Store it-problemer afsløres i regnskaber m.v.

Bizzen er flyttet. Dagens indlæg, der handler om Unimerco, A.O. Johansen, B&0, Mærsk og Danske Bank og som handler om it-problemer er her.

Øjet som løgnedetektor m.v.

Bizzen er jo flyttet over på Berlingskes business-blogs, men jeg fortsætter lige en stund med at henvise til nye overskrifter. Indlægget, der findes her, gælder iMotion og Polar Rose.

Berlingske har desværre lidt problemer med sin søgemaskine (webstedets performance), så skal der søges i min blog, er det her på den gamle.

OBS: Bizzen er flyttet

Siden 1. november sidste år har min blog været tilknyttet Berlingskes business.dk, hvor man netop har fået en god blogplatform på plads. Den er baseret på Wordpress. Bizzen er "eksporteret" til business.dk i dag, og den findes fremover på:

http://bizzen.blogs.business.dk/

Abonnerer du på RSS-feed skal det altså ændres, hvis du vil holde ved. Adressen er godt nok flyttet, men lyden er den samme:-)

Værktøjet Blogger har tjent mig rigtig godt, og jeg beholder min mere private blog, Toften, på den platform.

Jeg må dog sige, at alle de gode ord, jeg har hørt igennem tiden om Wordpress som blogværktøj stemmer. Mit nye projekt "Nærmest lykkelig i nørdland" er jo oprettet på Wordpress (tak til min makker, Annette K. Nielsen), og hvor får man meget ekstra med pr. automatik.

Jeg er især faldet for muligheden for at oprette faneblade (Pages) og for den direkte adgang til besøgsstatistik.

Jeg er også faldet over en mangel, med mindre vi har overset noget. Det er ikke muligt pr. automatik at få videresendt besked om kommentarer til flere mailadresser, og det er jo lidt tumbet, når man er flere om bloggen.

TDCs små julelege koster dyrt

Nådada. TDC vil øge prisen på abonnementet for en fastnettelefon, skriver Berlingske. Jamen, det gør mig da blot så meget mere tilfreds med, at jeg – som varslet tilbage i marts – er i gang med at få reduceret mine samlede udgifter til tele- og bredbånd med i alt 50 procent. Jeg har allerede opsagt én fastnettelefon (i sommerhuset).

En lille juleleg fra TDCs side gør dog, at jeg også er blevet påtvunget et ekstra fastnetabonnement, som jeg er svinebundet til nogle måneder endnu. Det gælder mit nye kælderkontor. TDC stiller som betingelse for at oprette en bredbåndsforbindelse på en adresse, hvor der ikke har været lagt telefonledning ind, at man også tegner sig for seks måneders fastnet-abonnement. Så man betaler skam både for at få oprettet en fastnettelefon (plus seks måneders abonnement) samt for at få oprettet bredbåndet. Det er jo smart af TDC på den korte bane, men det er dumt på imagefronten. Jeg havde kun brug for bredbåndet.

Til gengæld går det fint med besparelser på et par andre fronter. For få måneder siden reducerede jeg min udgift til bredbånd fra Cybercity (til lejligheden) med hele 54 procent, blot ved at skrue ned for hastigheden (som Cybercity alligevel straks satte noget op gratis efterfølgende) og ved at fravælge personlig support. Min månedlige udgift faldt fra 545 kroner til 249 kroner.

Og i sidste uge fik jeg reduceret tele- og bredbåndsudgifterne forbundet med mit bette sommerhus på Samsø med hele 65 procent. Et telefonopkald til TDC var nok, men jeg kan faktisk ikke klandre TDC for, at der stod idiot på ryggen af mig inden opkaldet.

Jeg betalte for en fastnettelefon, der kun yderst sjældent blev brugt, og for et forbrugsafregnet bredbånd, hvor regningen løb løbsk, hver gang jeg arbejdede fra Samsø. Nu er telefonen opsagt, og bredbåndet på fastpris – 219 kroner månedligt. Den gennemsnitlige udgift gennem maj, juli og juli havde ligget på 631 kroner om måneden.

Tågen ligger endnu for tæt over mobilområdet, hvor jeg p.t. har et Telia-engagement. Jeg skal have kigget en ekstra gang på bredbåndstelefoni via Skype, som jeg i stigende grad bruger, mod andre udbydere. Og så skal jeg nok også have opsagt min fastnettelefon i lejligheden. Det har TDC jo netop givet mig en ekstra årsag til.

Men det har været uendeligt bøvlet og tidskrævende blot at være nået så langt, for selv om tele/bredsbåndselskaberne braldrer løs med ”billige” tilbud i annoncerne, så har det vist sig, at de skrive meget ”med småt”. Eller er det bare mig, der ikke er et jungledyr:-)



PS: Det var spøjst at konstatere, at da jeg gav TDC ordren om at oprette bredbånd til mit nye kælderkontor, havde man intet problem med at lokalisere adressen (nemlig 5 meter fra TDC’s eget fordelingsskab i ejendommen), selv om TDC ugen før IKKE kunne lokalisere adressen. Da skulle TDC trække kobberkablet for Fullrate, som var mit førstevalg som bredbåndsleverandør. Det bestillingsfelt, som Fullrate kan videregive til TDC, var imidlertid ikke stort nok, til at man kunne forklare, at man skulle ind af porten til højre for nummer 1, og ikke blot ned i kælderen ved nummer 1.

Erhvervsdrama i kølvandet på HP’s skift af direktør

Det var et erhvervsdrama i sig selv, at HP's bestyrelse for få år siden fjernede den karismatiske kvindelige topchef Carly Fiorina og erstattede hende med Mark Hurd, som ikke mange kendte. Hurd har efterfølgende stået for en dramatisk vending af selskabet, men desuden har han trukket en ekstra kanin op af hatten.

Hurd var i forvejen kendt som en driftssikker mand, der kunne skære og skifte kurs, så virksomheder kommer tilbage på sporet. Men han har desuden sikret HP’s entre på et helt nyt og sandsynligvis meget profitabelt område.

Desværre går det så ud over en anden virksomhed, som han tidligere forestod en helbredende operation på – en virksomhed, der hedder Teradata, og som i øvrigt har en stor kunde i det danske, nemlig FDB/Coop. Det handler om en teknologi, der kaldes Data Warehouse, og HP’s bud hedder Neoview.

Begrebet Data Warehouse? Tænk blot på et "datavarehus", hvor hylderne bugner af al den aktuelle og historiske information, en ledelse nogensinde kan have brug for til at konstatere tendenser, spore tegn på snyd og træffe beslutninger. Alskens analyseprogrammer kan slippes løs for alle disse data, være det sig for eksempel varer, kundernes købsmønstre, butiksplaceringer, tid og meget, meget andet.

