29.12.06

Nødvendig beskidt bog om ledelse

Bogen "Tough Choices", skrevet af Carly Fiorina, der blev fyret fra topposten hos Hewlett-Packard, er værd at læse. Især for kvinder, der ønsker at kravle helt til top i erhvervslivet, men også for mænd, der ønsker at få en 1. parkets plads til en magtkamp af format fra det virkelige liv. De, der kun går efter magtkampen, kan eventuelt nøjes med at læse kapitlerne om HP, men også kapitler om hendes karriere hos AT&T/Lucent viser lidt om magtkampens væsen.

Jeg har for nylig anmeldt bogen i Version2 - Mediehuset Ingeniørens nye it-avis. Anmeldelsen findes her. Bogen rummer også en del godt stof om ledelse som sådan, omend banaliteter ind imellem skæmmmer linierne.

Jeg roser den måske lige lovlig meget, men det skyldes sandsynligvis, at bogen for mig blev nærmest en tjekliste for det at være chef af hunkøn. Tjek, tjek, tjek... til en del erfaringer, som jeg har haft gennem mine godt 10 år som leder (elendig leder, klagede mine ansatte, der stod bag masser af rigtig gode "produkter").

Ingen kommentarer: