En nylig hjemtur fra Samsø før fanden fik sko på, og før færgen fik morgenaviser, gav mig endnu et indblik i nettets gennemsigtighed. Avisnarkoman, som jeg er, tyede jeg - abstinensplaget - for første gang i årevis til et kvindeblad (jeg er jo med min alder for længst røget helt ud af målgrupperne), og det var Alt for Damerne. En af bladets faste klummeskrivere, Heidi Vesterberg, berettede, hvorledes hun havde fået en hel klumme kopieret af en blogger i TV2’s blogforum.
På sin vis kan man sige stakkels kopist. Tænk at tro, at man kan slippe afsted med det, nu vi har nettet.
Den gennemsigtighed, som nettet skaber, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Tidendes Business-sektion i morgen. Overskriften er ”Transparent Idioti”.
I min klumme nævner jeg en del eksempler på, at visse stadig ikke har fattet nettets gennemsigtighed. Et helt frisk klasseeksempel findes her. Den kendte erhvervsblogger Trine-Maria Kristensen, som står i spidsen for firmaet Social Square, fortæller om en erhvervsdrivende, der rask væk har planket en af hendes artikler som egen selvpromovering. Læs kommentarerne. Manden slagtes, og andre snydetampe nævnes.
Jeg nævner også en ældre sag, hvor en blogger fortæller om en erhvervsdrivende, der tilbyder tjenester blandt andet som informationsarkitekt, men som groft kopierer et web-sted. Bloggeren Stig Andersen, der selv hører til blandt de ganske få informationsarkitekter i Danmark, bliver opmærksom på en gang grov fup, og skriver om det her. I klummen beretter jeg også om et lille efterspil.
Men værst er måske historien om den garvede PR-mand, amerikaneren Steve Rubel, der kommer grueligt galt afsted. Han er ansat hos det store PR-firma Edelman, især med det formål at få fristet klienter til at gå i gang med mere markedsføring og interaktion via nettet (web 2.0 værktøjer), og som led i den bestræbelse kører han blandt andet en meget kendt og meget citeret blog, Micro Persuasion.
Bloggen er p.t. en skygge af sig selv, for Rubens har skidt alvorligt i nælderne gennem udtalelser der og på anden vis i e-verdenen. Han kom senest til at nedgøre tidsskriftet PC Magazine, idet han betroede netverdenen, at han bare arkiverede papirmagasinet lodret.
Så tog magasinets chefredaktør til genmæle på nettet. ”Nå så 11 millioner læsere er ikke interessante for PR-firmaet Edelman. Hvad siger Edelsmans kunder?”! Karaktermord i fuld udblæsning.
Rubens blev også klædt slemt af i en anonym blog, der sponseres af tidsskriftet Wired, under overskriften ”Radically, transparently stupid”.
Men det er blot nogle eksempler på, at folk er dummere end nettet tillader.
28.4.07
"11,9 millioner på bankkontoen", lød det i telefonen
"Sæt, dig ned", sagde naboen på Samsø, da hun i går ringede til mig, mens jeg svedte over et par artikler, der skulle have været afleveret.
"Vi har fået millionærer i den lille by," lød den næste besked. "Ole og Bente har vundet 11,9 millioner i Lotto".
Og så fnes jeg lykkelig. Et par herlige, nøjsomme mennesker, som jeg har kendt nærmest for evigt, er pludselig blevet så rige, at de garanteret ikke aner, hvad de skal stille op med det. Det er da lykkeligt, og det gør på sin vis et helt andet indtryk, end da Jesper Balser, Preben Damgaard og alle de andre scorede en milliard kroner hver, da de solgte Navision til Microsoft, og end da Morten Lund scorede på Skype. Gu' kender jeg dem og glædes på deres vegne, men det er dog mest professionelle bekendtskaber.
I eftermiddag tager vi selv til Samsø på en lille ferie, og så får vi nok en lille en:-)
"Vi har fået millionærer i den lille by," lød den næste besked. "Ole og Bente har vundet 11,9 millioner i Lotto".
Og så fnes jeg lykkelig. Et par herlige, nøjsomme mennesker, som jeg har kendt nærmest for evigt, er pludselig blevet så rige, at de garanteret ikke aner, hvad de skal stille op med det. Det er da lykkeligt, og det gør på sin vis et helt andet indtryk, end da Jesper Balser, Preben Damgaard og alle de andre scorede en milliard kroner hver, da de solgte Navision til Microsoft, og end da Morten Lund scorede på Skype. Gu' kender jeg dem og glædes på deres vegne, men det er dog mest professionelle bekendtskaber.
I eftermiddag tager vi selv til Samsø på en lille ferie, og så får vi nok en lille en:-)
Njet til kommentarer til EPJ
Min blogsoftware er lige lovlig formynderisk. Et par gange har det ikke været muligt at aflevere kommentarer til et indlæg, og jeg kender ikke grunden dertil. Senest ramte det mit indlæg om fremtiden for de elektroniske patientjournaler. To personer har mailet mig om problemet, så har de stadig noget på sinde, er det forhåbentlig muligt at slippe af med kommentarerne her.
27.4.07
Nordeas IT-direktør skubbet væk
Magnus Norrström, der er it-direktør for hele Nordea-koncernen, er ikke længere på den post efter en større omorganisering. Koncernchefen Christian Clausen afviser, at det har noget af gøre med de mange internetangreb, som banken har været ude for, skriver Dagens Industri.
Angrebene, der er rettet direkte mod Nordeas netbankkunder, har foreløbig kostet banken over 10 millioner svenske kroner. Som jeg fortalte tidligere, øget Nordea i Sverige nu sikkerheden betydeligt ved at sætte chipkortlæsere ud hos alle netbankkunder.
Det svenske politi hælder til den overbevisning, at det er russiske kriminelle, der står bag angrebene. Men der er også 160 medskyldige tiltalte for "pengehæleri" - i Sverige og Østeuropa. Det er mennesker, som lader de kriminelle overføre penge stjålet via netbank til deres konti. Disse "muldyr" - som de også kaldes - hæver så pengene og sender dem videre til udlandet. De scorer selv 5-10 procent af beløbet i "provision", men oftest når politiet dog at sætte en stopper for det.
Angrebene, der er rettet direkte mod Nordeas netbankkunder, har foreløbig kostet banken over 10 millioner svenske kroner. Som jeg fortalte tidligere, øget Nordea i Sverige nu sikkerheden betydeligt ved at sætte chipkortlæsere ud hos alle netbankkunder.
Det svenske politi hælder til den overbevisning, at det er russiske kriminelle, der står bag angrebene. Men der er også 160 medskyldige tiltalte for "pengehæleri" - i Sverige og Østeuropa. Det er mennesker, som lader de kriminelle overføre penge stjålet via netbank til deres konti. Disse "muldyr" - som de også kaldes - hæver så pengene og sender dem videre til udlandet. De scorer selv 5-10 procent af beløbet i "provision", men oftest når politiet dog at sætte en stopper for det.
26.4.07
Nej til fælles nationalt sygehussystem
Der bør IKKE satset på et nationalt EPJ-system (elektronisk patientjournal). Udvikling og drift bliver stadig sygehusejernes, altså regionernes, ansvar. Men de skal rette ind efter en langt strammere national styring, end der hidtil har været gældende for de forskellige satsninger, der tilsammen er løbet op i pænt over to milliarder kroner. Styringen gælder blandt andet fastlæggelse af standarder og prioritering af løsningsområder.
Sådan lyder vurderingen fra konsulenthuset Deloitte Business Consulting, der netop har afleveret en status over EPJ-arbejdet i Danmark, og som i rapporten også angiver forslag til fremtidig strategi. Rapporten findes her.Den korte version starter på side 11.
Rapporten er udarbejdet for bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation, der blev oprettet sidste sommer som en reaktion på både store forsinkelser i indføringen af EPJ for alle sygehuse og på, at næsten hvert amt ville opfinde "sin dybe tallerken", der tilmed ikke umiddelbart kunne udveksle data på tværs af amtsgrænser. Deloitte klandrer i øvrigt miseren på alt for svag national styring.
Der skal nu ske en høring på baggrund af rapporten, der især må blive hilst velkommen af folkene i det gamle Århus Amt, hvor man jo har postet langt over 300 millioner kroner i et avanceret EPJ-system, der stadig ikke er færdigt. Der har været markante fortalere fremme for, at der skulle udvikles et helt nyt fælles nationalt EPJ-system.
Blandt begrundelserne for at fravælge et nyt fælles system, angiver Deloitte, at den fremtidige manøvredygtighed ville blive hæmmet, hvis kun ét system skulle regere (og én leverandør - min tilføjelse).
Men en stærk national styring skal til gengæld sikre, at den lokale satsning sker mere trinvis efter en overordnet prioritering. For at sikre, at de nødvendige patientdata kan bruges på tværs af regionsgrænser, skal der i perioden 2010 til 2012 oprettes et "nationalt patientindeks", der også skal give adgang til de respektive patienters undersøgelsesresultater.
De forskellige medicinmoduler, der bruges i regionerne, skal i øvrigt også indrettes til at opdatere Lægemiddelstyrelsens register, den personlige medicinprofil.
Hvad angår sikkerheden, så skal den baseres på "roller". Det vil sige, at adgangen til, hvad man må se og gøre med patientdata, afhænger af, om man er læge, sygeplejerske, laborant etc. Den rollebaserede sikkerhedsmodel blev i øvrigt allerede udmeldt i efteråret på EPJ-observatoriets årsmøde. Jeg har tidligere skrevet en del om EPJ her på bloggen, så blot søg på disse blogstaver, men her er en af de mest omfattende.
Sådan lyder vurderingen fra konsulenthuset Deloitte Business Consulting, der netop har afleveret en status over EPJ-arbejdet i Danmark, og som i rapporten også angiver forslag til fremtidig strategi. Rapporten findes her.Den korte version starter på side 11.
Rapporten er udarbejdet for bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation, der blev oprettet sidste sommer som en reaktion på både store forsinkelser i indføringen af EPJ for alle sygehuse og på, at næsten hvert amt ville opfinde "sin dybe tallerken", der tilmed ikke umiddelbart kunne udveksle data på tværs af amtsgrænser. Deloitte klandrer i øvrigt miseren på alt for svag national styring.
Der skal nu ske en høring på baggrund af rapporten, der især må blive hilst velkommen af folkene i det gamle Århus Amt, hvor man jo har postet langt over 300 millioner kroner i et avanceret EPJ-system, der stadig ikke er færdigt. Der har været markante fortalere fremme for, at der skulle udvikles et helt nyt fælles nationalt EPJ-system.
Blandt begrundelserne for at fravælge et nyt fælles system, angiver Deloitte, at den fremtidige manøvredygtighed ville blive hæmmet, hvis kun ét system skulle regere (og én leverandør - min tilføjelse).
Men en stærk national styring skal til gengæld sikre, at den lokale satsning sker mere trinvis efter en overordnet prioritering. For at sikre, at de nødvendige patientdata kan bruges på tværs af regionsgrænser, skal der i perioden 2010 til 2012 oprettes et "nationalt patientindeks", der også skal give adgang til de respektive patienters undersøgelsesresultater.
De forskellige medicinmoduler, der bruges i regionerne, skal i øvrigt også indrettes til at opdatere Lægemiddelstyrelsens register, den personlige medicinprofil.
Hvad angår sikkerheden, så skal den baseres på "roller". Det vil sige, at adgangen til, hvad man må se og gøre med patientdata, afhænger af, om man er læge, sygeplejerske, laborant etc. Den rollebaserede sikkerhedsmodel blev i øvrigt allerede udmeldt i efteråret på EPJ-observatoriets årsmøde. Jeg har tidligere skrevet en del om EPJ her på bloggen, så blot søg på disse blogstaver, men her er en af de mest omfattende.
25.4.07
Nordea i storoffensiv mod kriminelle på nettet
Nordea i Sverige forsyner til efteråret 1,8 millioner netbankkunder med hver sin chipkortlæser, der også rummer et nummerdisplay og et lille nummertastatur. Og så bliver det normale bankkort "nøglen" til netbanken.
Der er tale om en kolossal skærpelse af sikkerheden, men det skal ses på baggrund de mange angreb, der har været mod svenske netbankkunder. Nordea har foreløbig mistet omkring 10 millioner svenske kroner på den konto.
På nyhedsmediet Computersweden findes her en grundig gennemgang af forsvarsindsatsen.
