11.12.06

Problemer med IT som vedhæng til økonomi

De it-ansvarlige refererer typisk til den økonomiansvarlige. En praksis med rødder, der ligger nogle årtier tilbage, men som i dag er ulogisk - og måske direkte skadelig - i mange virksomheder. Det skriver jeg om i dagen klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg nævner også fire andre typiske fejl, som direktioner gør, når det gælder it. Fejl, som på sin vis også har sit udspring i den organisatoriske placering.

Hvad er din holdning? Hvad tæller for, at it ligger bedst under økonomi?

6 kommentarer:

John Peter Jensen sagde ...

Sådan lige umiddelbart synes jeg det billede du maler af samspillet mellem IT og økonomi er en smule unuanceret. Men hey, du påstår jo heller ikke modsat ; - )

Som jeg ser det, er der mange gode grunde til at arrangementerne er som de er:

1. IT-budgettet er en væsentlig post i stort set alle virksomheder.

2. Reelt er IT kun en (konkurrencemæssig) differentiator i meget få virksomheder.

3. Væsentlige IT-investeringsområder bidrager ikke umiddelbart med forretningsmæssige gevinster.

Alle investeringer en virksomhed gør skal prioriteres indbyrdes. og derfor ser vi da også at det typiske IT-budget er to-delt. Der er et budget til at vedligeholde det eksisterende (driftbudgettet) og så er der budgettet til at udvide det eksisterende tilbud (udviklingsbudgettet). Og det er da også typisk det første økonomidirektøren er mest hysterisk omkring. Han vil se en IT-drift og vedligeholdelsesfunktion der er stigende i effektivitet. I øvrigt det samme krav han stiller til produktion, salg & marketing og administration. Hvor opmærksom økonomidirektøren er omkring anvendelsen af udviklingsbudgettet styres af mange faktorer: Virksomhedens finansielle gearing. Høje omkostninger forbundet med kapitalanskaffelse kræver typisk høje krav om investeringernes forrentning og tilbagebetalingstider. IT-organisationens evner til at levere den 'rette' funktionalitet og IT-organisationens evne til at levere i det hele taget.
Ganske kort handler det om at alle investeringer en virksomhed gør ikke kan gøres i et vakuum. Og økonomifunktionen er det naturlige sted at samle overblikket.

Der er meget få virksomheder som konkurrencemæssigt differentierer sig på IT. De fleste danske virksomheder konkurrerer på pris. Og i den forbindelse rammer fokus at udvikle virksomhedens produkt, produktion og lager og logistikfunktioner. Der er selvfølgelig et IT-element i de fleste af de investeringer. Men det er ikke IT der leverer hovedgevinsten. Pengene kommer _typisk_ fra andre budgetter - så hvorfor skulle IT-budgettet som sådan gøres større? I nyere tid er det vist kun Ole Rossing fra Saxobank der er blevet mødt med kravet om at bruge flere penge. Men mon ikke det hænger nøje sammen med det produkt man lever af i den organisation? Danske Bank sparer nok heller ikke på deres investeringer i en universal bankplatform – fordi markedskommentatorer ser en sammenhæng mellem deres vækststrategi og evne til at ’assimilere’ nyindkøb. Der findes eksempler på hvor IT gør en konkurrencemæssig forskel – også i Danmark – men reelt set er de (for) få!?

Investeringer i IT-infrastruktur og arkitektur har typisk lange tilbagebetalingstider og deres formål (risikominimering, fleksibilitet, etc) giver typisk lille umiddelbar mening for en forretningsorganisation der har andre og mere håndgribelige investeringsemner på hånden. Investeringerne i ovennævnte bakkes typisk op af argumenter sammensat af lange kæder af årsag og virkning og er generelt mere komplekse umiddelbart at forstå i forhold til argumentet fra en produktchef der gerne vil lancere produkt xyz på et nyt marked eller gerne vil tilføje en funktionalitet til et produkt som umiddelbart efterspørges af kunder.

Så der er gode grunde til at referencepunkterne er som de er. Dog synes jeg det er mindre væsentligt at diskutere om IT-funktionen refererer til økonomifunktionen eller ej.

Det der er væsentligt er de traditionelle styringsspørgsmål: Hvem træffer beslutningen om hvad den overordnede IT-politik er i virksomheden? Hvem træffer beslutningen om behovet for investeringer i infrastruktur, arkitektur, nye løsninger – og hvem prioriterer de forskellige investeringsmuligheder!

Hvilke organisatoriske strukturer træffes beslutningerne i - hvem sidder med ved bordet og hvem bestemmer - og hvordan er processerne der føder strukturerne med beslutningsoplæg?


Med venlig hilsen

John Peter Jensen

Dorte Toft sagde ...

Her også en kommentar som ankom pr. e-mail:
"IT må opfattes mere nuanceret, noget er til drift andet er til udvikl/innovation. IT-drift kan ref. til Øko-chefen, men udvikl./innovation må omdirigeres til mere fremadskuende mennesker end bogholderen."
Dorte

Dorte Toft sagde ...