Mark Hurd har ladet HP gå direkte ind på Teradatas territorium og allerede nu er en tredjedel af alle kontrakter, der vindes, sket i direkte konkurrence med Terata. Det hørte jeg i dag i Barcelona på HP’s softwarekonference, der har samlet 4.000 kunder og partnere heraf flere fra Danmark.

Datavarehuset bygges på nogle muskelbundet af computere, optimeret teknisk til analyseformål, og så forsynet et ordentligt lag software til styring af de underliggende computere. Teradata var, så vidt jeg erindrer, tidligere det eneste firma, hvis Data Warehouse-produkt omfattede både hardware og software og ikke blot software.

Det er typisk detailkæder og banker, der med deres enorme datamængder bruger disse datavarehuse for at kunne analyse på kryds og tværs. Og HP kan allerede nu pynte sig med, at verdens allerstørste detailkæde, amerikanske Wal-Mart har åbnet dørene for Neoview. Dog står Teradata stadig ved siden af og summer, men der er ligegodt sket noget af en imponende udvikling hos HP på lynende kort tid. Takket være især Mark Hurd, der kendte Teradata som sin egen bukselomme.

Oprindeligt var Teradata et selskab under NCR, som er en stor leverandør inden for kasseterminaler til supermarkeder samt pengeautomater (Kontanten), men selskabet er siden udskilt som selvstændigt. Teradatas teknologi har altid været bemærkelsesværdig god, men det tog altså en Mark Hurd at få virksomheden til at udvise en sund drift. Da det var sket, blev han sat i spidsen for moderselskabet NCR. Men så nuppede HP ham.

Det bliver spændende at se, om Teradata overlever angrebet, anført af sin tidligere topboss.

Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

CSC forsinker hurtig tinglysning: It-eksperter er skredet

Staten har fået et nyt it-problem. Det store it-selskab, CSC, har meddelt Justitsministeriets Domstolsstyrelse, at den digitale tinglysning forsinkes otte måneder. Dermed er der altså endnu længere udsigt til at få tingslysningens flaskehals elimineret for huskøbere, hussælgere, ejendomsmæglere, långivere med flere.

It-mediet Version2 fortæller her, at leveringen af systemet, der står i et trecifret millionbeløb, udskydes til november 2008. Da vil systemet til fast ejendom være parat, mens tingslysningssystemet for bil-, person- og andelsboliger først kommer senere.

Årsagen, som CSC angiver til forsinkelsen, er at man har mistet nøglemedarbejdere på projektet.

Der er som bekendt en så stor mangel på it-folk, at it-arbejdspladserne konstant må gå på strandhugst hos hinanden. CSC vil dog kompensere noget ved at købe assistance fra et konsulenthus.

Jeg kan ikke lade være med også at påpege, at det knap er et par måneder, at skatteminister Kristian Hansen måtte gå tiggergang til Folketinget, fordi skattesystemet eIndkomstsystemet overskred budgettet med 70 millioner kroner (se her). Her er det it-selskabet Accenture, der er inde som en stor aktør.

For begge systemer, tinglysning som skattesystemet, gælder imidlertid, at man satser på en helt ny form for systemudvikling, hvor opgaverne deles op i små moduler, der på bedste Lego-vis nærmest kan knappes sammen, og hvor et og samme modul blot bruges i alle de sammenhæng, der er brug for netop den funktionalitet.

I it-branchen kaldes arkitekturen for SOA- Service Orienteret Arkitektur - (tjeneste-orienteret arkitektur). Det konkrete modul "kaldes", når der er brug for dets tjeneste.

Det er en arkitektur, som synes helt optimal - på papiret. Men der er en frygtelig masse, der skal holdes styr på, når det ikke længere et ét sammenstrikket værk, men en slags patchwork, hvor de enkelte felter løbende kan moderniseres.

Det er dog vejen som stort set alle moderne udviklingsprojekter tager - i den private som i den offentlige sektor - men der høres advarende røster om, at kompleksiteten kan blive svær at håndtere.

PS: Jeg erindrer, at der i bankkredse blev arbejdet på fuldt drøn for at få en ny form for digital signatur frem netop til den digitale tinglysning, så det ikke blev den noget bøvlede offentlige signatur fra TDC, som alene kan bruges. Men hvor langt man er kommet, ved jeg ikke.

Tilføjelse den 22. november. Endnu en forsinkelse. "Forsinkelser har ramt en planlagt sammenlægning af Cancerregistret og Dødsårsagsregistret, der betyder, at først fra næste år bliver indberetningen af dødsattester elektronisk.". Tjek Version2 her.

Whauw: Med Aamund en kyndig it-ordfører

Har man et engagement på it-fronten gav valget i hvert fald én god nyhed. Ny Alliances Malou Aamund får it-området blandt sine ordførerskaber, og hun har tidligere givet udtryk for, at partiet vil give it topprioritet i Folketinget. Det har vi sgutte hørt fra noget parti tidligere.

Vi er bestemt heller ikke forvænt med, at it-ordførerne ved noget om emnet. Det er heller ikke et attraktivt ordførerskab, men er dog benyttet som opmærksomhedsskammel af nogle unge politikere, herunder den senere skatteminister Kristian Jensen (V), der faktisk var ret så vågen.
Venstres efterfølgende it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har nogle års salgserfaringer fra det lille it-firmaet Proinfo i Randers, men med Malou Aamund er det længere tids erfaringer fra sværvægteren IBM, der kommer ind i billedet. Aamund kommer som bekendt fra en stilling med et europæisk salgsansvar.

Og bemærkelsesværdigt er det, at hun allerede har været initiativtager til det nok mest grundige forslag til en it-politik, jeg nogensinde har set fra et parti. Det har Computerworld tidligere bragt her, og det er værd at tage et nærmere kig på det.

I programmet står blandt andet:

"IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere."

Og hvor rigtigt, men hvor sørgeligt, at det skal være nødvendigt at påpege i året 2007.

Men nu får vi så se, hvilke kampe Ny Alliance vælger at tage i Folketinget. Vi hørte jo ikke rigtig om it under valgkampen , og partiet fik langt fra den styrke, som oprindeligt stod i kortene.

Men det bliver også interessant at se, om Venstres Michael Aastrup Jensen holder sit løfte. Han lovede på et møde på Christiansborg at undlade at løbe af pladsen så snart et mere prestigefyldt ordførerskab meldte sig.