Hidtil har Nordea i Sverige baseret sin netbanksikkerhed på engangskoder, men de kriminelle har på forskellig vis evnet at liste dem fra kunderne. Det Nordea nu gør for sikkerheden sætter vel noget nær rekord i sikkerhed i bankkredse. Og det er også interessant set i sammenhæng med, at danske banker typisk har argumenteret mod brug af chipkort til netbanken med, at det bliver for dyrt og for besværligt at forsyne netbankkunder med chipkortlæser.
Fra efteråret skal den svenske Nordea-kunde bruge chipkortlæseren, som skulle der hæves penge i pengeautomaten. Kortet stikkes i læseren, og den normale Pin-kode indtastes. På indlogningssiden skal kunden derefter aflevere sit personnummer, og der kvitteres med en engangskode. Kunden skal derefter indtaste koden på chipkortlæseren, og den skaber så en ny tidsbegrænset kode, der vises på kortlæserens display. Og det indtastes derefter.
At engangskoden, der sendes fra banken, ikke er nok, skyldes sandsynligvis, at banken vil gardere sig mod såkaldte man-in-the-middle angreb. Det er betegnelsen for forskellige metoder, som kriminelle kan benytte til at placere sig på linien mellem bank og kunde uden at blive opdaget.
Netbankkunden kan også benytte Nordea-løsningen over for det offentlige Sverige – det bliver altså en offentlig digital signatur.
I øvrigt har Nordea som midlertidigt forsvar mod angrebene lukket op for gratis antivirus (Norton) til hjemmepc’erne, og det er downloaded på 60.000 pc’er. Ifølge Computersweden har det givet et drastisk fald i forekomsten af såkaldte trojanske heste (der åbner bagdøre for ondsindet kode) på pc’en. En trojansk hest kommer normalt som bilag til en mail (der typisk udgiver sig for at komme fra et kendt firma). Klikkes der på bilaget (som for eksempel hedder "regning")installerer koden sig.
Antivirussen er dog intet værn mod alle de phishing-forsøg, som Nordea-kunderne også er udsat for. Nordea har - som Nordens største bank - været allermest i fokus for kriminelle, der forsøger at ”fiske” efter bankoplysninger ved - via en email - at få losset folk over på en falsk Nordea-side, hvor de med forskellig begrundelse afkræves brugernavn, pinkode med videre.
Kunder hos Nordea i Danmark har en anden beskyttelse end de svenske kunder. Herhjemme satses ikke på engangkoder, men en forudsætning for at gå i netbanken er, at der på pc'en ligger et lille forud installeret certifikat. Samme løsningen bruges af de fleste andre danske banker.
Men også denne sikkerhed har vist sig at være utilstrækkelig, og Finansrådet er svanger med en ny, mere sikker løsning, som PBS skal håndtere, og som ALLE banker vist kommer til at bruge.
PBS har dog ikke selv udviklet den løsning. Så vidt jeg hører på vandrørene er løsningen undfanget i Danske Bank, men det bliver PBS, der fremover skal sikre vedligeholdelsen.
Der er tale om en kolossal skærpelse af sikkerheden, men det skal ses på baggrund de mange angreb, der har været mod svenske netbankkunder. Nordea har foreløbig mistet omkring 10 millioner svenske kroner på den konto.
På nyhedsmediet Computersweden findes her en grundig gennemgang af forsvarsindsatsen.
Hidtil har Nordea i Sverige baseret sin netbanksikkerhed på engangskoder, men de kriminelle har på forskellig vis evnet at liste dem fra kunderne. Det Nordea nu gør for sikkerheden sætter vel noget nær rekord i sikkerhed i bankkredse. Og det er også interessant set i sammenhæng med, at danske banker typisk har argumenteret mod brug af chipkort til netbanken med, at det bliver for dyrt og for besværligt at forsyne netbankkunder med chipkortlæser.
Fra efteråret skal den svenske Nordea-kunde bruge chipkortlæseren, som skulle der hæves penge i pengeautomaten. Kortet stikkes i læseren, og den normale Pin-kode indtastes. På indlogningssiden skal kunden derefter aflevere sit personnummer, og der kvitteres med en engangskode. Kunden skal derefter indtaste koden på chipkortlæseren, og den skaber så en ny tidsbegrænset kode, der vises på kortlæserens display. Og det indtastes derefter.
At engangskoden, der sendes fra banken, ikke er nok, skyldes sandsynligvis, at banken vil gardere sig mod såkaldte man-in-the-middle angreb. Det er betegnelsen for forskellige metoder, som kriminelle kan benytte til at placere sig på linien mellem bank og kunde uden at blive opdaget.
Netbankkunden kan også benytte Nordea-løsningen over for det offentlige Sverige – det bliver altså en offentlig digital signatur.
I øvrigt har Nordea som midlertidigt forsvar mod angrebene lukket op for gratis antivirus (Norton) til hjemmepc’erne, og det er downloaded på 60.000 pc’er. Ifølge Computersweden har det givet et drastisk fald i forekomsten af såkaldte trojanske heste (der åbner bagdøre for ondsindet kode) på pc’en. En trojansk hest kommer normalt som bilag til en mail (der typisk udgiver sig for at komme fra et kendt firma). Klikkes der på bilaget (som for eksempel hedder "regning")installerer koden sig.
Antivirussen er dog intet værn mod alle de phishing-forsøg, som Nordea-kunderne også er udsat for. Nordea har - som Nordens største bank - været allermest i fokus for kriminelle, der forsøger at ”fiske” efter bankoplysninger ved - via en email - at få losset folk over på en falsk Nordea-side, hvor de med forskellig begrundelse afkræves brugernavn, pinkode med videre.
Kunder hos Nordea i Danmark har en anden beskyttelse end de svenske kunder. Herhjemme satses ikke på engangkoder, men en forudsætning for at gå i netbanken er, at der på pc'en ligger et lille forud installeret certifikat. Samme løsningen bruges af de fleste andre danske banker.
Men også denne sikkerhed har vist sig at være utilstrækkelig, og Finansrådet er svanger med en ny, mere sikker løsning, som PBS skal håndtere, og som ALLE banker vist kommer til at bruge.
PBS har dog ikke selv udviklet den løsning. Så vidt jeg hører på vandrørene er løsningen undfanget i Danske Bank, men det bliver PBS, der fremover skal sikre vedligeholdelsen.
24.4.07
Google har verdens stærkeste brand
Knap 10 år gammel har Google vippet Microsoft af pinden som verdens mest magtfulde brand. Præstationen fremgår af Financial Times, der har samarbejdet med konsulenthuset Millward Brown Optimor om rapporten.
Efter Google på 1. pladsen følger General Electric, Microsoft, Coca Cola, China Mobile, Marlboro, Wal-Mart, Citigroup, IBM og Toyota. Værdien af Googles brand opgøres til 66,4 milliarder kroner, og det er det dobbelte af Toyotas!
Sidst år lå Google på en 7. plads, så der er taget et pænt spring. Tallene er så endnu en bekræftelse af nørdernes styrke – når der også er tjek på forretningssiden. Bare tænk på at Bill Gates er verdens rigeste mand.
I øvrigt er Google ind imellem lidt af en fusentast, såsom i fredags, hvor Googles lille nye forskningsafdeling i Århus åbnede dørene for at fortælle om, hvad der blev puslet med. At dømme efter diverse omtale fra arrangementet fik journalisterne sig noget, der minder betænkelig meget om en lang næse. Intet konkret.
Efter Google på 1. pladsen følger General Electric, Microsoft, Coca Cola, China Mobile, Marlboro, Wal-Mart, Citigroup, IBM og Toyota. Værdien af Googles brand opgøres til 66,4 milliarder kroner, og det er det dobbelte af Toyotas!
Sidst år lå Google på en 7. plads, så der er taget et pænt spring. Tallene er så endnu en bekræftelse af nørdernes styrke – når der også er tjek på forretningssiden. Bare tænk på at Bill Gates er verdens rigeste mand.
I øvrigt er Google ind imellem lidt af en fusentast, såsom i fredags, hvor Googles lille nye forskningsafdeling i Århus åbnede dørene for at fortælle om, hvad der blev puslet med. At dømme efter diverse omtale fra arrangementet fik journalisterne sig noget, der minder betænkelig meget om en lang næse. Intet konkret.
Nul master i it-sikkerhed i Danmark
Alle planer om at oprette en masteruddannelse inden for it-sikkerhed i Danmark er skrinlagt, erfarer jeg. Heller ikke en bachelor bliver det til.
Unge, der ønsker at specialisere sig inden for det stadig mere påtrængende problem med angreb på nettet og på data, må i stedet søge til nogle af USA's bedste universiteter eller over Sundet. Blekinge Tekniska Högskole er stærk på området, men flere andre svenske universiteter har også fokus på it-sikkerheden.
Jeg har skrevet et par artikler om det til Version2, der har lagt en af dem på nettet.
Forklaringen i universitetskredse lyder på, at de unge ikke er interesseret. Jeg tror snarere, at det er de "gamle", der ikke har været interesserede og derfor har skudt forbi i deres oplæg. Det eneste inden for it-sikkerhed, der altid har tændt de gamle på læreanstalterne, er kryptologi, altså forvrængning af data, så det for uforstående virker som volapyk. Men den disciplin har jo også rødder hos de gamle grækere, og ikke i noget nymodens ballade:-)
Der tilbydes dog kurser på forskellige sikkerhedsområder, både på datalogistudier og på Danmarks Tekniske Højskole, men det er altså alt.
På Blekinge Tekniska Högskola er 100 unge i gang med en bachelor i it-sikkerhed, og til efteråret åbnes for masteroverbygningen. Hos IBM Danmark påpeges, at der er en alvorlig mangel på sikkerhedsfolk. IBM selv må flyve eksperter ind fra udlandet, hvis det virkelig brænder hos kunderne.
Brian Birkvald, der står i spidsen for IBM's kundevendte sikkerhedstilbud, fortæller i øvrigt, at en god it-sikkerhedsperson får mellem 50.000 og 90.000 kroner om måneden. Også af den grund skulle det undre mig, hvis det vitterligt er sandt, at danske unge ikke gider it-sikkerheden. Og på dette område vil der desværre altid være gode beskæftigelsesmuligheder.
Unge, der ønsker at specialisere sig inden for det stadig mere påtrængende problem med angreb på nettet og på data, må i stedet søge til nogle af USA's bedste universiteter eller over Sundet. Blekinge Tekniska Högskole er stærk på området, men flere andre svenske universiteter har også fokus på it-sikkerheden.
Jeg har skrevet et par artikler om det til Version2, der har lagt en af dem på nettet.
Forklaringen i universitetskredse lyder på, at de unge ikke er interesseret. Jeg tror snarere, at det er de "gamle", der ikke har været interesserede og derfor har skudt forbi i deres oplæg. Det eneste inden for it-sikkerhed, der altid har tændt de gamle på læreanstalterne, er kryptologi, altså forvrængning af data, så det for uforstående virker som volapyk. Men den disciplin har jo også rødder hos de gamle grækere, og ikke i noget nymodens ballade:-)
Der tilbydes dog kurser på forskellige sikkerhedsområder, både på datalogistudier og på Danmarks Tekniske Højskole, men det er altså alt.
På Blekinge Tekniska Högskola er 100 unge i gang med en bachelor i it-sikkerhed, og til efteråret åbnes for masteroverbygningen. Hos IBM Danmark påpeges, at der er en alvorlig mangel på sikkerhedsfolk. IBM selv må flyve eksperter ind fra udlandet, hvis det virkelig brænder hos kunderne.
Brian Birkvald, der står i spidsen for IBM's kundevendte sikkerhedstilbud, fortæller i øvrigt, at en god it-sikkerhedsperson får mellem 50.000 og 90.000 kroner om måneden. Også af den grund skulle det undre mig, hvis det vitterligt er sandt, at danske unge ikke gider it-sikkerheden. Og på dette område vil der desværre altid være gode beskæftigelsesmuligheder.
Business bag maske? Mon dog.
I min tæt på instinktive modvilje mod at tro på Second Life som en nødvendig supplerende scene for erhvervslivet, dukkede der forleden en ekstra forklaring op. Fire studerende på CBS (Copenhagen Business Scool), der er i gang med at se på Second Lifes betydning, var tyet til mig for dog at få en enkelt kritisk stemme i koret af lovprisninger.
Før mødet havde jeg selvfølgelig de sædvanlige funderinger over, om det blot er min velvoksne indre Rasmus Modsat, der gør mig mere end skeptisk over for SL's brede erhvervsrelevans. Og når tilmed revisorer, tager det alvorligt:-) Men faktisk bragte en association mig et skridt videre i min forståelse af, hvorfor der er noget, der ikke rimer.
