Vil du give nogle tusinde kroner til Microsoft for software, som du kan få gratis fra Google, omend i en basisudgave? Hidtil har svaret fra de fleste været ja, fordi Googles programmer, såsom Office-pakken (Google Docs & Spreadsheet) og mailsystemet (Gmail), kun fungerer online. Men det problem løser Google nu.
Google lancerede i går - på koncernens 10 samtidige konferencer for softwareudviklere på forskellig lokationer - Google Gears, der gør det muligt at køre et webbaseret program offline. Udviklerne fik rådighed over kildekoden (source code) til Gears, der er en lille stump ekstrakode (en plug in) til browseren.
Det varer dog en måneds tid eller lidt mere, inden du og jeg kan begynde at bruge Google-applikationerne offline. Google ønsker først at indhente erfaringer fra udviklingsmiljøet inden den færdige plug in til forbrugerne lanceres. Koden ventes at blive på under 1 megabyte skriver nyhedtjenesten Cnet. Gears findes til Internet Explorer på Windows; Firefox på Windows, Mac OS og Linux samt til Safari Mac OS browseren.
Google stiler dog langt højere end blot at gøre egne applikationer offline-egnede. Selskabet håber på at gå gjort Gears til standardmåden at give webbaserede applikationer et offline-liv og har derfor fremsendt koden til en standardiseringsorganisation.
Det første produkt, som Gears kommer til at fungere på, er Google Reader - et stykke software, der er blandt mine foretrukne arbejdsredskaber. Google Reader tjekker hele tiden, hvad nyt der kommer på de blogs og nyhedssteder, som jeg følger, og præsenterer resultaterne på en overskuelig måde. Jeg slipper altså for at skulle klikke mig ind på alle de forskellige steder for selv at tjekke, om der er sket noget nyt siden sidst.
Google Reader er en såkaldt feed-reader i familie med for eksempel Bloglines og Feedreader, og den type teknologi kan kun anbefales. Man sparer en masse tid. Fra nogle websteder får man kun indledningen - fra andre hele moletjavsen - hele indlægget eller nyheden.
En feedreader fodres af RSS og Atom-feeds, hvilket er teknologi, som blogs og websteder på let vis kan koble på. Teknologien varsler, at "her er kommet nyt på siden sidst".
Jeg synes at erindre, at en eller anden person har lavet en rigtig god vejledning på dansk om, hvorledes man kommer i gang med at bruge en feedreader, men jeg kunne ikke lige finde den. Så hvis du....
Men jeg glæder mig. Tænk at kunne tjekke feeds og besvare mails, når man er på farten, men ikke online.
Og Danmarks mange små virksomheder! Jeg vil næsten tro, at de kan vælge at satse hundrede procent på de gratis applikationer, hvis de vil spare penge og besvær med at installere mail-server og meget andet.
Tilføjelse den 3. juni: Google har sikkerhedsproblemer.
31.5.07
Stol ikke på regnearket. Find selv fejlene.
Op mod 90 procent af de regneark, som folk bruger, rummer fejl, fortæller forskere ved Oregon State University (OSU) med henvisninger til forskellige undersøgelser. Forskerne har imidlertid netop demonstreret en "kur", som gør det muligt for slutbrugerne at "debugge" regnearket, altså selv at tjekke, om der skulle være en eller flere fejl i formler eller opstillinger. Fejl, der kan lede til forkerte beslutninger, økonomiske tab og måske mistet troværdighed.
Oregon-forskernes færdige diagnoseværktøj, GoalDebug, blev i sidste uge præsenteret på "International Conference on Software Engineering" i Minneapolis.
Problemet er, at selv om det er en gammelkendt nyhed, at regneark ofte regner forkert, så stoler slutbrugerne alligevel typisk på resultatet. Forskerne beskriver i en nylig pressemeddelelse problemet således:
Udgangspunktet for brug af GoalDebug er egentlig meget enkelt. Man bør jo næsten vide, hvad et resultat bør blive, hvad man laver udregningen på helt overskuelige tal. Ser man et resultat fra regnearket, der virker mistænkeligt eller helt sikkert forkert, kan man indsætte det rette tal, og GoalDebug vil derefter give en liste over de programmeringsfejl, der kan have skabt problemet. Listen er i prioriteret form, altså med de mest sandsynlige fejl først.
En ung mand, der netop har taget sin Ph.D. fra universitetet, stod bag en undersøgelse, der viser, at i 80 procent af tilfældene, vil den nødvendige ændring fremgå af de fem første forslag. I 72 procent af tilfældene fremgår fejlene at forslag nummer et eller to.
Oregon-forskerne har overdraget GoalDebug til et spinn-off selskab i Oregon. Jeg fandt i øvrigt historien på nyhedsblog under ZDnet. Blogskribenten Roland Piquepaille spekulerer afslutningsvis på, om teknologien opkøbes af Microsoft eller om den vil blive brugt af Open Source-samfundet.