PS: Dette indlæg skal ikke forstås, som om at ordførere absolut skal have en vis viden på området i forvejen, men det skader ikke. Og måske ses it-ordførerskabet som mere værdifuldt af én, der brænder for emnet i forvejen. Aamund har jo også tidligere trukket et stort læs for at få unge piger interesseret i området.

Dansk mordgåde skal pirre unge i Europa

To unge danske kvinder har udviklet en mordgåde, der skal åbne de unges øjne for, hvor spændende de naturvidenskabelige fag kan være. Opklaringen af det blodige mord afhænger nemlig af intelligent brug af netop naturvidenskab.

Gåden præsenteres i den kommende weekend på en europæisk konference, Wonders 2007, i Lissabon, hvor der kigges efter den allerbedste måde netop at fremme interessen for naturvidenskab på. Og i dommerpanelet ses den danske stjernestøvsforsker, astrofysikeren Anja C. Andersen, fortæller Ingeniørens nyhedstjeneste her.

Det er to studerende ved Syddansk Universitet, Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen, der har udviklet mordgården, som kaldes CSI Agent. Og så kan jeg ikke lade være med at henvise til min tidligere klumme i Berlingske Tidende med overskriften "Kvinder foretrækker lig fremfor IT". En klumme, hvor jeg fortæller, at netop krimiserier som CSI får unge amerikanske piger til at flokkes til de retsmedicinske studier.

Pøj pøj til Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen. Hvor rigtigt set.

Computerworld trækker i land med redesign

Computerworld.dk er igen ved at skifte ham. Det totale brud med den traditionelle online-avis, som CW gennemførte for blot et års tid siden, omgøres i vidt omfang. Computerworld inviterer også læserne indenfor til at kommentere designarbejdet for åben skærm.

Det nuværende design ses her. Alt med fotos og anden udsmykning var droslet helt, ligesom det skete på flere af it-branchens nyhedssteder rundt om i verden. Princippet var enkelt: Alt i en stak med det sidste nye allerøverst. Dog kom der relativt diskrete felter til, hvor redaktionen selv prioriterede de tre væsentligste nyheder.

Det nye design, der stadig er under udvikling, ses her. Redaktionens prioriteringer har nu - på traditionel vis - fortrinsret på den dyreste del af "grunden" - den i venstre side, den der læses mest. I højre side ses så nyhedsstakken med det sidste først, men nu kun på overskriftsniveau. Først længere ned kommer stakken igen med lidt mere tekst.

I begge tilfælde skal man længere ned på siden for at få et kig på blogs, og de præsenteres fortsat kun med overskrift, men CW vil nu trække særlige bemærkelsesværdig indlæg frem.

Chefredaktør Mikael Lindholm fortæller om baggrunden for det nye design, der går officielt i luften på torsdag, her. Der er både roser og kritik i kommentarfeltet, og avisens redaktionschef Jens Møller Nielsen går ind i debatten.

Redaktionschefen forklarer, at den gamle "no-nonsense" forside ikke rigtig fungerede for de mange, der kun kom på siden en eller to gange om dagen. Der var grænser for, hvor langt på siden de gad læse ned, og derfor gik de glip af en del i stakken. Men de, der vil være fri for store illustrationer og for at redaktionens prioritering fylder mest, har fortsat mulighed for at undgå pynt og prioritering ved at gå ind via en særlig side.

Jeg vælger no-nonsense fortsat, men jeg bestemt heller ikke den typiske læser. Som nyhedsjournalist på it-fronten kører jeg jo forbi CW side mange gange om dagen, for der er virkelig meget godt stof at orientere sig i.

Et andet IT-mediested, The Register, hører også til mine favoritter grundet det gode indhold og det rensede koncept... plus en helt tredje ting. En ofte overraskende personlig, dygtigt gjort vinkling af nyhederne. Men det skal der ligegodt meget garvede it-jornalister til, hvis ikke konceptet skal ende flovt.

Internettet kvæler erotikken i de små hjem

Hvad skal vi gøre ved, at pc'en og internettet tager pusten fra erotikken i de små hjem? Det spørgsmål er der et par danske it-forskere, der gerne vil have debatteret, nemlig Olav W. Bertelsen og Marianne Graves Petersen, begge tilknyttet datalogisk institut på Århus Universitet med speciale i blandt andet brugervenlighed.

Teknologien har jo gjort det let - alt for let - at tage arbejdet med hjem. Men teknologien har jo også gjort, at enorme mængder af porno ligger blot et par klik væk, og det frister nok mest til selvbetjening.

De to IT-forskere holder et indlæg om emnet på torsdag på IT-universitet, og i september var det på programmet på en britisk videnskabelig konference om samspillet mellem menneske og computer. Her lidt fra de to forskeres "appetizer" til det arrangement:

"Vi tror ikke, at IT nødvendigvis skal have en rolle i folks seksualliv. Men da de nuværende teknologier i mange tilfælde har en negativ effekt, bør man skabe en modbalance gennem et bevidst design for det erotiske liv".

Det er emnet for min klumme til bagsiden af Berlingske Business i morgen.

De danske forskere, der arbejder på HCI-feltet (Human Computer Interaction) er ikke ene om deres bekymring. Fire amerikanske forskere, heraf tre kvinder, sagde allerede tilbage i 2006, at det er på tide at HCI-forskerne lægger deres totale berøringsangst over emnet væk. Indlægget, der blev holdt på konferencen CHI2006, kan ses kort beskrevet her.

De amerikanske forskere mener for eksempel, at det er for dårligt, at design af avanceret sexlegetøj overlades til sexindustrien. Der bør gøres noget professionelt på området, siger de.

Deres skrift bragte minder tilbage til en af mine tidligste it-klummer. Da jeg i 1999 arbejdede i Boston, skrev jeg også klummer til Computerworld Danmark, og en af klummerne kom til at handle om erotik på nettet og om Teledildonics - sexlegetøj, som kan fjernbetjenes.

Det var nogle venner, en filosofiprofessor samt hans hustru, en journalist, der gjorde mig opmærksom på den fjernbetjente verden, jeg ikke anede eksisterede (det siger nok mest om mig). Det handlede den gang typisk blot om en dildo, som den ene person forbandt med pc'ens USB-stik, og den anden person kunne fjernbetjene via nettet. Ophidsende? Hvem ved. Folk tænder jo på så meget forskelligt.

