Når Jørgen Mads Clausen bestemmer...

Under research af en opgave faldt jeg lige over en rapport fra Innovationsrådet, der har Danfoss som medstifter, og Danfoss-bossen Jørgen Mads Clausen som formand. Rapporten, der blev udgivet for et år siden, hedder "Vejen til et innovativt Danmark. 11 konkrete forslag".

De konkrete forslag blev udarbejdet af fire grupper, der havde hvert sit område. Medlemssammensætningen var således:

* Innovationsgruppen for ledelse: 9 mænd, 0 kvinder.
* Innovationsgruppen for videregående uddannelser: 13 mænd, 0 kvinder
* Innovationsgruppen for videnopbygning og videndeling: 11 mænd, 4 kvinder
* Innovationgruppen for iværksætteri: 13 mænd, 4 kvinder

I alt 54 mænd og 8 kvinder står bag Danmarks vej til at blive et innovativt samfund!

Arbejdet i Innovationsrådet tilrettelægges af en strategigruppe. Den består af 28 mænd og 3 kvinder (en fagforeningsformand, en ministerielt ansat, plus en direktør fra den private sektor).

Kan vi ud af disse tal læse, at kvinder ikke har har forstand på innovation? Det er jo netop innovation, Danmark har behov for - for at overleve. Innovationsrådet taler på sin vis for, at der kan være en vis fornuft i fosterdianostik, så vi kan få en lidt større andel innovative mennesker herhjemme. Nå, spøg til side...

Jeg har tidligere hæftet mig ved Jørgen Mads Clausens navn af tre årsager.
* Danfoss er en dygtig virksomhed
* Jørgen Mads Clausen fik skabt det gode Danfoss Universe, hvor unge får et længe tiltrængt indblik i, hvor spændende den naturvidenskabelige verden er.
* Jørgen Mads Clausen sagde i december, at kønskvoteringen i offentlige bestyrelser udgjorde et problem.

Hans kritik af kønskvortering lød således:

»Jeg kan ikke lide ideen om kønskvotering i bestyrelser. I Risøs bestyrelse og i Højteknologifondens bestyrelse, hvor jeg sidder som formand, er der kønskvotering.«

»Det er gået fint nok, og vi har nogle kompetente kvinder, men der sidder nogle mænd rundt omkring, vi hellere ville have haft, som er endnu mere kompetente,« siger Danfoss-chefen til Berlingske Nyhedsmagasin.

Kritikken vakte både genklang og kraftig kritik, mest markant nok fra DR's tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsen, der brugte sin blog som primær kanal.

Umiddelbart er jeg dog glad for, at Jørgen Mads Clausen satte ord på, hvad han tænkte. Der er som om, at ånden er lukket ud af flasken. Debatten, som blev sat i gang af hans indlæg, er en gave. For en stund er det blevet o.k. at debattere ligestilling på høje poster, efter at området har været så udpræget et lavstatusområde, at især kvinder undgik det (i det offentlig rum) for ikke at skade egen karriere.

Alene i det elektroniske univers har jeg inden for de seneste 14 dage hørt kønskvotering debatteret to gange på program 1 (Kaffeklubben på P1 og P1 Debat) og nævnt på P2´s Chefredaktørernes Klub.

PS: Innovationsrådet er oprettet af Økonomi- & Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Danfoss, Novozymes, FUHU og Finansrådet. Initiativtager er mediet Mandag Morgen. Trods den tunge ministerielle repræsentation har man altså frit kunne vælge, hvem der var klogest, uafhængigt af køn.

PPS: Innovation er et af tre områder, der skal diskuteres i Kaffeklubben på P1, tirsdag den 6. februar kl. 10.00-11.30. Jeg er den inviterede blogger, der lægger op til debat mellem tre kvindelige politikere, og innovation er et af mine tre emner. Men det er ikke kønsbrillerne jeg har på i innovationssammenhæng:-)

Vista: Vend skråen først

Alle andre har skrevet om det i dag - at Microsoft lancerede forbrugerversionen af styresystemet Windows Vista. Nogle med begejstring, nogle med nærmest had, og nogle igen med lunkenhed.

For de, der overvejer at opgradere deres pc til Vista, så her nogle råd fra ni eksperter, bragt af ZDnets Microsoftblogger Mary Joe Foley. Konklusionen: Vend skråen og vent en stund, hvis du ikke er en ørn til at installere software, og hvis du vil undgå at rende ind i, at enkelte af de ting, der plejede at fungere, måske volder problemer.

Der findes også vurderinger og anden information, skrevet på dansk, hos f.eks. Version2, udgivet af Ingeniøren, Computerworld
og Berlingske.

Mangel på it-folk koster Danmark en mia. kr.

Danmark er det land i Europa, der har allerstørst mangel på it-folk, og det koster danske virksomheder omkring én milliard kroner i omsætning. Det siger den garvede analytiker Per Andersen, der står i spidsen for analysefirmaet IDC i Norden. Hans udsagn baserer sig på en undersøgelse blandt 60 it-virksomheder og 260 store virksomheder. Computerworld skriver om problemet her.. Ifølge artiklen mangler vi p.t. 6.200 it-medarbejdere, og Per Andersen ser ingen lysning.

Teknologirådet lugter af angst og gamle dage

Gad vide, hvad videnskabsminister Helge Sander egentlig tænkte, da han i 2005 nedlagde ”Rådet for it-sikkerhed” og lagde dele af ansvaret på det området over i Teknologirådet fulgt af en pose penge? Vel det samme, som han tænkte, da han i 2004 lagde Statens Information (SI) over i Telestyrelsen, som blev omdøbt til IT- og Telestyrelsen.

Statens Information besad ingen dybtgående ekspertise inden for it, men pyt. Og pyt til, at Teknologirådet kun sjældent havde beskæftiget sig med it, medmindre det handlede om noget meget skræmmende. Fokus har typisk været på miljøspørgsmål (hav, land, arbejdspladser m.v.), fødevarer/økologi, bioteknologi, udsatte børn og familier, lægemidler med videre.

Jeg tog i går et lille tjek af Teknologirådet – bestyrelse, repræsentantskab, medarbejdere og rådets ekspertdatabase. Det var ikke opmuntrende for en, der mener, at en vis tung ekspertise på et arbejdsområde ikke er at foragte. Især, når man skal have et greb om noget så kompliceret som it-sikkerhed.

· Der findes ikke én datalog blandt Teknologirådets projektledere og projektmedarbejdere.
· Rådets ekspertdatabase rummer godt 160 kloge personer, men ikke en er datalog. Dog findes der en matematiker, der har gjort det godt inden for kryptografi – nemlig den travle professor Peter Landrock, der også var medstifter af et firma på området.
· Der er ikke en datalog i bestyrelsen (som jeg faktisk synes er godt sammensat), og ikke en datalog i det store repræsentantskab.

Et par ingeniører pynter hist og pist, men inden for helt andre områder såsom miljøet.

Lugter af gamle dage
For mig lugter Teknologirådet desværre stadig af de årtier, hvor it blev lagt for had i store kredse. Den gang hed det sig, at Danmark i stedet for at beskæftige sig med at udvikle informationsteknologi skulle lave teknologivurdering, heriblandt afsløre risiko for arbejdsløshed, overvågningssamfund, fosterskader etc. etc. På bjerget mente man, at Danmarks rolle på det it-området burde være som eksportør af teknologivurdering. En lang næse, blev det.

Sammensætningen af Teknologirådets repræsentantskab ligner i hvert fald noget fra gamle dage. Ud af de 35 medlemmer repræsenterer de 9 fagforeninger. Kun 6 repræsenterer de højere læreanstalter.

Søger man på på, hvem Teknologirådet anser som eksperter inden for it, præsenteres man for en liste på 17 personer. Mange af disse har ifølge deres profil slet ikke it i baggagen, men de vil måske gerne sige noget:-)

Nogle andre af de udvalgte 17 har en perifer viden, som led i deres arbejde. Så har vi en selvlært it-mand, der i en årrække var formand for fagforeningen Prosa. En HK-mand dukker også op på skærmen. Han rådgiver IT-folk om lønforhold m.v.

Menneskerettigheder
Det eneste område inden for it, hvor der virkelig er opdækning i ekspertdatabasen er, hvor det gælder om at beskytte privatlivets fred i it-samfundet. Her har vi juraprofessoren Peter Blume, en anden jurist, samt en seniorrådgiver ved ”Institut for menneskerettigheder”. Også den tidligere Prosa-formand markerer sig fortrinsvis på det område.

Godt at området er dækket ind, men hvor har vi viden om for eksempel industrispionage? Hvor har vi viden inden for brugervenlighed, der dog er helt afgørende for it-sikkerheden? Hvor har vi ekspertise inden for afbalanceringen af forbud og kontroller, når et erhvervsliv også skal kunne fungerer? Hvor har vi viden om it-sikkerhedsteknologier (uden for privatlivsbeskyttelsen)?

IT-eksperter hentes ind
Helge Sander har godt nok fortalt, at rådet vil invitere it-ekspertise indenhus, når der skal ses på emnet. Hvem mon vælger eksperterne? Teknologirådet?

Da rådet for nogle år siden skulle se på Open Source programmel, kom der efterfølgende noget af en debat om, hvorvidt det udvalg ikke havde været lige lovlig open source-religiøs i stedet for tilstræbt objektiv.

Da rådet for nylig skulle se på de it-sikkerhedsproblemer, der berører Danmark mest, og som ikke kan løses lokalt (altså de allerfleste, efter min mening), bestod det inviterede udvalg med én undtagelse af leverandører af it-sikkerhed og rådgivning på området. En sikkerhedsekspert, der blogger på Version2, mener tydeligt at kunne se leverandørernes fingeraftryk i rapporten, der kom i sidste uge.

Min egen vurdering? Jeg har kun skimmet rapporten, men der peges naturligvis på mange relevante problemstillinger. Flere af løsningerne repræsenterer ambitioner, der har sluppet jordforbindelsen. De er ikke håndterbare i hverdagen. Og så ser jeg i øvrigt, at vi skal have gjort TDCs digitale signatur til et borgerpas. Jamen, jamen… Forhåbentlig er der nogen (bankerne måske?) der kommer med en mere menneskeegnet teknologi, inden vi får et borger pas.

Regeringen zigzakker
Da den borgerlige regering tiltrådte ”udmærkede” den sig ved i 2002 at nedlægge ”IT-sikkerhedsrådet”, der faktisk var fyldt med visse stærke, kompetente (og derfor besværlige) mennesker og meninger, men rådet var jo nedsat af den socialdemokratiske regering…

Videnskabsminister Helge Sander oprettede senere ”Rådet for it-sikkerhed” fyldt især med pæne mennesker, der tilmed – lige som det forrige udvalg - blev alvorligt vingestækket af ikke at få de nødvendige ressourcer.

