En tøsedrengs bekendelser

"Var det alt?". Jeg lukkede bogen "En mandschauvists bekendelser" og følte mig noget så grueligt snydt. Havde forfatteren ikke været en mand, havde jeg kaldt ham for en litterær narrefisse.

Som der dog var lagt op til afsløringer af, hvor slemt det stod til med mandschauvismen i erhvervslivet. Forfatteren, psykolog og virksomhedskonsulent Lars Einar Engström, der angiveligt øser af egen og andres chauvinisme, har tilmed været ansat hos Apple og haft opgaver for andre it/telefirmaer, så det havde spændt mine forventninger højere. Jeg købte tilmed to bøger i ét hug - den ene som gave til en klog kvinde midt i karrieren.

Jeg havde jo også noteret mig, at bogen, som for nylig udkom på dansk hos Aschehoug, har fået ekstraordinær megen omtale i de danske medier, ligesom forfatteren fik masser af opmærksomhed under sin PR-visit i Danmark.

Hans ærinde er angiveligt at oplyse om, at mænd såsom ham selv har snydt kvinder for ansættelser, forfremmelser, anerkendelse og meget andet, blot fordi de er kvinder. Mænd foretrækker bare mænd, når der ansættes, selv om de fantaserer om chancerne for at komme i bukserne på de attraktive kvindelige ansøgere.

At han "afslører" mandschauvinismen skyldes, at hans datter nu skal ud i karrieren og udsættes for det samme. Verden bør altså laves om.

Bogen er bare så himlende overfladisk, og Lars Einar Engström har næppe sat en eneste kontakt til sine old- og young boys-netværk over styr. Han er stadig en af gutterne, for han har kun smidt en luns hist og her. Mon ikke det også er blevet til mangt et anerkendende klap på skulderen for hans forretningsmæssige smartness.

Tag bare "Afsløringen af", at nogle forretningsmænd rask væk bruger escort-tjenester, og at de indbyrdes snakker om lysten til at komme i lag med to escortister på en gang....

Jamen herregud. Sagt i Normalerweizes Rungsteds-tone: "Det er sgu' da en o.k. adspredelse efter de fem timer på golfbanen med drengene, ikke sandt?".

Nogen mænd har de lyster, andre ikke. Det ved ikke mindst sælgere (large account managers i nutidssprog), der forsøger at få underskrifter på pænt store millionkontrakter hjem.

Men måske er det ikke fair at angribe Lars Einar Engström, for han har næppe tænkt på en ældre kvinde, der har haft hele sine karriere på mændenes banehalvdel, da han skrev bogen.

Men hvem er bogen så skrevet for? De unge, dygtige kvinder i starten af deres karriere? De, der stadig lykkeligt kvidrer, at de aldrig har følt deres køn som et handicap, snarere tværtimod? De, der mener, at ligeberettigelsen for længst er vundet, og at eventuel kønskvotering er noget, som kun bitre halvgamle kællinger går ind for? De vil jo slet ikke synes at en sådan bog er relevant for dem.

Eller er bogen skrevet for unge mænd, så de ikke falder i fælden? For ældre mænd, så de kan nå frem til erkendelsen af, at de grundlæggende set mener, at mænd er mere værd end kvinder, ligesom forfatteren instinktivt gør det?

Lars Einar Engström har fortalt, at manuskriptet blev afvist 15 forlag, inden nogen gav grønt lys. Ifølge ham troede forlæggerne ikke, at der var salg i den type bog.

Havde jeg være blandt forlæggerne (og jo - jeg har skam udgivet godt en håndfuld bøger, men godt nok kun om teknologi) havde jeg trods min hårde kritik næppe sagt nej. Men jeg havde beordret ham til at gå hjem og få gjort eksemplerne langt, langt mere konkrete.

Nu fungerer de vage eksempler næsten kun som appetizere til en flom af velmenende konsulentord om, hvad kvinderne bør gøre, og hvad ledelserne bør gøre. Ikke meget nyt under solen.

PS: Måske skyldes min skuffelse, at jeg havde alt for høje forventninger. Men skal jeg forsat være grov, så lad det blive med dette udsagn: "Kun en mand kan slippe godt afsted med at lave en så overfladisk bog om et så alvorligt problem som mandschauvinisme i arbejdslivet."

PPS: Jeg synes om mænd - mange af dem.

PPPS: Måske klarer mænd kun en overfladisk bog om dette emne. Måske er det forklaringen.

Office-angreb fra IBM, Google og Yahoo

Den ene af Microsofts store malkekøer, økonomisk set, Office-pakken, får i disse timer en masse nye udfordringer.

Google er nu kommet på plads med sin PowerPoint-lignende funktion til kontorpakken Google Docs & Spreadsheets. Det er webbaseret præsentationssoftware, som også gør det enkelt at samarbejde om de enkelte slides.

Yahoo tager kampen op mod både Google og Microsoft via opkøbet af Zimbra for 350 millioner kroner. Zimbra har en meget rost, webbaseret kontor- og samarbejdspakkepakke.

Endelig fortæller New York Times i dag, at gamle IBM nu tilbyde en gratis kontorpakke under navnet Lotus Symphony. Softwaren vil kunne downloades over nettet.

Produktet hører til den såkaldte Open Source-verden, hvor OpenOffice udgør det mest kendte kontorprodukt, og hvor Sun har sin version af OpenOffice med betegnelsen Star Office.

Hverken Googles nyhed eller Yahoos kommer bag på mig, men IBM's (som egentlig var klausuleret til kl. 15:-))- dog blot indtil jeg fik nærlæst artiklen. IBM står jo massivt bag Open Source-verdenen, og Lotus Symphoni bliver IKKE en decideret konkurrent til gratis OpenOffice. Faktisk bygger Lotus Symphoni på OpenOffice, men IBM har sat 35 programmører på opgaven med løbende at forbedre produktet. Og jovist. Selvfølgelig bruger IBM's nye kontorpakke den åbne dokumentstandard, ODF.