Det er ligegodt blevet noget mere avanceret siden da - og tilsyneladende også meget mere udbredt. De amerikanske forskere har blandt andet en henvisning til webstedet sinulator.com, der reklamerer således: "The Sinulator lets anyone control your sex toy over the Internet!". Og hvem er så i den anden ende? Mand, kvinde, hund eller robot:-)

Men under min research faldt jeg også over Storm P.-agtige computerstyrede pule-maskiner (undskyld udtrykket), som faktisk dokumenterer, at den slags konstruktioner ikke bør overlades til sexindustrien. Og nu skal jeg nok standse, for selv om emnet både har med IT og Business at gøre, så er nok måske nok.

Men lade mig slutte med en advarsel fra Violet Blue – en amerikansk kvinde, der ved alt, der er værd at vide om sex og teknologi. Hun blogger, skriver bøger, underviser og holder masser af foredrag. Man bliver præsenteret for uanede mængder af irrelevant l..., når man søger på sådanne emner, og man skal være forsigtig, siger den erfarne kvinde.

Hun var den 12. oktober den inviterede gæstetaler hos søgegiganten Google, hvis ugentlige Tech Talks for de ansatte byder på alt fra fra præsidentkandidater til Violet Blue samt de ypperligste softwareforskere.

Du kan se Violet Blues tale om søgninger, Googles Adsense (reklamer) og meget andet her. Foredragets overskrift er "Sex on the internet, the realities of porn, sexual privacy."

Ikke mindst den sidste del - diskretionen på nettet eller rettere risikoen for, at anonymitet brydes - er tankevækkende. Talen varer en time, men går du efter explicit porno, får du dog en lang næse.

Succes for discount-pc med let Linux

USA’s største supermarkedskæde Wal-Mart har haft så stor succes med at sælge en billig pc, forsynet med et Linux-styresystem, at der var udsolgt på to uger, og kæden bestiller nu en ny ladning hjem. Prisen er blot 199 dollar, altså lige omkring 1.000 kroner, men beløbet er dog uden skærm.

Det er yderst sjældent, at supermarkedskæder har haft pc’er med Linux på hylderne – herhjemme kender jeg ikke selv til nogen, der har prøvet det, men måske er tiden inde. Det er i hvert fald tankevækkende, at de 10.000 pc’er, som Wal-Mart havde på hylderne, gik som varmt brød.

Hvad der også er tankevækkende er, at den taiwanesiske pc, The Everex TC2502 Green gPC, leveres med et meget stort fokus på Googles gratis webbaserede programmer, lige fra tekstbehandling til præsentationsprogrammer, mail og kalender. Programmerne bruges via en browser (Firefox i dette tilfælde). Men PC’en er også forsynet med OpenSource kontorpakken OpenOffice.

Pc’en er ikke verdens kraftigste karl (1,5 GHz processor, 80Gigabyte harddisk, 512 Mbyte DDR2 memory), men skulle være helt o.k. for mange.

Operativsystemet har også vakt opmærksomhed. Det hedder gOS, og det var netop taiwanesiske Everex, der introducerede det få måneder tilbage. Linux-varianten Ubuntu er udgangspunktet for gOS.

Hele denne historie gør, at jeg nok skal til at revidere min holdning til Linux for menigmand. Jeg har jo tidligere frarådet meningmand, som ikke trives med selv at skulle nørkle med teknikken, at satse på Linux, selv om styresystemet for længst har bevist sin styrke blandt mere professionelle brugere. Umiddelbart synes det som om, at Everex/Wal-Marts tilbud også er gjort ganske grydeklart.

En blogger, der fik fat i gOS's fader, David Liu, citerer ham for, at han valgte Ubuntu som udgangspunkt, fordi mantraet for det produkt er "Linux for human beings".

"I wanted to take it further.. more like “Linux for human beings who shop at Wal-Mart” (…”and who probably have never heard of Linux”)", siger Liu, der er meget glad for Googles verden.

Everex' gPC kan i øvrigt også fås med Windows Vista (basic version), men her skal lægges 100 dollars oveni. Og taxametret tikker hurtigt videre, hvis der skal Microsoft Office på.

Nysgerrig efter mere viden? Tjek nyhedsstedet desktoplinux.com, tjek denne zdnet-blog, og tag et kig på anmeldelser i bunden på Wal-Marts annonce.

Politikerbloggene er forstummet

De allerfleste politikere har vist trukket stikken ud af kontakten, hvad angår den direkte kontakt med borgerne, her efter valget. En lang række politikerblogs ligger nu døde hen, så den direkte kontakt har tilsyneladende kun relevans op til valget for dem. Umiddelbart ville en opfølgning vel ellers have været en god ting.

Vi så faktisk bemærkelsesværdig mange politikere blogge op til valget - hele 249 politikere, hvilket var omkring 30 procent af de opstillede kandidater, ifølge en opgørelse, som internetforskeren Lisbeth Klastrup og cand. it. Pia Svejgaard Pedersen har offentliggjort på deres Walgblog.
Det gode websted, overskrift.dk, var med i opgørelsen af politikerblogs, og præsenterer den imponerende samling her.

Jeg har slet ikke gennemført en lignende grundig undersøgelse, blot lavet et par stikprøver. Helle Thorning-Smiths blog havde sidste indlæg dagen før valget, ligeledes Margrethe Vestagers blog, mens hendes blog på Politiken havde sidste indlæg på selve valgdagen. Bendt Bendtsen bloggede slet ikke, men sidste indlæg fra kulturminister Brian Mikkelsen er hele 9 dage gammelt. Sidste indlæg på Søvndahls blog er 5 dage gammelt, mens Enhedslistens nye mediedarling, Johanne Schmidt-Nielsen skrev sidst for 6 dage siden. Men Anders Fogh Rasmussen bloggede bloggede dog for blot 2 dage siden, dog efter en lang pause.

Man kan også tage et kik på Politiken.dk hvor en lang række toppolitikere har blogget. Ud af i alt 8 politikere har kun Danske Folkeparties Peter Skaarup og Kristendemokraternes Bodil Kornbæk skrevet et indlæg efter valget. Vestager, Sass Larsen, Søvndahl med flere er tavse. Ny Alliances Anders Samuelsen havde trukket stikket ud længe inden valgdagen. Hans sidste blogindlæg er dateret den 5. november.

Umiddelbart rammes jeg af en fornemmelse af, at flere politikere har spredt sig over for mange blogs selv. Mange har haft en ekstra blog hos diverse medier. Og det er nok også en af forklaringerne på, at tonen oftest har været deres PR-folks tone i højere grad end en personlig. Men det er altså blot mit indtryk.