For nogle måneder siden hørte jeg på Kaffeklubben på P1, at en politiker trak en lige linie mellem Second Life og den gamle verdens maskeballer. Gemt bag masken - eller avataren (personfiguren i SL) - er der mere frit spil for flirt, for at udleve fantasier, for at sige ting, som man nødigt ville sige, når hverdagens almindelige spilleregler skal følges.
SL er altså også en slags nutidens maskebal, der tilmed tillader os at mødes på tværs af geografi og tidszoner og som tillader os at "skifte køn". Det er ikke så underligt, at SL er blevet et meget populært sted at møde nye folk for at date, gestalte samlejer and what not.
Men seriøs business bag masker? Jeg erindrer de utallige gange, som vi er blevet fortalt, at fremover vil alle forretningsmøder blive afholdt via videokonferencer, fordi det er langt mere effektivt og billigere, end hvis man skal rejse for at mødes face til face. (Jeg redigerede såmænd selv en bog om fænomenet i starten af 90'erne). Bebudelserne ses nu typisk i kølvandet på katastrofer som 9/11 og her med undertonen af, at terroristerne jo kan udgøre en trussel.
Men fakta er, at direktører rask væk holder fast i, at de vil mødes ansigt til ansigt, når der skal gøres vigtige forretninger. Noget kan bestemt håndteres via videokonferencer, hvor der jo også er ansigter, ej masker, men ikke alt, og næppe allermest vigtige ting.
Så at tro, at direktører med flere vil synes, at det bedste i verden er at indgå kontrakter bag masker i Second Life.... Nej, det er far out. Jeg tror ikke engang det vil tiltale mafiaen, der ellers opererer via stråmænd en masse.
Måske kommer der nu et modargument om, at det jo ikke er direktørerne, der skal mødes i Second Life, men det er stedet, hvor virksomheder skal møde attraktive nye kunder - kunder, der er med på beatet. Men igen. Hvad er der af attraktivt i at købe en pc, vist i 3D i dårlig pixelopløsning, af en person, der bærer "maske"?
Jeg afskriver ikke 3D-universer berettigelsen, og jeg tror, at vi vil se selv forretningsrelevante 3D-universer hen ad vejen. Jeg tror også på, at erhvervslivet gør klogt i selv at beherske 3D på eget web-sted for eksempel i forbindelse med support, hvad enten det gælder rådgivning om at "montere", udskifte noget eller fejlfinding.
Jeg faldt for øvrigt over omtalen af et andet 3D-univers, hvor de UNGE strømmer til, Gaia. Her synes konceptet at være en slags blanding af MySpace (hvor 70-90 millioner unge har hver deres "websted" og chatter på kryds og tværs) og Second Life, men mere fokuseret end sidstnævnte. Her er en lille interessant sammenligning:
Tilføjelse den 25. april: Second Life ligner en døgnflue, siger professor på Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, til Version2. Se artikel her.
PS: Som jeg tolkede stemningen blandt de 4 unge studerende, var 1 helt solgt på SL, 1 var helt kold, og 2 var "ved ikke rigtig". De går i øvrigt på en ny uddannelse, som jeg finder meget interessant. Det er en bachelor i Information Management, hvor kommunikation, information og teknologi udgør hjørnestenene. Det lyder bare stærkt, for at lære om kommunikation nu om dage uden også at få perspektiverne i de teknologiske hjælpemidler (social software, collaboration software etc.)er dybt godnat.
Før mødet havde jeg selvfølgelig de sædvanlige funderinger over, om det blot er min velvoksne indre Rasmus Modsat, der gør mig mere end skeptisk over for SL's brede erhvervsrelevans. Og når tilmed revisorer, tager det alvorligt:-) Men faktisk bragte en association mig et skridt videre i min forståelse af, hvorfor der er noget, der ikke rimer.
For nogle måneder siden hørte jeg på Kaffeklubben på P1, at en politiker trak en lige linie mellem Second Life og den gamle verdens maskeballer. Gemt bag masken - eller avataren (personfiguren i SL) - er der mere frit spil for flirt, for at udleve fantasier, for at sige ting, som man nødigt ville sige, når hverdagens almindelige spilleregler skal følges.
SL er altså også en slags nutidens maskebal, der tilmed tillader os at mødes på tværs af geografi og tidszoner og som tillader os at "skifte køn". Det er ikke så underligt, at SL er blevet et meget populært sted at møde nye folk for at date, gestalte samlejer and what not.
Men seriøs business bag masker? Jeg erindrer de utallige gange, som vi er blevet fortalt, at fremover vil alle forretningsmøder blive afholdt via videokonferencer, fordi det er langt mere effektivt og billigere, end hvis man skal rejse for at mødes face til face. (Jeg redigerede såmænd selv en bog om fænomenet i starten af 90'erne). Bebudelserne ses nu typisk i kølvandet på katastrofer som 9/11 og her med undertonen af, at terroristerne jo kan udgøre en trussel.
Men fakta er, at direktører rask væk holder fast i, at de vil mødes ansigt til ansigt, når der skal gøres vigtige forretninger. Noget kan bestemt håndteres via videokonferencer, hvor der jo også er ansigter, ej masker, men ikke alt, og næppe allermest vigtige ting.
Så at tro, at direktører med flere vil synes, at det bedste i verden er at indgå kontrakter bag masker i Second Life.... Nej, det er far out. Jeg tror ikke engang det vil tiltale mafiaen, der ellers opererer via stråmænd en masse.
Måske kommer der nu et modargument om, at det jo ikke er direktørerne, der skal mødes i Second Life, men det er stedet, hvor virksomheder skal møde attraktive nye kunder - kunder, der er med på beatet. Men igen. Hvad er der af attraktivt i at købe en pc, vist i 3D i dårlig pixelopløsning, af en person, der bærer "maske"?
Jeg afskriver ikke 3D-universer berettigelsen, og jeg tror, at vi vil se selv forretningsrelevante 3D-universer hen ad vejen. Jeg tror også på, at erhvervslivet gør klogt i selv at beherske 3D på eget web-sted for eksempel i forbindelse med support, hvad enten det gælder rådgivning om at "montere", udskifte noget eller fejlfinding.
Jeg faldt for øvrigt over omtalen af et andet 3D-univers, hvor de UNGE strømmer til, Gaia. Her synes konceptet at være en slags blanding af MySpace (hvor 70-90 millioner unge har hver deres "websted" og chatter på kryds og tværs) og Second Life, men mere fokuseret end sidstnævnte. Her er en lille interessant sammenligning:
Staffers work with advertisers to create, not passive billboards, but an extended immersive experience. Gaia’s campaign for New Line Cinema’s fantasy adventure The Last Mimzy, for example, challenged their users to accomplish a series of tasks in order to get their own special Gaian-only Mimzy (a super-intelligent bunny). Hundreds of thousands of these Mimzyies were given out—meaning some 10-20% of their total user base jumped through the hoops to win the advertiser’s prize. (By contrast, when Nissan began giving away virtual versions of their cars in Second Life, far less than 1% of Residents took them up on the offer.)Tjek også artiklens tal om Gaia.
Tilføjelse den 25. april: Second Life ligner en døgnflue, siger professor på Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, til Version2. Se artikel her.
PS: Som jeg tolkede stemningen blandt de 4 unge studerende, var 1 helt solgt på SL, 1 var helt kold, og 2 var "ved ikke rigtig". De går i øvrigt på en ny uddannelse, som jeg finder meget interessant. Det er en bachelor i Information Management, hvor kommunikation, information og teknologi udgør hjørnestenene. Det lyder bare stærkt, for at lære om kommunikation nu om dage uden også at få perspektiverne i de teknologiske hjælpemidler (social software, collaboration software etc.)er dybt godnat.
22.4.07
Kongen ikke længere største antal klik
Jeg har en fornemmelse af, at dele af erhvervslivets og dets rådgivere kigger i den forkerte retning, når der tænkes i fremtid på nettet. Således kunne jeg med undren i sidste uge læse, at den store revisionskoncern Deloitte holdt seminar om beskatningen i Second Life – det virtuelle 3D-univers. Har kunder presset på, eller hur?
Nævn mig et dansk selskab, der har tjent så store penge i Second Life, at det burde interessere det danske skattevæsen? Giv mig et realistisk scenarie for, at det sker. Men måske handlede rådgivningen mere om, hvorledes man kunne trække tabet ved satsningen fra:-)
Hvad der derimod er værd for erhvervslivet at notere på er, hvorledes ”mund til øre”-metoder blomstrer. Det er vigtigt at forstå, at det ikke længere er det højeste antal klik eller det højeste antal unikke brugere, der er kongen. Troværdighed og lødighed tæller i stigende grad, fordi der er så meget skidt og megen svindel på nettet, og det er faktisk webgængerne, der hjælper hinanden med at skille skidt fra snot. De gør også rask væk hinanden klogere via deres anbefalinger.
En lang række af de unge, store succeser på nettet er startet med ”mund til øre” som koncept, og selv gamle spillere som Dell har lyttet til nettets puls. Dell sætter vitterligt kalorier ind på at gøre skåltalen om at lytte til kunderne til realitet, som jeg giver eksempel på her.
Jeg skriver mere om det i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen med titlen ”Websteder vil dumpe uden mund til øre”..
Horderne kan udvande et websteds styrke på mange måder – ved gøre fællesskabsfølelsen mindre. Ved at gå amok med gyllekommentarer under anonymitetens dække. Og på inddirekte vis, da mængden af klik vil trække endnu mere af det kommercielle cirkus til stedet.
De ændrede forventninger vil også ramme virksomhedernes websteder. Hvad Dell gør vil smitte af. Det er af reel nytte for kunderne. De er flintrende ligeglade med residensen i Second Life.
Nævn mig et dansk selskab, der har tjent så store penge i Second Life, at det burde interessere det danske skattevæsen? Giv mig et realistisk scenarie for, at det sker. Men måske handlede rådgivningen mere om, hvorledes man kunne trække tabet ved satsningen fra:-)
Hvad der derimod er værd for erhvervslivet at notere på er, hvorledes ”mund til øre”-metoder blomstrer. Det er vigtigt at forstå, at det ikke længere er det højeste antal klik eller det højeste antal unikke brugere, der er kongen. Troværdighed og lødighed tæller i stigende grad, fordi der er så meget skidt og megen svindel på nettet, og det er faktisk webgængerne, der hjælper hinanden med at skille skidt fra snot. De gør også rask væk hinanden klogere via deres anbefalinger.
En lang række af de unge, store succeser på nettet er startet med ”mund til øre” som koncept, og selv gamle spillere som Dell har lyttet til nettets puls. Dell sætter vitterligt kalorier ind på at gøre skåltalen om at lytte til kunderne til realitet, som jeg giver eksempel på her.
Jeg skriver mere om det i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen med titlen ”Websteder vil dumpe uden mund til øre”..
Horderne kan udvande et websteds styrke på mange måder – ved gøre fællesskabsfølelsen mindre. Ved at gå amok med gyllekommentarer under anonymitetens dække. Og på inddirekte vis, da mængden af klik vil trække endnu mere af det kommercielle cirkus til stedet.
De ændrede forventninger vil også ramme virksomhedernes websteder. Hvad Dell gør vil smitte af. Det er af reel nytte for kunderne. De er flintrende ligeglade med residensen i Second Life.
20.4.07
Folket talte: Dell tager igen XP ind i varmen igen
Dell tager igen det gamle Windows styresystem XP ind i varmen til privatkunder, efter i en periode at have forsynet de nye privatpc’er udelukkende med det nye Windows Vista. Dell har dog ikke problemer med Vista, men har blot lyttet til kunderne.
Kunderne har nemlig benyttet Dells nye åbenhed til at ytre deres ønsker. Dell har jo tidligere lanceret webstedet IdeaStorm, hvor kunderne opfordres til at fortælle, hvad de ønsker, og hvor ønskerne gives ”karakter” af de andre kunder på Ideastorm. Tag i øvrigt et kig på stedet. Godt at få ideer om nye former for kunderelationer af.
Ønsket fra kundernes side om det gammelkendte XP fik høje karakterer, fortæller nyhedstjenesten Cnet. Dog har resultatet langt fra overgået ønskerne om at få Dell til at levere pc’er, som er forudinstalleret med det alternative styresystem Linux.
Men også her udviser Dell åbenhed. Visse modeller vil kunne bestilles med Linux-preinstalleret, men hvilken eller hvilke ”desktop-versioner” af Linux (der er mange) er vist ukendt endnu. Et fingerpeg kan måske være, at Michael Dell himself lige har fortalt, at han har fået sig en pc med den netop lancerede Ubuntu 7.04 (Linux-version til Desktop) med kaldenavnet Feisty Fawn.