IBM forklarer sin satsning med, at et kontortilbud inden for open source-verdenen kommer til at stå lidt stærkere over for erhvervslivets/myndighedernes beslutningstagere, når det har IBM's blåstempling og navn i ryggen.

Voila. Et gratis tilbud om kontorprogrammer fra IBM kontra dyre produkter fra Microsoft. Gad vide, om det kan rykke noget ved den offentlige forvaltning i Danmark, der snakker og snakker og snakker om at gå over på open source, mens der købes stort ind fra Microsoft.

IBM forsøgte sig i øvrigt tidligere med en Lotus-kontorpakke, Lotus Smartsuite, men uden succes. Lotus 1 2 3 regnearket var godt nok REGNEARKET en gang - lang tid før Excel kom på markedet, men selv om store IBM købte Lotus, der havde kontorpakke og groupware på hylderne blev det alligevel Microsoft, der rendte med væksten. Og Lotus-kontorpakken blev begravet.

Hvad tror du? Er IBM, som jo en gang blev betragtet som det grimme monopol - som the Evil Empire, men som nu fremstår rentvættet af sit bad i open source-verdenens gode image, hvad der får nutidens Evil Empire, Microsoft, til at tabe terræn på kontorområdet?

Invitation til øretæver fra Linux' fans

Linux-fans er lige som Mac-fans kendt for at være meget ihærdige i deres bestræbelser for at få folk til at vælge det rette, og det rette er jo, hvad de brænder for, altså henholdsvis Linux og Apple.

De, som er så stærke i troen, mødes også her på bloggen i forskellige sammenhænge. Senest dukkede de op i forbindelse med en diskussion om Windows Vista kontra Windows XP på en ny pc. Jeg havde skrevet en klumme på bagsiden af Berlingske Business om, at Vista skuffer. Men selv om diskussionen klart blev defineret som handlende om Vista kontra XP på en ny pc, kom Linux-fans også på banen, og det er selvfølgelig o.k.

I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, advarer jeg imidlertid MENIGMAND m/k mod at skifte til Linux, hvis de:

1. Ikke har tech-nemme
2. Ikke trives med at skulle klare tekniske problemer
3. Ikke vil nøjes med stort set kun at bruge Firefox-browseren og OpenOffice

Jeg ser flere og flere Linux-fortalere reklamere for det synspunkt, at Linux er moden for menigmand, men jeg tror ikke på det.

Jeg generaliserer groft, vil jeg nok blive fortalt. Jeg vil blive fortalt, at "Mads" har installeret Ubuntu på sin gamle mors pc, og den summer bare derud af. Jeg vil blive fortalt, at "Torben" har installeret Novells Suse Linux Desktop på børnenes pc'er, og de kigger film, lytter til musik etc. etc. helt uden problemer.

Formoder jeg ret, vil der knap være grænser for, hvor succesrig Linux på pc'en er. Alligevel lyder overskriften på min klumme således "Hold dig fra Linux, fru Jensen", for det er en logisk anbefaling ud fra, hvad JEG har læst mig frem til. At Linux så en dag bliver "Fru Jensen"-moden - ja, det vil jeg håbe på. Microsoft trænger til konkurrence.

Men selv i Linux-kredse påpeges jo, at versionen til pc'en har været forsømt - ikke til serveren. Serversoftware er jo hard core, spændende systemudvikling, ikke al det overfladebøvl med brugervenlighed etc.

Jeg henviser så også til, at Wall Street Journals kendte it-journalist, Walt Mossberg, netop har testet Ubuntu, der har ord for at være den mest brugervenlige version af Linux til pc'er. Hans dom er, at Linux er blevet lettere at bruge, men stadig ikke for alle og enhver.

Mossberg er efterfølgende blevet kaldt "den kendte Apple-fortaler". Han er blevet bebrejdet, at han testede den version, der kom for et halvt år siden, i stedet for at vente til den version, der kommer næste måned. Læs kommentarerne efter hans indlæg for at se, hvor meget mere, der synes at være galt med gamle Mossberg.

PS: New York Times har i øvrigt en interessant artikel her om, at alle problemerne med Windows Vista jo egentlig gav Apple en kæmpechance for omsider at få sig en større markedsandel end de sølle tre procent, som tallet ligger på, men chancen blev ikke udnyttet.

Finansministeriet tænder på udskældt it-leverandør

Kan det passe, at Finansministeriet, der har den Digitale Taskforce under sine vinger, har valgt at satse på en it-leverandør, som en håndfuld kommuner samt Kommunernes Landsforening p.t. skælder huden fuld? Måske.

Det handler om Software Innovation, der for nogle år siden kvalificerede sig til at blive en af de udvalgte, som kunne levere et "blåstemplet" fælleskommunalt system til sags- og dokumenthåndtering, også kaldet FESD.

Rygtet om, at Finansministeriet satser på Software Innovation, hørte jeg for et par måneder siden. Nu fortæller Computerworld her , at ministeriet har testet et sådant system:

Finansministeriet, der via den Den Digitale Taskforce spiller en hovedrolle i FESD, har selv testet det udskældte ESDH-system fra Software Innovation.
Leder af Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen,forklarer, at testen er forløbet tilfredsstillende, men at der endnu ikke er truffet beslutning om valg af ESDH-leverandør.
"Der ikke truffet nogle afgørelse i Finansministeriet, men prøven gik sådan set tilfredsstillende. Vi testede en rå FESD-version, hvor der var ikke stillet nogle former for tillægskrav," siger han.

