Rummer den kendte virksomheds kriseberedskab nøje planer for, hvorledes der skal sættes ind, hvis nettets kriminelle kræfter misbruger det kendte navn for at opnå økonomisk vinding via godtroende danskere? Hvis ikke, så bør det nok tages op til overvejelse.
Vi har netop set Jyske Banks navn blive misbrugt og ligeså Tele2's. I begge tilfælde er det sket i mails, der har til formål enten at lokke danskere til selv at deltage i kriminalitet eller til at blive det dumme autoritetstro offer.
I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business fortæller jeg om, hvad der er sket og gætter på, hvad der vil ske. Jeg beskriver også mulige konsekvenser, for eksempel at folk kan miste tiltroen til mails og skrotte for mange ulæst. Klummen har overskriften "Når det gode navn skamrides".
Der er jo ikke blot den, der modtager den betændte mail, som skal blive bedre til at genkende såkaldt phishing og andet ondt. Også virksomheder/myndigheder har pligter. De skal være med til at gøre det klart for deres kunder/borgere, hvad de ALDRIG ville bede om via en mail. Og de skal kunne reagere lynhurtigt ved første tegn på misbrug af deres navn, så folk kan advares, og så internetudbyderne kan sætte ind med bortfiltrering af disse mails.
6.5.07
Magtkampens A-Z, Del III
På en tidligere arbejdsplads var der et rigtigt godt bibliotek, styret af to dygtige bibliotekarer. Da magt altid har interesseret mig, tog jeg jævnligt et kig på ledelsesbøgerne, og én stak i øjnene, for i titlen indgik ordet "Magt". Af bogens lånerkort fremgik imidlertid, at den - i modsætning til de andre - aldrig havde været lånt ud. Alligevel var det bogen, der så ud til at være den allerflittigst læste. Og jeg som den gang troede, at det kun var pornoblade, der blev læst i smug:-)
Og hermed lidt flere citater fra MIN lille bog om magt, Magtkampens A-Z, som jeg tidligere har skrevet om her og her.
H
Hybriden: Blandt de få kvinder, som er svære at få ram på i konkurrencen, så pas på. Signalement: Velbegavet, dobbelt så flittig som du, svær at placere inden for din gængse opfattelse af det svage køn. Hun vækker respekt, men bestemt ikke seksuel appetit. Det skyldes din kastraktionsangst (i begge hoveder).
I
Interventionsret: Jo højere du kommer, jo mere ret har du til at blande dig i petitesser langt under din værdighed.
J
Ja: Et vanskeligt ord, fordi det er nødvendigt at begrunde, hvorfor man siger ja til en forandring. Derefter skal man tilmed bære ansvaret for det, man sagde ja til. Nej er konserverende og dermed lettere. Især, fordi det er sværere at opgøre konsekvensen af et nej.
M
Middelmådighed: Hvis garneret med initiativ, så typisk kandidat til forfremmelser. Har bedre chancer i magthierarkiet end den klogeste, idet denne kan opfattes som en trussel mod dem, der står for udnævnelsen.
Og nu er ferien slut, så tilbage til det normale stof på denne blog. Men efter opfordring (kommentar til tidligere indlæg) fortsætter jeg dog også med flere citater fra min bog.
Og hermed lidt flere citater fra MIN lille bog om magt, Magtkampens A-Z, som jeg tidligere har skrevet om her og her.
H
Hybriden: Blandt de få kvinder, som er svære at få ram på i konkurrencen, så pas på. Signalement: Velbegavet, dobbelt så flittig som du, svær at placere inden for din gængse opfattelse af det svage køn. Hun vækker respekt, men bestemt ikke seksuel appetit. Det skyldes din kastraktionsangst (i begge hoveder).
I
Interventionsret: Jo højere du kommer, jo mere ret har du til at blande dig i petitesser langt under din værdighed.
J
Ja: Et vanskeligt ord, fordi det er nødvendigt at begrunde, hvorfor man siger ja til en forandring. Derefter skal man tilmed bære ansvaret for det, man sagde ja til. Nej er konserverende og dermed lettere. Især, fordi det er sværere at opgøre konsekvensen af et nej.
M
Middelmådighed: Hvis garneret med initiativ, så typisk kandidat til forfremmelser. Har bedre chancer i magthierarkiet end den klogeste, idet denne kan opfattes som en trussel mod dem, der står for udnævnelsen.
Og nu er ferien slut, så tilbage til det normale stof på denne blog. Men efter opfordring (kommentar til tidligere indlæg) fortsætter jeg dog også med flere citater fra min bog.
3.5.07
Magtkampens A-Z, Del II
DR's morgenradioavis forsøgte via forlaget at få fat i mig, da min pamflet "Magtkampens A-Z" blev udgivet for 20 år siden. Men som nævnt i går havde jeg min stilling for kær til at ville stå frem.
I stedet inviterede DR så Klaus Riskær Pedersen i studiet for at høre, om magtkampe i erhvervslivet virkelig var så slemme. Den på daværende tidspunkt relativt unge mand fortalte, at min bog slet ikke reflekterede nutidens erhvervsliv. Næh, moderne ledelse var helt anderledes - her blev ikke udkæmpet magtkampe med alskens tricks. Her trak man alle på samme hammel - og der var flere sange fra de varme lande:-)
Riskær havde også da fødderne plantet i den blå luft, men han var - og er - en god meningsmaskine, og sådanne sætter pressen altid pris på.
Her 20 år efter, hvor vi har endnu mere "moderne ledelse" ser vi stadig resultater af diverse magtkampe i form af fyringer, forfremmelser på sidespor, ofringer etc. etc. Det er jo urinstinkter, der ind imellem kommer til udtryk, og når det virkelig brænder på, udgør hyldemeter af moderne ledelseslitteratur højest en ekstra varmekilde.
Og så til lidt flere citater fra Magtkampens A-Z.
D
Dybfrysning: Hygiejnisk fjernelse af ubekvem underordnet (eller af sidestillet - med andres hjælp). Forslag om nye initiativer fra ham lægges i dybfryseren. Lønstigninger til både ham og hans folk indefryses. Henlagte sager tøs op og overdrages. Han aflastes for friske opgaver. Derefter fryskæres et trin på organisationsdiagrammet - hans - væk. Han søger "nye udfordringer", og du får æren af at tø hans afdeling op.
E
Effektivitet: Omfanget af et firmas effektivitet er omvendt proportionalt med omfanget af den interne magtkamp. Brug formlen til at kalkulere chancen for opfyldelsen af dine behov fremfor firmaets. Jo mindre effektivt et firma, jo flere chancer for dig personligt - hvis firmaet altså har kapital nok.
F
Familie: Ingen topchef priser sin familie så højt offentligt som en fyret topchef uden jobtilbud. Moralen for familien: Få far fyret. Moralen for far: Hold fyr under familien.
H
Hentehår: Nej. Dels fordi du bliver til grin i blæsevejr, dels fordi det afslører en følelsesmæssig svaghed. Polér din måne og bær den med stolthed.
I morgen vil jeg fortælle, om den mindst udlånte, mest læste ledelsesbog. Har du i øvrigt bidrag til Magtkampens A-Z er du velkommen til at bidrage. Hvem ved, om der ikke burde skrives en ny:-)
PS: Min ferie slutter snart. Mandag er jeg tilbage med den type stof, jeg normalt skriver på denne blog.