De radikale blev jo kendt som partiet, der allermest professionelt brugte den nye tid såkaldte sociale medier. Men havde det være HELT professionelt, så havde Vestager nok skrevet et indlæg, der blev indledt med "Pokkers"... eller noget i den stil. Noget personligt.

En af de opstillede adskiller sig dog markant fra de andre, nemlig Lars Kolind, der snakker og snakker på sin blog, hvor han især har travlt med at skælde pressen ud blandt andet for at have overset, hvor "billigt" han er kommet til sine 2519 stemmer, kontra hvad Venstre-kandidater betalte for deres, og for at have gjort ham til "storbytosse" efter hans udtalelser om statsministerposten, de 40 procents skat til Fyn og en Folkeskole, hvor elever ikke går i klasser, men har en coach.

Kolind har jo en meget solid fanskare omkring bogen Kolindkuren med videre, og de fleste af disse klapper han på ryggen i kommentarfeltet, men enkelte kalder ham også for en klynker, der lige som alle andre politikere giver andre skylden for manglende sejr.

Min egen vurdering af Kolinds indsats ligger i kategorien "With friends like that, nobody needs enemies". Jeg tror Kolinds ejendommelige udmeldelser inklusive krukkeri har skræmt de fleste af erhvervsvælgerne langt, langt væk fra Ny Alliance. Men nu har jeg heller aldrig betragtet Kolind som den langtidsholdbare forretningsmæssige succes, som han selv smykker sig med:-)

Gør 20.000 kroner til rengøring mon en forskel?

Foto: Roma Flowers

To gange på det seneste har jeg hørt, at årsagen til, at danske kvinder er underrepræsenteret på it- og ingeniørfakulteterne og på erhvervslivets tekniktunge poster er, at de er ikke har mulighed for at få nok hjælp til unger og rengøring. Der er ikke nok tilbage, når skatten er betalt. Og i dag læser jeg så hos Berlingske, at de Konservatives vil have deres "valgflæsk", børnefamiliers ret til at fradrage op til 20.000 kroner årligt for hjælp til rengøring, med i regeringsgrundlaget.

Lykkes det får vi se, om prorektor på Danmarks Tekniske Universitet Knut Conradsen har ret, da han for godt en måneds tid fortalte mig, at barrieren for flere kvinder ligger i hjemmet. Ifølge ham har det relativt beskedne antal lektorer og professorer på ingeniørstudierne intet at gøre med hverken bevidst eller ubevidst kønsdiskrimination ved ansættelser/forfremmelser. At der er en langt bedre kvinderepræsentation i Sydeuropa skyldes ifølge ham, at de har fradag for hjælp til børn og det huslige.

I går gav en topchef i en IT-virksomhed mig samme forklaring. Den kan lyde rigtig, og er i hvert fald en bekvem bortforklaring af problemerne, men holder den?

Personligt tror jeg, at de to højt placerede mænd lægger for meget vægt på den forklaring. Jeg tror, at miljøerne i sig selv kan virke for ensrettet mod mandekønnet og dermed lidt golde for kvindekønnet, så miljøerne også bliver nødt til at byde på andet en sweet talk. Jeg tror også, at der findes en del ubevist kønsdiskrimination. Og så tror jeg på, at mange danske kvinder tager ligestillingen for så givet, at de ikke rigtig går efter "tunge" job, i modsætning til i Sydeuropa og i Tyrkiet, hvor netop disse poster giver kvinder den nødvendige ekstra pondus. Som jeg har nævnt tidligere, så ser jeg en tendens til, at danske kvinder følger gamle tiders overklassekvinders eksempel, nemlig at flirte med kunst, kultur og lidt finere omsorg.

Men lad os se. Alene for bevisets skyld er jeg faktisk åben for at blive diskrimineret skattemæssigt.

Kontroller pc'en med et pust

Foto: Julia Freeman-Woolpert (via www.sxc.hu)

Pust på skærmen i stedet for at klikke eller bruge din stemme som input til at kontrollere pc'en. Det er tilbudet fra en ny teknologi, der kan synes som en løsning, der leder efter et problem. Men de to universitetsstuderende, der står bag opfindelsen, BLUI (Blowable and Localized User Interaction), forestiller sig teknologien brugt, hvor personens hænder har travlt med noget andet, og hvor der måske er forhindringer for at bruge stemmen som input i stedet.

De to unge, der er fra Georgia Institute of Technology, har konstrueret teknologien, så den kan bruges af enhver pc, der har en indbygget mikrofon, og det har vel alle bærbare i dag (kan købes billigt til de stationære). Pustet "høres" af mikrofonen som forskellig "lyde" alt efter, hvor pustet rammer skærmen, men der skal en indledende oplæring (kalibrering) til, for at pc'en kan forbinde den rigtige lyd med den rigtige position.

Oplæringen sker ved, at personen puster mod små oplyste felter på skærmen, et efter et. Og vupti. Så kan man med lethed slukke stearinglysets flamme på skæmen med et pust. Tjek denne video med demoen:


Og tænk så videre... er det vitterligt en løsning, der søger et problem, eller tror du, pustet får en relevans?

Jeg kan for eksempel forstille mig en nytte i undervisningsprogrammer (noget om vindkraft?) og spil for mindre børn.

Jeg kan også forestille mig, at for en maskintekniker, der er i fuld gang med at reparere noget, men lige skal have scrollet ned i manualens tekst/tegning (der selvfølgelig er på skærmen), så er det lettere lige at puste på en særlige scroll knap, indtil den ønskede information er fundet, end det er, at skulle "diktere" et nøjagtigt scroll. På den anden side har maskinteknikeren vel sjældent skærmen i nøjagtig samme placering, uanset hvor han arbejder og at skulle kalibrere hver gang?

PS: Jeg fandt omtalen på en Cnet-blog her.

Wall Street Journal gratis ad bagvej

Den anerkendte erhvervsavis Wall Street Journal, der konsekvent gik imod strømmen ved at kræve betaling for adgang til netudgaven af avisen, har åbnet en bagdør. WSJ har nemlig åbnet for, at en abonnent kan give andre adgang til at læse en given artikel gratis, og det sker via den populære nyheds- og blogtjeneste Digg.com. Normalt præsenteres kun for en appetizer, for dem, der ikke er betalende abonnenter.

Diggs stifter, den unge Kevin Rose, løftede forleden sløret, da han på sin egen blog fortalte, at nu sætter WSJ en lille Digg-ikon ved alle sine artikler. En læser kan ved at klikke på Digg-knappen sende en besked med en link til Digg.com om, at her er en artikel, der er værd at læse samt begrunde hvorfor.

