28.1.07

Hjerneflugt: Her går det godt, fru kammerherreinde

”Her går det godt, fru kammerherreinde”. Sangen, der starter så godt, men lidt efter lidt afslører at det står til ad h. til, dukkede op i mit hovedet, da jeg i sidste uge kunne læse, at vi ikke har dansk hjernetab – at vores brain drain af højtuddannede, der søger til udlandet, kompenseres af brain gain, nemlig af højtuddannede indvandrere.

Den beroligende besked kom i en rapport fra Socialforskningsinstituttet, der havde samarbejdet med Centre for Economic and Business Research. Opdragsgiveren var Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet.

Det var en rapport fra det lykkelige lalaland, hvor der lægges langt mere vægt på bare det at være højtuddannet, end på om man er uddannet inden for noget, der er hårdt brug for i Danmark. Vi kan jo nærmest fodre grise med højtuddannede humanister herhjemme, mens det kniber slemt på andre områder.

Med en ledighed på 2,4 pct. nærmer ingeniørerne sig nulpunktet, og ifølge Ingeniørforeningen mangler mere end halvdelen af de danske it-virksomheder ingeniører. 63 procent af de 670 teknologivirksomheder, som Ingeniørforeningen havde forhørt sig hos, siger, at det går ud over innovationen og produktudviklingen.

Teknologivirksomheder er garanteret endnu mere ilde stedt i deres jagt på dataloger, for der uddannes langt færre af disse end ingeniører. Enhver datalog, der ikke ligger underdrejet af druk eller nerver, er garanteret også i arbejde.

De lærde beroliger
Men rapporten ”Brain Drain eller Brain Gain” indledes beroligende således
”Man kan til tider få det indtryk i medierne, at der er en stor tilskyndelse for højtuddannede til at forlade landet, og at der foregår en betydelig hjerneflugt fra Danmark til udlandet.”
Og derefter fortæller de kloge hoveder os, at sådan er det skam slet ikke. Der kommer lige så mange ind, som der rejser ud. Og den konklusion bliver desværre vinklen, der dominerer mediernes dækning.

Her følger så rapportens indledende sammendrag af tallene, der gælder perioden 1992-2003:
”Ud af de ca. 2.000 udvandrede højtuddannede personer er omkring 500 udvandret for en længere årrække, det vil sige 5 pct. af den årlige kandidatproduktion på godt 10.000 personer, og de udgør under 1 pct. af den samlede akademiske arbejdsstyrke på ca. 160.000 personer. Den andel varierer mellem 1 og 2 pct., idet naturvidenskab, teknisk videnskab og samfundsvidenskab ligger højest. Antallet af højtudannede personer med en ph.d.-grad som udvandrer, er omkring 125 om året.
Andelen af højtuddannede indvandrere ligger på omkring 1100 udenlandske forskere. Dertil kommer 600-700 personer via job-kort/specialist-ordning, som er højtuddannede specialister med særlige kompetencer, som for eksempel læger. Endelig indvandrer der årligt omkring 200-400 højtuddannede EU-borgere og familiesammenførte personer.”
Fodboldspillerne med?
Da jeg nåede til de 600-700, der kommer til Danmark via jobkort/specialistordningen hoppede kæden af en stund. Hører udenlandske fodboldspillere og visse andre sportsstjerner ikke med den kategori? Nå pyt. Så mange er det jo ikke.

Men jeg kunne jo også læse, at naturvidenskab, tekniske videnskab og samfundsvidenskab ligger højest. Her er der – hvis jeg har tolket tallene rigtigt – nettoudvandring. Ligeledes i kategorien, som samfundet har investeret allerflest penge i uddannelsesmæssigt, nemlig Ph.D.’erne. Og den sidste gruppe, der lukker havelågen til kolonihaveforeningen Danmark er dem med de højeste indtægter.

Summa, summarum i min optik. Lokummet brænder.

I medierne dækning fik Dansk Industri heldigvis også et pip af bekymring ind. Men de, der står bag rapporten, har imidlertid gjort, som de har fået besked på, og rapporten kommer frem til nogenlunde samme resultat som en tidligere rapport.

Hvad jeg ikke forstår er, at man ikke omprioriterer. Hvorfor går man ikke i dybden på de områder, hvor nettoudvandring kan få alvorlige følger for den danske økonomi og dermed – jovist – for velfærdssamfundet.

Men selvfølgelig. Vi er jo alle lige i Danmark, ikke sandt. Og har vi en ledig filmmagister, der drømte forgæves om at blive den næste Lars von Trier, så giver vi ham lige et halvt års opkvalificering med lidt brokonstruktion eller lidt databaseteknologi.

Humanister til det bløde

Selvfølgelig har erhvervslivet også brug for humanisterne, der måtte opgive at komme på deres drømmehylde, men det er jo typisk kun på de blødere områder, at de kan bruges. Det er dokumentation, marketing, PR og personale. Og nogle enkelte kan bidrage med de blødere dele af de hårde dele, såsom arbejdet med brugervenlighed i produkterne.

Men der er alligevel ingen grænser for de historier, der handler om, hvor god ENHVER akademiker er for dansk erhvervsliv. Hvor nyttige, de viser sig at blive. Det er lige til at få en klump i halsen over, hvis man bare kunne glemme den tæt på katastrofale mangel på dem i de hårde fag.