Blogindlægget rummer en lille demo. Den tidligere nævnte pressemeddelelse er også værd at læse.
Oregon-forskernes færdige diagnoseværktøj, GoalDebug, blev i sidste uge præsenteret på "International Conference on Software Engineering" i Minneapolis.
Problemet er, at selv om det er en gammelkendt nyhed, at regneark ofte regner forkert, så stoler slutbrugerne alligevel typisk på resultatet. Forskerne beskriver i en nylig pressemeddelelse problemet således:
"Most users of spreadsheets are overconfident, they believe that the data is correct," said Martin Erwig, an associate professor of computer science in the OSU College of Engineering. "But it has been observed that up to 90 percent of the spreadsheets being used have non-trivial errors in them. In fact, one auditor has said he never inspected a single spreadsheet during his entire career that was completely accurate."Alligevel foretrækker mange at skabe eget regneark på baggrund af for eksempel Microsofts Excel til løsning af selv meget vigtige forretningsopgaver såsom bogholderi eller lønningsregnskab i stedet for måske at købe et program, specielt udviklet til at løse den pågældende opgave. Regnearket kan jo laves på en studs, og så sparer man penge! Men:
"There are dozens of places an error can be made," Erwig said. "A person can click their mouse in the wrong spot, a simple mechanical error. They could use a plus instead of a minus, add a row at the end of a data area instead of in the middle, and get a completely different result. And these errors can be awfully difficult to spot, especially with large spreadsheets that have thousands of cells."Regnearket overdrages måske tilmed til andre brugere. I USA anslås således, at omkring 11 millioner mennesker skaber omkring 100 millioner regneark pr. år, og disse kan blive brugt af op imod 60 millioner mennesker.
Udgangspunktet for brug af GoalDebug er egentlig meget enkelt. Man bør jo næsten vide, hvad et resultat bør blive, hvad man laver udregningen på helt overskuelige tal. Ser man et resultat fra regnearket, der virker mistænkeligt eller helt sikkert forkert, kan man indsætte det rette tal, og GoalDebug vil derefter give en liste over de programmeringsfejl, der kan have skabt problemet. Listen er i prioriteret form, altså med de mest sandsynlige fejl først.
En ung mand, der netop har taget sin Ph.D. fra universitetet, stod bag en undersøgelse, der viser, at i 80 procent af tilfældene, vil den nødvendige ændring fremgå af de fem første forslag. I 72 procent af tilfældene fremgår fejlene at forslag nummer et eller to.
Oregon-forskerne har overdraget GoalDebug til et spinn-off selskab i Oregon. Jeg fandt i øvrigt historien på nyhedsblog under ZDnet. Blogskribenten Roland Piquepaille spekulerer afslutningsvis på, om teknologien opkøbes af Microsoft eller om den vil blive brugt af Open Source-samfundet.
Blogindlægget rummer en lille demo. Den tidligere nævnte pressemeddelelse er også værd at læse.
30.5.07
Et must: Tjek Microsofts overfladecomputing. Cool.
Oj, oj, oj. Nu flytter teknologien sig, og for en gangs skyld er det Microsoft, der kommer først på markedet med et bemærkelsesværdigt nyt produkt. Tænk på et bord - det er skærmen, og alt hvad du gør på skærmen, gør du med hænderne. Om du maler med fingrene eller en rigtig pensel, vælger en "cd" og stopper den ind i "afspilleren", lægger video-puslespil, splitter restaurantregningen op efter, hvad tre personer har spist, tjekker dine feriefotos etc. etc.
Her er en lille appetizer på knapt to minutter:
Men har du tid, så brug 18 minutter og 15 sekunder på denne mere udførlige demonstration, som du finder på Microsofts egen tv-station, Channel 10. Mange har set noget lignende i filmen Matrix, Og i en demo fra et forskningslab. Nu er det altså et produkt som lanceres i slutningen af maj, og som allerede har kunder blandt casinoer og hoteller.
Overfladecomputeren er nok, hvad jeg vil kalde et kvantespring i brugervenlighed. Faktisk bruger man i masser af tilfælde hænderne, nøjagtig som i det rigtige liv - for eksempel til at flytte fotos, ordne dem. Og vil man se et foto i en noget større udgave? Jamen så trækker man da bare i to modsat rettede hjørner og strækker det.
Overfladecomputeren er baseret på Windows Vista. Under skærmen finder man et kamera til at genkende ting, lige fra kameraet, der skal "smide" det nys tagne foto ud på "bordet" til kreditkortet. Og så er der en projektor bag skærmen.
Tilføjelse den 3. juni. Nyhedstjenesten The Register har en grundig gennemgang af, hvorfor man måske ikke bør være imponeret af Microsofts Surface Computer. Skrevet af en garvet manden inden for user interface, altså samspillet mellem menneske og computer. Artiklen er her.
