7.1.07

Frikvarter med babydinoen Pleo, legetøjsrobot

En lille legetøjs-babydinosaur, en robot ved navn Pleo, får selv granvoksne mænd til at blive som børn. Tjek den fem minutters video på youTube.

Pleo er simpelthen kær, og han synes at have samme appel som Sonys robothund Aibo havde, da den debuterede for mange år siden. Tag et kig - også for at lære lidt om roboteknologi i en lille pakke. Hørelse, syn, følelse, stemme, bevægelser - frygt, glæde, drømme etc.

Pleo, der kan forudbestilles fra den 3. februar, er fra firmaet Ugobe, og der fortælles mere om det grønne "dyr" på webstedet. En anmeldelse ses her (PC Magazine). Prisen? Vist omkring 250 dollar!!!

Consumer Electronics Show i Las Vegas lige nu byder på Pleo og på masser af andre robotter. Gadgetstedet engadget har en videooptagelse, hvor man blandt andet har en syngende Elvis-robot. Til praktisk brug kommer iRobot med sin DirtDog - en robot, der via to roterende koste tager sig af rigtig beskidte rum såsom garager og værktøjer. DirtDog er i familie med Roomba'en, der er en meget populær støvsugerrobot.

PS: Jeg havde en robothund i hård hvid plast på besøg for en måneds tid siden. En pige på 8 år havde købt den til sig selv hos BR Legetøj, og den kostede vist omkring 400 kroner. Vi lå, to voksne med pigen, på gulvet for at se, hvad hunden kunne, men det var faktisk lidt skuffende. En fjernbetjening var nødvendig, foruden kraftige signaler som klap i hænderne eller høj tale. Og når den selv (styret af fjernbetjeningen) fortalte, hvordan den havde det, var det i en meget gebrokken, svær tydbar dansk robotstemme.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt Nytår Dorte - og jeg kan lige supplere med at Pleo kan bestilles online pr. 3. februar i følge en meget grundig artikel i Wired om fænomenet - og jeg skal helt klart have sådan en - og så skal jeg nok invitere til en pleo-session på kontoret...

Dorte Toft sagde ...

Jeg synes nok, at jeg havde set lidt om Pleo på en dansk blog, og det må have været din. Glæder mig til invitationen.
Dorte