I stedet inviterede DR så Klaus Riskær Pedersen i studiet for at høre, om magtkampe i erhvervslivet virkelig var så slemme. Den på daværende tidspunkt relativt unge mand fortalte, at min bog slet ikke reflekterede nutidens erhvervsliv. Næh, moderne ledelse var helt anderledes - her blev ikke udkæmpet magtkampe med alskens tricks. Her trak man alle på samme hammel - og der var flere sange fra de varme lande:-)
Riskær havde også da fødderne plantet i den blå luft, men han var - og er - en god meningsmaskine, og sådanne sætter pressen altid pris på.
Her 20 år efter, hvor vi har endnu mere "moderne ledelse" ser vi stadig resultater af diverse magtkampe i form af fyringer, forfremmelser på sidespor, ofringer etc. etc. Det er jo urinstinkter, der ind imellem kommer til udtryk, og når det virkelig brænder på, udgør hyldemeter af moderne ledelseslitteratur højest en ekstra varmekilde.
Og så til lidt flere citater fra Magtkampens A-Z.
D
Dybfrysning: Hygiejnisk fjernelse af ubekvem underordnet (eller af sidestillet - med andres hjælp). Forslag om nye initiativer fra ham lægges i dybfryseren. Lønstigninger til både ham og hans folk indefryses. Henlagte sager tøs op og overdrages. Han aflastes for friske opgaver. Derefter fryskæres et trin på organisationsdiagrammet - hans - væk. Han søger "nye udfordringer", og du får æren af at tø hans afdeling op.
E
Effektivitet: Omfanget af et firmas effektivitet er omvendt proportionalt med omfanget af den interne magtkamp. Brug formlen til at kalkulere chancen for opfyldelsen af dine behov fremfor firmaets. Jo mindre effektivt et firma, jo flere chancer for dig personligt - hvis firmaet altså har kapital nok.
F
Familie: Ingen topchef priser sin familie så højt offentligt som en fyret topchef uden jobtilbud. Moralen for familien: Få far fyret. Moralen for far: Hold fyr under familien.
H
Hentehår: Nej. Dels fordi du bliver til grin i blæsevejr, dels fordi det afslører en følelsesmæssig svaghed. Polér din måne og bær den med stolthed.
I morgen vil jeg fortælle, om den mindst udlånte, mest læste ledelsesbog. Har du i øvrigt bidrag til Magtkampens A-Z er du velkommen til at bidrage. Hvem ved, om der ikke burde skrives en ny:-)
PS: Min ferie slutter snart. Mandag er jeg tilbage med den type stof, jeg normalt skriver på denne blog.
2.5.07
Magtkampens A-Z, Del I
For 20 år siden udgav jeg under pseudonym en lille bog. Borgens Forlag accepterede mit manus til "Magtkampens A-Z", men nok især fordi jeg selv havde sikret, at Nikoline Werdelin ville illustrere den lille pamflet:-)
Det blev ingen succes. Forlaget markedsførte den i kategorien, hvor man også fandt "Kys hinanden" og "Knus hinanden" - eller hvad alle de små tutte-nutte-værtindegaver hed. Og så sendte Borgen en pressemeddelelse ud, der lå meget tæt på at identificere mig, så jeg lagde min planlagte "guerilla-markedsføring" på hylden.
Det var da min opfattelse, at ingen direktion i det danske land ønskede at have en person i huset, der skrev om magtkamp, uanset at jeg havde samlet indtrykkene fra mange arbejdspladser og meget ledelseslitteratur. Det var nemlig også i årtiet, hvor Bodil Nyboe Andersen blev citeret for følgende: "Det er sagt, at magt er det eneste ord, som kan få danskere til at rødme".
Tiden har ændret sig, og modet til at kalde en spade for spade og magt for magt (og ikke blot indflydelse) er vokset.
I de kommende dage vil jeg citere lidt fra bogen. Jeg har nemlig en tiltrængt miniferie, og hjernen skulle gerne fordummes en smule, så derfor har jeg sluppet nyhedsovervågningen. Det er jo lettere bare at skrive af.
Så her er altså lidt smuler fra en pamflet, som måske havde haft en rolle i lufthavnen, hvor erhvervsmænd lige skimmer udbudet af ledelseslitteratur. Dog må jeg tilføje, at bogen er mærket af tidens tand.
A:
Afskedigelse: Gør som alle de andre i firmaet. Vig bort fra den fyrede. Afskedigelse smitter lige så fordomsfuldt gennem luften, som AIDS gør. Om han så var din bedste ven, så er dit helbred i organisationen naturligvis vigtigere.
Angiveri: Gammel krigskunst. Udøves diskret under fire øjne - ad gangen.
B:
Beslutninger: Træffes ikke på møder, men før. Møder er prestige. Dér viser man omverdenen og hinanden, at man er blandt de udvalgte, der har ret til at være med til at træffe de beslutninger, der er truffet. Uvæsentlige beslutninger er dog undtaget fra reglen. De træffes på møder.
C:
Charme: Ikke det krydderi, der er drysset mest gavmildt ud over de hårde magtstræbere. En bekvemmelighed, men ikke nødvendig. Også fordi chefen på mirakuløs vis tillægges charme dels af dem, der gerne vil tækkes magten, dels af søde damer, der tændes på magt.
Fortsættes i morgen, hvor Klaus Riskær Pedersen også er med. DR bad ham anmelde bogen, og det fortæller jeg nærmere om.
Det blev ingen succes. Forlaget markedsførte den i kategorien, hvor man også fandt "Kys hinanden" og "Knus hinanden" - eller hvad alle de små tutte-nutte-værtindegaver hed. Og så sendte Borgen en pressemeddelelse ud, der lå meget tæt på at identificere mig, så jeg lagde min planlagte "guerilla-markedsføring" på hylden.
Det var da min opfattelse, at ingen direktion i det danske land ønskede at have en person i huset, der skrev om magtkamp, uanset at jeg havde samlet indtrykkene fra mange arbejdspladser og meget ledelseslitteratur. Det var nemlig også i årtiet, hvor Bodil Nyboe Andersen blev citeret for følgende: "Det er sagt, at magt er det eneste ord, som kan få danskere til at rødme".
Tiden har ændret sig, og modet til at kalde en spade for spade og magt for magt (og ikke blot indflydelse) er vokset.
I de kommende dage vil jeg citere lidt fra bogen. Jeg har nemlig en tiltrængt miniferie, og hjernen skulle gerne fordummes en smule, så derfor har jeg sluppet nyhedsovervågningen. Det er jo lettere bare at skrive af.
Så her er altså lidt smuler fra en pamflet, som måske havde haft en rolle i lufthavnen, hvor erhvervsmænd lige skimmer udbudet af ledelseslitteratur. Dog må jeg tilføje, at bogen er mærket af tidens tand.
A:
Afskedigelse: Gør som alle de andre i firmaet. Vig bort fra den fyrede. Afskedigelse smitter lige så fordomsfuldt gennem luften, som AIDS gør. Om han så var din bedste ven, så er dit helbred i organisationen naturligvis vigtigere.
Angiveri: Gammel krigskunst. Udøves diskret under fire øjne - ad gangen.
B:
Beslutninger: Træffes ikke på møder, men før. Møder er prestige. Dér viser man omverdenen og hinanden, at man er blandt de udvalgte, der har ret til at være med til at træffe de beslutninger, der er truffet. Uvæsentlige beslutninger er dog undtaget fra reglen. De træffes på møder.
C:
Charme: Ikke det krydderi, der er drysset mest gavmildt ud over de hårde magtstræbere. En bekvemmelighed, men ikke nødvendig. Også fordi chefen på mirakuløs vis tillægges charme dels af dem, der gerne vil tækkes magten, dels af søde damer, der tændes på magt.