Kan nogen ikke sparke på, for at få lavet en lige så grundig rapport om den sande problemstilling?

Øget hjerneflugt?
Og vil det være godt, om nogen også samler op på de sidste par afsnit, der lyder således:
”Hvis vi i stigende grad satser på naturvidenskab, et af de fagområder, hvor vi kan konstatere en øget tilbøjelighed til udvandring, kan vi så risikere øget hjerneflugt?
Vi ved fra en række OECD-studier, at den individuelle økonomiske gevinst ved at have gennemført en akademisk uddannelse i gennemsnit er relativt beskeden i Danmark. Danske kvindelige akademikere har i den henseende den ringeste gevinst i verden. Danske mandlige akademikere har den tredje ringeste gevinst i verden. Vil deres ringe placering i det lange løb betyde en øget udvandring af højtuddannede?”

At den økonomiske gevinst ved en høj uddannelse gennemsnitlig er lille? Hænger det ikke sammen med, at vi kan fodre svin med humanister. At det er de humanistiske studier, der er det rigtige på bjerget, og som suger majoriteten af kvinder til sig.

Ind imellem spekulerer jeg på, om ikke den nogenlunde begavede del af Danmark blot har udviklet sig til at være som en pæn, gammel familie. Familiens hunkønsvæsener helliger sig musikken, litteraturen…. Kunstens verden, omend professionelt. Krydret med stor bekymring for de udsatte, omend kun i tale og på stemmeseddel. Blandt sønnerne er der også nogle, der tiltrækkes af den smukkere verden - som vil være berømte kunstnere - men ellers er mændenes profession at skaffe til luksushustruen og børn, dagen og vejen. Men scorer de jackpot flytter familien til London og omegn, og beholder naturligvis via en eller anden selskabskonstruktion sommerhuset ved vandet, og så er der også lige en visitlejligheden i Malmø.

Åh, jeg glemte en ting om mændene, a pro pos den pæne gamle familie. Nutidens mænd går vist på jagt som ingensinde før.

De bedste bliver i USA
Tilbage til sporet. Der er så meget mere, man burde kigge på i forbindelse med udvandring/indvandring. Men min egen bekymring er da også præget af, at netop inden for it-området har jeg mødt og hørt om så mange unge fantastisk dygtige dataloger, der drog til USA, og som har stiftet familie der. De vender typisk ikke tilbage.

Visse inden for de hårde fag vender tilbage efter nogle år, men færre end inden for de bløde. Og dem, jeg har set vende tilbage er typisk, dem, der "udvandrede" som følge af en udstationering - og som tog familien med. Her rykker Danmark typisk, når børnenes skolegang står for døren.

Men hermed har jeg vist alt i alt fået lagt op til øretæver. Voila. Tryk blot på Comments.

PS: A pro pos visualisering af statistikker. Hvor ville det have været rart, hvis der havde været mulighed for, at vi selv kunne kigge på kryds og tværs af uddannelser, udvandring, indvandring, alder, årstal og meget andet (gerne indkomst). Altså, at noget i den retning, som jeg beskrev tidligere.

3 kommentarer:

codegirl.dk sagde ...

Hej Dorte

Jeg har skrevet et meget langt indlæg på min blog om dette emne, for din post fik mig helt op i det røde felt. Virkeligheden er ikke som du har bekrevet den. Jeg ved godt at det er dårlig stil at reklamere for sin egen blog i en kommentar, men der var simpelthen for meget der skulle ud til at jeg ville skrive det hele her.

ITaly74 sagde ...

Du har så evig ret i dine pointer. Men da det jo er nærmest umuligt at forklare en humanist, at det ikke kan lade sig gøre at blive den ny Von Trier bare fordi, man læser film, er det jo fordi, vi ikke er særligt gode til at markedsføre de andre professioner.

Jeg er selv humanistisk bachelor med en ovebygning fra e-handel på ITU. Jeg mener, at humanister kan være meget nyttige, hvis de har lyst til at deltage aktivt på erhvervslivets præmisser.

Jeg tror, du har fuldstændig ret, når du påpeger mediernes indflydelse på de unges valg af studieretning. Du kan jo se, hvad en avis, der læses af den kvindelige målgruppe - Politiken - tilbyder sine læsere og prioriterer som vigtigt i dagligdagen. På deres sider bygges forbillederne for de unge kvinder op omkring 'kreative' blomsterbindere, forfattere og folk med de rette meninger. Så når de unge kvinder skal vælge karriere, er det vel naturligt, at de vælger uddannelser, der fører henimod, de forbilleder de har fået i de medier, de benytter til dagligdag.

Dorte Toft sagde ...

Jo mere jeg tænker efter, jo mere synes det som om at ALLE kræfter trækker væk. Tag politikerne.. nogle enkelte får markedsført sig som it-politiske ordførere, men så snart de har fået et TUNGT ordførerskab (eller en ministerpost)er de fuldstændig ligeglade med IT. Tag folkeskolelærerne - hvorledes de (deres uddannelse og dem selv) har været fodslæbende også over for at udnytte de gode muligheder som it giver for at højne undervisningen. Tag gymnasielærerne - humaniorer altdominerende, studievejledere det samme. Tag bibliotekerne - hvilke bøger, der stilles frem. Tag forældrene. Tag journalisterne, ak, ak, (og her vendte jeg så tilbage til medierne).
Dorte