Citat slut. Kommunerne, der er skuffet over systemerne fra Software Innovation er: Bornholms Regionskommune, Sorø Kommune, DR, Randers Kommune eller Albertslund Kommune. Angrebet fra Kommunernes Landsforening ses her.

Nu skal man jo altid være overmåde forsigtig, når det gælder offentlig IT. Ikke sjældent ser man leverandører hængt ud for problemer, der i høj grad hængder sammen med en problematiske kravspecifikation fra kundens side.

Nogen gange tænker jeg, at leverandører må være alt for sultne, siden de byder ind på offentlige opgaver. Der har jo været en klar tendens til, at allerbilligste tilbud vandt, uanset at det måske er urealistisk billigt og båret oppe af lyse håb om senere "efterbevilling" i form af fakturerbare timer, hver gang der skal slås en ekstra streg.

I den sammenhæng må vel nævnes, at norske Software Innovation efter et underskud i Danmark i 2006 fyrede direktøren, og det er nu den tidligere Oracle-direktør Peter Perregaard, der skal få skuden på rette køl igen.

Og a pro pos Oracle, der ellers står stærkt med sin databasesoftware herhjemme.... I dag kan jeg - ligeledes på Computerworld - læse, at staten nu lægger endnu et æg over i Microsofts kurv. En ny version af portalen borger.dk, der er bygget på en Oracle-database-platform, skal nu bygges på en Microsoft-platform. Artiklen er her.

Der findes folk, der mener, at staten i forvejen simpelthen elsker Microsoft for højt, men måske spiller pris også en stor rolle her.

"Her er jeg": Mobiltech med danske spillere

Verdens nok mest berømte techblog, Techcrunch, har i et nyt indlæg fokus på danske Imity plus på enkelte andre aktører. Det handler om, hvad der kaldes sociale netværk, men med udgangspunkt i, at det først og fremmest er via mobiltelefonen, at man har netværket. Og via mobilen adviseres man om, hvis nogen i netværket opdages lige i nærheden.

Det handler altså ikke om netværk, der har pc'en som moderskibet, som tilfældet er med for eksempel LinkedIn og Facebook, og som kræver, at du selv er den aktive.

De mobile net, hvor der varsles om nærvær, er ikke en helt ny opfindelse, fortæller Techcrunch's feterede skaber, Michael Arrington. Men det er aldrig slået igennem, for det er lige som med verdens første fax - af ingensomhelst nytte. Først da der masser af fax'er i firmaerne duede kommunikationsformen.

Spørgsmålet er så også, om man ikke skal være af en vis type - meget udadvendt, måske ret så ung, for at man rigtig tænder på "Her er jeg"-teknologi rettet mod langt flere, end man normalt har i sit "gammeldags" net. I øvrigt er den rette betegnelse nok snarere "Her er en potentiel samtalepartner", hvad enten det så gælder job, kæreste, udvidet bekendtskabskreds eller hobby.

Hvordan mobiltelefonen kan opdage, hvem man er i nærheden af? Der skal være installeret et lille specialprogram på mobilen. Hvis mobilen er forsynet med Bluetooth-teknologi kan den "sniffe" en tilsvarende mobil, og rummer den også programmet kan der bydes op til dans. Teknisk set kan folk dog også stedfæstes geografisk ud fra deres mobilers afstand fra diverse mobil-sendemaster.

Så er du i en fremmed bar en aften og nyder en India Pale Ale, vil din mobil måske fortælle dig, at lige i nærheden er "Jan Hansen", som også er vild med den type øl, medlem af øl-entusiasterne klub, og hans foto popper op på din mobil. Så er du sikret en god snak, hvis det altså er det, du er ude efter den aften.

Du kan måske også være med i et jobmæssigt net - det er med firmakolleger eller fagkolleger på tværs af firmaer. Og Vupti! Du sidder i lufthavnen og venter på et forsinket fly, men ved siden af dig sidder .......

Din profil kan også være "Jeg er single" og tænder på mænd under 35 år, som kan lide opera, Kong Hans og Jaguarer. Og skulle der være en sådan i nærheden, så .....

Danske Imity, som den serielle iværksætter Nikolaj Nyholm er medstifter af, bruger Bluetooth-lokalisering og bygger også bro over til nettet, hvor man lige kan holde sin egen profil ved lige, se, hvem man har mødt/været i nærheden af, tjekke hinandens gøren og laden med videre. Læs mere hos Imity selv.

Techcrunch nævner i øvrigt også danske Zyb endnu en gang (forrige gang var i august). Zyb startede med at tilbyde backup telefonlisten, så man ikke står på herrens mark, når mobilen er mistet. Men Zyb har netop åbnet for yderligere en funktionalitet, nemlig at man via sin mobiltelefons adresseliste meget enkelt kan skabe/gå med i et socialt netværk, hvor man kan indvie venner i, hvad man lige nu er i gang med etc. etc. Lidt i retning af, hvad man kan med Twitter, som jeg tidligere har skrevet om her.

I den retning går teknologierne altså, men spørgsmålet er så om nok tænder på dem. Hvad tror du?

Microsoft til modangreb på Google/Cap Gemini

Efter en tænkepause ovenpå nyheden om, at det store konsulenthus Cap Gemini nu også vil tilbyde sine kunder støtte til at indføre Google Apps Premier Edition - altså Googles virksomhedpakke - tager Microsoft nu til genmæle med et modangreb.

Den kendte Microsoft-blogger, Mary Jo Foley, har fået en mail fra Microsoft, der rummer liste med 10 spørgsmål, som enhver virksomhed, der overvejer at gå Google-vejen, bør stille sig selv forinden. Det er faktisk interessant stof blandt sprøgsmålene.

