22.8.06

IT-chefen god til forretning - omvendt kniber det

It-cheferne er gode til at forstår forretningens behov, siger deres chefer. Men rosen går ikke omvendt i samme grad. Det viser Rambøll Managements årlige undersøgelse IT i praksis, og det er, hvad jeg umiddelbart har hæftet mig mest ved.

Ifølge undersøgelsen er det kun hveranden it-chef, der mener, at toplederne deltager på kompetent vis i diskussionen af teknologiske og it-mæssige muligheder. Pressemeddelelsen fra Rambøll findes her.

Underdirektør i Rambøll, Ejvind Jørgensen, siger, at svarene er tankevækkende også set i sammenhæng med, at it-cheferne i mange år har været presset for at blive bedre til at tænke forretningsmæssigt. Og jovist er det tankevækkende. Altså at folk på topposter ikke forstår, at "it takes two to tango".

I ugens Berlingske-klumme "Topchefer afklapser bestyrelser"" (ej gratis) kom jeg i øvrigt ind på, at også på bestyrelsesniveau kniber det alvorligt med it-viden. Nok i endnu alvorligere grad.

Af IT i praksis 2006 fremgår i øvrigt også, at danske virksomheder mangler visioner og forståelse for it som innovationsværktøj, samt at det offentlige glemmer/undlader at inddrage borgerne i udviklingen af de digitale tjenester

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er der heller ingen grund til at de skal have, de skal fokusere på forretningens behov - Det kan ikke være en strategisk opgave for topledelsen at vælge servere

Dorte Toft sagde ...

Nu er it jo langt mere end valg af servere:-) Hvis firmaets konkurrenter f.eks. tilbyder kunderne selvbetjening via nettet og du tilbyder kø ved telefonslusen.... Det gælder jo også om at kunne forestille sig de nye forretningsmæssige muligheder, som ny teknologi måske kan åbne for. Direktionens opgave at forelægge det for bestyrelsen? Javist. Men det letter lige godt, hvis bestyrelsen har en fornemmelse for teknologien, eller?

Anonym sagde ...

At forstå et emne handler meget om sprog. Det nytter ikke at forvente at forretningsverdenen skal forstå IT i IT verdenens sprog.
I en ny bog med titlen Manageable IT projects - the owners choice har jeg forsøgt at beskrive problemerne ved IT projekter i forretningsverdenens sprog. Samme vej er nok nødvendig også for at få fælles forståelse mellem IT og forretning når det drejer sig om IT som innovationsværktøj.