Sagen handler om kildekoden. Det er kodelinierne, som programmørerne har skrevet, og som ”oversættes” til programmet, der udfører de ønskede funktioner. I den aktuelle sag gælder det et system til lagerstyring.
I softwareverdenen kan man typisk kun købe BRUGSRETTEN til et program, IKKE ejerskabet – man tegner en softwarelicens. Når en kunde køber brugsretten, må kunden normalt aldrig overdrage den til andre, hverken gratis eller ved salg. Opkøbes kundens virksomhed må køberen altså selv spytte i kassen til softwareleverandøren igen.
Det gælder også, selv om den oprindelige kunde har "købt" brugsretten til kildekoden - til at rette (efter egne behov) i kildekoden. Heller ikke denne ret kan overdrages til andre.
Højesteret har ifølge it-mediet Version2 omstødt en dom fra Landsretten, der pålagde køle- og frysehuskæden Claus Sørensen at betale knap 1,7 millioner kroner for uberettiget brug og rettelse af kildekode til et lagersystem fra Bording Data – et system, som firmaet Claus Sørensen havde fået i hus via et virksomhedsopkøb. Køle- og frysehuskæden havde appelleret dommen, og i den forbindelse satte Bording Data kravet op til to millioner kroner.
Tilbage i 2005 skrev jeg om sagen i Computerworld. Artiklen er her. Forhistorien lyder således i artiklen:
Oprindeligt købte Vejle Frysehus midt i 1990’erne brugsret til lagersystemet og ret til selv at tilpasse systemet - til at ændre i kildekoden.
I købskontrakten stod udtrykkeligt, at ingen af disse dele måtte overdrages eller sælges til tredjepart.
Men da Claus Sørensen A/S i Esbjerg købte et af Vejle-selskabets frysehuse omfattede købskontrakten rub og stub på print - inklusive software og hardware. Det samme gjaldt, da yderligere fire frysehuse blev købt.
Vestre Landsret fastslår i en dom 9. marts 2005, at Vejle Frysehus, (som siden er erklæret konkurs, red.) har fejlet. Men selv om Esbjerg-firmaet har været i god tro, gav det ikke ret til at anvende kildekoderne.
Erstatningen gælder, hvad firmaet har haft af gevinst ved selv at ændre kildekoden.
Ændringer blev foretaget i forbindelse med, at Esbjerg-selskabet via et større nybyggeri udvidede kapaciteten fra 6.000-7.000 pallepladser til nær 40.000 pallepladser.
Citat slut. Køle- og frysehuskæden har siden ophørt med at bruge det lagersystem, idet et mere moderne er anskaffet.
Da landsretsdommen blev appelleret, sagde formanden for brancheforeningen IT Branchen, Jakob Lyngsøe, at han ikke frygtede udfaldet. Forbudet mod at overdrage rettigheder til tredjemand var ifølge Jakob Lyngsøe klokkeklart og jurdisk holdbart. Han tilføjede, at begrænsningen stort set ses i alle softwarekontrakter.
Gad vide, hvad Jakob Lyngsøe siger i dag - også om konsekvenserne. Var sagen så ekseptionel, så den ikke rigtig kan danne præcedens?
1 kommentar:
Fint nok, det er et skridt i den rigtige retning. Der er generelt alt for meget uklarhed om "kundens" retsstilling ifm. softwarelicenser.
Ofte er vilkårene i licensaftalerne jo helt til grin, og bliver ofte slet ikke gennemlæst (sådan er det der hvor jeg arbejder og sikkert også andre steder).
Jeg synes i det hele taget at man giver softwareproducenterne alt for meget snor. Software skal betragtes som et produkt eller en ydelse ligesom alt andet, og har man købt det en gang skal man også have ret til at gøre med det som man vil (selvf. uden at bryde copyright lovgivning m.m.).
Dog kan denne dom få det resultat at virksomheder så vil være mere betænkelige ved at udlevere kildekode, for lettere at kunne tvinge kunder til at genanskaffe de produkter de allerede har betalt for.
Bevares, jeg kan godt se fordelene i at kunne bruge magiske ord og vendinger som "brugsret", "licens", "registrering" og "aktivering af licens", men jeg tror nu det vil gavne kunderne og samfundet generelt at få lidt mere styr på hvad man kan tillade sig som softwareleverandør.
Mvh
Kenneth
Send en kommentar