Microsoft hæfter sig blandt andet ved, at Google i høj grad er annoncefinansieret. Hvad sker der, hvis annonceindtægterne svinder ind, lyder et af spørgsmålene. Microsoft skriver også, at når Google snakker om garanteret høj oppetid på 99,9 procent, så gælder det kun for Gmail. Desuden bør folk vide, at for Google tæller nedbrud på under 10 minutter ikke i statistikken!

Softwaregiganten i Redmond ved Seattle påpeger også, at virksomheder i mange tilfælde vil have brug for både og, så Microsofts Officeprodukter ikke bare kan smides på porten. Og ifølge Microsoft vil virksomheder, der går Google-vejen kunne få problemer med "compliance" - med at honorerer myndigheders krav om indsigt til tiden.

Og så klandrer Microsoft Google for typisk at lancerer sine produkter som "beta" - hvilket normalt er betegnelsen for en afsluttende testversion. Lige netop den indvending mod Google giver bagslag i kommentarfeltet på Foleys blog "All about Microsoft". En læser skriver: Hvem er det egentlig, der sender ufærdige produkter i handlen?

Blogindlægget med de ti spørgsmål samt kommentarer er her.

Googles virksomhedspakke får Cap Gemini i ryggen

Microsoft må have kigget en ekstra gang på nyheden om, at det store, gamle konsulenthus Cap Gemini nu også vil rådgive virksomheder om brugen af Googles samlede kontor- og kommunikationspakke til erhvervslivet, altså Google Apps Premier.

Kan det være et tegn på en reel efterspørgsel hos Cap Geminis kunder, der udgøres af erhvervslivets store virksomheder? Eller vil gamle Cap Gemini, der i mange år har haft Microsoft kontor- og mailøsninger på programmet lige som IBM's Lotus Notes, blot signalere ungdom?

Men Cap Gemini tilbyder altså fremover også uddannelse, support, integrationsydelser med videre til store virksomheder, som implementerer Google Apps Premier.

Da Google oprindelig gik ud med applikationer såsom Gmail, Docs & Spreadsheet (lidt a la Word og Excel) med flere, var det jo i starten rettet mod forbrugere. Senere kom erhvervssatsningen, og mange små unge virksomheder tog tilbudet til sig. Det var typisk virksomheder, hvor samarbejde om dokumenter og meget andet var i højsædet. Virksomheder, der gerne ville nøjes med at kunne bruge omkring 300 kroner pr. år pr. medarbejdere til kontor- og samarbejdssoftware og så slippe for hele bøvlet med at få installeret software på pc'erne, opgraderinger og patchning, og så kunne mailserveren tilmed sendes på pension.

Men især det nylige opkøb af mailsikkerhedsfirmaet Postini gjorde det lysende klart, at Google havde større ambitioner end "blot" forbrugere og små virksomheder. Postini havde allerede 35.000 virksomheder som kunder og derigennem 10 millioner brugere.

På infoworld.com citeres Cap Geminis tekniske direktør Steve Jones for, at Google Apps slet ikke vil erstatte Microsoft Office, men blot dække behovet på to nicheområder. For det første at øge videnarbejderes mulighed for at udarbejde dokumenter i samarbejde. For det andet vil medarbejdere, der ikke tidligere har haft adgang til kontorprogrammer, kunne få det.

Det sidste er jo letforståeligt, men kan det passe, at både Microsoft og IBM, der begge har badet i penge i mange år, stadig kun tilbyder samarbejdssoftware, som overgås af unge Googles? Eller er det prisen på samarbejdssoftwaren, det handler om? Eller er det stemmen de unge ansatte hos Cap Geminis store kunder, der høres?

Hvad tror du?

PS: Hele Infoworld-artiklen er her.

Dell styrtbløder i Danmark

Det ser sort ud for Dell i Danmark. Dells salg herhjemme faldt i andet kvartal en tredjedel!!!!!! i forhold til samme periode sidste år, fortæller analysehuset IDC. Fra godt 51.000 enheder til lidt over 35.000 enheder.

På globalt plan blev Dell sidste år overhalet af HP som verdens største pc-leverandør. Den nytænkende opkomling er blevet lammetævet af den gamle, omend Dell netop nu kan trøste sig med, at de amerikanske tal for 2. kvartal faktisk overgår analytikernes forventninger. Men væksten er spæd.

Dell er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Her fortæller jeg også om, hvorfor Dells nye direktør, Stig Jørgensen, for godt et halvt år siden tog springet fra en europæisk toppost hos det profitable, fremgangsrige softwareselskab Oracle, til Dell, der lige nu har det a.h.t.

Jeg tager desuden et kig tilbage på, hvad Dell gjorde så ekstraordinært godt. Og på, hvor unge Dell missede vigtige tegn fra markedet. Ligesom jeg beskriver, hvorledes Dell vil satse på at få sit andet liv. Forbrugerne skal have farverige pc'er og teknologi, der er mindre bøvlet. Erhvervslivet skal også have et lettere liv på it-fronten. Dell vil fremover i højere grad leverer grydeklare "løsninger" - ikke blot x antal pc'er. Det vil i høj grad ske via partnere, men de er faktisk svære at få i hus.

Personligt undrer det mig meget, at det relativt unge firma Dell blev blind og døv for udviklingen så hurtigt. Havde firmaet kun "one shot" i bøssen... det direkte salg via nettet. Eller tror du, at Dell får sit andet liv?

New York Times har i øvrigt i dag en solid historie om netop Dells problemer og fremtid her. Den britiske nyhedstjeneste The Register bringer en artikel om Dells flerårige regnskabsfusk. Ifølge artiklen siger Michael Dell selv, at han på ingen måde har været involveret. Dell skal gen-aflevere regnskaber for perioden 2003 til 2006. Kvartalsregnskaber har været blæst op for ikke at skuffe Wall Street-analytikerne.

