Syge hjerner i sundhedsministeriet

At tid ikke betyder noget i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi, får vi nu demonstreret igen. I min morgenBerlingske læser jeg, at selv om der er 19 ansøgere til stillingen som direktør for den nye EPJ-organisation (Elektronisk PatientJournal), så skal stillingen genopslås.

Inden EPJ-direktørstillingen bliver besat vil der sandsynligvis være gået et helt år, siden Lars Løkke Rasmussen fik spredt en lammende, totalforvirring om patientjournalerne. De var som bekendt allerede forsinket gang på gang, og der blev skabt frygt for at de foreløbige milliardinvesteringer var tabt. At der skulle udvikles et helt nyt, fælles EPJ-system forfra (av, av, av).

Udsættelsen repræsenterer en disrespekt for de 19 ansøgere, for patienter, for sygehuse og deres ansatte. Og det må være totalt desillusionerende for de alt for få sundhedsinformatikere, vi har herhjemme.

De kommende regioner aner stadig ikke, om hr. Stat opretter sit eget EPJ-udviklingshus eller ej. Og fordi der nu skal ventes på den nye direktør, ventes der sikkert også med ansættelserne i den nye organisation.

"Vi skal synkronisere EPJ-direktørens ansættelse med ansættelsen af en ny medicinaldirektør", lyder forklaringen på, at stillingen genopslås. De to skal nemlig arbejde tæt sammen. Men skulle den kommende medicinaldirektør også skride i protest mod ministeren, ligesom den gamle gjorde, så skal EPJ-direktøren altså også udskiftes, eller?

For mig minder det mest om beslutningsangst. Man aner ikke, hvor man vil hen med EPJ-organisationen, og man kan jo ikke som vanligt sige "Vi sender det i udvalg" , eller nedsætte en kommission, der skal se nærmere på det.

Man vil det bedste. En 110 procents løsning, uanset hvor længe det tager. Men en 80 procents løsning, der kommer i tide, er stort set altid bedre.

Jeg har tidligere skrevet en masse om EPJ-udviklingen her på bloggen, så søg blot på EPJ. Men jeg fortryder næsten, at jeg for nylig skrev, at selv om ingen ved, hvad der vil ske på området, så er Danmark trods alt langt fremme, set med internationale briller. Det var jo "suttekluden", som ministeren og flere andre rakte frem på EPJ-observatoriets årsmøde for et par måneder siden. Sukkeret på pillen uden aktivt indhold (der kom intet nyt ud om hans EPJ-planer på mødet).

Det var godt nok tiltrængt med et indgreb, der skal sikre dataudvekslings-standarder på tværs af sygehusenes forskellige EPJ-systemer, men efterhånden begynder hele EPJ-koordinationen at lugte. Den dataudveksling eksisterer i et vist omfang, men den kunne sikkert have været helt på plads allerede, hvis ministerens udmelding i foråret havde gået på det. Og så havde man haft fred og ro til at tage stilling til, hvilke af de alt for mange EPJ-systemer, der var gode nok til at satse på til næste generation.