I gamle dage havde Dell sandsynligvis stået til repressalier for tage et ældre Microsoft-styresystem til nåde. Microsoft var kendt for at stille ultimative krav for at få pc-leverandørerne til at makke ret, altså straks forsyne alle nye pc’er med nyeste version af styresystemet, men softwaregiganten er blevet lidt mildere med årene og monopolretssagerne. Microsoft har i øvrigt sagt, at man i januar 2008 ophører med at levere XP til pc-producenterne.
Dell havde allerede tidligere givet mindre virksomheder muligheden for XP, men sagde da, at det ikke ville ske over for privatbrugerne. At virksomheder pressede på for at få XP skyldtes, de foretrak at holde sig til det gammelkendte styresystem, som man vidste var driftssikkert. Nyt software rummer jo typisk en vis portion børnesygdomme.
I forbindelse med Vista har der været problemer med visse programmer (applikationer), og der har været savnet ”drivere” for visse produkter. En driver er den software, der bygger bro til et givent produkt, være det sig printer, ekstern harddrive eller noget helt tredje. Vista kræver også en kraftigere og dermed dyrere computer (processor og RAM)end XP.
I en anden boldgade: Jeg ser artikel fra Børsen citeret for, at TDC nu sælger den del af firmaet, der kører drift af Microsoft Dynamics økonomisystemerne(de tidligere Navision-produkter) for kunder til Deloitte. Mon TDC så småt er ved at trække sig ud af sin vist ikke særligt vellykkede karriere som IT-serviceleverandør? Hvis det er tilfældet sælger TDC jo nok også sin online-backuptjeneste.
Kunderne har nemlig benyttet Dells nye åbenhed til at ytre deres ønsker. Dell har jo tidligere lanceret webstedet IdeaStorm, hvor kunderne opfordres til at fortælle, hvad de ønsker, og hvor ønskerne gives ”karakter” af de andre kunder på Ideastorm. Tag i øvrigt et kig på stedet. Godt at få ideer om nye former for kunderelationer af.
Ønsket fra kundernes side om det gammelkendte XP fik høje karakterer, fortæller nyhedstjenesten Cnet. Dog har resultatet langt fra overgået ønskerne om at få Dell til at levere pc’er, som er forudinstalleret med det alternative styresystem Linux.
Men også her udviser Dell åbenhed. Visse modeller vil kunne bestilles med Linux-preinstalleret, men hvilken eller hvilke ”desktop-versioner” af Linux (der er mange) er vist ukendt endnu. Et fingerpeg kan måske være, at Michael Dell himself lige har fortalt, at han har fået sig en pc med den netop lancerede Ubuntu 7.04 (Linux-version til Desktop) med kaldenavnet Feisty Fawn.
I gamle dage havde Dell sandsynligvis stået til repressalier for tage et ældre Microsoft-styresystem til nåde. Microsoft var kendt for at stille ultimative krav for at få pc-leverandørerne til at makke ret, altså straks forsyne alle nye pc’er med nyeste version af styresystemet, men softwaregiganten er blevet lidt mildere med årene og monopolretssagerne. Microsoft har i øvrigt sagt, at man i januar 2008 ophører med at levere XP til pc-producenterne.
Dell havde allerede tidligere givet mindre virksomheder muligheden for XP, men sagde da, at det ikke ville ske over for privatbrugerne. At virksomheder pressede på for at få XP skyldtes, de foretrak at holde sig til det gammelkendte styresystem, som man vidste var driftssikkert. Nyt software rummer jo typisk en vis portion børnesygdomme.
I forbindelse med Vista har der været problemer med visse programmer (applikationer), og der har været savnet ”drivere” for visse produkter. En driver er den software, der bygger bro til et givent produkt, være det sig printer, ekstern harddrive eller noget helt tredje. Vista kræver også en kraftigere og dermed dyrere computer (processor og RAM)end XP.
I en anden boldgade: Jeg ser artikel fra Børsen citeret for, at TDC nu sælger den del af firmaet, der kører drift af Microsoft Dynamics økonomisystemerne(de tidligere Navision-produkter) for kunder til Deloitte. Mon TDC så småt er ved at trække sig ud af sin vist ikke særligt vellykkede karriere som IT-serviceleverandør? Hvis det er tilfældet sælger TDC jo nok også sin online-backuptjeneste.
19.4.07
Nu går det galt. Virginia Tech medieefterspil.
Alle går efter "15 minutes of fame", sagde Andy Warhol, og eksplosionen i internettet og web2.0-værktøjer har gjort det langt lettere end den gang.
Udviklingen gavner desværre også mordere, der tænker i evig berømmelse. Ved at myrde berømtheder. Ved at begå massakrer.
Den unge morder og selvmorderen, Cho Seung-Huio, sikrede sig yderligere års berømmelse ved at fremsende sine budskaber i syge videoindslag og rablende tekster på papir til tv-stationen NBC. Virginia Tech mareridtet er eskalleret.
Den næste sindsyge sjæl vil gøre alt for at overgå Cho Seung-Huio i spektakulær iscenesættelse af massakre. Seung-Huio nævnte selv at indsatsen også var til ære for de to unge mordere bag Columbine High massakren. Han vil blive æret i næste massakre.
Hold især øje med april. Columbine High massakren fandt sted i april 1999. Virginia Tech-massakren i april 2007. Og der er tidligere afværget en række angreb på læreanstalter netop i april, fortæller Jan Karlsberg i Vancouver en kommentatorer til mit første blogindlæg om Virginia Tech.
Nu vil de syge videoklip blive set og set og set. På officielle tv-stationer, som CNN, på YouTube og alle de andre steder, hvor alverden uploader videoer.
Syge sjæle vil tænke i, hvorledes det kan overgås. Live transmission - via tidligere opsatte webcams - mens folk mejes ned? Selvmordet effektfuldt henvendt til rette kamera? Gidsler trukket tæt på kameraet og derefter slagtet? Den slags film har der jo allerede vist sig god afsætning for i visse kredse. Vi har jo også set masser af glorificeringsvideoer af morderiske selvmordere før. Og det vil smitte.
Det hænder en sjælden gang, at jeg ønsker mig tilbage til tider med mediers strenge selvcensur af, hvad der vises. Dette øjeblik er et af disse. Ikke at det nytter, men alligevel.
Tilføjet kl. 16.18. Jeg ser, at min holdning er helt i modstrid med, hvad to af internet/blogverdenens ikoner, Dave Winer og Doc Earls mener. Winer anmoder alle med gode forbindelser om at lægge pres på NBC, så samtlige videoer frigives.
Tilføjelse kl. 22.22: Et tankevækkende indlæg hos Reuters om de udfordringer traditionelle medier har, når de drager nytter af sociale medier som blogs, Facebook, fotostedet Flicr med videre. Overskriften er "Virginia Tech and social media: some questions for newsrooms."
Udviklingen gavner desværre også mordere, der tænker i evig berømmelse. Ved at myrde berømtheder. Ved at begå massakrer.
Den unge morder og selvmorderen, Cho Seung-Huio, sikrede sig yderligere års berømmelse ved at fremsende sine budskaber i syge videoindslag og rablende tekster på papir til tv-stationen NBC. Virginia Tech mareridtet er eskalleret.
Den næste sindsyge sjæl vil gøre alt for at overgå Cho Seung-Huio i spektakulær iscenesættelse af massakre. Seung-Huio nævnte selv at indsatsen også var til ære for de to unge mordere bag Columbine High massakren. Han vil blive æret i næste massakre.
Hold især øje med april. Columbine High massakren fandt sted i april 1999. Virginia Tech-massakren i april 2007. Og der er tidligere afværget en række angreb på læreanstalter netop i april, fortæller Jan Karlsberg i Vancouver en kommentatorer til mit første blogindlæg om Virginia Tech.
Nu vil de syge videoklip blive set og set og set. På officielle tv-stationer, som CNN, på YouTube og alle de andre steder, hvor alverden uploader videoer.
Syge sjæle vil tænke i, hvorledes det kan overgås. Live transmission - via tidligere opsatte webcams - mens folk mejes ned? Selvmordet effektfuldt henvendt til rette kamera? Gidsler trukket tæt på kameraet og derefter slagtet? Den slags film har der jo allerede vist sig god afsætning for i visse kredse. Vi har jo også set masser af glorificeringsvideoer af morderiske selvmordere før. Og det vil smitte.
Det hænder en sjælden gang, at jeg ønsker mig tilbage til tider med mediers strenge selvcensur af, hvad der vises. Dette øjeblik er et af disse. Ikke at det nytter, men alligevel.
Tilføjet kl. 16.18. Jeg ser, at min holdning er helt i modstrid med, hvad to af internet/blogverdenens ikoner, Dave Winer og Doc Earls mener. Winer anmoder alle med gode forbindelser om at lægge pres på NBC, så samtlige videoer frigives.
Tilføjelse kl. 22.22: Et tankevækkende indlæg hos Reuters om de udfordringer traditionelle medier har, når de drager nytter af sociale medier som blogs, Facebook, fotostedet Flicr med videre. Overskriften er "Virginia Tech and social media: some questions for newsrooms."
Magt til at ændre verden
Hvad er det, der er så spændende med computere og "computer science", der i Danmark er døbt datalogi? Det er ikke lykkedes for mange at fortælle det, så hvorfor i alverden skulle knægten og teenagetøsen kigge den vej, når de kan blive studievært på tv, forfatter, filmskaber, psykolog, professionel fodboldstjerne og den nye Britney Spears, nu hvor den gamles friskhed hænger i laser. Men har du en af de unge drømmere i huset, så læs blot videre.
I forbindelse med mit indlæg "Danske kvinder skyer i ekstrem grad datalogien" kom der et væld af interessante kommentarer om, hvorfor datalogien er spændende, foruden tanker om, hvorfor piger holder sig væk. Der blev også beskrevet, hvorledes man via hvervekampagner forsøger at få de unge kvinder i tale, og så var der selvfølgelig også indlæg, der gik på, at det jo var kvindens natur at undgå de hårde fag, og det var helt o.k. Har du tid og interesse, så tjek de mange kommentarer.
En af de få kvinder, der er i gang med datalogiuddannelsen, Therese Hansen, peger på sin blog på en række gode videoer om emnet på YouTube. Jeg har valgt at "bringe" en af dem her. Det er en video med overskriften "Power to change the world", og den er produceret af University of Washingtons institut for "Computer Science & Engineering". Videoen varer godt 5 minutter. Kig den nu, please. Man bliver helt glad over, at her er der studerende og professorer, der har taget sig tid til at fortælle på fængende vis om, hvorfor datalogi er spændende. Og en del af dem nærmest "snublede" ind i den studieretning.
I forbindelse med mit indlæg "Danske kvinder skyer i ekstrem grad datalogien" kom der et væld af interessante kommentarer om, hvorfor datalogien er spændende, foruden tanker om, hvorfor piger holder sig væk. Der blev også beskrevet, hvorledes man via hvervekampagner forsøger at få de unge kvinder i tale, og så var der selvfølgelig også indlæg, der gik på, at det jo var kvindens natur at undgå de hårde fag, og det var helt o.k. Har du tid og interesse, så tjek de mange kommentarer.
En af de få kvinder, der er i gang med datalogiuddannelsen, Therese Hansen, peger på sin blog på en række gode videoer om emnet på YouTube. Jeg har valgt at "bringe" en af dem her. Det er en video med overskriften "Power to change the world", og den er produceret af University of Washingtons institut for "Computer Science & Engineering". Videoen varer godt 5 minutter. Kig den nu, please. Man bliver helt glad over, at her er der studerende og professorer, der har taget sig tid til at fortælle på fængende vis om, hvorfor datalogi er spændende. Og en del af dem nærmest "snublede" ind i den studieretning.
18.4.07
Skrot PowerPoint som krykstok
Der findes gudsbenåede formidlere, som kan formidle udelukkende via tale og tekst. Hvis fremmende for forståelsen supplerer de også med illustrationer - billeder, grafer med videre.
Og så findes der alle dem, der straks bestiller en PowerPoint-præsentation med deres foredrag i bulletform nede i informationsafdelingen, når de skal optræde. Hvis de da ikke selv sidder og nørkler præsentationen sammen.
Foredrag! Lav PowerPoint! En pavlovsk reaktion, der ikke har noget som helst hold i kunsten af formidle, men som på ejendommelig vis er blevet et tegn på en professionel præsentation. Især hvis der er noget, der bevæger sig på storskærmen.
Nu er der såmænd en forsker, der har fundet frem til, hvad vi alle har oplevet. Det fremmer sgutte forståelsen af ordene, at foredragsholderne både viser dem på "tavlen" og siger dem. Tværtimod. Det hæmmer forståelsen.
