Det er aldrig rart at få smidt kritik i hovedet, men det er vederstyggeligt at vide, at kritikken teoretisk set kan tjekkes af over en milliard mennesker, hvis de altså kan dansk:-) Det var imidlertid, hvad jeg oplevede for nylig, og det skriver jeg om i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen.
En dag hvor jeg ”googlede” på mit navn, fik jeg fat i en evalueringsrapport, der gav mig dumpekarakter for et ordstyrerjob på en konference arrangeret af et ministerium.
Måske burde jeg trøste mig med, at der faktisk var to indlæg, der fik værre karakter, end den politiske paneldebat, jeg styrede, men det er nu lige godt en ringe trøst.
Umiddelbart blev jeg ret ked af at læse, hvad INGEN havde orienteret mig om, og derefter blev jeg småforbandet. Jovist, paneldebatten gik ikke særlig godt, og jeg bærer sandsynligvis en stor del af skylden for det. Men konsekvenser af ændringer foretaget af arrangøren, efter jeg sagde ja til opgaven, gjorde det heller ikke lettere. Jeg forklarer mere i min klumme, så få fat i den tak. Ud fra oplevelsen rejser den rejser spørgsmålet om konsekvenser af, at det bliver så let at lægge alskens ting ud på nettet. Den dag man ikke får et job, man er topkvalificeret til? Lå der noget på nettet, man ikke kendte til?
Evalueringen findes i øvrigt på www.oio.dk/files/Evalueringsrapport_ITA-konference_2006.pdf. Tjek side 12 for paneldebatten.
Min googling førte mig også til et andet indlæg vedrørende konferencen. Det lyder sådant:
IT er ikke sexet nok til politik
Submitted by Rasmus Knippel on 23/03 2006 17:49 — last modified 23/03 2006 17:49 — Generel
Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark?
Dorte Toft kom med et rigtigt godt spørgsmål til panelets politikere: Hvad er den største barriere for den digitale forvaltning i Danmark? Svarene var: - Reelt åbne standarder. - Større konkurrence, Politisk bevågenhed (og viden). - Organisatoriske forandringer, bedre systemer. - Alle borgerne med (alle skal have en PC). Svarende var desværre ikke så meget orienterede omkring barrierer, som de var omkring ”oplagte” områder der kan være med til at forbedre den digitale forvaltning – hvilket er noget helt andet. De områder der er nævnt på listen ovenfor vil kunne opnås ved hjælp af en eneste ting: politisk vilje. ”IT er ikke sexet nok til politik” er direkte citeret fra Folketingmedlem Michael Aastrup Jensen. Når det er sagt skal det tilføjes, at jeg er sikker på at den politiske vilje er til stede, men IT er et meget svært område at arbejde med. IT er komplekst, og dette ændres ikke med politisk vilje.
Citat slut.
6.8.06
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Dorthe,
Efter min bedste overbevisning er du for hård ved dig selv.
1. det er fuldstændigt uhørt at du ikke er blevet orienteret om denne udhængning
2. At sige du er en dårlig ordstyrer/moderator kan vel også være en undskyldning for at man ikke rummer emnet, ikke hører det man vil hører, eller ikke forstår det.
3. En ordstyrer er ikke bedre en debat-deltagerne, hvilket også fremgår. De havde vist ikke den bedste dag.
- Peter
Det er en væsentlig pointe her, at vi har brug for en eller anden form for udvikling af netikette.
Jeg lægger i reglen ikke ting på nettet uden at orientere dem, jeg skriver om - med mindre jeg er ret sikker på, at de selv læser det. Men jeg husker jo ikke altid at sende dem det link...
Gør du selv det Dorte? Altså husker at sende et link til dem du rusker i her på bloggen? Og hvad med hvis du nævner dem i avisen? Får dem du er kritisk overfor tilsendt et eksemplar af avisen eller det du skriver om dem? Eller regner man med på Berlingske, at alle da læser avisen?
Eller er det kun på nettet, at det er et problem? Fordi historierne indekseres og kan findes af alle bagefter via Google?
Endnu engang ser vi den mindre positive side af velfærdsstaten.
Til Trine-Maria især,
Nej, jeg adviserer normalt ikke dem, jeg "rusker i" her på bloggen, men det hænder, at jeg lige orienterer andre, som jeg skriver om.
På bloggen (og i Berlingske-klummen) reagerer jeg ofte på noget, der er offentliggjort. For eksempel når jeg synes, at journalisten bag en artikel har været en skovl, eller at kilden bevidst har forsøgt at lede journalist og læsere/seere hen i en retning, der er utroværdig og som i værste fald (her tænker jeg især på it-sikkerhed) kan skræmme livet ud af dem, der ikke føler sig hjemme i it-universet. Og jovist, så er jeg efter TDC, lovgivning etc., men at advisere disse parter??
Og så har jeg unavngivne angreb, såsom det mod "bloggerne", der var i deres eget lille univers. Jeg tror såmæn', at de fleste læsere nok var klar over, at det mest var mig, der pev.
Hvad angår en traditionel avisartikel - såsom en skrevet til Berlingske. Der vil den angrebne part jo normalt være adviseret gennem de spørgsmål, man stiller. Normalt forsøger man jo at høre sagen fra begge sider. At der så kan være en vis asymetri i angreb/forsvar hænder dog.
Men det et rigtig godt spørgsmål, som du rejser her. Håber, der kommer lidt debat, men der er nok mere liv på din din blog, hovedetpaabloggen.dk, så måske var det godt, om du også tager det op der.
Mange hilsner
Dorte
Send en kommentar