Sander tillod sig faktisk at blive skuffet over resultaterne, så i 2005 blev det råd nedlagt, hvorefter Teknologirådet blev bragt på bane som en styrkelse!!!! Desuden oprettede ministeren et sikkerhedspanel, som han ville høre på - fire gange om året var det vist. Men ifølge Computerworld er der tilsyneladende problemer med hørelsen.

Den nylige rapport fra Teknologirådets udvalg om it-sikkerhed over grænserne! Gad vide, hvad han vil gøre med den?

I rapporten foreslås, at der skal oprettes et uafhængigt ”Råd for større it-sikkerhed” – lige som vi har "Rådet for større færdselssikkerhed". Det er en rigtig god idé med en længerevarende solid informationsindsats, og længe tiltrængt. Men hvorledes skal det bemandes? Hvilken ild skal brænde? Det kan meget let ende med at blive et reservat for dem, der mener, at vi alle sammen er forfærdelig truet på privatlivets fred. At nogen VIL overvåge os. Staten. De slemme arbejdsgivere. Bankerne. Politiet. PET, FET, FBI og CIA, KGB’s afløser etc. etc.

Enhedslisten på banen
Jeg synes i øvrigt, det var interessant at se, at enhedslistens it-ordfører Per Clausen har fremlagt et forslag om at oprette et sådant råd. En belejlig inspiration et eller andet sted fra.

Om han får flertal for ”sit” råd, vil tiden vise. Men Computerworld kan fortælle, at der udenom regeringen faktisk er et flertal for en eller anden slags råd i den retning.

Sander har for længst tabt bolden. Regeringen har tabt bolden. Ejendommeligt nok. Man skal da ikke være hverken rocket scientist eller munkemaxist for at se, at der er et behov for mere end en årlig ”Netsikker nu”-dag. Den dag var tilmed – som jeg har hørt det – initieret af Microsoft, om end det kraftigt benægtes i Videnskabsministeriet.

Der er behov for en masse lettilgængelig information om, hvorledes man kan beskytte sig ved at mixe sund fornuft med en portion sikkerhedssoftware, og den information skal gives løbende. Når ”Ulven kommer” – såsom en bølge af phishing, jamen, så fortæller man afdramatiseret om de tricks, som sådanne tricktyve spiller ud med. Og heldigvis er der også mere sikkert software på vej ud samt enklere sikkerhedsprodukter, som i højere grad håndterer væg-til-væg sikkerhed, og som nogenlunde kan passe sig selv med ajourføringer og andet.

Det er slet ikke så slemt, som mange vil gøre det til. Selv om også jeg råber ret så ofte op om sikkerhedsproblemer:-) Men hvad mener du om Teknologirådet? Om dets rolle på it-sikkerhedsområdet?

Realitetstjek på hjerneflugt

Suk. Endnu en gang fik jeg læst om, hvorledes danske virksomheder lader god intelligens gå til spilde. Jeg blev ført hen til historien via en kommentar til min blogpost: Hjerneflugt: Her går det godt fru kammerherreinde.

Beretningen er skrevet af en dansk Ph.D'er, der efter nogle fagligt set spændende år som forsker i USA ikke kunne få job i Danmark. End ikke som postbud!

Læs hendes post på codegirl.dk. Den er velskrevet og usædvanlig åbenhjertig. Hører du tilmed til blandt de mange virksomheder, der søger efter lys og lygte efter en begavet "koder" på konsulentbasis, er du måske også heldig.

PS: For nørderne. Codegirl har lavet en lille stump perl-kode, der kan eksportere Google notebook-noteringer direkte ind i Wordpress. Det fortæller hun om her. Det kan lette den del af blogarbejdet, der gælder om at lænke med et par kommentarer til diverse steder.

Tal for gevinst eller tab ved corporate blogs

Det buldrer frem med de såkaldte corporate blogs - altså blogs, der er tilknyttet en virksomhed officielt - ikke en privat blog, som majoriteten af logbøger på nettet er. Bulderet kommer især fra USA, men også herhjemme dukker flere og flere af disse virksomhedsblogs op.

Der findes direktørblogs, som aldrig burde være født, og der findes masser af hype omkring blogs. Men konsulenthuset Forrester fortæller, at en række af de virksomheder, der blogger godt, siger, at de blandt andet opnår større opmærksomhed over for deres brand, og de er blevet bedre til at reagere lynhurtigt på problemer og dermed bedre til at slukke brande. Også informationsniveauet over for kunder er blevet øget.

Forrester mener, at det er muligt at udregn ROI - Return on Investment - ved blogs, altså regne på om udbyttet er investeringen værd. Det fortæller Forrester-analytikeren, Charlene Li, om på sin blog.

Hun lægger op til "rammeværket" for beregningen således:

Many large companies stand on the brink of blogging, yet they are unwilling to take the plunge. Others, having dove in early, now face the challenge of managing existing blogs without the ability to show that they effectively support business goals. While blogging’s value can’t be measured precisely, marketers will find that calculating the ROI is easier than it looks.

Blandt faktorerne, der regnes på, er antallet af hits og antallet af gange en blog dukker op i en søgning. Der ses på i hvilken grad blogindlæg citeres i medierne eller hos væsentlige bloggere, og hvad noget tilsvarende havde kostet i annoncekroner. Men der er mange flere faktorer. Scroll blot ned i hendes indlæg.

En blog, som jeg er helt overbevist om ville give positiv ROI, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Bag bloggen står Ed Brill, der er global ansvarlig for salget af IBM's Lotus Notes og Domino - et produkt, der har levet en skyggetilværelse gennem nogle år, selv om salget gennem de seneste kvartaler går strygende. Microsoft fylder imidlertid så meget mere i rampelyset, og Lotus mobbes regelmæssigt med rygter om en snarligt forestående død.

Hvad der imidlertid er særligt interessant er, at Ed Brill faktisk opgav at have en officiel IBM-blog. Den blev for tam. Han oprettede derfor sin egen blog uden for koncernregi, og det blev en succes, men det gav også problemer.

Mere om det i min klumme "Direktørblog som brandslukker".

Hjerneflugt: Her går det godt, fru kammerherreinde

”Her går det godt, fru kammerherreinde”. Sangen, der starter så godt, men lidt efter lidt afslører at det står til ad h. til, dukkede op i mit hovedet, da jeg i sidste uge kunne læse, at vi ikke har dansk hjernetab – at vores brain drain af højtuddannede, der søger til udlandet, kompenseres af brain gain, nemlig af højtuddannede indvandrere.

Den beroligende besked kom i en rapport fra Socialforskningsinstituttet, der havde samarbejdet med Centre for Economic and Business Research. Opdragsgiveren var Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet.

Det var en rapport fra det lykkelige lalaland, hvor der lægges langt mere vægt på bare det at være højtuddannet, end på om man er uddannet inden for noget, der er hårdt brug for i Danmark. Vi kan jo nærmest fodre grise med højtuddannede humanister herhjemme, mens det kniber slemt på andre områder.

Med en ledighed på 2,4 pct. nærmer ingeniørerne sig nulpunktet, og ifølge Ingeniørforeningen mangler mere end halvdelen af de danske it-virksomheder ingeniører. 63 procent af de 670 teknologivirksomheder, som Ingeniørforeningen havde forhørt sig hos, siger, at det går ud over innovationen og produktudviklingen.

Teknologivirksomheder er garanteret endnu mere ilde stedt i deres jagt på dataloger, for der uddannes langt færre af disse end ingeniører. Enhver datalog, der ikke ligger underdrejet af druk eller nerver, er garanteret også i arbejde.

De lærde beroliger
Men rapporten ”Brain Drain eller Brain Gain” indledes beroligende således

”Man kan til tider få det indtryk i medierne, at der er en stor tilskyndelse for højtuddannede til at forlade landet, og at der foregår en betydelig hjerneflugt fra Danmark til udlandet.”

Og derefter fortæller de kloge hoveder os, at sådan er det skam slet ikke. Der kommer lige så mange ind, som der rejser ud. Og den konklusion bliver desværre vinklen, der dominerer mediernes dækning.

Her følger så rapportens indledende sammendrag af tallene, der gælder perioden 1992-2003:

”Ud af de ca. 2.000 udvandrede højtuddannede personer er omkring 500 udvandret for en længere årrække, det vil sige 5 pct. af den årlige kandidatproduktion på godt 10.000 personer, og de udgør under 1 pct. af den samlede akademiske arbejdsstyrke på ca. 160.000 personer. Den andel varierer mellem 1 og 2 pct., idet naturvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab ligger højest. Antallet af højtudannede personer med en ph.d.-grad som udvandrer, er omkring 125 om året.
Andelen af højtuddannede indvandrere ligger på omkring 1100 udenlandske forskere. Dertil kommer 600-700 personer via job-kort/specialist-ordning, som er højtuddannede specialister med særlige kompetencer, som for eksempel læger. Endelig indvandrer der årligt omkring 200-400 højtuddannede EU-borgere og familiesammenførte personer.”

Fodboldspillerne med?
Da jeg nåede til de 600-700, der kommer til Danmark via jobkort/specialistordningen hoppede kæden af en stund. Hører udenlandske fodboldspillere og visse andre sportsstjerner ikke med den kategori? Nå pyt. Så mange er det jo ikke.

Men jeg kunne jo også læse, at naturvidenskab, tekniske videnskab og samfundsvidenskab ligger højest. Her er der – hvis jeg har tolket tallene rigtigt – nettoudvandring. Ligeledes i kategorien, som samfundet har investeret allerflest penge i uddannelsesmæssigt, nemlig Ph.D.’erne. Og den sidste gruppe, der lukker havelågen til kolonihaveforeningen Danmark er dem med de højeste indtægter.

Summa, summarum i min optik. Lokummet brænder.

I medierne dækning fik Dansk Industri heldigvis også et pip af bekymring ind. Men de, der står bag rapporten, har imidlertid gjort, som de har fået besked på, og rapporten kommer frem til nogenlunde samme resultat som en tidligere rapport.

Hvad jeg ikke forstår er, at man ikke omprioriterer. Hvorfor går man ikke i dybden på de områder, hvor nettoudvandring kan få alvorlige følger for den danske økonomi og dermed – jovist – for velfærdssamfundet.

Men selvfølgelig. Vi er jo alle lige i Danmark, ikke sandt. Og har vi en ledig filmmagister, der drømte forgæves om at blive den næste Lars von Trier, så giver vi ham lige et halvt års opkvalificering med lidt brokonstruktion eller lidt databaseteknologi.

