16.1.07

Microsoft scorer IBM-guru

Først fik Microsoft fat i Ray Ozzie, der blev berømt for udviklingen af mail- og samarbejdsværktøjet Lotus Notes og siden for sin nye generation af den type værktøjer, nemlig Groove. Ozzie, der for en del år siden solgte Lotus Notes til IBM, skal afløse Bill Gates på den tekniske front hos Microsoft.

Nu har Microsoft også scoret en anden ældre guru, nemlig Donald Ferguson, der kaldes for faderen til IBM's WebSphere. Det er en softwarepakke, som IBM sælger rigtig godt af. WebSphere havde oprindelig fokus på at gøre det muligt at bruge systemer via internettet (application server), men rummer efterhånden masser af anden funktionalitet.

Det er altså to sværvægtere inden for software, som Microsoft har fået i hus. Bloggeren Mary Ann Foley har historien om Ferguson her. Gad vide, hvorfor IBM ikke selv har kunnet eller ønsket at fastholde disse to. Et bud?

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er det ved Microsofts "corporate" miljø (som ved de fleste andre store store firmaer) at der findes mange mange mennesker med forskellige intentioner, og det er det, som MS scorer på nu: Nogle steder i det store firmas kaos er der mennesker, som laver nogle ting, der er gennemtænkte, dygtigt programmerede og som virker.
Det er først når man begynder at kigge nærmere efter, at man opdager revnerne i muren, men de er der.

Anonym sagde ...

Jeg glemte at tilføje, at de dygtige mennesker føler en dyb tilfredsstillelse ved at deres arbejde kommer mange mennesker til gode. Det er sammen med en god økonomi som tillader en week-end på en "Bounty-strand", drivkraften, og det, som gør det muligt for MS at hyre folk. Det er karakteristisk for de store firmaers iværksættere, at de har været gode til at tale med folk og lytte og sælge.

Dorte Toft sagde ...

Jeg erindrer, da Microsoft begyndte opbygningen af sin forskningsafdeling. Der blev også trukket masser af gode navne til - tilmed personer, som mange aldrig havde troet ville overgive sig til "the Evil Empire", der "blot kopierede andre". Men jeg er ikke ajour med, hvad deres udbytte er blevet - hvordan kulturen egentlig er. Applikationsfolkene hos MS - hvorledes ser de på forskerne? Og omvendt?
Dorte

Anonym sagde ...

Der er jo en stor del af Microsofts forskning/research som mange af os nyder godt af i dag. Både i .NET frameworket, men også phishing filtre og skarpheden i skrifterne på Vista kan tildeles R&D afdelingen i ms. Microsoft har et helt site dedikeret deres research afdeling med masser af spændende info om projekterne. Ligesom MITs forsknings sites kan man spilde en hel arbejdsdag hvis man er (u?)heldig :)