebatten.
Min googling førte mig også til et andet indlæg vedrørende konferencen. Det lyder sådant:
IT er ikke sexet nok til politik
Submitted by Rasmus Knippel on 23/03 2006 17:49 — last modified 23/03 2006 17:49 — Generel
Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark?
Dorte Toft kom med et rigtigt godt spørgsmål til panelets politikere: Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark? Svarene var: - Reelt åbne standarder. - Større konkurrence, Politisk bevågenhed (og viden). - Organisatoriske forandringer, bedre systemer. - Alle borgerne med (alle skal have en PC). Svarende var desværre ikke så meget orienterede omkring barrierer, som de var omkring ”oplagte” områder der kan være med til at forbedre den digitale forvaltning – hvilket er noget helt andet. De områder der er nævnt på listen ovenfor vil kunne opnås ved hjælp af en eneste ting: politisk vilje. ”IT er ikke sexet nok til politik” er direkte citeret fra Folketingmedlem Michael Aastrup Jensen. Når det er sagt skal det tilføjes, at jeg er sikker på at den politiske vilje er til stede, men IT er et meget svært område at arbejde med. IT er komplekst, og dette ændres ikke med politisk vilje.
Citat slut.
Bizzen spammes - pas på
Lige for tiden udsættes denne blog for, at nogen (anonyme) lægger kommentarer på, der intet har med det pågældende indlæg at gøre. Formålet er garanteret at få folk, der læser i kommentarerne til også at klikke på den lænke, der er i indlægget, som typisk lyder "Here are some links that I believe will be interested". (sært sprog!)
Jeg har IKKE selv klikket mig ind, og jeg vil advare andre mod det. I bedste fald er det kommentarer, der skal skabe trafik på en anden blog, i værste fald er det det seneste nummer fra hackerside. Jeg har læst, at hackere i stigende omfang forsøger nu at få smugler deres ondartede kode ind på diverse pc'ere via blogkommentarer (altså klikker man på linken i kommentaren kommer man ind på en side, der vil downloade virus eller andet skidt).
Jeg sletter kommentarerne, lige så snart jeg opdager dem, men det er ikke ligetil at se, hvor der er kommet en kommentar til siden sidst. Desværre kommer der sandsynligvis flere, for jeg tror, der er sat noget i gang pr. automatik. Har lige fået tre kommentarer med to timers indbyrdes afstand.
Jeg har IKKE selv klikket mig ind, og jeg vil advare andre mod det. I bedste fald er det kommentarer, der skal skabe trafik på en anden blog, i værste fald er det det seneste nummer fra hackerside. Jeg har læst, at hackere i stigende omfang forsøger nu at få smugler deres ondartede kode ind på diverse pc'ere via blogkommentarer (altså klikker man på linken i kommentaren kommer man ind på en side, der vil downloade virus eller andet skidt).
Jeg sletter kommentarerne, lige så snart jeg opdager dem, men det er ikke ligetil at se, hvor der er kommet en kommentar til siden sidst. Desværre kommer der sandsynligvis flere, for jeg tror, der er sat noget i gang pr. automatik. Har lige fået tre kommentarer med to timers indbyrdes afstand.
Abonner på:
Opslag (Atom)