Apple køber for 100 dollar aflad hos iPhone-ejere

Apple har fået mange utilfredse iPhone-købere på nakken ved at nedsætte prisen på iPhone med hele 200 dollar blot et par måneder efter, at produktet kommer på markedet til 599 dollar. Reaktionen har netop fået Apple til at love de tidligere købere, at de får 100 dollar i rabat ved et fremtidigt køb i en Apple-butik - om i en fysisk butik eller onlinebutikken.

Apples boss, Steve Jobs, oplyser dette i et "open letter" til forbrugerne, hvor han forsvarer beslutningen om prisnedsættelsen.

".... I am sure that we are making the correct decision to lower the price of the 8GB iPhone from $599 to $399, and that now is the right time to do it. iPhone is a breakthrough product, and we have the chance to 'go for it' this holiday season. iPhone is so far ahead of the competition, and now it will be affordable by even more customers."

Men senere i brevet skriver han, at Apple bør vise mere omsorg over for de kunder, der allerede har købt iPhone, og derfor går man nu ud med 100 dollar-rabatten.

Han afslutter med en undskyldning:

"We apologize for disappointing some of you, and we are doing our best to live up to your high expectations of Apple."

Gad vide, om der slet ikke var nogen i huset, der turde fortælle Steve Jobs, at prisnedsættelsen stensikkert ville give ballade hos de tidlige køber. Eller om han blot affærdigede sådanne indvendinger.

Palm-topchefen brugte blog til at droppe prestigeprodukt

Endnu en gang ser vi en erhvervsblog blive brugt til at aflevere et overmåde ubehageligt budskab, men på en afvæbnende måde. Alverdens techblogger gik i går i spin over, at topchefen for Palm, Ed Colligan, fortalte, at Palm Foleo blev droppet, og det er tilmed lige før det forsinkede produkt endelig skulle på markedet.

Foleo er en mellemting mellem en moderne mobiltelefon og en bærbar pc. Som starter øjeblikkelig - ingen langsom opvågning som med pc'erne. Som ikke rummer en harddisk. Som er praktisk at have ved hånden, når man lige skal maile og tjekke diverse ting på nettet. Foleo, der kører på Linux-styresystemet, forudsætter imidlertid, at man er på nettet.

Mere om sagen lige om lidt, men først om kommunikationsmetoden. Jeg er overbevist om, at blogs bliver et foretrukket redskab til sådanne ubehagelige meddelelser. Læs direktørens tekst. En sådan kunne aldrig være skrevet om en pressemeddelelse. De er efterhånden stivnet i bureaukratisk, selvrosende, fisefornemt umba-mumba-sprog. En sådan meddelelse ville man heller aldrig give ved at indkalde til en pressekonference. Men via en blog kan historien fortælles, og der kan tages lidt torne ud af den ubehagelige situation via en mere personlig tone.

Hvorvidt danske direktører vil forblive konservative, får vi så se, men det bliver så ris til egen behind. Foreløbig kan vi imidlertid også se, at kun få danske journalister tager blogs alvorligt.

"Kun hver femte danske journalist mener, at det er en del af deres journalistiske arbejde at følge blogs". Det skriver Cision (tidligere Observer) på baggrund af en undersøgelse blandt 100 journalister. Nyhedsjournalister bruger i øvrigt blogs mindst.

Undersøgelsens resultater kan ses her.
(Tip fra Kim Elmose).

Og så tilbage til, hvad blogindlægget handler om.

Fra Palms side blev Foleo på sin vis præsenteret som "the missing link", selv om betegnelsen var en "mobile phone companion". Men mange bloggere og andre observatører sagde, at Foleo blot repræsenterede en løsning, der søgte et problem.

Palm har mange fans helt tilbage fra, da stifteren Jeff Hawkins med Palm Pilot viste, hvorledes man tager brugervenlighed alvorligt. På daværende tidspunkt en mangelvare i techverdenen. Foleo var Hawkins seneste "baby", men der er sket meget i mellemtiden.

Palm Pilot var til adresselister, huskelister, kalender og lidt mere. Den satte en hel ny standard for, hvor enkelt det kan blive at bruge avanceret teknologi. (Og jo, jeg havde en sådan. Ligeledes min gemal, der er gadgethader, men som sværgede til sin Palm Pilot).

Senere, da Hawkins havde forladt Palm, viste han, hvorledes en Palmagtig dims og en mobiltelefon kunne kombineres, igen med stor brugervenlighed. Det var i firmaet Handspring, og produktet hed Treo. (Og jo, jeg havde den).

Senere igen købte Palm, som var ved at sakke agterud i kampen mod Microsoft med partnere, Handspring, og Treo'en kom i nye, lidt mere avancerede versioner. (Og jo, jeg har i dag en af dem).

Tilsidst kom Palm endda med en version baseres på Microsofts Windows. Ærkefjendens! Palm-familiens eget operativsystem, der oprindeligt var langt bedre end Microsofts gadget-OS, sakkede bagud, og skuffelsen for Palms trofaste fans blev efterhånden hørbar.

Derfor var forhåbningerne høje, da Hawkins skulle præsentere sin nye baby, som ingen anede, hvad gik ud på. Og skuffelsen så meget større i disse tider, hvor en mobiltelefon som iPhone får hele verden til at gå amok.

Nu er Foleo så skrinlagt. Ifølge direktøren, fordi man ville fokusere på at blive rigtig gode på et område, altså Treoen. Det nyttede ikke at bruge udviklingsomkostninger på to projekter, der gik hver sin vej.