Historien har jeg fra Ingeniøren. Sjovt nok kommer det australske forskningsresultat frem nogenlunde samtidig med, at Google - som længe ventet - varsler at firmaets lille webbaserede Office-pakke, Google Docs and Spreadsheets snart udvides med et præsentationsværktøj.
Den af mine egne præsentationer, jeg SELV mindes som den bedste formidlingsmæssigt? Det var måske da Dansk Databehandlingsforening - nu Dansk IT - ved et jubilæum for en del år siden bad mig holde et it-historisk indlæg. Den internationale og den danske. Jeg havde vist hele 40 minutter til det:-)
Jeg fokuserede på fem emner, heriblandt Grace Hopper (tidlig nørd, der opfandt begrebet bug) og Niels Ivar Bech (der stod i spidsen for Regnecentralen). Jeg fik Computerworlds daværende markedsføringsildsjæl til at lave illustrationerne. Det blev til fem stærke "portrætter" lidt i Andy Warholstil. Ikke et ord.
Så vidt jeg evnede at vurdere, så virkede kombinationen af de fem små historiske fortællinger og de markante portrætter godt.
Men selvfølgelig er der tidspunkter, hvor ord ikke kan undværes. For eksempel når man tager en rundvisning i alle de ord, der udløser en Bullshit-Bingo:-) Hele bizz-buzz-slanget. Og i øvrigt viser forskningen selvfølgelig også, at når et billede/graf kan sige mere end 100 ord, så SKAL det da op i PowerPointen, være det sig Microsofts eller Googles.
Og så findes der alle dem, der straks bestiller en PowerPoint-præsentation med deres foredrag i bulletform nede i informationsafdelingen, når de skal optræde. Hvis de da ikke selv sidder og nørkler præsentationen sammen.
Foredrag! Lav PowerPoint! En pavlovsk reaktion, der ikke har noget som helst hold i kunsten af formidle, men som på ejendommelig vis er blevet et tegn på en professionel præsentation. Især hvis der er noget, der bevæger sig på storskærmen.
Nu er der såmænd en forsker, der har fundet frem til, hvad vi alle har oplevet. Det fremmer sgutte forståelsen af ordene, at foredragsholderne både viser dem på "tavlen" og siger dem. Tværtimod. Det hæmmer forståelsen.
Historien har jeg fra Ingeniøren. Sjovt nok kommer det australske forskningsresultat frem nogenlunde samtidig med, at Google - som længe ventet - varsler at firmaets lille webbaserede Office-pakke, Google Docs and Spreadsheets snart udvides med et præsentationsværktøj.
Den af mine egne præsentationer, jeg SELV mindes som den bedste formidlingsmæssigt? Det var måske da Dansk Databehandlingsforening - nu Dansk IT - ved et jubilæum for en del år siden bad mig holde et it-historisk indlæg. Den internationale og den danske. Jeg havde vist hele 40 minutter til det:-)
Jeg fokuserede på fem emner, heriblandt Grace Hopper (tidlig nørd, der opfandt begrebet bug) og Niels Ivar Bech (der stod i spidsen for Regnecentralen). Jeg fik Computerworlds daværende markedsføringsildsjæl til at lave illustrationerne. Det blev til fem stærke "portrætter" lidt i Andy Warholstil. Ikke et ord.
Så vidt jeg evnede at vurdere, så virkede kombinationen af de fem små historiske fortællinger og de markante portrætter godt.
Men selvfølgelig er der tidspunkter, hvor ord ikke kan undværes. For eksempel når man tager en rundvisning i alle de ord, der udløser en Bullshit-Bingo:-) Hele bizz-buzz-slanget. Og i øvrigt viser forskningen selvfølgelig også, at når et billede/graf kan sige mere end 100 ord, så SKAL det da op i PowerPointen, være det sig Microsofts eller Googles.
17.4.07
Virginia Tech: Hvor var megafonerne og højtalerne?
Der sprøjtes ud med blogindlæg om, hvorledes moderne teknologi såsom mobiler, blogs og internetfællesskaber bidrog til dækningen af tragedien på Virginia Tech, hvor en syg sjæl skød i alt 32. Også i de elektroniske nyhedsmedier og traditionelle medier, fortæller om, hvorledes den nye teknologi tages i brug til at informere masserne.
Men hvor var den gamle varselsteknologi til at informere dem, det kunne gå ud over. Hvor var manden og kvinden med megafonerne - dem, der kunne have advaret alle unge mod at nærme sig undervisningslokalerne. Hvor var højtalerne i diverse "dorms", der kunne have sendt nødsendinger og forbudt de unge at nærme sig. Ifølge for eksempel New York Times' overbliksartikel var der unge studerende, der intetanende forlod deres kollegieværelser så sent som klokken 10.
Universitetets ledelse sendte godt nok advarsler ud via e-mails, da den store massakre var påbegyndt (ikke efter de indledende to mord tidligere på morgen). Men emails! Den asynkrone meddelelsesform, som man ikke bør bruge som andet en supplerende medie, når det virkelig brænder på!
Hvorfor er det, at blogs og e-nyhedstjenester er så vilde med at berette om de nye bidrag til mediedækningen? Er der ikke langt væsentligere spørgsmål at beskæftige sig med.
Tilføjelse den 18. april: Der er fokus på, hvordan man bedst muligt kan varsle så mange, i en artikel fra Associated Press.
Også Wired har fokus på katastrofevarslingen. Her fortælles blandt andet om et nationalt varslingsinitiativ, der skal ses på baggrund af tidligere katastofer. Wired skriver:
Men hvor var den gamle varselsteknologi til at informere dem, det kunne gå ud over. Hvor var manden og kvinden med megafonerne - dem, der kunne have advaret alle unge mod at nærme sig undervisningslokalerne. Hvor var højtalerne i diverse "dorms", der kunne have sendt nødsendinger og forbudt de unge at nærme sig. Ifølge for eksempel New York Times' overbliksartikel var der unge studerende, der intetanende forlod deres kollegieværelser så sent som klokken 10.
Universitetets ledelse sendte godt nok advarsler ud via e-mails, da den store massakre var påbegyndt (ikke efter de indledende to mord tidligere på morgen). Men emails! Den asynkrone meddelelsesform, som man ikke bør bruge som andet en supplerende medie, når det virkelig brænder på!
Hvorfor er det, at blogs og e-nyhedstjenester er så vilde med at berette om de nye bidrag til mediedækningen? Er der ikke langt væsentligere spørgsmål at beskæftige sig med.
Tilføjelse den 18. april: Der er fokus på, hvordan man bedst muligt kan varsle så mange, i en artikel fra Associated Press.
Også Wired har fokus på katastrofevarslingen. Her fortælles blandt andet om et nationalt varslingsinitiativ, der skal ses på baggrund af tidligere katastofer. Wired skriver:
In its own slow way, the federal government has responded to lessons learned from Sept. 11 and Hurricane Katrina and in the fall, Congress passed the Safe Port Act that lassos cell-phone companies into becoming a nationwide SMS alert system.
The system is one of many relying on the Common Alerting Protocol, or Cap, that allows officials to write an alert once in a specially designed format and then send it out through multiple distribution technologies.
16.4.07
Verdens dyreste programmeringsfejl
Ingeniøren fortæller , at en programmeringsfejl har taget livet af en Marssonde til 920 millioner kroner. Mon ikke det er verdens dyreste programmeringsfejl?
Nasa mistede kontakten til sonden Mars Global Surveyor i november, og nu foreligger redegørelsen for årsagen dertil.
Hele historien får mig til at mindes al den jubel, der opstod, da Nicolas Carr i 2003 offentliggjorde artiklen "IT doesn't matter" i Harvard Business Review, hvor han var tilknyttet som Editor at Large (betegnelsen bruges typisk om en skribent, der svæver lidt over vandene og skriver hvad denne selv har lyst til). Carr mente godt nok kun, at it ikke længere kunne ses som en afgørende konkurrencemæssig faktor virksomheder imellem. Men han sagde også følgende ord til Computerworld:
Årsagen til jublen den gang? Jeg tror, at den skyldtes, at mange i topledelsen har et horn i siden på it-afdelingerne, måske på grund af at direktørne ikke selv fatter en dyt, måske på grund af de store udgifter til it, måske på grund af arrogante it-chefer, forsinkede projekter etc. etc.
Men udsagnet "IT doesn't matter" blev også elsket og dyrket af pressen. Måske fordi så mange erhvervsjournalister/-redaktører ikke fatter meget mere end en dyt om it:-)Det er heller ikke ligetil.
Tilføjelse den 17. april: OBS. Det er blevet til verdens næstedyreste programmeringsfejl. Læs venligst kommentarerne, hvor jeg korrigeres.
Nasa mistede kontakten til sonden Mars Global Surveyor i november, og nu foreligger redegørelsen for årsagen dertil.
Hele historien får mig til at mindes al den jubel, der opstod, da Nicolas Carr i 2003 offentliggjorde artiklen "IT doesn't matter" i Harvard Business Review, hvor han var tilknyttet som Editor at Large (betegnelsen bruges typisk om en skribent, der svæver lidt over vandene og skriver hvad denne selv har lyst til). Carr mente godt nok kun, at it ikke længere kunne ses som en afgørende konkurrencemæssig faktor virksomheder imellem. Men han sagde også følgende ord til Computerworld:
"IT management should, frankly, become boring."Gad vide, hvad Nasa mener om det synspunkt.
Årsagen til jublen den gang? Jeg tror, at den skyldtes, at mange i topledelsen har et horn i siden på it-afdelingerne, måske på grund af at direktørne ikke selv fatter en dyt, måske på grund af de store udgifter til it, måske på grund af arrogante it-chefer, forsinkede projekter etc. etc.
Men udsagnet "IT doesn't matter" blev også elsket og dyrket af pressen. Måske fordi så mange erhvervsjournalister/-redaktører ikke fatter meget mere end en dyt om it:-)Det er heller ikke ligetil.
Tilføjelse den 17. april: OBS. Det er blevet til verdens næstedyreste programmeringsfejl. Læs venligst kommentarerne, hvor jeg korrigeres.
15.4.07
Dyrt at få indbrud i databasen
Endnu har vi i Danmark været forskånet for, at kriminelle har suget mængder af fortrolig data ud af databaser – så vidt jeg ved. Vi kender vel kun til den snabel, som kriminelle har haft nede i kassen hos omkring 50 danske netbankkunder:-) Og så er der jo ex-ansatte visse steder, der har kigget lige lovligt intenst i for eksempel kundedatabasen hos deres gamle arbejdsgiver for at øge deres egen værdi hos deres nye arbejdsgiver.
Men alt i alt peanuts i det danske. Jeg er imidlertid en ud af 45,7 millioner personer, der er ramt af et indbrud i en amerikansk database, hvor hackerne scorede kreditkortdata og andre fortrolige data.
Databasen ejes af TJX, som står for en række discount detailkæder, heriblandt Mashall, hvor jeg i november gjorde et scoop af et mærkevareindkøb.
Hos PBS hører jeg, at omkring 1000 danskere har fået sat deres kreditkortnumre under ekstra overvågning efter det indbrud. Et par håndfulde konstaterede forsøg på misbrug af danske kort er det blevet til, men ikke mere. Om mit kreditkortnummer er på listen, kan jeg ikke få at vide.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen handler om indbrudet i TJX-databasen og konsekvenserne deraf. Titlen er ”Dansk Offer for rekord i datatyveri”.
Konsulenthuset Forrester har i øvrigt netop regnet på, hvad den ”normale” omkostning er for et firma, hvis database-sikkerhed brydes. Der er tale om, et ”educated guess”, og tallet ligger på mellem 90 dollar og 305 dollar for hver tabt personkonto (record). NeworkWorld har historien her.
Bag studiet ligger erfaringer fra 28 firmaer, der har haft indbrud i databaserne. Omkostningerne dækker udgifter til juridisk assistance, travlhed hos call centret, tabt produktivitet hos de ansatte, lovbetingede bøder, tab investor-tillid og kundetab.
Et slag på tasken anvendt på TJX: Lad os sige tabet ligger i midten. Omkring 200 dollars pr. record. Det bliver til at samlet tab på over 9 milliarder kroner! Nå, så slemt står det næppe til. De seneste kvartalstal fra TJX viser, at kunderne ikke har mistet appetitten på at handle der. Salget er steget seks procent.
Har jeg overset store dataindbrud herhjemme? Er du nervøs for dine kreditkortdata? (OBS: Langt strengere krav til opbevaring af kreditkort i DK end i USA. Og kun få får lov til at opbevare disse, siger PBS. Mere om det i klummen). Mon tilliden til kreditkortsystemet kan overleve det stigende antal angreb?