Fortsættes i morgen, hvor Klaus Riskær Pedersen også er med. DR bad ham anmelde bogen, og det fortæller jeg nærmere om.
30.4.07
Erhvervsmand dummere end nettet tillader
En nylig hjemtur fra Samsø før fanden fik sko på, og før færgen fik morgenaviser, gav mig endnu et indblik i nettets gennemsigtighed. Avisnarkoman, som jeg er, tyede jeg - abstinensplaget - for første gang i årevis til et kvindeblad (jeg er jo med min alder for længst røget helt ud af målgrupperne), og det var Alt for Damerne. En af bladets faste klummeskrivere, Heidi Vesterberg, berettede, hvorledes hun havde fået en hel klumme kopieret af en blogger i TV2’s blogforum.
På sin vis kan man sige stakkels kopist. Tænk at tro, at man kan slippe afsted med det, nu vi har nettet.
Den gennemsigtighed, som nettet skaber, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Tidendes Business-sektion i morgen. Overskriften er ”Transparent Idioti”.
I min klumme nævner jeg en del eksempler på, at visse stadig ikke har fattet nettets gennemsigtighed. Et helt frisk klasseeksempel findes her. Den kendte erhvervsblogger Trine-Maria Kristensen, som står i spidsen for firmaet Social Square, fortæller om en erhvervsdrivende, der rask væk har planket en af hendes artikler som egen selvpromovering. Læs kommentarerne. Manden slagtes, og andre snydetampe nævnes.
Jeg nævner også en ældre sag, hvor en blogger fortæller om en erhvervsdrivende, der tilbyder tjenester blandt andet som informationsarkitekt, men som groft kopierer et web-sted. Bloggeren Stig Andersen, der selv hører til blandt de ganske få informationsarkitekter i Danmark, bliver opmærksom på en gang grov fup, og skriver om det her. I klummen beretter jeg også om et lille efterspil.
Men værst er måske historien om den garvede PR-mand, amerikaneren Steve Rubel, der kommer grueligt galt afsted. Han er ansat hos det store PR-firma Edelman, især med det formål at få fristet klienter til at gå i gang med mere markedsføring og interaktion via nettet (web 2.0 værktøjer), og som led i den bestræbelse kører han blandt andet en meget kendt og meget citeret blog, Micro Persuasion.
Bloggen er p.t. en skygge af sig selv, for Rubens har skidt alvorligt i nælderne gennem udtalelser der og på anden vis i e-verdenen. Han kom senest til at nedgøre tidsskriftet PC Magazine, idet han betroede netverdenen, at han bare arkiverede papirmagasinet lodret.
Så tog magasinets chefredaktør til genmæle på nettet. ”Nå så 11 millioner læsere er ikke interessante for PR-firmaet Edelman. Hvad siger Edelsmans kunder?”! Karaktermord i fuld udblæsning.
Rubens blev også klædt slemt af i en anonym blog, der sponseres af tidsskriftet Wired, under overskriften ”Radically, transparently stupid”.
Men det er blot nogle eksempler på, at folk er dummere end nettet tillader.
På sin vis kan man sige stakkels kopist. Tænk at tro, at man kan slippe afsted med det, nu vi har nettet.
Den gennemsigtighed, som nettet skaber, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Tidendes Business-sektion i morgen. Overskriften er ”Transparent Idioti”.
I min klumme nævner jeg en del eksempler på, at visse stadig ikke har fattet nettets gennemsigtighed. Et helt frisk klasseeksempel findes her. Den kendte erhvervsblogger Trine-Maria Kristensen, som står i spidsen for firmaet Social Square, fortæller om en erhvervsdrivende, der rask væk har planket en af hendes artikler som egen selvpromovering. Læs kommentarerne. Manden slagtes, og andre snydetampe nævnes.
Jeg nævner også en ældre sag, hvor en blogger fortæller om en erhvervsdrivende, der tilbyder tjenester blandt andet som informationsarkitekt, men som groft kopierer et web-sted. Bloggeren Stig Andersen, der selv hører til blandt de ganske få informationsarkitekter i Danmark, bliver opmærksom på en gang grov fup, og skriver om det her. I klummen beretter jeg også om et lille efterspil.
Men værst er måske historien om den garvede PR-mand, amerikaneren Steve Rubel, der kommer grueligt galt afsted. Han er ansat hos det store PR-firma Edelman, især med det formål at få fristet klienter til at gå i gang med mere markedsføring og interaktion via nettet (web 2.0 værktøjer), og som led i den bestræbelse kører han blandt andet en meget kendt og meget citeret blog, Micro Persuasion.
Bloggen er p.t. en skygge af sig selv, for Rubens har skidt alvorligt i nælderne gennem udtalelser der og på anden vis i e-verdenen. Han kom senest til at nedgøre tidsskriftet PC Magazine, idet han betroede netverdenen, at han bare arkiverede papirmagasinet lodret.
Så tog magasinets chefredaktør til genmæle på nettet. ”Nå så 11 millioner læsere er ikke interessante for PR-firmaet Edelman. Hvad siger Edelsmans kunder?”! Karaktermord i fuld udblæsning.
Rubens blev også klædt slemt af i en anonym blog, der sponseres af tidsskriftet Wired, under overskriften ”Radically, transparently stupid”.
Men det er blot nogle eksempler på, at folk er dummere end nettet tillader.
28.4.07
"11,9 millioner på bankkontoen", lød det i telefonen
"Sæt, dig ned", sagde naboen på Samsø, da hun i går ringede til mig, mens jeg svedte over et par artikler, der skulle have været afleveret.
"Vi har fået millionærer i den lille by," lød den næste besked. "Ole og Bente har vundet 11,9 millioner i Lotto".
Og så fnes jeg lykkelig. Et par herlige, nøjsomme mennesker, som jeg har kendt nærmest for evigt, er pludselig blevet så rige, at de garanteret ikke aner, hvad de skal stille op med det. Det er da lykkeligt, og det gør på sin vis et helt andet indtryk, end da Jesper Balser, Preben Damgaard og alle de andre scorede en milliard kroner hver, da de solgte Navision til Microsoft, og end da Morten Lund scorede på Skype. Gu' kender jeg dem og glædes på deres vegne, men det er dog mest professionelle bekendtskaber.
I eftermiddag tager vi selv til Samsø på en lille ferie, og så får vi nok en lille en:-)
"Vi har fået millionærer i den lille by," lød den næste besked. "Ole og Bente har vundet 11,9 millioner i Lotto".
Og så fnes jeg lykkelig. Et par herlige, nøjsomme mennesker, som jeg har kendt nærmest for evigt, er pludselig blevet så rige, at de garanteret ikke aner, hvad de skal stille op med det. Det er da lykkeligt, og det gør på sin vis et helt andet indtryk, end da Jesper Balser, Preben Damgaard og alle de andre scorede en milliard kroner hver, da de solgte Navision til Microsoft, og end da Morten Lund scorede på Skype. Gu' kender jeg dem og glædes på deres vegne, men det er dog mest professionelle bekendtskaber.
I eftermiddag tager vi selv til Samsø på en lille ferie, og så får vi nok en lille en:-)
Njet til kommentarer til EPJ
Min blogsoftware er lige lovlig formynderisk. Et par gange har det ikke været muligt at aflevere kommentarer til et indlæg, og jeg kender ikke grunden dertil. Senest ramte det mit indlæg om fremtiden for de elektroniske patientjournaler. To personer har mailet mig om problemet, så har de stadig noget på sinde, er det forhåbentlig muligt at slippe af med kommentarerne her.