Den kendte gadgetblog, engagdet.com, var tæt på at tage æren for at få Palm på rette vej. Engadget havde tidligere skrevet en slags "open letter" til Palm med en liste over, hvad firmaet havde gjort galt, og med hvad firmaet burde gøre.

Foleo er dog ikke erklæret helt død. Der kan komme en tid, hvor en Foleo2 er på sin plads, skriver direktøren.

Jeg fornemmer mest, var produktet lidt før sin tid. Lidt før, at alverdens chefer på farten bliver forbandede over, enten at skulle bruge de bette mobiltelefoner med masser af tastetryk til deres mail m.v., eller også over, at det tager fem lange og fem brede, før en pc er vågen nok til at gå på nettet. Det er også "lidt før sin tid" deri, at megen data - såsom breve og regneark - stadig ligger bundet på pc'er og ikke på nettet.

Jeg ser IKKE Foleo som en ersatning for den bærbare pc for dem, der virkelig har noget relevant at bruge pc'en til på farten. Mit eget udstyr ville forsat være en moderne mobil og en bærbar.

Men at jeg vurderer Foleo positivt, kan jo hænge sammen med, at jeg er en håbløs Palm -fan.

Tysk fupforsøg mod danske virksomheder

Et tysk firma forsøger lige nu at lokke danske firmaer til at få registreret deres domæne i "Dansk Internet Register". Tilbudet kommer via almindelig post, altså hverken e-mail eller telemarketing, og det er et rent fuptilbud. For 958 Euro pr. år, i minimum tre år, kan man få sig en slags annonce i et e-opslagsværk.

Det har INTET at gøre med domæneregistrering, men det tyske firma har tydeligvis haft snablen nede i de registrerede .dk-domæner for at hente adresser på dem, som domænerne tilhører.

Fupforsøget beskrives af Peter Toft, civilingeniør, ph.d. og algoritme-designer, i hans blog på it-mediet version2.dk. Via en link i hans indlæg, kan man også se, hvorledes henvendelsen ser ud. Heri opfordres man til også at skrive tre søgebegreber, som vil kunne lede besøgende på opslagsværket hen til firmaet.

Afsenderen er:
VDAV - Verband Deutscher Auskunfts- und Verzeichnismedien e.V.,
Heerdter Sandberg 30,
40549 Düsseldorf,
Germany

I bloggens kommentarfelt melder to personer sig, som også har modtaget brevet. Nok har Version2's blogs mange læsere, men det kan tyde på en ret så omfattende udsendelse.

Den spøjse side af sagen er, at det fremsendes pr. snailmail - alm. post. Sandsynligvis fordi folk efterhånden er blevet meget opmærksomme overfor svindelforsøg af den art via telefon eller mail. Men skriver man under, koster det alt i alt næsten 22.000 kroner for ingen verdens ting. Søgemaskiner finder som bekendt også frem til dit firma.

Tilføjelse kl. 10.10. Jeg ser nu, at Erhvervsbladet i går havde en omfattende omtale af fupforsøget. Det kan ses her.

Ingeniører vil ikke retur til Danmark

"30 procent af de danske ingeniører i udlandet har ingen planer om at komme tilbage til Danmark igen, og 33 procent har endnu ikke besluttet sig."

Det fortæller Ingeniøren her. Oplysningen er baseret på interviews med 1.400 danske ingeniører, som arbejder i udlandet, og bag den står Ingeniørforeningen.

Mon det ender med fifty-fifty?

Den væsentligste årsag til, at ingeniørerne rejste ud var imidlertid: ”Personlige ambitioner og karriereplaner”. Så nej, topskat står ikke øverst.

Men i forvejen ved vi, at alt for få danskere uddanner sig til ingeniører, og at der en nettoudvandring af ingeniører (jeg har skrevet om det før).

Selv om mange politikere og visse arbejdsmarkedsforskere vil trøste sig med, at det ikke er det hårde skattetryk, der får ingeniører, dataloger med flere til at vende Danmark ryggen, så udgør trøsten blot en sutteklud.

De højtuddannede inden for tekniske og naturvidenskabelige fag drager ud arbejdspladser, hvor de på det faglige område kan få langt større udfordringer, fordi der er "kritisk masse" på fagområdet, også hvad angår forskningen. Men for udvandringen kan også tælle en anden arbejdskultur. "Plejer" er i højere grad sat på pension, mens "Prøver" er spillevende.

Men netop fordi de faglige miljøer i udlandet kan være så langt mere tiltrækkende end de danske, skal der nødvendigvis kompenseres på anden vis i det hjemlige, hvis vi altså vil "tjene" på samfundets høje investeringer i uddannelserne.

Mange ingeniører stifter familie i udlandet, og så er det ikke nok at henvise til, at "familie og venner jo bor i Danmark", ej heller, at udvandrene kan passes gratis på plejehjem og hospitaler, når de bliver gamle. Jeg ved heller ikke, hvor meget det efterhånden trækker at få børnene ind i det danske skolesystem.

Men at vende hjem til en brandbeskatning, der også slukker alle håb om at kunne selvpensionere sig tidligere.... Det kan jo på ingen måde kaldes en kompensation.

Tyndbenet vejledning på IT-borger.dk

Vejleder eller vildlejer IT- og Telestyrelsen, når de inviterer forbrugerne inden for hos it-borger.dk med lokkemidlet ”Få det bedste abonnement med teleguiden”? På webstedet tilbydes et overblik over de allerbedste tilbud ud fra borgerens konkrete forbrug inden for mobiltelefoni, bredbåndsinternet, modem-adgang til internettet, fastnettelefoni, bredbåndstelefoni, udlandstelefoni med videre.

Lige nu kigger jeg selv efter ”Bredbånd med telefoni” – kategorien findes ikke, selv om både TDC, Cybercity og Fullrate reklamerer på fulde drøn for kombinationen lige nu. Dog viser det sig, at under bredbåndstelefoni, er det ikke kun telefonien, det gælder.