Men alt i alt peanuts i det danske. Jeg er imidlertid en ud af 45,7 millioner personer, der er ramt af et indbrud i en amerikansk database, hvor hackerne scorede kreditkortdata og andre fortrolige data.
Databasen ejes af TJX, som står for en række discount detailkæder, heriblandt Mashall, hvor jeg i november gjorde et scoop af et mærkevareindkøb.
Hos PBS hører jeg, at omkring 1000 danskere har fået sat deres kreditkortnumre under ekstra overvågning efter det indbrud. Et par håndfulde konstaterede forsøg på misbrug af danske kort er det blevet til, men ikke mere. Om mit kreditkortnummer er på listen, kan jeg ikke få at vide.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen handler om indbrudet i TJX-databasen og konsekvenserne deraf. Titlen er ”Dansk Offer for rekord i datatyveri”.
Konsulenthuset Forrester har i øvrigt netop regnet på, hvad den ”normale” omkostning er for et firma, hvis database-sikkerhed brydes. Der er tale om, et ”educated guess”, og tallet ligger på mellem 90 dollar og 305 dollar for hver tabt personkonto (record). NeworkWorld har historien her.
Bag studiet ligger erfaringer fra 28 firmaer, der har haft indbrud i databaserne. Omkostningerne dækker udgifter til juridisk assistance, travlhed hos call centret, tabt produktivitet hos de ansatte, lovbetingede bøder, tab investor-tillid og kundetab.
Et slag på tasken anvendt på TJX: Lad os sige tabet ligger i midten. Omkring 200 dollars pr. record. Det bliver til at samlet tab på over 9 milliarder kroner! Nå, så slemt står det næppe til. De seneste kvartalstal fra TJX viser, at kunderne ikke har mistet appetitten på at handle der. Salget er steget seks procent.
Har jeg overset store dataindbrud herhjemme? Er du nervøs for dine kreditkortdata? (OBS: Langt strengere krav til opbevaring af kreditkort i DK end i USA. Og kun få får lov til at opbevare disse, siger PBS. Mere om det i klummen). Mon tilliden til kreditkortsystemet kan overleve det stigende antal angreb?
13.4.07
Google: Afslører dansk satsning. Køber Doubleclick
Omsider vil Google fortælle om, hvad selskabet er i gang med i sit Århus-center. Google åbner dørene i IT-huset den 20. april, og så skulle sløret blive løftet.
Google selv fortæller, at i forbindelse med arrangementet vil senior softwareingeniør Robert Griesemer fra Mountain View-hovedkontoret i Californien fortælle om programmeringssproget Sawzall. Jeg anede ikke umiddelbart, hvad det gik ud på, og Wikipedia yder ingen hjælp. Heldigvis har vi Google:-) Læs definitionen her hos Google Research. Det er lidt langhåret for mig, men handler om en effektiv måde at håndtere analyser af kæmpe datamængder på pr. automatik.
Der er jo gået mange rygter om, hvad Google ville i Århus, og det mest stabile rygte gælder en dansk indsats i relation til den berømte søgemaskine. Jeg selv har jo luftet lidt vidtløftige drømme om en slags Google OS (styresystem), der sikrer, at Googles egne programmer og andre web-baserede programmer også kan køre offline. Tankerne blev inspireret af rygter om, at det berømte firma har ansat et par overmåde dygtige danskere inden for objektorienteret udvikling og såkaldte virtuelle maskiner. Tjek også kommentarerne til mit blogindlæg, for her korrigeres lidt.
Jeg hører i øvrigt også, at VMware, der arbejder med virtualisering (en server kan fungere som flere servere, hvilket sikrer langt højere udnyttelse), også har etableret sig i Århus med en anden af de dygtige OO-gutter på lønningslisten. Og tænk hvis så Google og VMware laver et eller spændende sammen.
Nå tankerne flyver. Men spændende bliver det at høre.
Tilføjelse 14.4.07: Jeg ser lige, at Google har været på reelt storindkøb, og det drejer sig om en slags mæglerfirma i formidling af onlineannoncer, Doubleclick. Købsprisen er på omkring 17 milliarder kroner!Her er varslet jeg fik fra Wall Street Journal:
Google selv fortæller, at i forbindelse med arrangementet vil senior softwareingeniør Robert Griesemer fra Mountain View-hovedkontoret i Californien fortælle om programmeringssproget Sawzall. Jeg anede ikke umiddelbart, hvad det gik ud på, og Wikipedia yder ingen hjælp. Heldigvis har vi Google:-) Læs definitionen her hos Google Research. Det er lidt langhåret for mig, men handler om en effektiv måde at håndtere analyser af kæmpe datamængder på pr. automatik.
Der er jo gået mange rygter om, hvad Google ville i Århus, og det mest stabile rygte gælder en dansk indsats i relation til den berømte søgemaskine. Jeg selv har jo luftet lidt vidtløftige drømme om en slags Google OS (styresystem), der sikrer, at Googles egne programmer og andre web-baserede programmer også kan køre offline. Tankerne blev inspireret af rygter om, at det berømte firma har ansat et par overmåde dygtige danskere inden for objektorienteret udvikling og såkaldte virtuelle maskiner. Tjek også kommentarerne til mit blogindlæg, for her korrigeres lidt.
Jeg hører i øvrigt også, at VMware, der arbejder med virtualisering (en server kan fungere som flere servere, hvilket sikrer langt højere udnyttelse), også har etableret sig i Århus med en anden af de dygtige OO-gutter på lønningslisten. Og tænk hvis så Google og VMware laver et eller spændende sammen.
Nå tankerne flyver. Men spændende bliver det at høre.
Tilføjelse 14.4.07: Jeg ser lige, at Google har været på reelt storindkøb, og det drejer sig om en slags mæglerfirma i formidling af onlineannoncer, Doubleclick. Købsprisen er på omkring 17 milliarder kroner!Her er varslet jeg fik fra Wall Street Journal:
Google agreed to purchase Internet ad services company DoubleClick for $3.1 billion in cash, marking one of the search giant's biggest acquisitions. Microsoft and others had been vying for DoubleClick, which is controlled by private-equity firm Hellman & Friedman.
12.4.07
Harddisken: Emma Gad for bloggere?
Harddisken på P1 ser i aften (kl. 20.03) på, om der er behov for en slags Emma Gad for bloggere og helst også dem, der kommenterer på blogs. Det kan jo gå grueligt galt, som jeg tidligere har fortalt i indlægget Dødstrusler i blogsfæren.. Der berettes om andre grimme eksempler her.
Debatten om behovet for en slags "mærkat" til brug for blogs og bloggere, der håndhæver og kræver en vis pli, kører for fulde drøn i USA, netop i kølvandet på sagen om dødstrusler mod den kendte kvindelige erhvervsblogger, Kathy Sierra.
Det er Henrik Føhns, der lægger op til debat i P1, og som udgangspunkt tager han fat en dansk sag. Han har talt med Nyhedsavisens gode journalist og blogger Leny Malacinsky, der har lukket for kommentarer på sin blog efter at være blevet svinet til over et godt, skarpt indlæg om Ungerns "velfærdsautome". Nogle fandt frem til at hun var jøde, og hun generede de autonome, fordi hun vidste de var antizionister ... og der var meget andet grumt.
Nyhedsavisen, som desuden tillader kommentarer til artikler, er desværre også blevet en magnet for tågehorn, der nedgør andre og promoverer egne kæpheste massivt. Dermed spredes der gift for en frugtbar debat efter både artikler og blogindlæg, og Nyhedsavisen er i gang med at se på, hvad der kan ændres.
I P1-studiet har Henrik Føhns bloggeren Claus Dahl, der står bag classy.dk, og jeg er med pr. telefon fra Samsø, som jeg p.t. har som arbejdsramme (svært i det her vejr!). Ingen af os tror dog på en Emma Gad for bloggere. Men anonymiteten i blogverdenen får desværre visse båtnakker til at miste kontrollen.
Harddisken genudsendes søndag kl. 14.30.
Tilføjelse: Punktet indleder harddisken, men så er der andet på programmet en times tid, og derefter vendes der tilbage til emnet. Debatten med Dahl og mig ligger tæt på programmets afslutning.
Debatten om behovet for en slags "mærkat" til brug for blogs og bloggere, der håndhæver og kræver en vis pli, kører for fulde drøn i USA, netop i kølvandet på sagen om dødstrusler mod den kendte kvindelige erhvervsblogger, Kathy Sierra.
Det er Henrik Føhns, der lægger op til debat i P1, og som udgangspunkt tager han fat en dansk sag. Han har talt med Nyhedsavisens gode journalist og blogger Leny Malacinsky, der har lukket for kommentarer på sin blog efter at være blevet svinet til over et godt, skarpt indlæg om Ungerns "velfærdsautome". Nogle fandt frem til at hun var jøde, og hun generede de autonome, fordi hun vidste de var antizionister ... og der var meget andet grumt.
Nyhedsavisen, som desuden tillader kommentarer til artikler, er desværre også blevet en magnet for tågehorn, der nedgør andre og promoverer egne kæpheste massivt. Dermed spredes der gift for en frugtbar debat efter både artikler og blogindlæg, og Nyhedsavisen er i gang med at se på, hvad der kan ændres.
I P1-studiet har Henrik Føhns bloggeren Claus Dahl, der står bag classy.dk, og jeg er med pr. telefon fra Samsø, som jeg p.t. har som arbejdsramme (svært i det her vejr!). Ingen af os tror dog på en Emma Gad for bloggere. Men anonymiteten i blogverdenen får desværre visse båtnakker til at miste kontrollen.
Harddisken genudsendes søndag kl. 14.30.
Tilføjelse: Punktet indleder harddisken, men så er der andet på programmet en times tid, og derefter vendes der tilbage til emnet. Debatten med Dahl og mig ligger tæt på programmets afslutning.
Kun hårde stoffer er dyrere end printerblæk
Computersweden har en spøjs artikel, der dog rammer lige i centrum. Blæk til printere koster uforskammet meget. Printproducenten sælger jo også printeren dødbilligt, fordi man ved, at der dermed skaber "afhængighed" af de dyre blækpatroner. Faktisk koster en blækprinter til hjemmet ofte kun småpenge mere end, hvad nye patroner koster.
Ifølge artiklen i Computersweden, koster en liter printerblæk mange gange mere end Systembolagets allerdyreste champagne. Og man kan få 0,2 kilo tyrkisk heroin for prisen på 1 liter blæk.
Der er jo mange, der tilbyder opfyldning af printpatroner og alternative blækpatroner, men HP, Epson, Lexmark og de andre printerfabrikanter tordner jo om, at det ødelægger printerne, så mange skræmmes nok væk. Hvorledes er erfaringer i øvrigt med "kopiblæk"?
Jeg selv er lykkelig for en gammel sort/hvid laserprinter. Den går mange, mange kilometer på en printpatron, mens min inkjet-printer gnasker i sig fra patronen, så jeg får nervøse trækninger, hver gang jeg skal udskrive en større ting. Og er der vigtige komplekse farvegrafer i, hvad der skal ud, er der ingen alternativer. Og jo, jeg anerkender, at der går hulens meget forskning i at få gjort printer og printpatroner bedre, men alligevel. Det er Gilette-business det her (sælg skraberen billigt, men bladene hundedyrt).
Jeg læste i øvrigt en artikel om, at HP nu vil have folk til i højere grad at printe websider ud. Unge især har vænnet sig til ikke at printe, og desuden bruges der relativt meget papir/blæk på websider og alligevel med et tvivlsomt resultat. Nu vil HP se på software til at få passet websider ind på størrelsen af normalt printpapir.
Ifølge artiklen i Computersweden, koster en liter printerblæk mange gange mere end Systembolagets allerdyreste champagne. Og man kan få 0,2 kilo tyrkisk heroin for prisen på 1 liter blæk.
Der er jo mange, der tilbyder opfyldning af printpatroner og alternative blækpatroner, men HP, Epson, Lexmark og de andre printerfabrikanter tordner jo om, at det ødelægger printerne, så mange skræmmes nok væk. Hvorledes er erfaringer i øvrigt med "kopiblæk"?
Jeg selv er lykkelig for en gammel sort/hvid laserprinter. Den går mange, mange kilometer på en printpatron, mens min inkjet-printer gnasker i sig fra patronen, så jeg får nervøse trækninger, hver gang jeg skal udskrive en større ting. Og er der vigtige komplekse farvegrafer i, hvad der skal ud, er der ingen alternativer. Og jo, jeg anerkender, at der går hulens meget forskning i at få gjort printer og printpatroner bedre, men alligevel. Det er Gilette-business det her (sælg skraberen billigt, men bladene hundedyrt).