Humanister til det bløde
Selvfølgelig har erhvervslivet også brug for humanisterne, der måtte opgive at komme på deres drømmehylde, men det er jo typisk kun på de blødere områder, at de kan bruges. Det er dokumentation, marketing, PR og personale. Og nogle enkelte kan bidrage med de blødere dele af de hårde dele, såsom arbejdet med brugervenlighed i produkterne.

Men der er alligevel ingen grænser for de historier, der handler om, hvor god ENHVER akademiker er for dansk erhvervsliv. Hvor nyttige, de viser sig at blive. Det er lige til at få en klump i halsen over, hvis man bare kunne glemme den tæt på katastrofale mangel på dem i de hårde fag.

Kan nogen ikke sparke på, for at få lavet en lige så grundig rapport om den sande problemstilling?

Øget hjerneflugt?
Og vil det være godt, om nogen også samler op på de sidste par afsnit, der lyder således:

”Hvis vi i stigende grad satser på naturvidenskab, et af de fagområder, hvor vi kan konstatere en øget tilbøjelighed til udvandring, kan vi så risikere øget hjerneflugt?
Vi ved fra en række OECD-studier, at den individuelle økonomiske gevinst ved at have gennemført en akademisk uddannelse i gennemsnit er relativt beskeden i Danmark. Danske kvindelige akademikere har i den henseende den ringeste gevinst i verden. Danske mandlige akademikere har den tredje ringeste gevinst i verden. Vil deres ringe placering i det lange løb betyde en øget udvandring af højtuddannede?”

At den økonomiske gevinst ved en høj uddannelse gennemsnitlig er lille? Hænger det ikke sammen med, at vi kan fodre svin med humanister. At det er de humanistiske studier, der er det rigtige på bjerget, og som suger majoriteten af kvinder til sig.

Ind imellem spekulerer jeg på, om ikke den nogenlunde begavede del af Danmark blot har udviklet sig til at være som en pæn, gammel familie. Familiens hunkønsvæsener helliger sig musikken, litteraturen…. Kunstens verden, omend professionelt. Krydret med stor bekymring for de udsatte, omend kun i tale og på stemmeseddel. Blandt sønnerne er der også nogle, der tiltrækkes af den smukkere verden - som vil være berømte kunstnere - men ellers er mændenes profession at skaffe til luksushustruen og børn, dagen og vejen. Men scorer de jackpot flytter familien til London og omegn, og beholder naturligvis via en eller anden selskabskonstruktion sommerhuset ved vandet, og så er der også lige en visitlejligheden i Malmø.

Åh, jeg glemte en ting om mændene, a pro pos den pæne gamle familie. Nutidens mænd går vist på jagt som ingensinde før.

De bedste bliver i USA
Tilbage til sporet. Der er så meget mere, man burde kigge på i forbindelse med udvandring/indvandring. Men min egen bekymring er da også præget af, at netop inden for it-området har jeg mødt og hørt om så mange unge fantastisk dygtige dataloger, der drog til USA, og som har stiftet familie der. De vender typisk ikke tilbage.

Visse inden for de hårde fag vender tilbage efter nogle år, men færre end inden for de bløde. Og dem, jeg har set vende tilbage er typisk, dem, der "udvandrede" som følge af en udstationering - og som tog familien med. Her rykker Danmark typisk, når børnenes skolegang står for døren.

Men hermed har jeg vist alt i alt fået lagt op til øretæver. Voila. Tryk blot på Comments.

PS: A pro pos visualisering af statistikker. Hvor ville det have været rart, hvis der havde været mulighed for, at vi selv kunne kigge på kryds og tværs af uddannelser, udvandring, indvandring, alder, årstal og meget andet (gerne indkomst). Altså, at noget i den retning, som jeg beskrev tidligere.

Reuters interviewer danske Aresa i Second Life

Dansk Aresa, der står bag en plante, som kan afsløre miner, er ekstra i fokus i disse dage på World Economic Forum i Davos som inviteret ”teknologipioner” I morgen er Aresa også i fokus for nyhedstjenesten Reuters, men vel at mærke i den virtuelle verden – i Reuters kontor i Second Life – hvor der er omfattende Davos-dækning.

Aresa’s administrerende direktør Jarne Elleholm fortæller fra Davos, at han interviewes i Second Life klokken 10.05 i morgen. Reuters har selv lavet en såkaldt avatar – en grafisk ”person” – til ham, ligesom journalisten er repræsenteret via en avatar.

Der er i øvrigt åben adgang for alle til at etablere en tilværelse via en avatar i Second Life, hvor også erhvervsgiganter som IBM har etableret sig. Jeg har tidligere fortalt nærmere om Second Life her.

”Faktisk var emnet avartarer i den virtuelle verden på programmet her i Davos i går”, fortæller Jarne Elleholm, der for nogle år siden valgte at forlade posten som IT-direktør i medicinalvirksomheden Lundbeck til fordel for det lille plante-biotekfirma.

Aresa har via genetisk modificering fået en plante til at reagere på stoffer, der hører miner til. Planten skifter fra grøn til rød, hvis området rummer kemikalier af den art. Det store perspektiv ligger i at få ryddet tidligere krigszoner for skjulte miner, så befolkningen ikke skamferes eller dræbes.

Firmaet har blandt andet penge fra Skype-investoren Morten Lund i ryggen, og det blev i februar 2006 noteret på minibørsen First North. Aktien handles i dag til langt under introduktionskursen.

Jarne Elleholm er den eneste dansker, der interviewes. Blandt de øvrige ses en lang række af kendte navne heriblandt Skype-medstifteren Nicolas Zennström, blogkejserinden Arianna Huffington samt Mitch Kapor, der stod bag det første rigtig succesfulde regneark til pc'er, Lotus 1-2-3. Og a pro pos Lotus, som nu ejes af IBM. Også konferencen LotusSpere, der kører på sidste dag i Orlando i Florida, har kørt en sideløbende tilværelse i Second Life.

Forsinket sikkerhed fra Microsoft

Orlando: Det er lidt underligt, at Microsoft stadig ikke har lanceret sin sikkerhedspakke, Windows Live OneCare, i Danmark. Microsoft Danmark kan heller ikke fortælle, hvornår den kommer – jeg har rykket. Normalt gør Microsoft jo ellers en del ud af få landetilpassede versioner af software ud samtidig med lanceringer i USA eller kort tid derefter.

Live OneCare blev lanceret i USA i sommeren 2006, og Microsoft åbnede dermed døren til kamp på et nyt territorium. Dem, der blev nervøse, er firmaer som Symantec, Trend Micro og McAfee.

I øvrigt har jeg under denne USA-tur indtil flere gange hørt den type produkter karakteriseret som hygiejneprodukter, hvilket giver mig lignelser om sæbe, shampo og tamponer. Men det gælder altså antivirus, -spam, -spyware, firewalls og meget mere. Branchen er nok mere tryg ved at tale om hygiejne end sikkerhedsproblemer:-)

Hvorfor jeg hæfter mig ved forsinkelsen? Jo. Der er jo mange pc-brugere, der ikke beskytter deres pc’er. Det viser undersøgelse på undersøgelse også herhjemme. Blandt årsagerne dertil er pris, uvidenhed og at man finder sikkerhedsområdet for kompliceret. Og selv om jeg kan synes, at det er lidt grotesk, at Microsoft ”vogter får” (vil sælge produkter der beskytter mod svagheder i egne produkter), så vil der nok være pc-brugere, som synes det er lettere lige at lade Microsoft selv stå for sikkerheden med én samlet pakke, der også er lidt billigere.

I øvrigt fortæller Microsoft Danmark mig, at der nu er lagt en sikkerhedsopdatering på nettet til håndtering af sårbarheder i Word.

Cool visualisering af babynavne

Orlando: A pros på mit blogindlæg i går om tjenesten Many Eyes til visualisering af statistikker, så her lige en lænke til et visualiserings-websted, der har tiltrukket folk i hobevis. Det handler om babynavne - populariteten af disse historisk set.

Jeg tog en søgning på "Dorte" vel vidende, at navnet modtages med løftede øjenbryn i USA (Dor..... Daughter.... what?) i USA. Men jeg fandt frem til, at fra 1890'erne til 1960'erne var der faktisk folk, der navngav deres datter Dortha og Dorthy. Ingen tør vist længere byde sin datter det:-)

Webstedet hedder The Baby Name Wizard. Jeg så det demonstreret på Lotuspere2007 - IBM-konferencen, som jeg er på - som oplæg til fortællingen om Many Eyes.

Faktisk var visualiseringen blot en hjælp til markedsføring af en ny bog om babynavne (forfatterens mand stod vist for at lave webstedet), og det blev en kæmpesucces. Ikke blot for folk, der leder efter det rette navn til et lille nyt individ, men også for folk, der checker eget navn, folk, der leder efter hadenavne etc.

Det er let og sjovt. Lad blot cursoren køre henover og se navnene, der popper op. Søg efter særlige navne, se hvad de allermest populære er etc. etc.

PS: Jeg skulle først downloade et lille stykke kode - en plug in - før jeg kunne tjekke stedet. Det var "J2SE Runtime Environment", men man klikker blot på en knap på web-stedet. Vær dog forberedt på, at det tager flere minutter.

Diskussion af Nordeahack

Verdens nok mest kendte sikkerhedsekspert, Bruce Schneier, har ikke meget til overs for Nordeas syn på de netbank-indbrud, som kriminelle har scoret omkring 6,5 mio. kroner på. På sin blog kommenterer Schneier udtalelser fra Nordea:

This is my favorite line:

Ehlin blamed successful social engineering for the heist, rather than any deficiencies in Nordea security procedures.

Um...hello? Are you an idiot, or what?

Citat slut. Sagen debatteres heftigt i kommentarer til blogindlægget. Diskussionen viser også, at det ikke findes nogen let løsning. Sikkerheden hos netbankkunderne selv vil aldrig blive perfekt. For nylig viste en undersøgelse, foretaget af IT- og Telestyrelsen, at næsten hver anden dansker IKKE har en god forståelse af it-sikkerhed. Det er især blandt ældre, dårligt uddannede og blandt folk, der ikke arbejder med it i det daglige, at de kniber.

Tjek ”Many Eyes”: Cool IBM-forskning

Orlando: Jeg har lige fået et smugkig på et interessant stykke software, der gør det hundelet for masser af folk at danne sig et indtryk af relevante statistikker og indbyrdes at diskutere, hvad man ser eller undres over. Tjenesten hedder Many Eyes, og den er ved at forlade vuggen, der stod på IBM forskningslaboratorium i Cambridge ved Boston.