Jeg kigger også på Internet-telefoni, jævnfør mine tidligere beskrevne bestræbelser på at få halveret mine tele- og bredbåndsudgifter, men jeg savner nogle nye aktører på området. Men modem-adgangen? Jamen er der mon stadig nogen, som sidder og skal vælge mellem, hvem de billigst kan få 56 Kbit-adgang til nettet hos.

Jeg har talt med tre forskellige gutter med forskellig ekspertise på teleområdet, og alle tre kritiserer IT- og Telestyrelsen for at udgive deres portal for at være STEDET, der hjælper borgerne.

De har forskellige angrebspunkter. En påpeger, at styrelsen i lang, lang tid benægtede, at der var fejl i deres data, men så tilsidst måtte krybe til korset og igangsætte en kæmpemæssig opdatering af deres data. En anden siger, at styrelsen reflekterer behovene, som de så ud for lang tid tiden. At styrelsen slet ikke kan følge med, for eksempel hvad angår internettelefoni. En tredje siger, at teleselskaberne blot ”tuner” eller sammenskruer deres tilbud, så de ender øverst på listen over billigste, fordi telestyrelsens valgfaktorer er for overfladiske.

Værst af alt er måske, at hvad der umiddelbart kommer ud som det billigste, kan vise sig at være dyrt, når der også tages højde for mærkelige betingelser og/eller forskellige skjulte omkostninger, lyder vurderingen fra to af mine kilder. Oveni kommer, at IT- og Telestyrelsen slet ikke har øje for, om for eksempel mobildækningen for en given ”vinder” måske er den operatør, som udløser flest klager over dækningen.

IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, har postet seks millioner kroner i it-borger.dk. Umiddelbart er min holdning, at skal staten ind på et sådant område, så bør resultatet være kvalitetsvurderinger af såvel pris, som det der står med småt, som dækningsgrader med videre. Ikke bare en gang overfladisk indsamling og gengivelse af leverandørinfo.

Men netop prisportaler er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske business i morgen. Den indledes sådan:

Scoop og skidt på prisportaler

Stakkels banker, bilforhandlere, boligsælgere og butikker. Forbrugerne rustes bedre og bedre til at forhandle om priser takket være nettets portaler, hvor priser sammenlignes. Men der er også portaler, som svigter. Jeg blev selv skuffet over itborger.dk, som staten har postet seks millioner kroner i.

Her følger en række links, til websteder og portaler, med relevans for klummen.

Oversigt over danske portaler med prissammenligning: Forbrugerstyrelsens forbrug.dk
IT-prissammenligning (i dette tilfælde dog en computerrygsæk): edbpriser.dk
Bred prisportal: Kelkoo.dk
Priser fly, hotel med videre: Expedia , Farecast.com, Farecompare.
Priser mobiltelefoni: TelePrisTjek
Priser telefoni/bredbånd: it-borger.dk
Priser biler: Bilbasen.dk
Priser boliger incl. oplysinger om prisfald: Boliga.dk
Priser banker: Mybanker.dk

Listen har kun fokus på, hvad jeg skriver om i klummen. Hvilke er dine favorit-prisportaler i øvrigt, og hvilke erfaringer har du alt i alt med prisportaler?

Jobsøgendes data på jobportaler i højrisikozone

Nettets jobportaler - sprængfyldte med persondata - er for kriminelle som honning for bjørne. Så er du en af de mange, der har lagt dine data på en eller flere jobportaler i håb om at finde ønskejobbet og/eller ønskelønnen, så læs videre. Især hvis du er en af de mange, der har dine data på Monster.dk (det tidligere Jobline.dk) eller på Monster.com.

Dette blogindlæg handler om USA's måske allerstørste jobportal Monster. Det er lykkedes kriminelle at tappe portalen for i hvert fald omkring 1,6 millioner poster, som omhandler flere hundredetusinder jobsøgende. Det var it-sikkerhedsfirmaet Symantec, der kom på sporet af, at noget var galt, og som straks - den 17. august - adviserede Monster, der selv først fandt det betimeligt at orientere de jobsøgende fem dage senere.

For blot et par dage siden stod det også klart, at USAJobs - en jobportal, som folk, der søger stilling i de offentlige (federal) placerer deres CV på - er blevet plyndret for data om 146.000 jobsøgende ud af i alt 2 millioner. Sammenhængen: Det er Monster, som har fået opgaven med at køre den offentlige jobportal. Monster kører i øvrigt flere andre portaler. Computerworld US har en god gennemgang af denne sag her.

Monster kan endnu ikke sige, hvor mange på Monsters egne jobsites, der har fået stjålet deres data. Ej heller, om det kun er aktuelle jobsøgende, det er gået ud over, eller også tidligere poster. Monster har p.t. CV'er liggende for omkring 1,3 millioner jobsøgende (jeg er lidt usikker om tallene. Intet at se hos Monster selv).

Men mange ved, at de er blevet ramt, for det har nemlig modtaget phishing-mails, der rummer ret så konkrete data om dem fra Monster, og som udgiver sig for at komme fra Monster. De jobsøgende fortælles, at de kan søge job endnu mere effektivt, ved at downloade "Monster Job Seeker", men klikker de på det link, der er i mailen, får de i stedet installeret software, der krypterer deres data, og de afkræves løsesum for at få data dekrypteret, så de kan bruges igen.

Andre har fået mails fra "rekrutteringsfirmaer" (igen mails forsynet med Monster data), hvor de anmodes om lige at aflevere deres Social Security Number (det nærmeste på et CPR-nummer, som amerikanerne har) og deres bankinformationer. De skal bare klikke på en link og udfylde de manglende felter....Her lægges op til at få lænset netbanker med videre.

