6.1.07

Hurtigere vækning af den bærbare på vej

Der er gode nyheder på vej til alle os, der er irriterede over, hvor lang tid det tager at vække den bærbare - at "boote" op. Det er jo ikke som med en lyskontakt, man bare trykker på, og så er der lys. Der er først en harddisk, der skal rotere, og så skal der indlæses en masse ting.

En alliance, bestående af foreløbig Fujitsu Ltd., Hitachi Ltd., Samsung Electronics Co., Seagate Technology LLC, and Toshiba Corp, vil supplerer harddisken med chipteknologi (flash) til lagring. I startfasen skal der "bootes" direkte fra chippen, hvilket er langt hurtigere.

Ifølge nyhedstjenesten Associated Press' artikel vil startprocessen kunne speedes op med omkring 20 procent. Dertil kommer, at det faktisk vil spare lidt på batteriet.

Desværre redder det ikke livet for min nypensionerede, seks år gamle bærbare, hvor det tager syv minutter fra jeg trykker på startknappen, til at den er rigtig vågen. Teknologien forudsætter brug af Microsofts nye styresystem Vista, som jeg i øvrigt skriver om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingskes Business-sektion. Vista blev frigivet til erhvervslivet for halvanden måned siden, og til forbrugerne sker det den 30. januar.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ville være fint med et link til artiklen...

Anonym sagde ...

Jeg deler din frustration over de lange opstartstider - på laptops eller stationære. Uden at ville reklamere, vil jeg dog sige at jeg har fundet noget der virker for mig - uden at vente påde nye hybrid-drev... Jeg bruger en Mac Powerbook. :-)

Den skal kun rebootes ved enkelte sikkerhedsopdateringer, og i mellemtiden "lukker" jeg den blot ved at klappe låget i. Den går så i powersave mode på et par sekunder, og når jeg åbner den igen tager det heller ikke mere end 3-5 sekunder før den er klar til kamp, på det trådløse net og alting.

Jeg tror jeg kan nå at åbne Mac'en, starte en browser, gå ind i webmail, skrive en mail, sende den logge af og klappe låget i igen på samme tid som der går fra jeg tænder min Windows laptop til den er klar med login-skærmen... :-)

Selv hvis Mac'en løber tør for strøm mens den er klappet i gør det intet, for samtidig med at den går i standby, gemmer den hukommelsen på disken, så den er klar til at gå i suspend mode hvis strømmen går.

Det er altså milevidt foran hvad jeg er vant til fra mine Linux eller Windows udstyrede maskiner - uanset hvor nye og top-of-the-line de er.

Mvh
Kenneth

Dorte Toft sagde ...

@ anne,
Der er en link. Tryk bare på ordet artikel efter "Associated Press":-)
Dorte

Anonym sagde ...

Min Windows bærbare er også 3-4 minutter om at starte fra bunden, men den bliver normalt kun genstartet 1-2 gange om måneden (jeg mishandler den rimeligt meget, mine kolleger genstarter hver 3. måned).

Til hverdag klapper jeg også låget i, så den går i standby.
En genopståelse fra standby tager 5-6 sek.

Ulempen ved standby er at den bruger lidt strøm, den kan som regel holde 3-4 dage.
Hvis jeg har brug for længere standby, skal jeg blot aktivere hibernation, hvor hukommelsen skrives til disken inden maskinen slukker helt. Til gengæld er den så ca. 30 sek om at komme igang igen.

Dorte Toft sagde ...

Standby! Jeg har en - sikkert helt urealistisk - frygt for, at er pc'en kun på standby, så skal der nok på et tidspunkt være nogen, der via et stykke indsmuglet ondartet software, kan "vække" pc'en - uanset om låget er smækket i.

Hvad der kan kodes, kan jo omgøres af anden kodes. Jeg ser i ånden, at min pc om natten begynder at downloade hæftige pornobilleder, ringe til Timbuktu og spille højt på casino.

Er der nogen derude, som kan mane min frygt i jorden? Frygten er i øvrigt ikke større, end at jeg herhjemme jævnligt lader den stå på standby (er jo også beskyttet bag firewall og antivirus m.v.), men når jeg interviewer ude i byen/rejser/er på konferencer så starter jeg typisk fra scratch og lukker helt ned, når færdig.
Dorte

PS: Med fjernbetjeningssoftware - der er det da muligt selv at vække en pc, der er slukket. Det er jo netop en funktionalitet, som it-supportansvarlige kan have brug for. Men hvad hvis det er the bad guys, der har fået smuglet noget i den retning ind.

Dorte Toft sagde ...

@ Kenneth,
Der skrives så meget godt om Mac også her på min blog, at man næsten kunne være fristet til at skifte. Men dels har jeg arbejdet med pc'er stort set altid (så jeg ville være "dum" på Mac-teknik), og dels havde jeg knapt tre år med Mac som arbejdsmaskine (på dagbladet Børsen), og sikken et bøvl, jeg havde. For eksempel er der jo desværre visse danske web-steder, der ikke duer til Mac (den gang var Fondsbørsens imellem!) og så var der samspilsproblemer mellem Word og et redigeringsprogram, der gjorde, at lortet låste sig. Alt dette kostede tid. Det var jo ikke Mac'ens skyld, men det faktum, at omverdenen IKKE er indrettet på en maskine, der herhjemme kun har få procents markedsandel.
Jeg er vel gennemsnitligt inde på 20-25 forskellige websteder dagligt for at følge med og for at reseachef. Derfor MÅ jeg satse på, hvad jeg ved, at nettet er indrettet på.
Var jeg startet på Mac, havde jeg nok tålt alt:-)
Dorte

PS: Efter jeg havde forladt Børsen hørte jeg, at man senere løste problemet ved at give journalisterne en ekstra computer - en pc!!!! - til at gå på nettet med. Mac er Gud på bjerget, og avisen har jo også penge nok:-)

Anonym sagde ...

@Dorte,
Du har ret i at man kan vække en slukket PC via netværket, men det kræver at Wake On Lan er aktiveret.
Nogen maskiner har også en Wake On Ring mulighed, den bruges til at modtage fax hvor maskinen først starter ved et indgående opkald.

Mig bekendt kan en PC i dvale kun vækkes vha. fysisk kontakt med maskinen - tryk på knap/tast eller åbne låget.