Tag et kig på det. Om du er minister (især hvis du er det) eller menigmand. Many Eyes handler nemlig om at gøre statistikker lette at forstå og selv arbejde videre på. Det handler om visualisering af data. Man kan vælge nøjagtig den graftype, der fungere bedst for en selv (14 typer at vælge iblandt). Man kan udforske disse data, kommenterer dem og måske tilsammen med en masse andre finde frem til særligt interessante ting, være det sig tendensen, forklaring på afvigelser eller spørgsmål, som nogen vitterlig skylder en forklaring på. IBM selv betegner det som ”demokratisering” af data.

Jeg så et eksempel med USA’s nationalregnskab – fordelen af udgifter til militær, sundhed etc. etc. Klikkede nærmere ind på militæret og så kurven toppe ved tiden, hvor Vietnam-krigen rasede, og nu ved Irak-krigen. Og så var Ronald Reagan generelt set en dyr mand, regnet i militærudgifter.

Undres man over en udvikling et sted på kurven, kan man bare klikke på Comments og stille sit spørgsmål. Måske vil andre svare. Ved spørgsmålet bringer Many Eyes i øvrigt pr. automatik også grafbilledet markeret med, hvor ens cursor (pegepilen) stod på kurven, så andre ved nøjagtigt, hvad der udløste spørgsmålet eller kommentaren.

Umiddelbart kom jeg til at tænke på alle de gange, det offentlige derhjemme præsenterer et budget, og ikke en levende sjæl uden for politiker- og embedsmandskredse gider sætte et øje på det. Selv når der er forsøg på at involvere borgere i diskussioner om tallene via nettet, får de måske et par kommentarer, men ellers rungende tavshed.

Luk for fejltolkninger
For mange tal krøller hjernen på de fleste. Også derfor er der frit spil for ”oversmarte” partsfortolkninger af tal, gemt dybt i informationsmængden, og det tager hulens tid at få udsagn frem om, hvorvidt det er fup eller fakta. Ingen menigmand har en chance for selv lige at tjekke tal og tendenser.

Masser af andre tal vil det være relevant at kunne give mange folk et enkelt indblik i og mulighed for at diskutere. Både om samfundet som sådan, om et ministerielt territorium og om forhold internt i en virksomhed, omend der her næppe er offentlig adgang.

Du kan selv opbygge hele datagrundlaget, eller du kan bruge andres (og tjekke, hvem der har oprettet det, og kilderne som data kommer fra).

IBM stiller Many Eyes gratis til rådighed via et web-sted. Men det åbnes først om godt en halvtime - omkring kl. 20 dansk tid, så klik ikke ind før. Lænken er her. Måske går webstedet i knæ, hvis der kommer for mange besøgende her på åbningsdagen, men så kig ind senere.

Kære Helge og Bertel,
Så kære Helge Sander, du der så gerne vil fremme unges interesse for naturvidenskab og teknologi. Læg statistikker ind for uddannelser, livsindkomst og hvad med livslængde afhængig af erhverv. Læg også lige nogle tal ind for forskningsbudgetterne, så menigmand kan tjekke, om det er sandt eller falsk, at der er puttet flere penge i forskning eller færre.

Bertel Haarder! Der må være masser af tale om budgetter til skoler, klassekvotienter, uddannelsesstatistikker etc. etc., som skolefolk og alle andre, kan vandre rundt i og checke.

Lars Løkke Rasmussen kan lægge masser af tal fra sundhedssektoren ind. Penge til sygehussektoren, fordeling på klinikere og administratorer med videre. Tal for sygdomme og helbredelser – her kan Kræftens Bekæmpelse også lægge data ud til medlemmer og alle andre, der måtte ønske at tjekke tendenser og diskutere dem.

Det var altså min umiddelbare reaktion på dette stykke forskningsarbejde. Lad mig høre, hvis du har en anden holdning. Eller måske bud på, hvad der også burde lægges ind.

To skærme booster din produktivitet kraftigt

En skønne dag vil arbejdsdagen måske ske foran en rundet, meget bred skærm, der fylder 100 grader af cirklens 360 grader. Forskning har vist, at en sådan skærm giver et meget stort boost i produktiviteten, for der er plads til alt, hvad man arbejder på lige nu, plus alt det man ind imellem har behov for jævnligt at tjekke ud af øjenkrogen (periferisynet). Mail og chat, webopslag, tekster, økonomisystemet… fortsæt blot.

Men blot en ekstra skærm foran pc’en kan skam øge produktiviteten med fra 10 procent og opefter, og det fortæller jeg om i morgendagens klumme på bagsiden af sektionen Berlingske Business. Titlen er ”10-30 pct. mere tid for 1.700 kroner” – en ret typisk pris på en ekstra skærm.

Men man ”knapper” ikke bare lige en skærm ekstra på. Pc’en – hvad enten den er stationær eller bærbar – skal forsynes med lidt ekstra til, og her er jeg desværre på ret bar bund, fordi jeg ejendommeligt nok endnu ikke selv har fået mig en ekstra skærm. Men her er lidt, som jeg har læst (originaltekst følger).

Er det IKKE pc’en på arbejdspladsen, det gælder (dér har I sikkert kyndige pc-oppassere), og har du ikke selv lyst til at åbne ”dåsen” så søg hjælp hos den kloge gut m/k, der har hjulpet dig før. Pc’ens manual skulle hjælpe på vej.
Gælder det den stationære pc, skal der et ekstra grafik-kort til (kortet forbinder selve computeren og skærmen). Til den bærbare findes en særlig adapter, og der ser også ud til at være en måde blot at koble den ekstra skærm til via et af USB-hullerne.

Journalisten Ivan Berger på New York Times har skrevet en artikel om, det kæmpefremskridt som en ekstra skærm repræsenterede. Fra artiklen lidt om tilkobling af ekstra skærm:

”Adding more monitor outputs to a computer is usually not difficult. For desktop PC's, you can either add a second graphics card (the board that links your computer to your monitor) or replace your single-output graphics card with a dual-output model (about $80 and up) — and probably get other improvements (like faster screen response for games) in the bargain.
You can add more video cards if two screens are not enough and your computer has the slots to hold them, or buy triple and quad cards from Matrox and Nvidia. (Just make sure you get a card that fits your computer's graphics slot: PCI, AGP or PCI Express. Your computer's manual should tell you this, or you can run the system scanner software at www.crucial.com.)
If you have a laptop computer, or are reluctant to delve into your computer or hire a technician, you can use the Matrox DualHead2Go, or Tritton SEE2 adapters. The DualHead2Go ($169, shopmatrox.com) plugs into the VGA monitor output of laptops and some desktop computers; the SEE2 ($99, retailers listed at www.trittontechnologies.com) plugs into a U.S.B. 2.0 socket.”

Hvis du har et bedre bud, så fortæl endelig om det. Tryk blot på Comments.

Begræns forstyrrelserne
Jeg har også kigget på en lang række andre artikler/rapporter om fordele (og ulemper) ved dobbeltskærme, og om, hvorledes hvorledes man øger sin produktivitet ved at få begrænset alle forstyrrelserne.

En rigtig god, ældre artikel om folk, der forsker i, hvor vi kan blive mere produktive, findes i New York Times Magazine. Den har titlen ”Meet the Life Hackers”. Lifehacker er blevet et synonom for alle dem, der kigger på, hvordan vi bedre overlever informationsoverflod og tilværelsen i den anden ende af en dims eller computer.

Undersøgelsen, der viste en meget stor produktionsgevinst ved at bruge en stor Apple-skærm er her.

En af nøgleforskerne på området, psykologen Mary Czerwinski, der er forsker hos Microsoft og tidligere har arbejdet med Nasa-opgaver, skriver om produktivitet og skærme her.

Check i øvrigt, hvad hun skriver om kvinders problemer med at orientere sig i virtuelle 3D-verdener, og hvorledes det blandt andet kan afhjælpes med større skærme.

Men store skærme rummer i sig selv også problemer, der mangler at blive løst. Det omtales i en større forskningsbaseret publikation, som du finder her.

Tjek Gina Trapani
Når det gælder lifehackers vil navnet Gina Trapani ofte dukke op. Hun står i spidsen for et lifehacker-site og skriver selv to ugentlige klummer under overskriften ”Geek to Live”. Tag for eksempel et kig på, hvilken software (med indflydelse på produktiviteten) hun synes var bedst i 2006.

Og vil du virkelig drukne dig i skriverier om lifehacks og produktivitet, så klik bare på denne del.icio.us- søgning.


Men som nævnt. Kommentarer til, hvorledes ekstra skærme tilføjes – samt fordele og ulemper ved dem modtages gerne.

IBM slået som verdens største

IBM har netop leveret et godt kvartalsresultat, trukket op af især softwaresalg og vækst i servicedelen af forretningen, hvor outsourcingopgaver fylder meget. Hvad jeg snublede over, da jeg læste Wall Street Journals omtale af regnskabet var dog følgende:

For the first time in more than 50 years, IBM couldn't boast the largest yearly revenue of any company in the computer industry. For the full year, its revenue of $91.4 billion slightly trailed Hewlett-Packard Co.'s revenue of $91.66 billion for the fiscal year ended Oct. 31.

Det er da it-historie, så det batter. HP, der jo fik udvidet sig gevaldigt via købet af Compaq, har overgået IBM i omsætning, og det er første gang i 50 år, at nogen har gjort det. Så får vi se, om det holder.

HP har jo i øvrigt også overhalet Dell som største pc-leverandør jævnfør de seneste kvartalstal.

Tim Frank Andersen scorer igen

Tim Frank Andersen, der blev berømt, da han i de glade dotcom-dage solgte sit web-bureau til svenske Framfab, har gjort det igen. Nu er det web-analysefirmaet Instadia, som han havde skudt penge i, der er solgt til Nasdaq-noterede Omniture, der er inden for samme forretningsområde. Instadia har Carlsberg, Novo Nordisk og Audi blandt kunderne.

Instadia, der blev grundlagt i 2000 af Anders Jørgensen, fik et par år efter venturepenge fra IVS (efter fusion med BankInvest nu NorthCap Partners) og samtidig blev Tim Frank Andersen selv tilknyttet IVS.

Hvorvidt Tim Frank Andersen, der også kendes for flittig tv-optræden, bliver stinkende rig eller blot lidt rigere, ved ingen. Prisen holdes hemmelig. Han har i øvrigt også tidligere solgte de reklamefinansierede medie, Where2Go. Her var køberen mediehuset Aller.

IVS, der ellers har haft overmåde svært ved at præstere exits, bød også i går på et salg af et porteføljeselskab. Der var det domæneregistreringsselskabet Ascio/Speednames, der gik for 200 millioner kroner til et britisk selskab, og stifteren, Nikolaj Nyholm, fik en bid. Der var dog ikke tale om en af de exits, som ethvert ventureselskab håber på - et af dem, der giver 8-10 gange indsatsen. Men bestemt o.k. var det, hører jeg.