Antallet af "Diggs" er faktisk blevet et popularitetsmål. Man kan således på digg.com se, hvilke artikler og blogindlæg, der topper inden for forskellige områder, ligesom man kan følge, hvad der løbende kommer ind.

Digg er blevet et godt sted lige at tjekke, om man har misset noget, og det må vel være årsagen til, at WSJ også ønsker en tilstedeværelse der. Der høstes jo også en del ekstra klik derigennem og dermed også en mere attraktiv position, hvad angår annoncer.

Det spøjse er imidlertid, at avismagnaten Rupert Murdoch netop har luftet tanken om, at der skal åbnes for gratis adgang til wsj.com, når hans køb af den hæderkronede avis går igennem. Det fortæller New York Times om her.

WSJ.com har omkring en million betalende onlineabonnenter. Jeg var blandt dem, men avisen krævede fornyelse af mit årsabbonement få måneder efter, jeg havde fornyet det, og den forretningsidé synes jeg ikke om:-) Nu er jeg lukket ude efter forgæves at have forsøgt at trænge igennem et automatiseringhelvede på abonnementssiden.

I stedet orienterer jeg mig nu mere mod gratis New York Times, som jeg fornemmer følger den nye del af industrien (web 2.0) tættere på. Men nu får jeg altså en genvej til WSJ. Hvorledes digg virker på WSJ vises her af tjenesten Tech Consumer.

PS: Udtrykket "digg" bruges normalt til at fortælle, at man synes godt om nogen eller noget.

De hykleriske klynkende it-virksomheder

IT-branchens virksomheder har masser af penge, tid og arbejdskraft, uanset hvor højlydt de end klynker over de alvorlige konsekvenser af manglen på it-kyndig arbejdskraft. Anden forklaring kan der vel ikke være på, at de tillader deres to organisationer, IT-Branchen og Dansk Industris ITEK, at - hver især - køre sololøb om nøjagtig det samme, nemlig at få fristet unge til at begive sig ind på IT-området.

Begge organisationer er i gang med at finde frem til egne rollemodeller, som skal lokke de unge over. Begge har hver for sig sat gang en lang række andre initiativer på området. IT-Branchen har for eksempel også fået Undervisningsministeriet ind som sponsor af en dokumentarfilm, der især skal påvirke folkeskolens piger.

Det er imidlertid hinsides enhver tvivl, at denne alvorlige sag ville tjene på om kræfter, kroner og kreativitet blev forenet, men det sker altså ikke, og det må være medlemmernes skyld. Nok har organisationer også typisk et stort ego, men det er jo normalt styrbart af medlemmerne.

Så hvad er forklaringen på, at IT Branchen (ITB) og ITEK end ikke kan finde sammen på dette område? Har den ene organisation vist sig stærkere til lobbyisme end den anden? Eller er det bare rart for de allerstørste it-leverandører at have to heste at spille på, når politikere og embedsmænd skal påvirkes? De store sidder jo tungt både i ITEK's bestyrelse og ITB's bestyrelse.

Tag et kig i sektionen ITinnovation i dagbladet Børsen i dag og se, hvorledes de to foreninger snakker om nøjagtig det samme på samme opslag. ITEK er jo også ude med en pressemeddelelse, der fortæller, at manglen på it-arbejdskraft koster Danmark fire milliarder kroner om året i tabt produktionsværdi, og at tallet stiger til 10 milliarder inden for de næste ti år, hvis altså ikke der gøres noget.

Så igen: Hvorfor går de to organisationer ikke sammen om at løse dette store problem? Hvad er det så, der virkelig tæller for medlemsvirksomhederne?

Hvad tæller mon for Jørgen Bardenfleth, administrende direktør for Microsoft Danmark, bestyrelsesmedlem i ITB? Hvad tæller mon for Klaus Holse Andersen, administrerende direktør for Microsofts udviklingscenter i Danmark, og bestyrelsesmedlem hos ITEK? Ville det ikke være klogere at gå sammen i denne sag?

Frem skabertrangen paa it-fronten

Danmark bliver ikke en foerende it-nation af at have flest pc'er og internetforbindelser pr. capita, uanset hvor mange gange politikerne end fremsaetter den paastand. Som jeg skriver i min klumme paa bagsiden af Berlingske Business i morgen, saa udgoer paastanden en farlig sovepille. Danmark er nemlig slet ikke foerende, naar det gaelder om at skabe it-produkter, kun naar det gaelder om at bruge dem.

Politikernes paastand svarer faktisk til at sige, at Danmark er verdens foerende portvinsnation, naar det gaelder kvalitetsportvin. Af Nettos hjemmeside kan jeg nemlig laese, at danskerne er det folkefaerd, der drikker mest kvalitetsportvin pr. naese.

Men hvordan faar vi standset besvaergelsen og gjort noget ved det virkelige problem, nemlig at vi er bagefter, naar det gaelder om at skabe it-produkter. Forhaabentlig er vi ikke ogsaa er bagud med at faa gjort andre produkter mere avancerede ved at indbygge mikroprocessor med tilhoerende software.

Paa it-fronten importerer og bruger vi. Og vi ryger stadig laengere ned i sumpen, fordi de unge ogsaa har faaet et billede af, at it kun handler om brug og saa stressede supportere. Intet under at de fravaelger datalogien.

Men tag et kig paa klummen paa business.dk (den staar typisk under Feature). Og raab saa "PORTVINSNATION" naeste gang politikere og organisationer kommer med paastanden om, at vi er verdens foerende it-nation.

Eller er det maaske rarere med en lille loegn, for hvordan i alverden skal vi faa gang i skabertrangen?

Tabt i spamfiltret

En SMS tikkede ind, netop som jeg tjekkede ind paa hotellet her paa Madeira. Det var foerste feriedag, men arbejdet bankede straks paa.

"Vi har ikke faaet artiklerne. Kun en mail med et forvarsel", loed det fra en kunde. Men artiklerne sendte jeg jo soendag.....

Og saa slog det mig. Netop den kunde har et overordenligt graadigt spamfilter hos en ekstern leverandoer. Og jovist. Efter nogen SMS frem og tilbage viste det sig, at spamtjenesten godt nok har registreret, at jeg havde sendt et par mails, men den vigtige havde den altsaa opfattet som spam, og den var slettet helt.

Jeg havde selv vaeret saa letsindig at tage paa ferie uden pc for en gangs skyld, og jeg bandede ogsaa for foerste gang over, at jeg ikke har sat min mobiltelefon op til at gaa paa nettet. Men jeg fandt da en internetcafé og fik forwarded min artikelmail til modtagerens private mailadresse. Det havde jo ikke nyttet at sende igen til den officielle adresse.