Jeg læste i øvrigt en artikel om, at HP nu vil have folk til i højere grad at printe websider ud. Unge især har vænnet sig til ikke at printe, og desuden bruges der relativt meget papir/blæk på websider og alligevel med et tvivlsomt resultat. Nu vil HP se på software til at få passet websider ind på størrelsen af normalt printpapir.
11.4.07
Kampen mellem smartphone, "pc-fon" og iPhone
To af dagens nyheder fik mig endnu en gang til at fundere lidt over, hvem der mon bliver vinder af mobilmarkedet, eller rettere sagt markedet for de små hjælpere, der rummer både mobil, adresselister, kalender, browser, tekstbehandling, regneark, musik- og videoafspiller etc. etc. (en dag kommer de nok også med indbygget tandstik!).
Jeg selv har jo svoret til Palm-produktet, som jeg begyndte at bruge tilbage, da det blot var en såkaldt PDA (Personal Digital Assistant), men en ekstrem hjælpsom en - så let at bruge. Nu bruger jeg en Palm Treo, der har indbygget telefon, men nørder finder den garanteret håbløs altmodisch i disse tider med iPhone-hype, hvor Nokia, Samsung og Sony Ericsson desuden som altid snubler over hinanden i deres konstante nylanceringer.
Palm hoppede jo på Windowsvognen med en version for at få fat i businessmarkedet, men i går fortalte man så, at et Linux-baseret styresystem ville blive lanceret i slutningen af året, og her ville der blive taget højde for os, der kørte på det gamle Palm-styresystem. "For lidt nyt fra Palm og alt, alt for sent," lød vurderingen fra gadgetnyhedsstedet, Engadget.
Palm-konkurrenten hed tidligere især PocketPC - et begreb, der dækkede PDA'er med Windows på. Jeg læste imidlertid, at Dell lige så stille holdt op med at markedsføre sin lille Axim - en lille PocketPC. Den nåede aldrig at få telefonfunktionalitet.
HP har forlængst fået telefonen med i sin PocketPC iPaq, og der pakkes alt muligt andet i. Det var faktisk iPaq'en, der især fik foden inden for i erhvervslivet.
Men kom jo bastarden BlackBerry, der bare blev den amerikanske erhvervsmands (M/K) darling i så høj en grad, at der i dag findes en tommelfingerskade, der forbindes med BB'en (hvor man med tomlen ruller et lille hjul for at komme igennem emails, funktioner).
Stærke er imidlertid alle konkurrenterne fra den rene mobilside. De unge sværger til dem, uanset hvilken tasteekvillibrisme, der end kræves for at bruge alle funktioner.
Men hvad mon der sker, når Apple får sin dyre iPhone færdig og på markedet? Og kunne det ikke være interessant, hvis for eksempel Google gik i kompagniskab med en mobilproducent, om en superenkel, superbillig, superfunktionel alt-i-en-telefondims?
Mange havde spået, at kampen mellem smartphones og "pc-fonen" for længst var afgjort, men så let er det alligevel ikke gået.
Og jeg er bekymret, for nu begynder gemalen at kaste lystne blikke på min gamle Palm Treo med minitastaturet, fordi hans oldnordiske Nokia-mobil er flækket, og hans lille Palm Vizor med kalenderen med videre ikke er særlig modtagelig over for pen-inputtet længere. Han er nærmest professionel anti-tech efterhånden, så det er ikke ham, der går på udkig efter det bedste nye valg nu om dage. Snart skal jeg altså tage stilling, og det tænder jeg sgutte på. Ting skal bare fungere og forny sig selv:-)
Jeg selv har jo svoret til Palm-produktet, som jeg begyndte at bruge tilbage, da det blot var en såkaldt PDA (Personal Digital Assistant), men en ekstrem hjælpsom en - så let at bruge. Nu bruger jeg en Palm Treo, der har indbygget telefon, men nørder finder den garanteret håbløs altmodisch i disse tider med iPhone-hype, hvor Nokia, Samsung og Sony Ericsson desuden som altid snubler over hinanden i deres konstante nylanceringer.
Palm hoppede jo på Windowsvognen med en version for at få fat i businessmarkedet, men i går fortalte man så, at et Linux-baseret styresystem ville blive lanceret i slutningen af året, og her ville der blive taget højde for os, der kørte på det gamle Palm-styresystem. "For lidt nyt fra Palm og alt, alt for sent," lød vurderingen fra gadgetnyhedsstedet, Engadget.
Palm-konkurrenten hed tidligere især PocketPC - et begreb, der dækkede PDA'er med Windows på. Jeg læste imidlertid, at Dell lige så stille holdt op med at markedsføre sin lille Axim - en lille PocketPC. Den nåede aldrig at få telefonfunktionalitet.
HP har forlængst fået telefonen med i sin PocketPC iPaq, og der pakkes alt muligt andet i. Det var faktisk iPaq'en, der især fik foden inden for i erhvervslivet.
Men kom jo bastarden BlackBerry, der bare blev den amerikanske erhvervsmands (M/K) darling i så høj en grad, at der i dag findes en tommelfingerskade, der forbindes med BB'en (hvor man med tomlen ruller et lille hjul for at komme igennem emails, funktioner).
Stærke er imidlertid alle konkurrenterne fra den rene mobilside. De unge sværger til dem, uanset hvilken tasteekvillibrisme, der end kræves for at bruge alle funktioner.
Men hvad mon der sker, når Apple får sin dyre iPhone færdig og på markedet? Og kunne det ikke være interessant, hvis for eksempel Google gik i kompagniskab med en mobilproducent, om en superenkel, superbillig, superfunktionel alt-i-en-telefondims?
Mange havde spået, at kampen mellem smartphones og "pc-fonen" for længst var afgjort, men så let er det alligevel ikke gået.
Og jeg er bekymret, for nu begynder gemalen at kaste lystne blikke på min gamle Palm Treo med minitastaturet, fordi hans oldnordiske Nokia-mobil er flækket, og hans lille Palm Vizor med kalenderen med videre ikke er særlig modtagelig over for pen-inputtet længere. Han er nærmest professionel anti-tech efterhånden, så det er ikke ham, der går på udkig efter det bedste nye valg nu om dage. Snart skal jeg altså tage stilling, og det tænder jeg sgutte på. Ting skal bare fungere og forny sig selv:-)
9.4.07
Danske kvinder skyr i ekstrem grad datalogi
Arbejdsgivere lover guld og grønne skove til dataloger, men danske kvinder gider ikke datalogi. Sidst jeg tjekkede var kvindernes andel på de rene datalogistudier på tre universiteter nede på 5 procent. I datalogiens barndom i starten af 70’erne lå andelen på hele 25 procent.
På forskersiden ser det også skidt ud. Århus Universitet, der har flest Ph.D-stipendiater, nemlig omkring 50, byder på tre Q’er, hvoraf kun 1 er fra Danmark.
Danmark ligger faktisk tæt på bunden i OECD-divisionen, hvad angår kvinderepræsentation på datalogistudierne. En undersøgelse foretaget for få år siden ved to amerikanske universiteter, viser, at i kun fem lande ud af i alt 21 står det dårligere til end i Danmark, når det gælder kvindernes deltagelse på datalogistudiet i forhold til repræsentationen på alle studier generelt.
Undersøgelsen kommer jeg nærmere ind på i klummen ”Sidste kvinde lukker og slukker”, der bringes i morgen på bagsiden af Berlingske Business.
Problemet er ikke kun dansk, omend ekstremt i Danmark. EU er ude med en generelt advarsel. Her påpeges, at der i 2010 vil mangle 300.000 kvalificerede it-folk i Europa, og man anbefaler, at der skal sættes initiativer i gang, der skal trække flere kvinder til sektoren.
Antallet af kvinder, der forlader uddannelsessystemet i Europa med en ”it-grad” er faldende i Europa. Nu er det nede på 22 procent, mens tallet for USA er 28 procent og for Sydkorea er det 38 procent.
Og jo, jeg ved at det lysner en smule – også for mændenes interesse – når datalogien tages med som et krydderi til andre fag, være det sig økonomi, design, sundhed, kommunikation eller noget helt femte, men det forslår stadig kun som en skrædder i helvede.
I øvrigt så jeg i forbindelse med undersøgelsen om forholdene i de 21 OECD-lande, at jo mere overflod, der er i et samfund, jo mere vælger kvinderne typiske kvindejob. Så skal vi have vendt søgningen til datalogi, skal mor Danmark altså noget så grusomt på røven:-)
På forskersiden ser det også skidt ud. Århus Universitet, der har flest Ph.D-stipendiater, nemlig omkring 50, byder på tre Q’er, hvoraf kun 1 er fra Danmark.
Danmark ligger faktisk tæt på bunden i OECD-divisionen, hvad angår kvinderepræsentation på datalogistudierne. En undersøgelse foretaget for få år siden ved to amerikanske universiteter, viser, at i kun fem lande ud af i alt 21 står det dårligere til end i Danmark, når det gælder kvindernes deltagelse på datalogistudiet i forhold til repræsentationen på alle studier generelt.
Undersøgelsen kommer jeg nærmere ind på i klummen ”Sidste kvinde lukker og slukker”, der bringes i morgen på bagsiden af Berlingske Business.
Problemet er ikke kun dansk, omend ekstremt i Danmark. EU er ude med en generelt advarsel. Her påpeges, at der i 2010 vil mangle 300.000 kvalificerede it-folk i Europa, og man anbefaler, at der skal sættes initiativer i gang, der skal trække flere kvinder til sektoren.
Antallet af kvinder, der forlader uddannelsessystemet i Europa med en ”it-grad” er faldende i Europa. Nu er det nede på 22 procent, mens tallet for USA er 28 procent og for Sydkorea er det 38 procent.
Og jo, jeg ved at det lysner en smule – også for mændenes interesse – når datalogien tages med som et krydderi til andre fag, være det sig økonomi, design, sundhed, kommunikation eller noget helt femte, men det forslår stadig kun som en skrædder i helvede.
I øvrigt så jeg i forbindelse med undersøgelsen om forholdene i de 21 OECD-lande, at jo mere overflod, der er i et samfund, jo mere vælger kvinderne typiske kvindejob. Så skal vi have vendt søgningen til datalogi, skal mor Danmark altså noget så grusomt på røven:-)
Et lille skridt for robotten
Når vi mennesker først har lært det, tænker vi jo aldrig over, hvor kompliceret det er at holde balancen, omend påskefrokoster og lignende udskejelser i sjældne tilfælde kan have udfordret selvfølgeligheden:-) Jeg er blevet imponeret over en robot, hvis software gør, at den hele tiden foretager alle de beregninger/korrektioner, der skal at holde balancen. Også, når en anden robot ter sig, som den fik for meget indenbors, og skubber.
Bag robotten Dexter står firmaet Anybots. Filmens kvalitet kunne være bedre, men lad blot fantasien løbe til de grovpixlede bevægelser. Du trykker blot på den lille pil i nederste venstre hjørne.
Bag robotten Dexter står firmaet Anybots. Filmens kvalitet kunne være bedre, men lad blot fantasien løbe til de grovpixlede bevægelser. Du trykker blot på den lille pil i nederste venstre hjørne.
5.4.07
Lindring af langskriverens dårlige samvittighed
Denne gang kun en ganske kort bemærkning, da jeg ofte skriver for langt på bloggen. En ny undersøgelse viser følgende:
"Myten om, at folk kun vil have korte tekster på nettet er forkert. Netlæsere skimmer ganske rigtigt meget, men når de først går i gang med en tekst, læser de mere af teksten end avislæsere gør." Citat slutLæs mere hos DR-nyhedsredaktør Ernst Poulsen, der refererer fra en undersøgelse foretaget på Poynter Institute - et formidabelt efteruddannelsessted for journalister.
2.4.07
Peter Forchhammers indavl: Commendo
Det børsnoterede it-sikkerhedsselskab Comendo, der har finansmanden Peter Forchhammer i ryggen via dennes investeringsselskab Synerco, køber Telsome, hvor Synerco også er medejer. Prisen oplyses ikke, så de mennesker, der i december 2006 bed på Comendos børsprospekt, må gætte sig til, om det er en god handel eller ej.
Telsome, der leverer IP-telefoni - altså telefoni via internettet - kom ud af sidste regnskabsår med et underskud på knap 11 millioner kroner. Fra revisionspåtegningerne ser man, at der har været regnskabsrod og en lovovertrædelse. Desuden blev over halvdelen af anpartskapitalen tabt i årets løb. Bestyrelsen oplyser dog, at der nu er styr på alt, og at der blandt andet tilføjes ny kapital ved at eftergive en gældspost på 6,5 mio. kroner.
