Kejserens nye Second Life

Jeg læser, at Grundfos overvejer at sælge pumper i Second Life - en 3D-verden på internettet, bemandet med 99,9999 procent undersmukke mennesker, der dog styres af virkelighedens få smukke og mange ordinære og grimme mennesker.

Computerworld Danmark flytter sammen med IBM ind i et nyt arkitekttegnet hus i Second Life, og it-avisen søger tilmed reportere i Second Life. I forvejen er Reuters og mange store mærkevarefirmaer flyttet derud for også at udnytte det tæt befolkede 3D-strøg i markedsføringen og salgsarbejdet. Der er foreløbig to millioner købsdygtige folk derude, hører vi. Og selv berømte popstjerner giver koncert i Second Life. Men nu begynder skeptikerne at snakke om Kejserens nye klæder, og det vender jeg tilbage til.

Først lidt mere om Second Life. Hvad opnås? Jeg er faktisk den forkerte til at besvare spørgsmålet, for jeg holder mig foreløbig til dette liv, men her er lidt fornemmelser for, hvad der trækker.

Når virkeligheden ikke er nok
Du har måske lyst et "andet liv", hvor du kan sige og gøre, nøjagtig hvad din lyst og nysgerrighed får dig til, hvor du kan opbygge en virksomhed i det andet liv, og hvor du kan købe din egen palmeø. Du kan udgive dig for at være opdagelsesrejsende, stenrig eller klog som Einstein. Du kan bygge dig et hus ved stranden og nyde udsigten, hvor du end vender dig. Du får chancen for at diskutere med interessante folk, som aldrig ville nå frem til dit lokale vandingshul. Du kan sætte dig ind på Reuters kontor og mærke nyhedspulsen eller tjekke køddisken på discotequet. Du kan måske tilmed finde globale samarbejdspartnere, og du kan møde flotte, kvikke Peter, som i virkeligheden er bænkevarmeren Alice, der har lyst til at prøve livet som den, der regerer.

Du vælger selv, hvordan du - eller rettere din "avatar" - skal se ud (derfor rekord i blonde skønheder og alt i alt i smukke mennesker). Men livet i Second Life er selvfølgelig ikke gratis. Second Life er også business.

Linden-dollar
Du skal - for rigtige menneskepenge - købe dig Linden-dollars (Linden er stifteren bag Second Life), og for disse penge kan du købe dig strandgrunden (den er dyr), lækkert tøj (til din avatar), eller du kan sætte dig ved spillebordene og blive blanket af. Du kan betale en anden avator for at strippe, eller "klæ' dem på", altså oprette en digital modebutik. Linden-dollars kan skam veksles tilbage til rigtige penge.

Nu er jeg jo en gammel dame, så det er måske ikke så underligt, at jeg ikke tænder på den hype, der er om Second Life. Jeg læser imidlertid, at virksomheder, der ikke får etableret sig derude i sådanne 3D-verdenen og lært af den verden, risikerer at miste deres fremtid. Jeg læser, at det er helt afgørende selv for nationen Danmark at få etableret sig i den anden eller tredje eller fjerde verden (der må jo komme mange flere). Ligesom der faktisk har været tidligere , der bare ikke blev så hypede, også fordi tidligere tiders teknologi gjorde oplevelsen noget bleg. Men jeg tør ikke sige "Kejserens nye klæder", for tænk hvis han HAR klæder på. Og under alle omstændigheder, så er jeg overbevist om, at 3D-kompetence bliver nødvendig. Skærmens og papirets 2D er jo på nogle områder blot en nødløsning.

Opblæste besøgstal?
Til gengæld har selvfølgelig hæftet mig ved andres skepsis. Over for besøgstal. Over for udbytte. Her er en lænke til en blogger, hvis skepsis har givet stor genlyd på nettet. "En historie, der er for god til at tjekke", hedder overskriften på blogindlægget, der findes på Valleywag.com - en kendt blog med fakta og sladder om web 2.0 og meget andet.

Bor du i Second Life? Så giv meget gerne din mening til kende. Hvad går jeg glip af? Jeg, der i forvejen har for få timer i døgnet i mit u-virtuelle liv. Fortæl om DIN mest spændende oplevelse derude. Kan min avatar i øvrigt slå din avator ihjel?