Blot disse ord som en lille huskeseddel. Det er noedvendigt jaevnligt at tage et kig i, hvad der er roeget i spamfiltret, saa man faar reddet traadene ud, skulle noget reelt vaere goblet op.

Det er faktisk heller ikke mere end en uges tid siden, at jeg hoerte om en krise foraarsaget af, at en vigtig mail var forsvundet i et spamfilter. Manden, der skulle have modtaget mailen, blev derfor noget forundret over senere at blive skaeldt ud for ikke at have svaret paa mailen.

Jeg ved ikke, om det er noedvendigt at gaa saa langt som jaevnligt at have en slags spam-beredskabstest for at faa kalibreret filteret. Men hvis det aeder for megen legitim mail, saa gaelder det om at finde alternativ leverandoer/antispamsoftware. Ellers kan det gaa grueligt galt. Kom bare med eksemplerne:-)

PS: Men ellers er ferien alle tiders:-)

Førerløse robotbiler i bykørsel

Fængsles du af robotteknologi, så læs BBC's historie om, hvorledes robotbiler har klaret at køre 85 kilometer i et byområde (der godt nok var lukket af for anden trafik). Det er det amerikanske forsvarsprogram, DARPA, der havde inviteret til konkurrence i byområde. Tidligere har førerløse biler, der vel at mærke IKKE styres via fjernbetjening, men ved selv at "se" via videokameraer, fornemme via sensorer og GPS med videre kørt lange ørkenstrækninger.

Vinder i dette års kapløb og dermed to millioner dollar blev Carnegie Mellon Universitetet med en ombygget Chevrolet Tahoe. IT-mediet the Register fortæller i øvrigt, at universiteter klarede sig bedre med deres biler end de private konsortier, der stillede op.

The Manchurian PC og den grimme økonomi

Når unge fravælger IT som værende uinteressant, så har jeg sådan en lyst til at fortælle dem om nogle af mine helte, nemlig alle dem, der kæmper døgnet rundt for at sikre, at nettets mørke kræfter ikke vinder. Alle dem, der kæmper mod de kriminelle, som ser nettet som den direkte vej til milliarder af kroner.

Jovist er der mange af mine helte, der tjener styrtende på det, ansat som de er i it-sikkerhedsindustrien, og der er også alle softwareudviklerne og forskerne, betalte og frivillige (Open Source).

De pukler for at undgå at åbne selv det mindste vindue for den hærskare af angribere, der lurer derude, og for at lukke dem, de overså i først omgang. De slås for at finde helt nye paradigmer, der kan få angreb til at prelle af som vand på en gås, og for at finde metoder, der efterligner kroppens evne til at gå til kamp mod infektioner.

Det er en kamp på våben mellem de gode og de onde, og lige nu er de gode sat lidt til vægs af lang række angreb, kaldet stormangrebene. Det startede helt tilbage i januar, og våbnet den gang var en mail, der fortalte, at en storm der lige nu rasede i Europa, havde kostet masser af døde. "Klik på lænken" og læs videre, lød opfordringen.

Det var blot den første af en lang række forskelligartede angreb, der spillede på aktualitet og andet, der kan pirre. Resultatet er, at mængder af pc'er er blevet smittet med ondartet kode fra de forskellige websteder, der blev klikket ind på.

Koden gør det muligt for de kriminelle at bruge pc'erne som handelsvarer, der sælges til højestbydende, være det "bankrøvere" eller dem, der går efter politiske mål. Pc'erne udgør en slags sovende agenter, og hele konceptet giver mig mindelser om en nutidig udgave af bogen/filmen The Manchurian Candidate. I pc-verdenen muterer angrebsform og angrebskode dog konstant, hvilket er årsagen til, at sikkerhedsindustrien endnu ikke har vundet.

Storm-angrebene og den kollosale undergrundsøkonomi er emnet for min klumme på bagsiden af Business-sektionen i morgendagens Berlingske. Og her er to links til kloge folk, der kan fortælle langt mere problemerne.

Den dybt respekterede sikkerhedsekspert, Bruce Schneier, skriver om naturen af Storm-angrebet her - på sin blog Schneier on Security.

Og her er et rystende stykke forskning om undergrundsøkonomien, fremlagt af to forskere ved det amerikanske Carnegie Mellon University, der er berømt for sin sikkerhedsforskning.

Forskerne Jason Franklin og Vern Paxson har gennem syv måneder opsamlet materiale om kriminelles køb og salg på nettet. Af "sovende agenter", af data om kreditkort, af adgang til bankkonti og meget andet. I alt sporede de 13 millioner transaktioner, som de lod computerne analysere igennem.

De så, hvorledes priser steg og faldt drastisk, afhængig af udbud og efterspørgsel. De kortlagde, hvorledes kriminelle også rask væk fuppede hinanden, og hvorfor der dermed også opereres nærmest med karakterer for de handlendes omdømme - om de havde vist sig værd at stole på eller ej.

Hvor stor undergrundsøkonomien er? De to forskere henviser til andre undersøgelser, der siger at alene kreditkortsnyd indbringer de kriminelle omkring 37 milliader dollar, og at den samlede undergrundsøkonomi ligger på omkring 93 milliarder dollar.

Ifølge Jason og Paxson er "Lovens lange Arm" for svag, for eksempel når kriminalitet passerer landegrænser, og det gør den ofte. Der findes lande, der ikke vil hjælpe med efterforskningen. Som nævnt kan også it-sikkerhedsfirmaerne spille fallit, men de to forskere giver et helt alternativ bud på, hvorledes krigen kan gribes an.

De foreslår, at man bekæmper undergrundsøkonomien ved selv at deltage i den på to måder. Dels ved at lokke med så få rigtige "varer" som muligt, og så snyde køberne, så det driver, når storleverancen skal falde, og dels ved via netbåren sladder at begå karaktermord på de mest ansete sælgere.

Kig materialets grafer over fordelingen af salgsannoncer med mere. I øvrigt er der dobbelt så mange sælgere i aktion som købere.

PS: Ifølge de to forskeres analyser, ligger Danmark på en "flot" 22. plads, når det gælder køb og salg af kreditkortdata for kort, udsted i Danmark.

OG SÅ LIGE ET OBS: Der bliver lidt tavst her på bloggen. Rigtig ferie, altså UDEN at medbringe pc'en - for første gang alt for lang tid:-)

Men der er jo altid......