Andre igen har ved at klikke på en link i en tredje slags mail fået inficeret deres pc'er med kode, der holder særlig øje med, når nogen klikker sig ind på banken. Så "aflyttes" brugernavn og pinkode.

Og andre igen har fået tilbud om at bliver et firmas "Transfer Managers". Her gælder det en helt anden ting, nemlig at fungere som mellemmand i et tyveri. De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbankerne til mellemmanden (Money Mule), der får 10 procent af beløbet blot for at sende beløbet videre til "firmaet" via Western Union. (I øvrigt samme metode, som danske penge-muldyr er fældet på. Western Union er altid genganger).

"What we offer you is something more than just a job -- it's the opportunity to earn really big money without having to work much,"

"This job is not a full-time one -- you can work from 9 to 5 at some other place and use our service as a source of extra cash -- a lot of extra cash we should say"

Sådan lyder det fristende jobtilbud. Eneste krav er, at de opretter en konto i en given bank. Nemlig den bank, som de påtænkte ofre er kunde i. Sådanne interne overførsler vækker ikke så stor opmærksomhed, som når penge fra en netbank sendes ud af systemet.

Starten på hele indbrudsbølgen gik ved, at en person blandt dem, der tilbyder jobs (rekrutteringsfirmaer/personaleafdelinger) sandsynligvis har fået stålet sit brugernavn og pinkode. En, der altså har haft ret til at kigge på alle de jobsøgende. Og de stjålne brugerdata bruges så til at kopiere mængder af info fra Monsterbasen.

På Monster.dk og de øvrige Monster-sites verden over er der nu lagt vejledning i, hvorledes man skal kunne genkende phishing-forsøg med videre. Her den danske vejledning, hvor man også fortæller, at det ikke er første gang, at Monsters data er stjålet. Og så er der desuden en lang sang fra de varme lande om, hvor meget Monster gør for at sikre, at noget sådant ikke sker.

Symantec fik sporet de stjålne data over til to servere, hvis værter var hos internetudbydere i Ukraine. Phishingmails er sendt fra diverse pc'er, der tidligere er shanghajet - noget, jeg fortalte om for få dage siden, da jeg beskrev et angreb mod Blogger og CSIS.

Det var en lang, lang historie, baseret på mange, mange kilder, og jeg kan have misforstået noget hist og pist. Men hele scenariet. Det er skræmmende.

Så her er et VIGTIGT budskab. Lægger du dit CV på en jobportal, så brug en engangs-mailadresse (f.eks. Hotmail, Yahoo eller Gmail), ikke den du normalt bruger privat. Er det en jobportal med styr på tingene vil du jo umiddelbart blive advaret, og så skal du ikke længere åbne nogle af de mails, der kommer der, eller i hvert fald være meget varsom. Adviseres du ikke, men bliver du pludselig den mest attraktive jobsøgende i verden ud fra mængden af mails du får, så adviser jobportalen, og gør den ikke noget, så gå til politiet/pressen. Og læg så ikke flere data på jobportalen end du kan tåle at få stjålet. Fortæl i stedet, at du gerne udleverer flere data pr. mail.

Her er nogle links til nyhedssteder, jeg har trukket på, med væsentlig information om forholdsregler og indbruds-metoder.
Computerworld US: Monster Hit With Theft of Client Data.
Comon.dk: Monsterhit større end antaget.
Blog hos it-sikkerhedsfirmaet Symantec: Monster Trojan.
The Register.com: Monster Torpedoes Rogue Server

PS: Pas også på annoncer på jobportaler. Kriminelle bruger også typisk en appetitlig annonce for at få folk til at klikke sig ind - og dermed få deres pc inficeret.

Falsk spørgsmål fra Facebook-bruger

"Hvad er din favoritdrink?". Det spørgsmål påstår det sociale netværk Facebook, at jeg skulle have stillet til mine kontakter på Facebook. Det har jeg bare ikke, og jeg kunne aldrig tænke mig at besvære folk med at skulle besvare et så hjernedødt spørgsmål.

Jeg har tidligere skrevet om de sociale netværk såsom LinkedIn og Facebook. Net, som er af stor nytte for nogen også jobmæssigt, og af begrænset eller ingen nytte for andre. Jeg har oprettet mig på begge steder som en slags test for at se, hvad der bydes på, men jeg er ikke rigtig aktiv.

Jeg blev imidlertid opmærksom på, at jeg skulle have stillet drink-spørgsmålet, via to mails, der meddelte mig, at "NNNNN har svaret på dit spørgsmål". Jeg klikkede mig ind på Facebook-linken i mailen og endte på applikationen Slide, tilknyttet Facebook, og den påstod altså, at jeg havde stillet spørgsmålet.

Hændelsen leder endnu en gang frem til lidt tanker om, at man nok skal være varsom med disse sociale net. I hvert fald på vagt overfor, hvad der kan ske, hvis sikkerheden ikke er o.k.

Hvor svigtet i denne sag (drink-spørgsmålet) er, aner jeg ikke, men forestil dig, hvis du "bliver" afsender af et eller andet betændt spørgsmål. De fleste vil nok undlade at besvare det (og tænke, at du må være blevet syg i hovedet). Og hvis ingen svarer, vil du ikke ane, at du har stillet et sygt spørgsmål, ej heller, hvorfor nogen derefter ser skævt til dig.

Så OBS. Jeg har aldrig stillet et spørgsmål på Facebook. På LinkedIn har jeg alt i alt stillet 1 spørgsmål.

En anden sag, hvor det gælder tyveri af mængder af jobsøgendes personlige data, rinder mig ihu, men det blogger jeg om efterfølgende.