Stor dansk bedrift i programmeringens verden

Amazons liste over de bedst sælgende bøger om computere og internet i 2006 udgør noget af en cadeau til danskeren David Heinemeier Hansson. Den tredjemest solgte bog på listen handler om Ruby on Rails, som danskeren har udviklet. Der er tale om et programmeringsværktøj (framework), der gør det mange gange hurtigere at udvikle systemer til nettet - web-applikationer - end tidligere.

Bogens titel er ”Agile Web Development with Rails” A pragmatic Guide (Pragmatic Programmers), og forfatteren er Dave Thomas. 1. udgave af bogen udsolgt, men en ny opdateret version, der svarer til en ny version af Ruby on Rails, kom i december.

Ruby er et programmeringssprog i sig selv, men ”on Rails” delen repræsenterer en masse genveje, så programmøren slipper for en del detailarbejde.

Værktøjet får megen ros med på vejen. På denne blog , ført af analytikeren Dion Hinchcliffe, er Ruby on Rails placeret på listen over årets 20 bedste stykker software i kategorien web2.0.

Ifølge Hinchcliffe bliver programmøren 10-20 gange mere effektiv med Rails end, hvis programmeringen sker på de gammelkendte platforme, Java’s J2EE og Microsofts .Net.

Hvad angår bogsalget, så er en endnu mere kendt analytiker, Tim O’Reilly, inde på, at væksten i salget viser væksten i brugen. O’Reilly står bag forlaget af samme navn, og hans statistik viser, at salget af Ruby-bøger er glødende. Kig her, og scroll ned under Programming Languages. Ruby lyser kraftigst grønt i den visualiserede statistik, hvilket fortæller om stærkest vækst. David Heinemeier Hanssons overbygning – Ruby on Rails – tæller garanteret for væksten.

Ejendommeligt nok er Ruby on Rails ikke slået igennem herhjemme endnu, og jeg ved, at ophavsmanden undrer sig derover. Men jeg har til gengæld erfaret, at man på Microsofts hovedkontor i Redmond ved Seattle er overmåde opmærksom på, at Rails giver et kæmpeboost i produktiviteten - og altså ikke på Microsofts platform.

Det berømte tidsskrift Wired har i øvrigt udnævnt danskeren til at være ”The Hottest Hacker on Earth”. Tjek her.

David Heinemeier Hansson er partner i Chicagofirmaet 37Signals, hvis webprogrammer er udviklet med Ruby on Rails. Davids egen blog er her.

Kritik af min blogpolitik i P1's kaffeklubben

Det er mærkeligt pludselig at opleve, at denne blog og min mere private blog Toftens bliver debatteret i radioen. Det skete i går i programmet Kaffeklubben på P1, der inspireres af blogs og som også har sin egen blog Jeg kom på sporet af debatten, da jeg rutinemæssigt lige tjekkede, hvor besøgende på IT-Bizzen klikker sig ind fra.

Et indlæg på IT-Bizzen blev nævnt, da kaffeklubbens tre kvindelige politikere debatterede fænomenet Second Life - et populært virtuelt samlingspunkt - men jeg hæftede mig mest ved en anden debat, nemlig om ligestilling.

Jeg holder IT-Bizzen ret ren for mine observationer om u-ligestilling i erhvervslivet (og andre steder). Den type observationer placerer jeg på min private blog, hvor jeg også har forklaret min blogpolitik. Det er min klare fornemmelse, at der er så meget lavstatus over at nævne ligestilling, at man desværre risikerer, at det påvirker ens professionelle troværdighed.

En af politikerne.. jeg tror det var Ellen Trane Nørby (V)... mente, at jeg gennem min politik selv var med til at cementere problemet. Av. Men Margrethe Vestager (R) forstod tilsyneladende prioriteringen. Hun nævnte noget om at ligestilling meget hurtigt i omverdenen ender i diskussioner om kvoter for kvindelig deltagelse hist og pist, og den diskussion har om noget lavstatus.

Diskussion hører efter min mening til samme familie som "hvornår holdt du op med at slå din kone? - der kommer lynhurtigt så meget støj på linien, at den er håbløs. "Jamen, det må da være kvalifikationer, man ansættes på, ikke køn". "Du går da vel ikke ind for, at en kvinde skal have en stilling, hvis en mand er bedre kvalificeret til den". Og næsten alle kvinder, der allerede sidder i toppositionen eller stræber efter efter den, er med på den linie.

Senest brød diskussionen i brand, da Danfoss-bossen Jørgen Mads Clausenklagede sin nød over, at måtte trækkes med gode kompentente kvinder i visse offentlige bestyrelser, når der var mere kompetente mænd, han hellere ville have ind. Historien rullede med opbakning, for eksempel fra Asger Aamund. Blandt kritikerne var DR's detroniserede nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, der på sin blog skrev indlægget "Læs her Jørgen Mads Clausen". Noget af den blev senere bragt i Berlingske Business.

Afslutningsvis. Går det faktisk ikke lidt bedre med at tale om ligestilling herhjemme? Jeg fornemmer det, men på den anden side kan mit "filter" måske være for håbefuldt. Kan en erhvervskvinde tale om ligestilling og blive taget lige så alvorligt, som hvis hun ikke havde gjort det?

Firefox-browseren stadig mere populær

Selv om Microsoft netop har fortalt, at den nyeste version (7) af Internet Explorer browseren er blevet downloaded hele 100 millioner gange, så synes den ikke at have bremset op for den succes, som den mest brugte alternative browser, Mozilla Firefox, har. Flere af de firmaer, der professionelt holder øje med webtrafikken, herunder med hvilken browser folk bruger, fortæller, at Firefox fortsat vinder markedsandel.

En statistik, som firmaet Net Applications står bag, viser, at Explorers markedsandel i december faldt til under 80 procent, mens Firefox' nu er steget til 14 procent. I en artikel i bladet Information Week anføres, at Explorer 7 blot erstatter den tidligere version.

På sin vis har jeg altid troet, at en browser er en browser er en browser. At forskellen er forsvindende. Men på ét punkt er der en kolossal forskel. Når jeg arbejder med denne blog, der er baseret på blogtjenesten Blogger, går det vel dobbelt så hurtigt med Firefox som med Explorer. MS-browseren gav også jævntligt problemer. (OBS - jeg har ikke downloaded version 7).

Tippet om at bruge Firefox til Blogger fik jeg af Lisbeth Klastrup efter tidligere at have klaget min nød over langsommeligheden her på bloggen.

Udviklingen i "browserkrigen" er faktisk overmåde spændende at følge. Pioneren var jo Netscape, men da Microsofts Bill Gates med nogen forsinkelse fik erkendt, at internet repræsenterer fremtiden, varede det jo ikke længe gør Microsoft nærmest tog livet af Netscape gennem at forære sin nye browser væk. Mozilla Firefox, der også er gratis, og som hører Open Source-verdenen til, ser ud til at præstere, hvad jeg ikke rigtig har set på andre fronter, nemlig at æde sig ind på et af Microsofts veletablerede territorier.... Men så var der også lige Googles gratis mailtjeneste Gmail. Er der mere, jeg har overset?

Microsoft scorer IBM-guru

Først fik Microsoft fat i Ray Ozzie, der blev berømt for udviklingen af mail- og samarbejdsværktøjet Lotus Notes og siden for sin nye generation af den type værktøjer, nemlig Groove. Ozzie, der for en del år siden solgte Lotus Notes til IBM, skal afløse Bill Gates på den tekniske front hos Microsoft.

Nu har Microsoft også scoret en anden ældre guru, nemlig Donald Ferguson, der kaldes for faderen til IBM's WebSphere. Det er en softwarepakke, som IBM sælger rigtig godt af. WebSphere havde oprindelig fokus på at gøre det muligt at bruge systemer via internettet (application server), men rummer efterhånden masser af anden funktionalitet.

Det er altså to sværvægtere inden for software, som Microsoft har fået i hus. Bloggeren Mary Ann Foley har historien om Ferguson her. Gad vide, hvorfor IBM ikke selv har kunnet eller ønsket at fastholde disse to. Et bud?

Samtykkeregister måske løsning

Råd for it- og personsikkerhed forslår, at der skal oprettes et samtykkeregister, skriver Version2. Altså at hver og en af os kan krydse af, hvilken myndighed der må tjekke, hvilke oplysninger i offentlige registre om os.

Samtykkeregistret skal ses som et middel til at få beskyttet privatlivets fred, når det står højest på den personlige agenda.

Det kan dog også ses som et middel til at få sikret, at venstre hånd i det offentlige ved, hvad højre hånd har "gjort", hvis det tæller i den enkelte borgers personlige agenda. Måske kan det mindske antallet af gange, som man skal aflevere oplysninger, man allerede har afleveret før et andet sted.

Jeg selv ville straks sætte mine krydser for alt, hvad der har med mit helbred at gøre. Og med min skat. Jo mere gennemsigtighed, jo mere tid sparer jeg og samfundet. Mange andre vil nok ønske selv at beholde kontrollen.

Samtykkeregistret er - som jeg ser det - et godt praktisk anlagt forslag fra rådet, der blev dannet for et års tid siden af Dansk IT, Forbrugerrådet og IT-Branchen, især som reaktion på, at regeringen havde nedlagt sit it-sikkerhedsråd.

Men er det lad-sig-gørligt? Kan et sådant FÆLLES afkrydsningsregister gøres brugervenligt nok, så man ved, hvad man siger ja og nej til? Der bliver nok en del diskussioner om detaljeringsgraden, men hvad tror du?

Ny Gør-det-selv hjælp til kriminelle

Desværre er der føjet en ny type ondartede værktøjer til dem, der allerede ligger på nettet. Dette gør-det-selv værktøj gør phishing lettere, og det koster omkring 1.000 dollars, oplyser RSA Security (ejet af EMC).

Hver gang et it-sikkerhedsfirma går ud med information som denne, kæmper jeg med ulysten til at bringe den type viden videre, for det er jo også PR for både sikkerhedsfirmaet og for kriminalitet. På den anden side er det jo kun opmærksomhed - information - om de typiske trick, der kan få folk til at genkende sporene af lusk. Så denne gang....

Det nye phishing-værktøj gælder, hvad der kaldes ”Man in the middle”-angreb. Den kriminelle "placerer sig" imellem offerets pc og it-systemet, der skal udnyttes.

Tidligere har kriminelle, der vil lokke folk til at afgive fortrolige informationer via en forfalsket webside (f.eks. banks) selv måtte stable design/konstruktion af den falske side på benene. Med det nye værktøj nærmest ”kopieres” websiden, der ønskes ”aflyttet.” Nærmere om sagen i denne artikel.