Jeg lægger dog mest mærke til Peter Forchhammers kendte fodaftryk. Jeg fulgte i mange år, hvorledes han solgte egne selskaber ind til it-sikkerhedsselskabet Eurotrust, hvor han også var aktionær, og hvorledes han også købte ud af Eurotrust. Det var i øvrigt et bemærkelsesværdigt Nasdaq-noteret selskab, der akkumulerede underskud på langt over en halv milliard kroner og dermed en lang, lang næse for flertallet af aktionærer. Ingen af de oprindelige stiftere, herunder Aldo Pedersen og Peter Forchhammer, led dog på nogen måde nød:-).
Comendo blev startet af folk fra Eurotrusts Virus112 og med Forchhammer-penge i ryggen. Siden købte Comendo-selskabet Virus 112 ud af Eurotrust. Senere var det Virus112 i Sverige, det gjaldt. I marts købte Comendo dog et firma, som jeg ikke tror, at Forchhammer var med i, nemlig Lindhardt Datasikkerhed – en ganske almindelig forhandler af it-sikkerhedssoftware (Panda). Commendo udstedte nye aktier i den forbindelse.
For få uger siden udsendte Comendo så en fondsbørsmeddelelse om en ordre på tre års drift af it-systemer for firmaet Meetyourmessenger. Nogle fortæller mig, at Forchhammer også har penge i det selskab, men jeg har ikke set det skrevet sort på hvidt. Ordren opgives til at være på fire millioner for hele perioden.
Men der bygges altså løs på et lille serviceimperium, via opkøb af kunder og teknologier. Comendo startede blot med udvikling af særlig software til overvågning af mails – software, som især Virus112 brugte. Så overtog man med Virus112-købet også selve mail-overvågningstjenesten for en lang række firmaer. Derefter overtog man via Lindhardt-købet et pænt antal antiviruskunder og vel retten til fortsat at forhandlingen af Panda’s produkter. Comendo kører desuden drift for diverse virksomheder, og herunder web-hoteller, og den seneste udvikling med købet af Telsome bringer så IP-telefoni på hylderne. I forbindelse med det opkøb er der garanteret tale om en totrinsraket, for med telefoni over internettet følger også problemer med ondartet kode og spam, så det lægger jo op til endnu en overvågningstjeneste.
Måske lykkes det for Forchhammer denne gang at få opbygget et kombineret it-sikkerheds- og servicefirma, der også evner at sikre at almindelige aktionærer får noget ud af det. Eller?
Gad i øvrigt vide, om hundeslagsmålet mellem Telsome og datterselskabet/konkurrenten IP Danmark er afsluttet. Oprindeligt forhandlede Telsome et softwarebaseret ”omstillingsbord” til IP-telefonien udviklet af IP Danmark. Balladen begyndte ifølge dagbladet Børsen, da Telsome holdt op med det. Ifølge IP Danmark havde Telsome imidlertid piratkopieret omstillings-softwaren og solgt den videre, og politiet gennemført en razzia hos Telsome for at finde beviser. Den razzia klagede Telsome forgæves til retsvæsenet over, og siden er IP Danmark blevet politianmeldt for at have haft snablen inde i Telsomes data. Den lokale politimester har dog afvist sagen som grundløs.
Mangler jeg mon noget i Commendo-sagaen?
PS: Der henvises til ”konkurrencemæssige årsager” som forklaring på, at ingen må vide, hvad Comendo giver for Telsome. Men når der er samme aktionær i spil... bør der så ikke være et uvildigt tjek ind over? I hvert fald, hvis Forchhammer er hovedaktionær i begge, og det ved jeg ikke om er tilfældet.
Hjælpen ville dog være nær, for i sådanne tilfælde inddrages typisk en investeringsbank. Også der er Forchhammer jo leveringsdygtig som aktionær i Capinordic:-) Der i øvrigt førte Comendo på First North.
Tilføjelse den 5.4.: Den administrerende direktør for Comendo, Martin Sundahl, har i en mail dateret den 3.4.07 skrevet, at ovenstående rummer visse fejl. Han ønsker ikke at korrigere disse fejl her på bloggen, ej heller pr. mail, men ønsker et møde. Så det varer altså en tid, inden eventuelle fejl her kan korrigeres.
Telsome, der leverer IP-telefoni - altså telefoni via internettet - kom ud af sidste regnskabsår med et underskud på knap 11 millioner kroner. Fra revisionspåtegningerne ser man, at der har været regnskabsrod og en lovovertrædelse. Desuden blev over halvdelen af anpartskapitalen tabt i årets løb. Bestyrelsen oplyser dog, at der nu er styr på alt, og at der blandt andet tilføjes ny kapital ved at eftergive en gældspost på 6,5 mio. kroner.
Jeg lægger dog mest mærke til Peter Forchhammers kendte fodaftryk. Jeg fulgte i mange år, hvorledes han solgte egne selskaber ind til it-sikkerhedsselskabet Eurotrust, hvor han også var aktionær, og hvorledes han også købte ud af Eurotrust. Det var i øvrigt et bemærkelsesværdigt Nasdaq-noteret selskab, der akkumulerede underskud på langt over en halv milliard kroner og dermed en lang, lang næse for flertallet af aktionærer. Ingen af de oprindelige stiftere, herunder Aldo Pedersen og Peter Forchhammer, led dog på nogen måde nød:-).
Comendo blev startet af folk fra Eurotrusts Virus112 og med Forchhammer-penge i ryggen. Siden købte Comendo-selskabet Virus 112 ud af Eurotrust. Senere var det Virus112 i Sverige, det gjaldt. I marts købte Comendo dog et firma, som jeg ikke tror, at Forchhammer var med i, nemlig Lindhardt Datasikkerhed – en ganske almindelig forhandler af it-sikkerhedssoftware (Panda). Commendo udstedte nye aktier i den forbindelse.
For få uger siden udsendte Comendo så en fondsbørsmeddelelse om en ordre på tre års drift af it-systemer for firmaet Meetyourmessenger. Nogle fortæller mig, at Forchhammer også har penge i det selskab, men jeg har ikke set det skrevet sort på hvidt. Ordren opgives til at være på fire millioner for hele perioden.
Men der bygges altså løs på et lille serviceimperium, via opkøb af kunder og teknologier. Comendo startede blot med udvikling af særlig software til overvågning af mails – software, som især Virus112 brugte. Så overtog man med Virus112-købet også selve mail-overvågningstjenesten for en lang række firmaer. Derefter overtog man via Lindhardt-købet et pænt antal antiviruskunder og vel retten til fortsat at forhandlingen af Panda’s produkter. Comendo kører desuden drift for diverse virksomheder, og herunder web-hoteller, og den seneste udvikling med købet af Telsome bringer så IP-telefoni på hylderne. I forbindelse med det opkøb er der garanteret tale om en totrinsraket, for med telefoni over internettet følger også problemer med ondartet kode og spam, så det lægger jo op til endnu en overvågningstjeneste.
Måske lykkes det for Forchhammer denne gang at få opbygget et kombineret it-sikkerheds- og servicefirma, der også evner at sikre at almindelige aktionærer får noget ud af det. Eller?
Gad i øvrigt vide, om hundeslagsmålet mellem Telsome og datterselskabet/konkurrenten IP Danmark er afsluttet. Oprindeligt forhandlede Telsome et softwarebaseret ”omstillingsbord” til IP-telefonien udviklet af IP Danmark. Balladen begyndte ifølge dagbladet Børsen, da Telsome holdt op med det. Ifølge IP Danmark havde Telsome imidlertid piratkopieret omstillings-softwaren og solgt den videre, og politiet gennemført en razzia hos Telsome for at finde beviser. Den razzia klagede Telsome forgæves til retsvæsenet over, og siden er IP Danmark blevet politianmeldt for at have haft snablen inde i Telsomes data. Den lokale politimester har dog afvist sagen som grundløs.
Mangler jeg mon noget i Commendo-sagaen?
PS: Der henvises til ”konkurrencemæssige årsager” som forklaring på, at ingen må vide, hvad Comendo giver for Telsome. Men når der er samme aktionær i spil... bør der så ikke være et uvildigt tjek ind over? I hvert fald, hvis Forchhammer er hovedaktionær i begge, og det ved jeg ikke om er tilfældet.
Hjælpen ville dog være nær, for i sådanne tilfælde inddrages typisk en investeringsbank. Også der er Forchhammer jo leveringsdygtig som aktionær i Capinordic:-) Der i øvrigt førte Comendo på First North.
Tilføjelse den 5.4.: Den administrerende direktør for Comendo, Martin Sundahl, har i en mail dateret den 3.4.07 skrevet, at ovenstående rummer visse fejl. Han ønsker ikke at korrigere disse fejl her på bloggen, ej heller pr. mail, men ønsker et møde. Så det varer altså en tid, inden eventuelle fejl her kan korrigeres.
Netbackup-pionerers forgæves kamp
Sidste uges nyhed om, at TopNordic købt DMsave af IBM og de to ildsjæle bag firmaet, rummer lag på lag af historier. Om Ib Kunøe, om IBM og om et par stiftere, der bare ville successen.
Historie nr. 1. Hovedaktionæren bag pc-forhandleren TopNordic, Ib Nordic, tager endnu et skridt ind i den langt mere profitable servicebranche gennem opkøbet af selskabet, der tilbyder virksomheder backup af deres data via internettet. I forvejen har Kunøe en lille driftsbutik, hvor man "hoster" - driver it-systemer for andre, og jeg tror, at vi snart ser ham købe en lidt større butik på det område. Et alternativt driftscenter med fokus på mindre og mellemstore virksomheder på dette område må hilses velkommen, for konsolideringen af markedet gør, at vi stort set kun står med driftsgiganterne IBM, CSC og KMD. Der er dog også NNIT, men heller ikke her er det vist de mindre, man helst vil have.
Historie nr. 2. IBM, der ejede 50 procent af DMsave, tilbyder også alskens backuptjenester via koncernens egen Global Services, og så vidt jeg ved noget dyrere. Nu er DMsave fyret af, og der er rent bord. I øvrigt synes historien endnu en gang at bevise, at IBM ikke har en god hånd med små, opkøbte selskaber med stærk iværksætterånd. DMsave kom da også blot med i købet, da IBM købte DMdata af A.P.Møller-Mærsk Gruppen og Danske Bank.
Historie nr. 3. De to ildsjælde bag DMsavne må være meget trætte. Det er anden gang, det er mislykkedes for Michael Mark og Poul Bærentsen at beholde foden under eget bord. Jeg tror nemlig ikke på, at de gik efter pengene, så salget må have gjort ondt, og det er hvad min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag handler om. I min research til klummen fandt jeg imidlertid også ud af, at DMsave havde mistet noget af konkurrenceevnen med IBM i ryggen. Men læs klummen. Det bliver for udførligt at beskrive den del af historien her.
Historie nr. 1. Hovedaktionæren bag pc-forhandleren TopNordic, Ib Nordic, tager endnu et skridt ind i den langt mere profitable servicebranche gennem opkøbet af selskabet, der tilbyder virksomheder backup af deres data via internettet. I forvejen har Kunøe en lille driftsbutik, hvor man "hoster" - driver it-systemer for andre, og jeg tror, at vi snart ser ham købe en lidt større butik på det område. Et alternativt driftscenter med fokus på mindre og mellemstore virksomheder på dette område må hilses velkommen, for konsolideringen af markedet gør, at vi stort set kun står med driftsgiganterne IBM, CSC og KMD. Der er dog også NNIT, men heller ikke her er det vist de mindre, man helst vil have.
Historie nr. 2. IBM, der ejede 50 procent af DMsave, tilbyder også alskens backuptjenester via koncernens egen Global Services, og så vidt jeg ved noget dyrere. Nu er DMsave fyret af, og der er rent bord. I øvrigt synes historien endnu en gang at bevise, at IBM ikke har en god hånd med små, opkøbte selskaber med stærk iværksætterånd. DMsave kom da også blot med i købet, da IBM købte DMdata af A.P.Møller-Mærsk Gruppen og Danske Bank.
Historie nr. 3. De to ildsjælde bag DMsavne må være meget trætte. Det er anden gang, det er mislykkedes for Michael Mark og Poul Bærentsen at beholde foden under eget bord. Jeg tror nemlig ikke på, at de gik efter pengene, så salget må have gjort ondt, og det er hvad min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag handler om. I min research til klummen fandt jeg imidlertid også ud af, at DMsave havde mistet noget af konkurrenceevnen med IBM i ryggen. Men læs klummen. Det bliver for udførligt at beskrive den del af historien her.
Abonner på:
Opslag (Atom)
