Råd for it- og personsikkerhed forslår, at der skal oprettes et samtykkeregister, skriver Version2. Altså at hver og en af os kan krydse af, hvilken myndighed der må tjekke, hvilke oplysninger i offentlige registre om os.
Samtykkeregistret skal ses som et middel til at få beskyttet privatlivets fred, når det står højest på den personlige agenda.
Det kan dog også ses som et middel til at få sikret, at venstre hånd i det offentlige ved, hvad højre hånd har "gjort", hvis det tæller i den enkelte borgers personlige agenda. Måske kan det mindske antallet af gange, som man skal aflevere oplysninger, man allerede har afleveret før et andet sted.
Jeg selv ville straks sætte mine krydser for alt, hvad der har med mit helbred at gøre. Og med min skat. Jo mere gennemsigtighed, jo mere tid sparer jeg og samfundet. Mange andre vil nok ønske selv at beholde kontrollen.
Samtykkeregistret er - som jeg ser det - et godt praktisk anlagt forslag fra rådet, der blev dannet for et års tid siden af Dansk IT, Forbrugerrådet og IT-Branchen, især som reaktion på, at regeringen havde nedlagt sit it-sikkerhedsråd.
Men er det lad-sig-gørligt? Kan et sådant FÆLLES afkrydsningsregister gøres brugervenligt nok, så man ved, hvad man siger ja og nej til? Der bliver nok en del diskussioner om detaljeringsgraden, men hvad tror du?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Personligt har jeg aldrig fattet den udbredte skepsis, som den almindelige dansker har imod samkørsel af registre osv. Den har været luftet utallige gange før, men hvorfor skulle man have noget imod det, hvis man ikke har noget at skjule?
Kan ikke lade være med at tænke om denne register-skeptiske almindelige dansker findes andre steder end i medierne - personligt har jeg i hvert fald ikke mødt personer, som lider af registerskræk uden grund.
Men fint. Lad os bare starte med et samtykkeregister. Jeg lader dem gerne samkøre alt hvad de lyster.
Søren K
Gennem mit lange liv har jeg faktisk mødt flere, der var lige så register-skeptiske som medierne. Men de, der talte mest om BigBrother-risikoen lå typisk - lige som journalister - politisk set til venstre for midten.
Det er imidlertid en evig debat, den du ridser op. Den med, at hvis man ikke har noget at skjule, hvorfor skulle man så være mod registersamkøring. Jeg hører modargumentet, at ethvert register og registersammenkøring på et tidspunkt vil blive misbrugt.
Dorte
Jamen selvfølgelig skal vi have et samtykkeregister.
Det er da den ultimative måde at sikre personer mod at data om dem tilgås af uautoriserede. Persondataloven giver personer en meget vidtstrakt beskyttelse i dag, men den sikrer kun at man kan få indsigt i hvad der lovligt er registreret om en selv og det kan være svært at gennemskue hvornår og af hvem data registreres.
Problemet er at der er så mange dataansvarlige - både inden for det offentlige og inden for det private - at det i praksis er umuligt at gennemskue hvem der har registreret hvilke data og hvem der har adgang til dem.
Et samtykkeregister som dataansvarlige fik pligt til at anvende i deres adgangskontrol vil løse disse problemer og i tilgift give den enkelte person et overblik over hvilke data der registreres hvor.
Registeret skal helst kombineres med en løsning som den sundhed.dk for flere år siden har implementeret, hvor registrerede personer får adgang til en log over hvem der har tilgået deres data og hvornår. En sådan løsning giver magten over data tilbage til den registrerede, som er den eneste der kan vurdere om en bestemt adgang har været berettiget eller ej.
Rent teknisk er det muligt at lave en sådan løsning i dag med en SOA (Service Orienteret Arkitektur) måde at bygge sytemer op på. De nødvendige standarder er defineret og leverandørerne kan levere. Der er bare nogen der skal bestille og betale løsningen....
Send en kommentar