27.4.07
Nordeas IT-direktør skubbet væk
Magnus Norrström, der er it-direktør for hele Nordea-koncernen, er ikke længere på den post efter en større omorganisering. Koncernchefen Christian Clausen afviser, at det har noget af gøre med de mange internetangreb, som banken har været ude for, skriver Dagens Industri.
Angrebene, der er rettet direkte mod Nordeas netbankkunder, har foreløbig kostet banken over 10 millioner svenske kroner. Som jeg fortalte tidligere, øget Nordea i Sverige nu sikkerheden betydeligt ved at sætte chipkortlæsere ud hos alle netbankkunder.
Det svenske politi hælder til den overbevisning, at det er russiske kriminelle, der står bag angrebene. Men der er også 160 medskyldige tiltalte for "pengehæleri" - i Sverige og Østeuropa. Det er mennesker, som lader de kriminelle overføre penge stjålet via netbank til deres konti. Disse "muldyr" - som de også kaldes - hæver så pengene og sender dem videre til udlandet. De scorer selv 5-10 procent af beløbet i "provision", men oftest når politiet dog at sætte en stopper for det.
Angrebene, der er rettet direkte mod Nordeas netbankkunder, har foreløbig kostet banken over 10 millioner svenske kroner. Som jeg fortalte tidligere, øget Nordea i Sverige nu sikkerheden betydeligt ved at sætte chipkortlæsere ud hos alle netbankkunder.
Det svenske politi hælder til den overbevisning, at det er russiske kriminelle, der står bag angrebene. Men der er også 160 medskyldige tiltalte for "pengehæleri" - i Sverige og Østeuropa. Det er mennesker, som lader de kriminelle overføre penge stjålet via netbank til deres konti. Disse "muldyr" - som de også kaldes - hæver så pengene og sender dem videre til udlandet. De scorer selv 5-10 procent af beløbet i "provision", men oftest når politiet dog at sætte en stopper for det.
26.4.07
Nej til fælles nationalt sygehussystem
Der bør IKKE satset på et nationalt EPJ-system (elektronisk patientjournal). Udvikling og drift bliver stadig sygehusejernes, altså regionernes, ansvar. Men de skal rette ind efter en langt strammere national styring, end der hidtil har været gældende for de forskellige satsninger, der tilsammen er løbet op i pænt over to milliarder kroner. Styringen gælder blandt andet fastlæggelse af standarder og prioritering af løsningsområder.
Sådan lyder vurderingen fra konsulenthuset Deloitte Business Consulting, der netop har afleveret en status over EPJ-arbejdet i Danmark, og som i rapporten også angiver forslag til fremtidig strategi. Rapporten findes her.Den korte version starter på side 11.
Rapporten er udarbejdet for bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation, der blev oprettet sidste sommer som en reaktion på både store forsinkelser i indføringen af EPJ for alle sygehuse og på, at næsten hvert amt ville opfinde "sin dybe tallerken", der tilmed ikke umiddelbart kunne udveksle data på tværs af amtsgrænser. Deloitte klandrer i øvrigt miseren på alt for svag national styring.
Der skal nu ske en høring på baggrund af rapporten, der især må blive hilst velkommen af folkene i det gamle Århus Amt, hvor man jo har postet langt over 300 millioner kroner i et avanceret EPJ-system, der stadig ikke er færdigt. Der har været markante fortalere fremme for, at der skulle udvikles et helt nyt fælles nationalt EPJ-system.
Blandt begrundelserne for at fravælge et nyt fælles system, angiver Deloitte, at den fremtidige manøvredygtighed ville blive hæmmet, hvis kun ét system skulle regere (og én leverandør - min tilføjelse).
Men en stærk national styring skal til gengæld sikre, at den lokale satsning sker mere trinvis efter en overordnet prioritering. For at sikre, at de nødvendige patientdata kan bruges på tværs af regionsgrænser, skal der i perioden 2010 til 2012 oprettes et "nationalt patientindeks", der også skal give adgang til de respektive patienters undersøgelsesresultater.
De forskellige medicinmoduler, der bruges i regionerne, skal i øvrigt også indrettes til at opdatere Lægemiddelstyrelsens register, den personlige medicinprofil.
Hvad angår sikkerheden, så skal den baseres på "roller". Det vil sige, at adgangen til, hvad man må se og gøre med patientdata, afhænger af, om man er læge, sygeplejerske, laborant etc. Den rollebaserede sikkerhedsmodel blev i øvrigt allerede udmeldt i efteråret på EPJ-observatoriets årsmøde. Jeg har tidligere skrevet en del om EPJ her på bloggen, så blot søg på disse blogstaver, men her er en af de mest omfattende.
Sådan lyder vurderingen fra konsulenthuset Deloitte Business Consulting, der netop har afleveret en status over EPJ-arbejdet i Danmark, og som i rapporten også angiver forslag til fremtidig strategi. Rapporten findes her.Den korte version starter på side 11.
Rapporten er udarbejdet for bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation, der blev oprettet sidste sommer som en reaktion på både store forsinkelser i indføringen af EPJ for alle sygehuse og på, at næsten hvert amt ville opfinde "sin dybe tallerken", der tilmed ikke umiddelbart kunne udveksle data på tværs af amtsgrænser. Deloitte klandrer i øvrigt miseren på alt for svag national styring.
Der skal nu ske en høring på baggrund af rapporten, der især må blive hilst velkommen af folkene i det gamle Århus Amt, hvor man jo har postet langt over 300 millioner kroner i et avanceret EPJ-system, der stadig ikke er færdigt. Der har været markante fortalere fremme for, at der skulle udvikles et helt nyt fælles nationalt EPJ-system.
Blandt begrundelserne for at fravælge et nyt fælles system, angiver Deloitte, at den fremtidige manøvredygtighed ville blive hæmmet, hvis kun ét system skulle regere (og én leverandør - min tilføjelse).
Men en stærk national styring skal til gengæld sikre, at den lokale satsning sker mere trinvis efter en overordnet prioritering. For at sikre, at de nødvendige patientdata kan bruges på tværs af regionsgrænser, skal der i perioden 2010 til 2012 oprettes et "nationalt patientindeks", der også skal give adgang til de respektive patienters undersøgelsesresultater.
De forskellige medicinmoduler, der bruges i regionerne, skal i øvrigt også indrettes til at opdatere Lægemiddelstyrelsens register, den personlige medicinprofil.
Hvad angår sikkerheden, så skal den baseres på "roller". Det vil sige, at adgangen til, hvad man må se og gøre med patientdata, afhænger af, om man er læge, sygeplejerske, laborant etc. Den rollebaserede sikkerhedsmodel blev i øvrigt allerede udmeldt i efteråret på EPJ-observatoriets årsmøde. Jeg har tidligere skrevet en del om EPJ her på bloggen, så blot søg på disse blogstaver, men her er en af de mest omfattende.
25.4.07
Nordea i storoffensiv mod kriminelle på nettet
Nordea i Sverige forsyner til efteråret 1,8 millioner netbankkunder med hver sin chipkortlæser, der også rummer et nummerdisplay og et lille nummertastatur. Og så bliver det normale bankkort "nøglen" til netbanken.
Der er tale om en kolossal skærpelse af sikkerheden, men det skal ses på baggrund de mange angreb, der har været mod svenske netbankkunder. Nordea har foreløbig mistet omkring 10 millioner svenske kroner på den konto.