PS: Ved phishing bruges typisk en e-mail som lokkemad. Den ser ud til at komme fra officielt hold, såsom fra en bank. I mailen opfordres folk til at få opdateret deres kontoinformationer. Beskeden er noget lignende "Klik på denne lænke...og hvis du ikke opdaterer, lukker vi din konto... blot skrevet i ret formelt sprog.

Så igen, igen. Skrot autoritetstroen. Fald aldrig for den type mails. De danske banker vil ALDRIG sende en mail af den type, og er du i tvivl, så ring til banken, eller hvem den officielt udseende afsender end måtte være.

Tilføjelse kl. 12.30: Svenske Nordea-kunder har endnu en gang været udsat for et phishingforsøg, skriver Børsen.

Jobkartelaftaler er symptom på værre ting

IBM og Skatteministeriet er blandt dem, der bebrejdes for at forhindre deres medarbejdere i at få på visse arbejdspladser. IBM indgik en hemmelig jobkartelaftale med A.P. Møller-Mærsk Gruppen efter opkøbet af Mærsk Data, og ifølge den aftale kan de "opkøbte" ikke vende tilbage til rederigruppen en vis periode. Skatteministeriet har bundet CSC, KMD og IBM, så de ikke kan plukke medarbejdere fra ministeriet.

Alt bunder, som jeg ser det, i den store mangel på it-folk herhjemme. Og det er, hvad jeg fortæller om i dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Overskriften er "Letkøbt forargelse over slaveri". Det vil føre for vidt at skulle beskrive det hele her, men har du kommentarer til klummen, så tryk på Comments og skriv løs.

Tilføjelse kl. 16.50: Jeg var lige lovlig hurtig, da jeg afsluttede min klumme, og det kom til at gå ud over Prosa. De to sidste afsnit lyder således:

Humor er der dog også i denne sag, når Prosa overfor mig sammenligner aftalerne med "slaveri". Der står jo 6.200 andre job åbne for "slaverne", hvis de vil væk. Dygtige og mindre dygtige IT-medarbejdere har i forvejen i årtier været ekstremt forkælede, også sammenholdt med andre vigtige faggrupper.

Det er da også humor, når en fagforening kan få sig selv til at tale om folks frie vilje, når foreningen selv knægter den via eksklusivaftaler.

Prosa har gjort mig opmærksom på, at den ikke hører til blandt de fagforeninger, der indgår eksklusivaftaler. Jeg undskylder fejlen.

I øvrigt har en sag ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol med fokus på en dansk lønmodtager resulteret i en dom (11.1.06), der fastslår at eksklusivaftaler strider mod forsamlings- og foreningsfriheden i EU.

Den svære kunst at udvikle software

Budgettet skrider, tidsfristen skrider, og når systemet endelig er færdig, viser der sig at være fejl i det. At softwareudvikling er kompliceret og ofte undervurderes dokumenteres i ny bog, skrevet af en mand fra et helt andet miljø, nemlig Scott Rosenberg, der stiftede det berømte, dybt respekterede magasin på nettet, Salon.

Bogen, der udkommer på tirsdag, har titlen "Dreaming In Code: Two Dozen Programmers, Three Years, 4,732 Bugs, and One Quest for Transcendent Software", altså noget i retning af. "At drømme i kode: To dusin programmører, tre år, 4.732 fejl og en søgen efter det sublime på softwarefronten".

Jeg krydser fingre for, at bogen bliver rigtig god og fængslende, fordi vi mangler nogen/noget, der kan fortælle nutidens danske unge, at softwareudvikling faktisk er afsindigt spændende og en super karrierevej. En konstant udfordring af ens egen intelligens og logik. Og det er tæt på en kunst, når man går efter det optimale, hvilket er at gøre selv det allermest komplekse simpelt (det omvendte er ingen kunst, men hverdag).

Bare bogen bliver i klasse med "The Soul Of A New Machine." Forfatteren Tracy Kidder blev belønnet med en Pullitzerpris for bogen, der fortæller dramaet bag konstruktionen af en såkaldt minicomputer tilbage i 70'erne. Bogen fik også mange danske fans.

"Dreaming in Code" er skrevet, efter at Scott Rosenberg tæt på har fulgt et udviklingsprojekt, som Open Source Applications Foundation står bag. Rosenbergs nysgerrighed over for softwareudvikling skyldes oprindelig, at der til Salon skulle udvikles et indholdsstyrings-system (content management system). Det blev langt vanskeligere end han - som "ordregiver" - havde regnet med. "Hvordan kan det være så svært?" - det var krogen, som han bed på.

Titlen "Dreaming in Code"? - jeg tror, at det er noget, som enhver programmør kommer til. I hvert fald havde jeg, selv mange år efter jeg var standset som programmør, mange hårde nætter, hvor mine drømme handlede om at "kode" diverse ting i mit liv og i fantasien. Som om det ikke er svært nok at få logikken på plads i vågen tilstand:-)

PS: Hvad er det mon der gør, at prisuddelinger - være det sig for bøger eller journalistik herhjemme - sker inden for så begrænset en ramme. Bøger? Jamen er der andet end skønlitterære bøger, der vinder priser og dermed yderligere omtale? Som får endnu flere unge til at drømme om litteraturmagistertitlen og forfatterskolen?

Og journalistik - Cavling-prisen. Der er kun én årlig, og den går jo typisk på afsløring af forhold, der ligger de "rettænkende" meget på sinde at få afsløret. At en fornem stillist som Berlingskes Poul Høi fik prisen et år var undtagelsen.

Er Danmark simpelthen for lille til at belønne inden for en række forskellige kategorier? Eller repræsenterer snæversynet blot det sande billede af, hvad der i Danmark er status i?

"Must"-læsning for forældre med børn foran pc'en

Hvis dit barn først og fremmest kommunikerer via internettet - i den virtuelle verden - hvorledes får barnet lært om alt det, som kropsproget fortæller? Det er et af mange spørgsmål som Ingeniøren Poul-Henning Kamp, blogger på Version2, rejser i sit blogindlæg "Virtuel barndom".

Godt nok har jeg fravalgt børn selv, men alligevel vil jeg tillade mig at sige, at det er tæt på et "must" at læse det blogindlæg, hvis man har børn, der trives foran skærmen. Tankevækkende (omend der også er en anelse indforstået snak, jeg ikke fatter, men pyt).

God nørd-viden om Janus Friis' tv-projekt

En af techverdenens allermest berømte bloggere, Om Malik, har brugt et par timer på the Venice Projekt - det tv/internetprojekt, som Janus Friis med makkere nu har fokus på. Omtalen, der rummer masser af god viden for de mere teknologisk interesserede, findes her.

Venedig-projektet handler om at kombinere tv med internettet. At give os - i den anden ende - større kontrol over, hvad vi vil se fra officielle tv-kanaler suppleret med hele eksplosionen i videoklip på nettet. Forretningsmodellen handler om en ny slags annoncemedium, renset for gamle tiders lange ekspeditionstider, med mulighed for helt præcis målrettethed af annoncerne til nicher i markedet og aktualitet.

Friis med makkere har gjort det to gange før. Det allerførste projekt, Kazaa, fik millioner af unge til at dele musik (og fik musikverdenens giganter til at se rødt). Næste projekt, Skype, gav gratis telefoni via internettet fra pc til pc, og billigere telefoni, når samtalen måtte over telefoninettet (og fik telebranchens giganter til at ryste i bukserne). Skype blev desuden en kæmpemæssig forretningssucces for iværksætterne, der som bekendt solgte til auktionsgiganten eBay for omkring 15 mia. kroner (der blev derfor også råd til et forlig med musikbranchen).

Om Malik, der var en af de første journalister, der forlod sin faste arbejdsplads for at gøre bloggen til sit levebrød, kommer også ind på nogle af de kendte problemer med Venice-projektet. Dels bruger Venice-tjenesten så stor båndbredde til billederne, at nettet risikerer at få i knæ. Dels riskerer de mennesker, der betaler internetadgang pr. forbrug - pr. megabyte downloaded - at blive ruineret, hvis de konstant holder døren til Venice-tjenesten åbnen. Men der arbejdes med problematikken.

Apple må gøre ondt på B&O

Når Apple kommer med et produkt i en helt ny kategori, er det noget nær det tætteste man kommer på Jesu genkomst i mediekredse og blandt hippe forbrugere. Forsider ryddes, kommentarer indhentes - senest set efter lanceringen af Apples mobiltelefon iPhone for få dage siden.

Hvor må det gøre ondt på vores nationale stolthed B&O, som vel kunne have sat verden i brand med en bPod - en ny, lækker musikafspiller, og en b-Phone, der blev en "must have", hvis man er med på beatet. B&O har jo produkter på begge områder. Smukke, skulpturelle, men bestemt ikke storsælgere.

Men B&O har jo også ønsket at positionere sig således, at man kun er et "must have" for verdens rigeste og andre, der går i selvsving over dansk design. Prisniveauet er højt - langt højere end Apple, der dog også tager sig dyrt betalt for sine produkter. Og så har B&O ofte prioriteret perfekt form/design over brugervenlighed i modsætning til Apple, der selv går ekstremt meget op i design (jeg ved, at mange er uenige med mig vedr. B&O-brugervenlighed...)

Apples evne til at begejstre startede jo med Mac'en, der med sin grafiske grænseflade og styresystemet lå hestelængder i brugervenlighed foran pc-verdenen, og den så nuttet ud. Pc-verdenen er blevet bedre på brugervenligheden, men på designet er Apple stadig hestelængder foran, for eksempel hvad angår bærbare pc'er.

Designet er da også, hvad der har haft indflydelse på musikafspilleren iPods succes, og som får det for iPhones. Designet og Apple-religionen, som har så mange millioner trofaste disciple verden over. Apple er den eneste Gud. Alle andre er falske.

Apple er som bekendt hverken først eller dygtigst funktionsmæssigt med musikafspillere og mobiler. Men Apple har et kolossalt stærkt brand blandt unge samt blandt toneangivende inden for mode og reklame. Faktisk er det ret så grotesk at se, at i næsten enhver tv-reklame for en virksomhed, der skal synes moderne, så er det en Mac-bærbar, der vises i billedet, selv om Apple har en nærmest ikke eksisterende markedsandel i erhvervslivet uden for reklamebranchen. Her har Apple imidlertid den største markedsandel (det skyldes ikke blot design, men også tradition, da Apple-verdenen bød først på godt software til den grafiske branche).

Kunne B&O have været nutidens Apple?