@John Peter Jensen,
Du skriver, at reelt er IT kun en (konkurrencemæssig) differentiator i meget få virksomheder.
Og så er det at jeg spørger: Jamen kunne IT ikke meget vel være en konkurrencemæssig diffentiator for flere virksomheder? Og bør det ikke netop være det i DK, hvor vi slås med høje lønninger, høj skat og en indædt konkurrence fra lavtlønslande?
Og mener du virkelig, at referencen er ligegyldig? At det væsentligste er, hvem der træffer beslutningen?
Måske har jeg haft en meget speciel karriere uden for og inden for medierne, men jeg har da set flere eksempler på, at en direktion træffer en beslutning, som aldrig udføres. Som blot lægges død, men tys tys, åh så diskret. Og især hvis beslutningen er upopulær hos den chef, der skal agere på den.
Jeg er da ikke ene om den observation. Senest læste jeg om den i bogen "Tough Choices" skrevet af den tidligere HP-topboss Carly Fiorina.
Dorte:-)

John Peter Jensen sagde ...

[...]kunne IT ikke meget vel være en konkurrencemæssig diffentiator for flere virksomheder?

Jo. Hvis de lancerer produkter med et IT-element der: Er svært at kopiere (måske dyrt og komplekst), skaber præference (nu ligger mit data her så gider jeg ikke bruge andre tilbud) og som bliver bedre som datagrundlaget vokser (cross-selling / forecasting / business intelligence). Man kan muligvis kopiere funktionaliteten - men historikken er svær at få fingrene i som konkurrent.

Og bør det ikke netop være det i DK, hvor vi slås med høje lønninger, høj skat og en indædt konkurrence fra lavtlønslande?

Jeg er enig i at det virker perspektivtløst at konkurrere på pris i et land som Danmark - men ikke desto mindre er det, det flest danske virksomheder gør (Kilde: FORA lavede en undersøgelse på innovationstyper for nogle år siden og her slog den prisdrevne klart ud som den dominerende i DK og jeg tvivler på at de tal har ændret sig væsentligt siden). Men jeg ser ikke IT som nøglen til at løse den problematik. Energiteknologi er på vej, den allestedsnærværende oplevelsesøkonomi og medico er gode bud på afløsere. Men så længe danske virksomheder er så dygtige som de er til at flytte produktion til lavtlønslande tror jeg ikke det ændrer sig foreløbig. Jeg er heller ikke sikker på at det er så super vigtigt - vi er dygtige købmænd og relativt effektive (!) administratorer i Danmark.

Og mener du virkelig, at referencen er ligegyldig? At det væsentligste er, hvem der træffer beslutningen? Ja! ; - ) Og især de mekanismer der er på plads i virksomheden til at resultatopfølge!

[...]men jeg har da set flere eksempler på, at en direktion træffer en beslutning, som aldrig udføres!

Det har jeg også! Jeg tror ikke det fænomen er isoleret til IT og referenceveje - jeg tror mere det har noget med organisatorisk modenhed og evnen og viljen til at resultatopfølge at gøre!

Mvh John

Anonym sagde ...

Din artikel er en udmærket provokation for den selvfede IT funktion i danske virksomheder som følger sig tilsidesat og trådt på.
Det er et faktum at IT ligger helt korrekt under økonomi. Det er mange år siden at IT faktisk har kunnet bidrage til forretningen. Der er alt for mange tilfælde af, at forretningen er blevet lovet store fordele hvis blot man investerede mere i IT. Desværre har det aldrig haft en nævneværdig indflydelse på en organisation hvilket e-mailsystem eller hvilken kontor pakke der er blevet anvendt. Nej, IT er en funktion på linie med indkøb, økonomi og personale håndtering. Det skal støtte op om forretningen og det skal gøres mest muligt effektivt. Dette betyder den ønskede kvalitet til den bedste pris.
Dermed er det ikke nødvendigvis en god idé at outsource. Det som ofte sker med outsourcing af områder er jo, at hvis der ikke findes dokumenterede arbejdsopgaver bliver kvaliteten af ydelsen ikke korrekt. Uden at kende DSV, vil jeg her generalisere. Lagt de fleste IT organisationer jeg har været i kontakt med evner ikke at dokumentere hverken hvad de gør, hvor lang tid de er om det eller hvilken kvalitet de leverer. Hvis ønsket er at spare penge og have det samme service niveau er det sjældent at outsourcing leverer begge dele.
Ganske få IT organisation evner at tænke i forretningsbaner. Hvis de gjorde ville de være i direktionen, produktudvikling, salg, distribution eller i virksomhedens tekniske del. Der hvor organisationen har funktioner som differentierer denne virksomhed fra andre i samme branche. Indset det – for lagt de fleste virksomheder er der ikke forskel på IT fra en virksomhed til en anden. Dermed giver IT ikke en konkurrence fordel. Inspiration fra IT? Det er magter de ikke, det er knapt at de har styr på deres eget område.
Behold IT under økonomidirektøren, det er et omkostningssted som skal være mest muligt effektivt og understøtte den innovation som forretningen ønsker. Hvis der er mangel på arbejdskraft kan ledelsen altid outsource, hvilket IT chefen ellers har styr på de nuværende opgaver.

Venlig hilsen
Jan Bo Kristensen

Dorte Toft sagde ...

Kommentarerne her og via mails tyder på, at jeg har højere tanker om it-afdelingen og dens nytte, end den har berettiget sig til.

Hmmm. Men den, der tier, samtykker jo, eller? Under alle omstændigheder er det tilsyneladende et emne, der er værd at debattere.
Dorte