På nyhedsmediet Computersweden findes her en grundig gennemgang af forsvarsindsatsen.
Hidtil har Nordea i Sverige baseret sin netbanksikkerhed på engangskoder, men de kriminelle har på forskellig vis evnet at liste dem fra kunderne. Det Nordea nu gør for sikkerheden sætter vel noget nær rekord i sikkerhed i bankkredse. Og det er også interessant set i sammenhæng med, at danske banker typisk har argumenteret mod brug af chipkort til netbanken med, at det bliver for dyrt og for besværligt at forsyne netbankkunder med chipkortlæser.
Fra efteråret skal den svenske Nordea-kunde bruge chipkortlæseren, som skulle der hæves penge i pengeautomaten. Kortet stikkes i læseren, og den normale Pin-kode indtastes. På indlogningssiden skal kunden derefter aflevere sit personnummer, og der kvitteres med en engangskode. Kunden skal derefter indtaste koden på chipkortlæseren, og den skaber så en ny tidsbegrænset kode, der vises på kortlæserens display. Og det indtastes derefter.
At engangskoden, der sendes fra banken, ikke er nok, skyldes sandsynligvis, at banken vil gardere sig mod såkaldte man-in-the-middle angreb. Det er betegnelsen for forskellige metoder, som kriminelle kan benytte til at placere sig på linien mellem bank og kunde uden at blive opdaget.
Netbankkunden kan også benytte Nordea-løsningen over for det offentlige Sverige – det bliver altså en offentlig digital signatur.
I øvrigt har Nordea som midlertidigt forsvar mod angrebene lukket op for gratis antivirus (Norton) til hjemmepc’erne, og det er downloaded på 60.000 pc’er. Ifølge Computersweden har det givet et drastisk fald i forekomsten af såkaldte trojanske heste (der åbner bagdøre for ondsindet kode) på pc’en. En trojansk hest kommer normalt som bilag til en mail (der typisk udgiver sig for at komme fra et kendt firma). Klikkes der på bilaget (som for eksempel hedder "regning")installerer koden sig.
Antivirussen er dog intet værn mod alle de phishing-forsøg, som Nordea-kunderne også er udsat for. Nordea har - som Nordens største bank - været allermest i fokus for kriminelle, der forsøger at ”fiske” efter bankoplysninger ved - via en email - at få losset folk over på en falsk Nordea-side, hvor de med forskellig begrundelse afkræves brugernavn, pinkode med videre.
Kunder hos Nordea i Danmark har en anden beskyttelse end de svenske kunder. Herhjemme satses ikke på engangkoder, men en forudsætning for at gå i netbanken er, at der på pc'en ligger et lille forud installeret certifikat. Samme løsningen bruges af de fleste andre danske banker.
Men også denne sikkerhed har vist sig at være utilstrækkelig, og Finansrådet er svanger med en ny, mere sikker løsning, som PBS skal håndtere, og som ALLE banker vist kommer til at bruge.
PBS har dog ikke selv udviklet den løsning. Så vidt jeg hører på vandrørene er løsningen undfanget i Danske Bank, men det bliver PBS, der fremover skal sikre vedligeholdelsen.
Der er tale om en kolossal skærpelse af sikkerheden, men det skal ses på baggrund de mange angreb, der har været mod svenske netbankkunder. Nordea har foreløbig mistet omkring 10 millioner svenske kroner på den konto.
På nyhedsmediet Computersweden findes her en grundig gennemgang af forsvarsindsatsen.
Hidtil har Nordea i Sverige baseret sin netbanksikkerhed på engangskoder, men de kriminelle har på forskellig vis evnet at liste dem fra kunderne. Det Nordea nu gør for sikkerheden sætter vel noget nær rekord i sikkerhed i bankkredse. Og det er også interessant set i sammenhæng med, at danske banker typisk har argumenteret mod brug af chipkort til netbanken med, at det bliver for dyrt og for besværligt at forsyne netbankkunder med chipkortlæser.
Fra efteråret skal den svenske Nordea-kunde bruge chipkortlæseren, som skulle der hæves penge i pengeautomaten. Kortet stikkes i læseren, og den normale Pin-kode indtastes. På indlogningssiden skal kunden derefter aflevere sit personnummer, og der kvitteres med en engangskode. Kunden skal derefter indtaste koden på chipkortlæseren, og den skaber så en ny tidsbegrænset kode, der vises på kortlæserens display. Og det indtastes derefter.
At engangskoden, der sendes fra banken, ikke er nok, skyldes sandsynligvis, at banken vil gardere sig mod såkaldte man-in-the-middle angreb. Det er betegnelsen for forskellige metoder, som kriminelle kan benytte til at placere sig på linien mellem bank og kunde uden at blive opdaget.
Netbankkunden kan også benytte Nordea-løsningen over for det offentlige Sverige – det bliver altså en offentlig digital signatur.
I øvrigt har Nordea som midlertidigt forsvar mod angrebene lukket op for gratis antivirus (Norton) til hjemmepc’erne, og det er downloaded på 60.000 pc’er. Ifølge Computersweden har det givet et drastisk fald i forekomsten af såkaldte trojanske heste (der åbner bagdøre for ondsindet kode) på pc’en. En trojansk hest kommer normalt som bilag til en mail (der typisk udgiver sig for at komme fra et kendt firma). Klikkes der på bilaget (som for eksempel hedder "regning")installerer koden sig.
Antivirussen er dog intet værn mod alle de phishing-forsøg, som Nordea-kunderne også er udsat for. Nordea har - som Nordens største bank - været allermest i fokus for kriminelle, der forsøger at ”fiske” efter bankoplysninger ved - via en email - at få losset folk over på en falsk Nordea-side, hvor de med forskellig begrundelse afkræves brugernavn, pinkode med videre.
Kunder hos Nordea i Danmark har en anden beskyttelse end de svenske kunder. Herhjemme satses ikke på engangkoder, men en forudsætning for at gå i netbanken er, at der på pc'en ligger et lille forud installeret certifikat. Samme løsningen bruges af de fleste andre danske banker.
Men også denne sikkerhed har vist sig at være utilstrækkelig, og Finansrådet er svanger med en ny, mere sikker løsning, som PBS skal håndtere, og som ALLE banker vist kommer til at bruge.
PBS har dog ikke selv udviklet den løsning. Så vidt jeg hører på vandrørene er løsningen undfanget i Danske Bank, men det bliver PBS, der fremover skal sikre vedligeholdelsen.
24.4.07
Google har verdens stærkeste brand
Knap 10 år gammel har Google vippet Microsoft af pinden som verdens mest magtfulde brand. Præstationen fremgår af Financial Times, der har samarbejdet med konsulenthuset Millward Brown Optimor om rapporten.
Efter Google på 1. pladsen følger General Electric, Microsoft, Coca Cola, China Mobile, Marlboro, Wal-Mart, Citigroup, IBM og Toyota. Værdien af Googles brand opgøres til 66,4 milliarder kroner, og det er det dobbelte af Toyotas!
Sidst år lå Google på en 7. plads, så der er taget et pænt spring. Tallene er så endnu en bekræftelse af nørdernes styrke – når der også er tjek på forretningssiden. Bare tænk på at Bill Gates er verdens rigeste mand.
I øvrigt er Google ind imellem lidt af en fusentast, såsom i fredags, hvor Googles lille nye forskningsafdeling i Århus åbnede dørene for at fortælle om, hvad der blev puslet med. At dømme efter diverse omtale fra arrangementet fik journalisterne sig noget, der minder betænkelig meget om en lang næse. Intet konkret.