PS: Microsoft vil jo også være stor på mobilområdet, men det går trægt. En af Microsoft danske ansatte, den flittige blogger Bo Drejer, fortæller her sin mening om Apples iPhone sammenholdt med en mobiltelefon, der er baseret på Microsoft-software. Og her er nettets måske mest populære blogindlæg, hvad angår hvad der er galt med iPhone. Alle roserne har vi jo for længst læst.

NCR smider datavarehuset

Gad vide, hvad man siger hos FDB/Coop og Statoil til, at NCR trækker sig ud af datavarehus-området. Teknologien bruges jo til tunge analyser på enorme mængder af historiske og aktuelle salgsdata samlet i et såkaldt datavarehus. Analyserne afslører blandt andet købsmønstre (årstid, region, kampagne, hyldeplacering, butik etc.) og sammenhænge, som man ikke umiddelbart tænker på. Den klassiske er afsløringen af, at der ofte købes øl, når der købes bleer. Når manden sendes i byen efter nye forsyninger af bleer:-)

NCR vil foretage en spinn off af hele Teradata-delen, der både omfatter hardware (ej egenproduceret) og software, og som i 2005 omsatte for 1,5 mia. dollar. Nordea var i øvrigt også på vej ind som kunde, da jeg tjekkede for et års tid siden, men om teknologien er på plads, ved jeg ikke.

NCR selv vil koncentrere sig om sine kasseterminaler (Ny generation er ved at blive indført i samtlige Brugsen'er, Irma'er og Fakta'er) og sine pengeautomater (NCR har den største markedsandel i Danmark på pengeautomater). Også maskiner til fly check in og hotel check in fastholdes i fokus.

Dermed kommer NCR på sin vis tilbage til sine rødder, nemlig det sted på detailsiden, hvor kunde og butik/filial mødes. Den selvstændige fremstilling af store computere til "baglokalet" blev droppet for mange år siden. (At jeg holder særligt øje med NCR skyldes især, at mine godt syv år som programmør skete med NCR's store computere som platform.)

En analytiker, Josh Greenbaum, som har specialiseret sig i virksomheds-it såsom ERP-systemer og Business Intelligence (og herunder datavarehuse) skriver på sin blog, at NCR trækker sig, fordi udviklingen er ved at løbe fra Teradata. Aner ikke, om han har ret. Mange af verdens allerstørste banker har jo Teradata i hus, og synger systemets pris. Konkurrencen fra andre mærkes dog - også herhjemme - hvor Dansk Supermarked valgte at satse på den helt nye spiller inden for datavarehuse, nemlig Microsoft. Det kostede lange forsinkelser i forhold til planerne, men skulle vist køre glimrende i dag.

Har Googles Gmail og Blogger problemer med drift?

Googles gratis emailtjeneste Gmail volder mig efterhånden dagligt besvær. Funktionsmæssigt er mailsystemet alle tiders, men jeg får efterhånden ofte problemer med både at sende og åbne dokumenter. Det er som det fryser, og ikke kun, når USA's millioner af Gmail-brugere er vågnet. Går der for eksempel for lang tid, efter jeg har trykket "skriv mail", til jeg er færdig og får sendt mailen, kan jeg risikerer, at det slet ikke kan lade sig gøre.

Også mit blogværktøj, Blogger, der er fra Google, volder problemer. Siderne er så uendeligt langtsomme at kalde frem, og når jeg trykker Publish - offentliggør - kan der gå mange minutter, hvis det overhovedet lykkes.

Jeg spekulerer på, om der er et eller andet galt med min pc, eller om driften er ved at kvæles grundet den enorme popularitet, som Gmail og Blogger har fået. Nu er det jo gratistjenester, så man bør næppe klynke, men ku' jeg så ikke bare få lov til at betale for smidig, lynhurtig service:-) Anyway - har andre konstateret samme problemer, eller ligger ondet mon på egen pc?

Microsofts sikkerhed på vægtskålen

Microsoft gik ind i 2007 med et par sårbarheder i Word, og disse "huller" havde tilmed havde fået Enhedslistens Per Clausen til at kræve et svar fra videnskabsminister Helge Sander (V) om, hvad man ville gøre.

Da jeg hørte om, at der også i OpenOffice var konstateret en sårbarhed, forventede jeg så småt et nyt spørgsmål fra Clausen, men selvfølgelig kom det ikke. Microsoft er the Evil Empire, mens Open Office er Open Souce og dermed idealisme:-)

Spøg til side. Det er jo Word, der bruges i det offentlige, selv om Enhedslisten, SF og Radikale slås som vilde for at få Open Office ind. Sanders svar? Det handlede om, at bilag som altid skal behandles med en vis forsigtighed. Mere om svaret på hos Version2.

Men eksemplet illustrerer endnu en gang, at Microsoft er oppe mod langt mere end hackere, som om det ikke er slemt nok. Firmaets image har alvorlige ridser grundet de mange sikkerhedsproblemer gennem tiden og grundet selskabets monopolagtige situation og ageren.

I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business skriver jeg, at 2007 for Microsoft bliver lakmusprøven, hvad angår sikkerhed. Holder den nye generation af Windows, Vista, løfterne om en klart øget sikkerhed? Holder Microsoft nye sikkerhedsprodukter, herunder antivirus, målet? Og har Microsoft en chance hos erhvervslivet med sine sikkerhedsprodukter til den sektor. Findes tilliden?

Det er jo immervæk softwaregigantens egne produkter, der gang på gang har været huller i. Der skal dog ikke mange togter ud på internettet til at se, at nu er der opdaget huller i mængder af produkter fra andre leverandører også. Selv i it-sikkerhedsprodukter.
Gad vide, om det mildner synet lidt på Microsoft. Gad vide, om Microsoft også bliver verdens største leverandør af sikkerhedsprodukter. Hvad tror du?

Rodet skrivebord sparer tid

Vi, der konstant lover os selv, at nu må vi altså få styr på vores rod, hvadenten det er på skrivebordet eller i hjemmet, har fået en gave. En bog med titlen "Perfect Mess", skrevet af en professor og en journalist, mindsker den evige dårlige samvittighed. Den fortæller os nemlig, at vigtigheden af at have perfekt orden er vildt overdrevet. Faktisk er der meget at hente i rodet, også kreativitet.

Det rodede skrivebord kan desuden spare meget tid, skriver forfatterne.

"Messy desks can be highly functional, with the most-needed documents ending up at hand and the less-important ones buried. People who said they keep a 'very neat desk' spend an average of 36 percent more time looking for things at work than people who said they keep a 'fairly messy' desk."

Så er spørgsmålet var et "faily messy" - ret rodet - skrivebord egentlig er. Forfatterne skriver i øvrigt også, at overspringshandlinger er o.k. Her er en af mange anmeldelser af bogen.

Frikvarter med babydinoen Pleo, legetøjsrobot

En lille legetøjs-babydinosaur, en robot ved navn Pleo, får selv granvoksne mænd til at blive som børn. Tjek den fem minutters video på youTube.

Pleo er simpelthen kær, og han synes at have samme appel som Sonys robothund Aibo havde, da den debuterede for mange år siden. Tag et kig - også for at lære lidt om roboteknologi i en lille pakke. Hørelse, syn, følelse, stemme, bevægelser - frygt, glæde, drømme etc.

Pleo, der kan forudbestilles fra den 3. februar, er fra firmaet Ugobe, og der fortælles mere om det grønne "dyr" på webstedet. En anmeldelse ses her (PC Magazine). Prisen? Vist omkring 250 dollar!!!

Consumer Electronics Show i Las Vegas lige nu byder på Pleo og på masser af andre robotter. Gadgetstedet engadget har en videooptagelse, hvor man blandt andet har en syngende Elvis-robot. Til praktisk brug kommer iRobot med sin DirtDog - en robot, der via to roterende koste tager sig af rigtig beskidte rum såsom garager og værktøjer. DirtDog er i familie med Roomba'en, der er en meget populær støvsugerrobot.

PS: Jeg havde en robothund i hård hvid plast på besøg for en måneds tid siden. En pige på 8 år havde købt den til sig selv hos BR Legetøj, og den kostede vist omkring 400 kroner. Vi lå, to voksne med pigen, på gulvet for at se, hvad hunden kunne, men det var faktisk lidt skuffende. En fjernbetjening var nødvendig, foruden kraftige signaler som klap i hænderne eller høj tale. Og når den selv (styret af fjernbetjeningen) fortalte, hvordan den havde det, var det i en meget gebrokken, svær tydbar dansk robotstemme.

Trådløs strøm til mobilen

Uanset hvor små vores mobiletelefoner, iPods og andre gadgets end bliver, skal der stadig bøvles med store strømforsyninger. Hvem der dog havde trådløs strømopladning.

På udstillingen Consumer Electronisch Show, der smugstartes i morgen, søndag, af Bill Gates, præsenteres to forskellige bud på, hvorledes man kan få trådløs strøm.

Den ene type, et metalunderlag, som dimserne lægges på, har vi hørt om. Den kommer fra firmaet WildCharge.

Den anden type overfører strøm via "luften" inden for kort radius, og den har jeg ikke hørt om før. Bag den står firmaet Fulton Innovation, der har Motorola blandt samarbejdspartnerne.

Mere om den trådløse strøm på Cnet.

Hurtigere vækning af den bærbare på vej

Der er gode nyheder på vej til alle os, der er irriterede over, hvor lang tid det tager at vække den bærbare - at "boote" op. Det er jo ikke som med en lyskontakt, man bare trykker på, og så er der lys. Der er først en harddisk, der skal rotere, og så skal der indlæses en masse ting.

En alliance, bestående af foreløbig Fujitsu Ltd., Hitachi Ltd., Samsung Electronics Co., Seagate Technology LLC, and Toshiba Corp, vil supplerer harddisken med chipteknologi (flash) til lagring. I startfasen skal der "bootes" direkte fra chippen, hvilket er langt hurtigere.

Ifølge nyhedstjenesten Associated Press' artikel vil startprocessen kunne speedes op med omkring 20 procent. Dertil kommer, at det faktisk vil spare lidt på batteriet.

Desværre redder det ikke livet for min nypensionerede, seks år gamle bærbare, hvor det tager syv minutter fra jeg trykker på startknappen, til at den er rigtig vågen. Teknologien forudsætter brug af Microsofts nye styresystem Vista, som jeg i øvrigt skriver om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingskes Business-sektion. Vista blev frigivet til erhvervslivet for halvanden måned siden, og til forbrugerne sker det den 30. januar.

Tumbet udbud på ultrabærbare pc'er

Der kommer mange særprægede udbud fra det offentlige, der ikke sjældent stille så urealistiske krav til IT-leverandørerne, at man ind imellem har svært ved at få nok tilbud ind.

2006 sluttede faktisk med afgørelsen af et særpræget udbud, men her var der bydere nok, nemlig en masse pc-leverandører. Det var imidlertid et udbud, der viste, at Finansministeriet sætter form over effektivitet.

