1.12.06

En bærbar pr. barn. Galskab eller genialt?

Mange af os har hørt om den 100-dollar bærbare pc, som den tidligere så feterede guru fra MIT's MediaLab, Nicolas Negroponte, har talt og talt om. Han ønsker, at hvert barn i hele verden skal have en bærbar, og umiddelbart lyder det jo sygt. Mon ikke vand, mad og længere levetid for sig selv og forældrene er vigtigere for børn i ulande.

Men måske kan det være godt her en fredag eftermiddag lige at bruge nogle minutter på en video fra MIT (Massachusetts Institute of Technologi), hvor Negroponte, og et par andre, heriblandt den tidligere "Lego-professor", Seymour Papert, fortæller om alle aspekterne. Så lyder det ikke sygt.

Jeg blev i hvert fald langt klogere på perspektiverne. Men jeg kom også til at tænke på, at det måske ikke blot er til ulandenes børn. Tænk blot på de aktuelle danske historier om, hvor gamle lærebøger, man må slås med, fordi der ikke er råd til nye. Det koster jo dyrt at trykke. Men det koster ikke en dyt mere end måske fem kroner at lagre den nye bog elektronisk centralt, så alle skoleelever får adgang til det bedre materiale, og til at kommentere det.

Er jeg for far out? Lyt til MIT-folkene og lad tankerne gå videre. Klik her og klik så videre på "Video: One laptop per child". Og jo, der er skam også teknologiske nyskabelser i den nye bærbare, der vist kommer til at koste 600-900 kroner.

1 kommentar:

Kenneth sagde ...

Jeg er enig i at det kan synes sært at en laptop skulle ændre livet for nogle afrikanske børn, som ikke engang har adgang til ordentlig mad eller rent vand, men...

Der er stadig mange millioner af fattige mennesker som har dækket de mest basale behov, som husly, mad og vand, men slet ikke har mulighed for at købe en computer eller bare få adgang til bøger og anden kultur.

OLPC kan give disse børn adgang til al information som let lader sig digitalisere (musik, film, undervisningsmaterialer m.m.), samtidig med at de får et stykke værktøj som kan give dem lyst til at forsøge at lære, skabe, kommunikere eller på anden vis udfordre sig selv, på måder som de ellers ikke ville have mulighed for.

Tænk f.eks. på at alle de store klassiske litterære værker kunne digitaliseres, hvorefter de kunne distribueres uden yderligere omkostninger. Det samme med lærebøger, som du nævner.
(Dette rejser så spørgsmål om hvordan copyright skal håndteres - tendensen i den vestlige verden går mod at copyright-rettighederne udvides og forlænges.)

Jeg tror på at OLPC er lige det vi har brug for - ikke for at redde de sultende børn i Afrika, men for at give alle de lidt bedre stillede en chance for at løfte sig op og ud af fattigheden, og hvis det lykkes vil der ske et generelt løft i de berørte samfund, og dermed vil projektet måske også komme de allerfattigste til gavn.

Hvis der så bare var en måde at købe en, evt. en i forkerte farver for det 3-dobbelte af prisen, så det overskydende beløb kunne gå til videre udbredelse...