Efter Google på 1. pladsen følger General Electric, Microsoft, Coca Cola, China Mobile, Marlboro, Wal-Mart, Citigroup, IBM og Toyota. Værdien af Googles brand opgøres til 66,4 milliarder kroner, og det er det dobbelte af Toyotas!
Sidst år lå Google på en 7. plads, så der er taget et pænt spring. Tallene er så endnu en bekræftelse af nørdernes styrke – når der også er tjek på forretningssiden. Bare tænk på at Bill Gates er verdens rigeste mand.
I øvrigt er Google ind imellem lidt af en fusentast, såsom i fredags, hvor Googles lille nye forskningsafdeling i Århus åbnede dørene for at fortælle om, hvad der blev puslet med. At dømme efter diverse omtale fra arrangementet fik journalisterne sig noget, der minder betænkelig meget om en lang næse. Intet konkret.
Nul master i it-sikkerhed i Danmark
Alle planer om at oprette en masteruddannelse inden for it-sikkerhed i Danmark er skrinlagt, erfarer jeg. Heller ikke en bachelor bliver det til.
Unge, der ønsker at specialisere sig inden for det stadig mere påtrængende problem med angreb på nettet og på data, må i stedet søge til nogle af USA's bedste universiteter eller over Sundet. Blekinge Tekniska Högskole er stærk på området, men flere andre svenske universiteter har også fokus på it-sikkerheden.
Jeg har skrevet et par artikler om det til Version2, der har lagt en af dem på nettet.
Forklaringen i universitetskredse lyder på, at de unge ikke er interesseret. Jeg tror snarere, at det er de "gamle", der ikke har været interesserede og derfor har skudt forbi i deres oplæg. Det eneste inden for it-sikkerhed, der altid har tændt de gamle på læreanstalterne, er kryptologi, altså forvrængning af data, så det for uforstående virker som volapyk. Men den disciplin har jo også rødder hos de gamle grækere, og ikke i noget nymodens ballade:-)
Der tilbydes dog kurser på forskellige sikkerhedsområder, både på datalogistudier og på Danmarks Tekniske Højskole, men det er altså alt.
På Blekinge Tekniska Högskola er 100 unge i gang med en bachelor i it-sikkerhed, og til efteråret åbnes for masteroverbygningen. Hos IBM Danmark påpeges, at der er en alvorlig mangel på sikkerhedsfolk. IBM selv må flyve eksperter ind fra udlandet, hvis det virkelig brænder hos kunderne.
Brian Birkvald, der står i spidsen for IBM's kundevendte sikkerhedstilbud, fortæller i øvrigt, at en god it-sikkerhedsperson får mellem 50.000 og 90.000 kroner om måneden. Også af den grund skulle det undre mig, hvis det vitterligt er sandt, at danske unge ikke gider it-sikkerheden. Og på dette område vil der desværre altid være gode beskæftigelsesmuligheder.
Unge, der ønsker at specialisere sig inden for det stadig mere påtrængende problem med angreb på nettet og på data, må i stedet søge til nogle af USA's bedste universiteter eller over Sundet. Blekinge Tekniska Högskole er stærk på området, men flere andre svenske universiteter har også fokus på it-sikkerheden.
Jeg har skrevet et par artikler om det til Version2, der har lagt en af dem på nettet.
Forklaringen i universitetskredse lyder på, at de unge ikke er interesseret. Jeg tror snarere, at det er de "gamle", der ikke har været interesserede og derfor har skudt forbi i deres oplæg. Det eneste inden for it-sikkerhed, der altid har tændt de gamle på læreanstalterne, er kryptologi, altså forvrængning af data, så det for uforstående virker som volapyk. Men den disciplin har jo også rødder hos de gamle grækere, og ikke i noget nymodens ballade:-)
Der tilbydes dog kurser på forskellige sikkerhedsområder, både på datalogistudier og på Danmarks Tekniske Højskole, men det er altså alt.
På Blekinge Tekniska Högskola er 100 unge i gang med en bachelor i it-sikkerhed, og til efteråret åbnes for masteroverbygningen. Hos IBM Danmark påpeges, at der er en alvorlig mangel på sikkerhedsfolk. IBM selv må flyve eksperter ind fra udlandet, hvis det virkelig brænder hos kunderne.
Brian Birkvald, der står i spidsen for IBM's kundevendte sikkerhedstilbud, fortæller i øvrigt, at en god it-sikkerhedsperson får mellem 50.000 og 90.000 kroner om måneden. Også af den grund skulle det undre mig, hvis det vitterligt er sandt, at danske unge ikke gider it-sikkerheden. Og på dette område vil der desværre altid være gode beskæftigelsesmuligheder.
Business bag maske? Mon dog.
I min tæt på instinktive modvilje mod at tro på Second Life som en nødvendig supplerende scene for erhvervslivet, dukkede der forleden en ekstra forklaring op. Fire studerende på CBS (Copenhagen Business Scool), der er i gang med at se på Second Lifes betydning, var tyet til mig for dog at få en enkelt kritisk stemme i koret af lovprisninger.
Før mødet havde jeg selvfølgelig de sædvanlige funderinger over, om det blot er min velvoksne indre Rasmus Modsat, der gør mig mere end skeptisk over for SL's brede erhvervsrelevans. Og når tilmed revisorer, tager det alvorligt:-) Men faktisk bragte en association mig et skridt videre i min forståelse af, hvorfor der er noget, der ikke rimer.
For nogle måneder siden hørte jeg på Kaffeklubben på P1, at en politiker trak en lige linie mellem Second Life og den gamle verdens maskeballer. Gemt bag masken - eller avataren (personfiguren i SL) - er der mere frit spil for flirt, for at udleve fantasier, for at sige ting, som man nødigt ville sige, når hverdagens almindelige spilleregler skal følges.
SL er altså også en slags nutidens maskebal, der tilmed tillader os at mødes på tværs af geografi og tidszoner og som tillader os at "skifte køn". Det er ikke så underligt, at SL er blevet et meget populært sted at møde nye folk for at date, gestalte samlejer and what not.
Men seriøs business bag masker? Jeg erindrer de utallige gange, som vi er blevet fortalt, at fremover vil alle forretningsmøder blive afholdt via videokonferencer, fordi det er langt mere effektivt og billigere, end hvis man skal rejse for at mødes face til face. (Jeg redigerede såmænd selv en bog om fænomenet i starten af 90'erne). Bebudelserne ses nu typisk i kølvandet på katastrofer som 9/11 og her med undertonen af, at terroristerne jo kan udgøre en trussel.
Men fakta er, at direktører rask væk holder fast i, at de vil mødes ansigt til ansigt, når der skal gøres vigtige forretninger. Noget kan bestemt håndteres via videokonferencer, hvor der jo også er ansigter, ej masker, men ikke alt, og næppe allermest vigtige ting.
Så at tro, at direktører med flere vil synes, at det bedste i verden er at indgå kontrakter bag masker i Second Life.... Nej, det er far out. Jeg tror ikke engang det vil tiltale mafiaen, der ellers opererer via stråmænd en masse.
Måske kommer der nu et modargument om, at det jo ikke er direktørerne, der skal mødes i Second Life, men det er stedet, hvor virksomheder skal møde attraktive nye kunder - kunder, der er med på beatet. Men igen. Hvad er der af attraktivt i at købe en pc, vist i 3D i dårlig pixelopløsning, af en person, der bærer "maske"?