En del af udbudet vedrørte såkaldte ultrabærbare computere til medarbejdere i staten. Lige netop den type pc’er har jeg et godt øje til grundet den lave vægt, men især grundet en lang batteritid. Jeg har testet et par ultrabærbare med stor fornøjelse, og kun pengepungen holder mig væk, men næppe længe. For hvilken forskel det dog gør at have batteritid nok, når man er på farten.

Jeg læste dog i en artikel, at Finansministeriet som et af flere ufravigelige krav havde, at den bærbare ikke måtte være over tre centimeter høj. Det krav ville have diskvalificeret begge de gode pc’er, jeg prøvede. Pc’er, der begge bød på pænt over seks timers batteritid, og det var i begge tilfælde netop batteriet, der gjorde, at pc’en brød 3 centimeters-grænsen.

Hvorfor lige netop den formfaktor? Det er jo ikke et brev, der skal ind igennem et brevsprække. Det er en computer, der gør, at man kan være produktiv længere, når man er på farten.

Det skulle ikke undre mig, om statens ansatte betaler for centimeterkravet med en for kort batteritid.

Hvordan kan man dog lade højde afgøre valg af bærbar pc i 2006? Er det departmentschefens dyre lædertaske, der sætter grænsen?

Afviser angreb på First North

Den såkaldte babybørs, First North, og firmaerne, der er gået på den, udsættes for unfair kritik. Det mener direktøren for Notabene - et af de første firmaer, der gik på First North. Brian Mertz Pedersen går i en velargumenteret kommentar til mit tidligere blogindlæg "Friværdier bag aktiegalskab" i rette med mig, formanden for Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg, og flere andre.

Blogindlægget har faktisk fået tæt på allerflest kommentarer af de omkring 270 indlæg, jeg har skrevet. Mertz Pedersens kommentar ligger længst nede, og her kan du blandt andet læse følgende:

..jeg skal naturligvis skynde mig at erklære mig enig med bestyrelsesformand for Danske Lægers Vaccinations Service A/S Karsten Østergaard, når han i Børsen den 22. december tager afstand fra det billede, som nogen synes at have malet af de danske private investorer som småt begavede ludomaner, der ukritisk kaster livsvigtig opsparing i højst risikable selskaber.

Notabene bistår i øvrigt erhvervslivet med at få deres websteder til at markere sig, når søgemaskiner som Google og Yahoo gennemtrævler nettet efter svar på en given forespørgsel.

Interesseret i aktiehandel og de nye børsnoterede spillere? I ludomaner, lykkeriddere og hårdarbejdende iværksættere. Tag et kig på det gamle blogindlæg og de mange kommentarer, og fortæl gerne hvad DU mener.

Tilføjelse kl. 15.30: Tag også et kig på artiklen "First North på vej mod et kæmpeflop". Jeg havde overset den.

En ommer for Berlingske Rejseliv

Hvilket tilbud. En indkøbstur til New York med fly og hotel til under 2.000 kroner. Berlingske Rejseliv har lokket med sine helt nye tilbud og spændt forventningerne højt. Men selvfølgelig. Da vi alle klikkede omkap kl. 12 i dag for at score et par billetter, gik systemet i knæ.

Gnæk, gnæk. Den gode gamle fadæse. Spænder man forventningerne højt, er der stor risiko for en fuser. Ekstraordinære spidsbelastninger er hårde at klare, eller er der andre forklaringer?

Avis tilbyder internet fra bilen

Druk og biler hører ikke sammen. Det har vi lært. Mobiltelefoner og biler er heller ikke Guds gave til trafiksikkerheden, hvilket bilisterne knapt har lært. Men nu bliver det værre. Avisen International Herald Tribune fortæller, at biludlejningsfirmaet Avis vil tilsyneladende tilbyde en slags internet-hotspot i selve bilen. En dims, der kan trække strøm fra cigarettænderen, og som bruger 3G-telefonnettet som internetforbindelse.

Avis ventes at tegne kontrakt med det californiske teknologifirma Autonet Mobile om teknologien, der byder på download-hastighed på fra 1 megabit pr. sekund til 400 kilobits. Og så er det blot at koble sin bærbare op til det lille, mobile hotspot!

Umiddelbart gyser jeg ved tanken. En ting er distraktion fra mobiltelefon og GPS-udstyr, men adgang til at surfe hele internettet! Avis påpeger dog, at tilbudet kun er beregnet til passagerer. Og hvem tror på, at chaufføren vil holde sig væk fra lige at tjekket hist og pist? Så må man bare håbe, at chaufføren benytter talegenkendelse til sin søgning, og syntetisk tale til at læse siden op.

På den anden side. Det er da ligegodt smidigt under forretningsrejsen eller ferien i USA lige at holde ind og tjekke via den hurtige forbindelse.

Tilføjelse kl. 16. Ford og Microsoft annoncerer jo om få dage deres samarbejde, der skal skaffe trådløs forbindelse til Ford-biler til brug for telefoni over internettet, mailtjek, surf m.v. Det sker på messen Consumer Electronics Show i Las Vegas, men nyheden er jo sivet.

Højesteretsdom punkterer softwarepraksis

Højesteret har netop fældet en bemærkelsesværdig dom, der nok vil vække uro hos softwareleverandører. Dommen antaster nemlig softwareleverandørernes hånds- og halsret over softwaren.

Sagen handler om kildekoden. Det er kodelinierne, som programmørerne har skrevet, og som ”oversættes” til programmet, der udfører de ønskede funktioner. I den aktuelle sag gælder det et system til lagerstyring.

I softwareverdenen kan man typisk kun købe BRUGSRETTEN til et program, IKKE ejerskabet – man tegner en softwarelicens. Når en kunde køber brugsretten, må kunden normalt aldrig overdrage den til andre, hverken gratis eller ved salg. Opkøbes kundens virksomhed må køberen altså selv spytte i kassen til softwareleverandøren igen.

Det gælder også, selv om den oprindelige kunde har "købt" brugsretten til kildekoden - til at rette (efter egne behov) i kildekoden. Heller ikke denne ret kan overdrages til andre.

Højesteret har ifølge it-mediet Version2 omstødt en dom fra Landsretten, der pålagde køle- og frysehuskæden Claus Sørensen at betale knap 1,7 millioner kroner for uberettiget brug og rettelse af kildekode til et lagersystem fra Bording Data – et system, som firmaet Claus Sørensen havde fået i hus via et virksomhedsopkøb. Køle- og frysehuskæden havde appelleret dommen, og i den forbindelse satte Bording Data kravet op til to millioner kroner.

Tilbage i 2005 skrev jeg om sagen i Computerworld. Artiklen er her. Forhistorien lyder således i artiklen:

Oprindeligt købte Vejle Frysehus midt i 1990’erne brugsret til lagersystemet og ret til selv at tilpasse systemet - til at ændre i kildekoden.

I købskontrakten stod udtrykkeligt, at ingen af disse dele måtte overdrages eller sælges til tredjepart.

Men da Claus Sørensen A/S i Esbjerg købte et af Vejle-selskabets frysehuse omfattede købskontrakten rub og stub på print - inklusive software og hardware. Det samme gjaldt, da yderligere fire frysehuse blev købt.

Vestre Landsret fastslår i en dom 9. marts 2005, at Vejle Frysehus, (som siden er erklæret konkurs, red.) har fejlet. Men selv om Esbjerg-firmaet har været i god tro, gav det ikke ret til at anvende kildekoderne.

Erstatningen gælder, hvad firmaet har haft af gevinst ved selv at ændre kildekoden.

Ændringer blev foretaget i forbindelse med, at Esbjerg-selskabet via et større nybyggeri udvidede kapaciteten fra 6.000-7.000 pallepladser til nær 40.000 pallepladser.

Citat slut. Køle- og frysehuskæden har siden ophørt med at bruge det lagersystem, idet et mere moderne er anskaffet.

Da landsretsdommen blev appelleret, sagde formanden for brancheforeningen IT Branchen, Jakob Lyngsøe, at han ikke frygtede udfaldet. Forbudet mod at overdrage rettigheder til tredjemand var ifølge Jakob Lyngsøe klokkeklart og jurdisk holdbart. Han tilføjede, at begrænsningen stort set ses i alle softwarekontrakter.

Gad vide, hvad Jakob Lyngsøe siger i dag - også om konsekvenserne. Var sagen så ekseptionel, så den ikke rigtig kan danne præcedens?

Gmail kan afsløre kontaktlisten

Googles gratis, gode mailtjeneste Gmail er kommet i modvind. Det har vist sig, at det er muligt at stjæle Gmail-brugernes kontaktliste, der jo rummer alle de emailadresser, man har sendt mails til. Da jeg selv er blandt de millioner af mennesker, der bruger Gmail(overmåde tilfreds, ellers), blev jeg jo lidt nervøs, også fordi Google i stigende grad udsættes for kritik for at være blevet for stor og for arrogant, og så øges risikoen for angreb jo.

Forudsætningen for, at ens kontaktliste kan stjæles er, at man selv er logget ind på Gmail, og at man desuden er havnet på et websted, hvor der fiskes efter netop kontaktlisten - måske for at få flere adresser til at sende spam eller mails med ondartet kode til.

Om nogen har udnyttet sårbarheden? Nogen vil i hvert fald være i gang med at prøve, for der er jo millioner af Gmail-brugere, og hver især har de måske 100-1000 på kontaktlisten. At Gmail er så populær skyldes nok først og fremmest at man får op mod 3Gigabytes plads til sine mails, så man behøver normalt ikke slette mails. Og så kan man søge på kryds og tværs af indholdet i sine mails.

Der er dog et stort lyspunkt, hvad angår sikkerheden. Fordelen ved dette web-baserede mailsystem i forhold til f.eks. Outlook og Notes, der jo afhænger af software på den enkelte pc, er, at der kan lukkes for en sårbarhed her og nu. Man er ikke afhængig af at vente på udrulning af en ny omgang patch, der så skal installeres.

Så vidt jeg har kunnet tolke, har Google straks fået rettet den påtalte sårbarhed, der egentlig er en funktionalitet, der skulle gøre videohåndtering lettere. Men ifølge en Google-blog på nyhedstjenesten ZDnet ligger samme type sårbarhed i andre dele af Google-softwaren. Hold øje med denne blog., hvor slagets gang følges. Og log ud af Gmail, når du ikke har behov for den. Ja, jeg ved. De fleste af os har den altid åben. Suk.

PS: Ikke alle og enhver kan få adgang til at bruge Gmail. Typisk skal man inviteres af en eksisterende Gmail-bruger, der kan lukke 100 andre med ind.