Nærmest lykkelig i nørdland

Vi er to, der har sat os for at få unge pigers mødre til at sukke over, at de aldrig selv overvejede at tage en uddannelse inden for de hårde fag. Journalist, mag. art. Annette K. Nielsen og jeg vil i hvert fald give stemme til alle de kvinder, der faktisk er lykkelige i nørdland, eller tæt på. Og især med fokus på kvinder, der har taget en højere uddannelse inden for naturvidenskab/tech/it.

Forleden hørte jeg faktisk Allerød kommunes it-chef, juristen Ina Corydon, sukke. "Hvis jeg skulle vælge om i dag, havde jeg ikke valgt jura, men datalogi. Jeg ville gerne have været systemarkitekt", sagde hun på en konference om it-fagets image, eller mangel på samme. Jeg skrev kort om konferencen her.

Annette K. Nielsen og jeg vil gøre et forsøg på at fortælle de unge pigers mødre, hvad deres døtre kan gå glip af. Hvilke spændende arbejdsområder der er. Hvor mange penge de kan tjene, hvor megen respekt, de kan score alene på arbejdsområdet. Hvordan de kan ændre samfundet, eller "bare" lette tilværelsen for den enkelte. Og sidst, men ikke mindst: I hvor høj grad de selv kan diktere arbejdsbetingelser (og det er i højere grad end på de allerfleste andre arbejdsområder)

Mødrene har en stor indflydelse på pigernes valg, også gennem tidligere valg af egen uddannelse. Men vi håber også på at kunne få fædre, lærere, studievejledere og andre, som kan påvirke de unge piger, til at ærgre sig lidt over, at de måske har været for blinde over for de karriereveje.

Vi har lynstartet vores projekt med en blog, som du finder her, og derefter kommer forhåbenlig en bog, podcasts, videoklip og meget andet. Vi skal dog først have lidt økonomi på plads.

Men hvorfor diskriminerer vi? Det er blot et spørgsmål om tid, inden unge piger næsten totalt fravælger de hårde fag, mens det står noget bedre til med drengene.

Pigerne udgør, så vidt jeg erindrer, nu 60 procent af alle eleverne på landets gymnasier, så det er galimatias ikke at gøre en ekstra indsats i en tid, hvor virksomheder må lægge stadig flere videnarbejdspladser i udlandet for at få løst opgaver, eller sige nej til at tage flere ordrer ind. I en tid, hvor det kniber slemt for det offentlige med at få it-kompetence i hus.

At mødrene ikke just er åbne for it-faget kan du læse om hos Computerworld her. Overskriften lyder "Vores mødre kan være farlige for it-udviklingen."

Annette og jeg er bestemt ikke ene ude på mission. Her ser du, hvad foreningen IT-Branchen gør.Dansk IT, der tæller over 6.000 ansvarlige, stod for konferencen, jeg nævnte tidligere. Og i næste uge er det Danske Industris ITEK (IT- og Tele), der åbner døren for konference om kvinder og IT.

Umiddelbart er det fantastisk godt, at alle tre betydningsfulde foreninger på området, gør noget lige nu. Men som nævnt af en garvet reklamemand, Hans Henrik Goth, på sidste uges konference, vil der nok blive flyttet langt mere, hvis man trak i flok.

PS: Meld ind på denne eller den lykkelige nørdblog, hvis du vil være med til at løfte, eller hvis du kender KVINDEN, der bør portrætteres. Jeg tror i øvrigt, vi vil se mange fædre med kun døtre eller med mange døtre, for det er fra den side, jeg især har hørt bekymring både for pigernes fravalg, men også over, at uddannelsesinstitutionerne miljø er for domineret af mandekulturen.


Hvordan kan man få interessen til at gå længere end til blot at blive bruger?

PPS: Og jo, jeg glæder mig over, at kombinationsfag, hvor der tages højde for særlige kvindeinteresser, vinder frem inden for datalogi og ingeniørvidenskab, men der skal stadig også hardcore-nørder til.

Spar på det dyre blæk og papiret

HP tænker vist både på sit image og på os, som forbander alle de nytteløse sider, vi også bruger hundedyr blæk på at udskrive, når vi printer nyttige sider fra nettet. HP tilbyder nu et gratis værktøj, som skulle gøre det enkelt kun at få udskrevet lige nøjagtig det, man har brug for, fra en webside eller samlet fra flere websider.

Jeg hørte om teknologien for et par måneder siden på en konference i Boston, men nu er den altså frigivet til download. Forklaring og softwaren findes her.

Men lige en slags advarsel. Jeg har ikke selv nået at prøve det, så jeg aner ikke, om det er bøvlet eller superenkelt, om det duer til alle browsere eller ej, etc. Meld gerne tilbage i kommentarfeltet med erfaringer til glæde for alle os andre.

En længe tiltrængt teknologi er det imidlertid. Printerproducenter har det jo som barberbladsproducenter. "Maskinen" sælges til ingen penge, men den uundværlige toner (de uundværlige barberblade) koster en bondegård. Det er i hvert fald karakteristika for inkjet-printere. Og printer man en vigtig webside, får man ofte en uvigtig med, hvis man glemmer at specificere sideantal. Ligesom der bruges blæk på unødigt udenværk på den vigtige side.

Derfor bruger jeg selv en ældgammel HP-laserprinter som min primære. Den var godt nok dyrere i indkøb, men den kører ved gud mange "kilometer på literen". Jeg har faktisk ikke udskiftet toner i de næsten 2 år, jeg har været free lance, og jeg udskriver meget. Men inkjet-printere har vi også et par af til farveprint og fotos. Og jo, vi køber jævnligt farvepatroner.

Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om et andet godt redskab, der kan benyttes til at samle de relevante ting fra diverse websider på ét sted. Det var om Google Notebook, og jeg lagde i det indlæg mest væk på, at det var et effektivt researchredskab, men jeg nævner også fordele ved print. Blogindlægget er her. Notebook er dog blevet en smule mere bøvlet at bruge end beskrevet i indlægget, men stadig en god hjælp.
Tilføjelse den 3. november. Nu har Google netop endnu en gang ændret Notebook. Som tidligere markerer man den tekst på en webside, som man vil have over i en given notebook, men når man skifter til Notebook, klikker man ikke længere på "Klip" (der stod øverst i boksen, men som nu er væk). I stedet klikker man på den gule stjerne forneden i boksen. Lidt irriterende, at en sådan ændring sker, uden at man adviseres første gang. Kalder man hele sin Notebook-side frem er der kommet ekstra funktionalitet, og det beskrives i en uofficiel Googleblog her.

PS: Tag et kig på omtalen af en "mormorbrowser" hos Computerworld. Rigtigt tænkt, men er der mon plads på markedet.