Jeg afskriver ikke 3D-universer berettigelsen, og jeg tror, at vi vil se selv forretningsrelevante 3D-universer hen ad vejen. Jeg tror også på, at erhvervslivet gør klogt i selv at beherske 3D på eget web-sted for eksempel i forbindelse med support, hvad enten det gælder rådgivning om at "montere", udskifte noget eller fejlfinding.
Jeg faldt for øvrigt over omtalen af et andet 3D-univers, hvor de UNGE strømmer til, Gaia. Her synes konceptet at være en slags blanding af MySpace (hvor 70-90 millioner unge har hver deres "websted" og chatter på kryds og tværs) og Second Life, men mere fokuseret end sidstnævnte. Her er en lille interessant sammenligning:
Tilføjelse den 25. april: Second Life ligner en døgnflue, siger professor på Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, til Version2. Se artikel her.
PS: Som jeg tolkede stemningen blandt de 4 unge studerende, var 1 helt solgt på SL, 1 var helt kold, og 2 var "ved ikke rigtig". De går i øvrigt på en ny uddannelse, som jeg finder meget interessant. Det er en bachelor i Information Management, hvor kommunikation, information og teknologi udgør hjørnestenene. Det lyder bare stærkt, for at lære om kommunikation nu om dage uden også at få perspektiverne i de teknologiske hjælpemidler (social software, collaboration software etc.)er dybt godnat.
Før mødet havde jeg selvfølgelig de sædvanlige funderinger over, om det blot er min velvoksne indre Rasmus Modsat, der gør mig mere end skeptisk over for SL's brede erhvervsrelevans. Og når tilmed revisorer, tager det alvorligt:-) Men faktisk bragte en association mig et skridt videre i min forståelse af, hvorfor der er noget, der ikke rimer.
For nogle måneder siden hørte jeg på Kaffeklubben på P1, at en politiker trak en lige linie mellem Second Life og den gamle verdens maskeballer. Gemt bag masken - eller avataren (personfiguren i SL) - er der mere frit spil for flirt, for at udleve fantasier, for at sige ting, som man nødigt ville sige, når hverdagens almindelige spilleregler skal følges.
SL er altså også en slags nutidens maskebal, der tilmed tillader os at mødes på tværs af geografi og tidszoner og som tillader os at "skifte køn". Det er ikke så underligt, at SL er blevet et meget populært sted at møde nye folk for at date, gestalte samlejer and what not.
Men seriøs business bag masker? Jeg erindrer de utallige gange, som vi er blevet fortalt, at fremover vil alle forretningsmøder blive afholdt via videokonferencer, fordi det er langt mere effektivt og billigere, end hvis man skal rejse for at mødes face til face. (Jeg redigerede såmænd selv en bog om fænomenet i starten af 90'erne). Bebudelserne ses nu typisk i kølvandet på katastrofer som 9/11 og her med undertonen af, at terroristerne jo kan udgøre en trussel.
Men fakta er, at direktører rask væk holder fast i, at de vil mødes ansigt til ansigt, når der skal gøres vigtige forretninger. Noget kan bestemt håndteres via videokonferencer, hvor der jo også er ansigter, ej masker, men ikke alt, og næppe allermest vigtige ting.
Så at tro, at direktører med flere vil synes, at det bedste i verden er at indgå kontrakter bag masker i Second Life.... Nej, det er far out. Jeg tror ikke engang det vil tiltale mafiaen, der ellers opererer via stråmænd en masse.
Måske kommer der nu et modargument om, at det jo ikke er direktørerne, der skal mødes i Second Life, men det er stedet, hvor virksomheder skal møde attraktive nye kunder - kunder, der er med på beatet. Men igen. Hvad er der af attraktivt i at købe en pc, vist i 3D i dårlig pixelopløsning, af en person, der bærer "maske"?
Jeg afskriver ikke 3D-universer berettigelsen, og jeg tror, at vi vil se selv forretningsrelevante 3D-universer hen ad vejen. Jeg tror også på, at erhvervslivet gør klogt i selv at beherske 3D på eget web-sted for eksempel i forbindelse med support, hvad enten det gælder rådgivning om at "montere", udskifte noget eller fejlfinding.
Jeg faldt for øvrigt over omtalen af et andet 3D-univers, hvor de UNGE strømmer til, Gaia. Her synes konceptet at være en slags blanding af MySpace (hvor 70-90 millioner unge har hver deres "websted" og chatter på kryds og tværs) og Second Life, men mere fokuseret end sidstnævnte. Her er en lille interessant sammenligning:
Staffers work with advertisers to create, not passive billboards, but an extended immersive experience. Gaia’s campaign for New Line Cinema’s fantasy adventure The Last Mimzy, for example, challenged their users to accomplish a series of tasks in order to get their own special Gaian-only Mimzy (a super-intelligent bunny). Hundreds of thousands of these Mimzyies were given out—meaning some 10-20% of their total user base jumped through the hoops to win the advertiser’s prize. (By contrast, when Nissan began giving away virtual versions of their cars in Second Life, far less than 1% of Residents took them up on the offer.)Tjek også artiklens tal om Gaia.
Tilføjelse den 25. april: Second Life ligner en døgnflue, siger professor på Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, til Version2. Se artikel her.
PS: Som jeg tolkede stemningen blandt de 4 unge studerende, var 1 helt solgt på SL, 1 var helt kold, og 2 var "ved ikke rigtig". De går i øvrigt på en ny uddannelse, som jeg finder meget interessant. Det er en bachelor i Information Management, hvor kommunikation, information og teknologi udgør hjørnestenene. Det lyder bare stærkt, for at lære om kommunikation nu om dage uden også at få perspektiverne i de teknologiske hjælpemidler (social software, collaboration software etc.)er dybt godnat.
22.4.07
Kongen ikke længere største antal klik
Jeg har en fornemmelse af, at dele af erhvervslivets og dets rådgivere kigger i den forkerte retning, når der tænkes i fremtid på nettet. Således kunne jeg med undren i sidste uge læse, at den store revisionskoncern Deloitte holdt seminar om beskatningen i Second Life – det virtuelle 3D-univers. Har kunder presset på, eller hur?
Nævn mig et dansk selskab, der har tjent så store penge i Second Life, at det burde interessere det danske skattevæsen? Giv mig et realistisk scenarie for, at det sker. Men måske handlede rådgivningen mere om, hvorledes man kunne trække tabet ved satsningen fra:-)
Hvad der derimod er værd for erhvervslivet at notere på er, hvorledes ”mund til øre”-metoder blomstrer. Det er vigtigt at forstå, at det ikke længere er det højeste antal klik eller det højeste antal unikke brugere, der er kongen. Troværdighed og lødighed tæller i stigende grad, fordi der er så meget skidt og megen svindel på nettet, og det er faktisk webgængerne, der hjælper hinanden med at skille skidt fra snot. De gør også rask væk hinanden klogere via deres anbefalinger.
En lang række af de unge, store succeser på nettet er startet med ”mund til øre” som koncept, og selv gamle spillere som Dell har lyttet til nettets puls. Dell sætter vitterligt kalorier ind på at gøre skåltalen om at lytte til kunderne til realitet, som jeg giver eksempel på her.
Jeg skriver mere om det i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen med titlen ”Websteder vil dumpe uden mund til øre”..
Horderne kan udvande et websteds styrke på mange måder – ved gøre fællesskabsfølelsen mindre. Ved at gå amok med gyllekommentarer under anonymitetens dække. Og på inddirekte vis, da mængden af klik vil trække endnu mere af det kommercielle cirkus til stedet.
De ændrede forventninger vil også ramme virksomhedernes websteder. Hvad Dell gør vil smitte af. Det er af reel nytte for kunderne. De er flintrende ligeglade med residensen i Second Life.
Nævn mig et dansk selskab, der har tjent så store penge i Second Life, at det burde interessere det danske skattevæsen? Giv mig et realistisk scenarie for, at det sker. Men måske handlede rådgivningen mere om, hvorledes man kunne trække tabet ved satsningen fra:-)
Hvad der derimod er værd for erhvervslivet at notere på er, hvorledes ”mund til øre”-metoder blomstrer. Det er vigtigt at forstå, at det ikke længere er det højeste antal klik eller det højeste antal unikke brugere, der er kongen. Troværdighed og lødighed tæller i stigende grad, fordi der er så meget skidt og megen svindel på nettet, og det er faktisk webgængerne, der hjælper hinanden med at skille skidt fra snot. De gør også rask væk hinanden klogere via deres anbefalinger.
En lang række af de unge, store succeser på nettet er startet med ”mund til øre” som koncept, og selv gamle spillere som Dell har lyttet til nettets puls. Dell sætter vitterligt kalorier ind på at gøre skåltalen om at lytte til kunderne til realitet, som jeg giver eksempel på her.
Jeg skriver mere om det i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen med titlen ”Websteder vil dumpe uden mund til øre”..
Horderne kan udvande et websteds styrke på mange måder – ved gøre fællesskabsfølelsen mindre. Ved at gå amok med gyllekommentarer under anonymitetens dække. Og på inddirekte vis, da mængden af klik vil trække endnu mere af det kommercielle cirkus til stedet.
De ændrede forventninger vil også ramme virksomhedernes websteder. Hvad Dell gør vil smitte af. Det er af reel nytte for kunderne. De er flintrende ligeglade med residensen i Second Life.
20.4.07
Folket talte: Dell tager igen XP ind i varmen igen
Dell tager igen det gamle Windows styresystem XP ind i varmen til privatkunder, efter i en periode at have forsynet de nye privatpc’er udelukkende med det nye Windows Vista. Dell har dog ikke problemer med Vista, men har blot lyttet til kunderne.
Kunderne har nemlig benyttet Dells nye åbenhed til at ytre deres ønsker. Dell har jo tidligere lanceret webstedet IdeaStorm, hvor kunderne opfordres til at fortælle, hvad de ønsker, og hvor ønskerne gives ”karakter” af de andre kunder på Ideastorm. Tag i øvrigt et kig på stedet. Godt at få ideer om nye former for kunderelationer af.
Ønsket fra kundernes side om det gammelkendte XP fik høje karakterer, fortæller nyhedstjenesten Cnet. Dog har resultatet langt fra overgået ønskerne om at få Dell til at levere pc’er, som er forudinstalleret med det alternative styresystem Linux.
Men også her udviser Dell åbenhed. Visse modeller vil kunne bestilles med Linux-preinstalleret, men hvilken eller hvilke ”desktop-versioner” af Linux (der er mange) er vist ukendt endnu. Et fingerpeg kan måske være, at Michael Dell himself lige har fortalt, at han har fået sig en pc med den netop lancerede Ubuntu 7.04 (Linux-version til Desktop) med kaldenavnet Feisty Fawn.
I gamle dage havde Dell sandsynligvis stået til repressalier for tage et ældre Microsoft-styresystem til nåde. Microsoft var kendt for at stille ultimative krav for at få pc-leverandørerne til at makke ret, altså straks forsyne alle nye pc’er med nyeste version af styresystemet, men softwaregiganten er blevet lidt mildere med årene og monopolretssagerne. Microsoft har i øvrigt sagt, at man i januar 2008 ophører med at levere XP til pc-producenterne.
Dell havde allerede tidligere givet mindre virksomheder muligheden for XP, men sagde da, at det ikke ville ske over for privatbrugerne. At virksomheder pressede på for at få XP skyldtes, de foretrak at holde sig til det gammelkendte styresystem, som man vidste var driftssikkert. Nyt software rummer jo typisk en vis portion børnesygdomme.
I forbindelse med Vista har der været problemer med visse programmer (applikationer), og der har været savnet ”drivere” for visse produkter. En driver er den software, der bygger bro til et givent produkt, være det sig printer, ekstern harddrive eller noget helt tredje. Vista kræver også en kraftigere og dermed dyrere computer (processor og RAM)end XP.
I en anden boldgade: Jeg ser artikel fra Børsen citeret for, at TDC nu sælger den del af firmaet, der kører drift af Microsoft Dynamics økonomisystemerne(de tidligere Navision-produkter) for kunder til Deloitte. Mon TDC så småt er ved at trække sig ud af sin vist ikke særligt vellykkede karriere som IT-serviceleverandør? Hvis det er tilfældet sælger TDC jo nok også sin online-backuptjeneste.
Kunderne har nemlig benyttet Dells nye åbenhed til at ytre deres ønsker. Dell har jo tidligere lanceret webstedet IdeaStorm, hvor kunderne opfordres til at fortælle, hvad de ønsker, og hvor ønskerne gives ”karakter” af de andre kunder på Ideastorm. Tag i øvrigt et kig på stedet. Godt at få ideer om nye former for kunderelationer af.
Ønsket fra kundernes side om det gammelkendte XP fik høje karakterer, fortæller nyhedstjenesten Cnet. Dog har resultatet langt fra overgået ønskerne om at få Dell til at levere pc’er, som er forudinstalleret med det alternative styresystem Linux.
Men også her udviser Dell åbenhed. Visse modeller vil kunne bestilles med Linux-preinstalleret, men hvilken eller hvilke ”desktop-versioner” af Linux (der er mange) er vist ukendt endnu. Et fingerpeg kan måske være, at Michael Dell himself lige har fortalt, at han har fået sig en pc med den netop lancerede Ubuntu 7.04 (Linux-version til Desktop) med kaldenavnet Feisty Fawn.
I gamle dage havde Dell sandsynligvis stået til repressalier for tage et ældre Microsoft-styresystem til nåde. Microsoft var kendt for at stille ultimative krav for at få pc-leverandørerne til at makke ret, altså straks forsyne alle nye pc’er med nyeste version af styresystemet, men softwaregiganten er blevet lidt mildere med årene og monopolretssagerne. Microsoft har i øvrigt sagt, at man i januar 2008 ophører med at levere XP til pc-producenterne.
Dell havde allerede tidligere givet mindre virksomheder muligheden for XP, men sagde da, at det ikke ville ske over for privatbrugerne. At virksomheder pressede på for at få XP skyldtes, de foretrak at holde sig til det gammelkendte styresystem, som man vidste var driftssikkert. Nyt software rummer jo typisk en vis portion børnesygdomme.
I forbindelse med Vista har der været problemer med visse programmer (applikationer), og der har været savnet ”drivere” for visse produkter. En driver er den software, der bygger bro til et givent produkt, være det sig printer, ekstern harddrive eller noget helt tredje. Vista kræver også en kraftigere og dermed dyrere computer (processor og RAM)end XP.
I en anden boldgade: Jeg ser artikel fra Børsen citeret for, at TDC nu sælger den del af firmaet, der kører drift af Microsoft Dynamics økonomisystemerne(de tidligere Navision-produkter) for kunder til Deloitte. Mon TDC så småt er ved at trække sig ud af sin vist ikke særligt vellykkede karriere som IT-serviceleverandør? Hvis det er tilfældet sælger TDC jo nok også sin online-backuptjeneste.
Abonner på:
Opslag (Atom)