Her er en lille appetizer på knapt to minutter:
Men har du tid, så brug 18 minutter og 15 sekunder på denne mere udførlige demonstration, som du finder på Microsofts egen tv-station, Channel 10. Mange har set noget lignende i filmen Matrix, Og i en demo fra et forskningslab. Nu er det altså et produkt som lanceres i slutningen af maj, og som allerede har kunder blandt casinoer og hoteller.
Overfladecomputeren er nok, hvad jeg vil kalde et kvantespring i brugervenlighed. Faktisk bruger man i masser af tilfælde hænderne, nøjagtig som i det rigtige liv - for eksempel til at flytte fotos, ordne dem. Og vil man se et foto i en noget større udgave? Jamen så trækker man da bare i to modsat rettede hjørner og strækker det.
Overfladecomputeren er baseret på Windows Vista. Under skærmen finder man et kamera til at genkende ting, lige fra kameraet, der skal "smide" det nys tagne foto ud på "bordet" til kreditkortet. Og så er der en projektor bag skærmen.
Tilføjelse den 3. juni. Nyhedstjenesten The Register har en grundig gennemgang af, hvorfor man måske ikke bør være imponeret af Microsofts Surface Computer. Skrevet af en garvet manden inden for user interface, altså samspillet mellem menneske og computer. Artiklen er her.
29.5.07
Mindre åbenhed nødvendig
Der er desværre et væsen derude, som har set sig gal på mig, og han forsøger at ødelægge bloggen for alle via en række kommentarer. Det er årsagen til, at jeg ved forrige indlæg har måttet slette to kommentarer, men han bebuder, at han vil fortsætte. Måske har han fået en mission i livet:-)
Jeg bliver derfor nødt til at mindske åbenheden lidt. Som jeg tidligere har skrevet, foretrækker jeg, at alle kan komme til orde i kommentarfeltet direkte. At kommentaren går på straks. Nu må jeg tage et kig på hver kommentar først for at få frasorteret disse angreb fra den ivrige mand. Der kan derfor gå en stund fra en kommentar skrives, til den fremgår af webstedet, men sjældent mere end et par timer.
Jeg bliver derfor nødt til at mindske åbenheden lidt. Som jeg tidligere har skrevet, foretrækker jeg, at alle kan komme til orde i kommentarfeltet direkte. At kommentaren går på straks. Nu må jeg tage et kig på hver kommentar først for at få frasorteret disse angreb fra den ivrige mand. Der kan derfor gå en stund fra en kommentar skrives, til den fremgår af webstedet, men sjældent mere end et par timer.
25.5.07
Surt show SAS
Onsdag aften satte jeg vaekkeuret til kl. 00.55. Formaalet var at tjekke ind via internettet paa SAS-flyet fra Chicago til Koebenhavn med afgang kl. 22 (Chicago-tid - en time senere end i Orlando). Man kan jo tjekke ind 22 timer foer og sikre sig et godt saede.
Men it-systemet, som understoetter sas.dk, kendte mig ikke. Jeg ringede til hotline, hvor jeg fik at vide, at fordi jeg ikke startede min rejse i Chicago, kunne jeg ikke tjekke ind via nettet. Nonsens, sagde jeg paa en paen maade til den engelsktalende kvinde, der havde en noget fremmedartet accent. Og hun lod sig heldigvis overtale til, at det ikke var umuligt.
Det viste sig, at jeg skulle gaa ind via www.flysas.com og straks klikke check in. Jeg sagde tak til damen, og taenkte paa hvor dyrt det mon var blevet i mobilsamtale. Det foerste saede, jeg oenskede, lykkedes det mig ikke at faa, selv om det var markeret ledigt. Ingen forklaring. Men med naeste saede gik det. Juhu. Masser af plads til benene der. Foran blot et lille dansegulv ved en doer.
Torsdag morgen tjekkede jeg lige.....SAS havde flyttet mig helt ned i bunden af flyet. So much for selvbetjening.
Nu fredag kl. 01.00 - strandet i Chicago. Sammen med 15 andre, der skulle have vaeret med SAS til Koebenhavn. Chicago havde grundet kraftig vind kun et par landingsbaner aabne, saa mit fly og en masse andre med samme destination maatte foerst flyve afsted med store forsinkelse.
Jeg landede i Chicago ca. kl. 21.30 , men mon ikke SAS ogsaa ville vaere forsinket? Jeg havde dog ikke noget boardingpas. Det kunne United-manden i Orlando ikke faa ud af systemet, mens det var gaaet fint for tre andre skandinaver, der tjekkede ind i Orlando. De tre gallopperede afsted til security ved den rette hal - den internationale - men jeg forgaeves spejdede efter folk ved SAS-disken. Ikke en sjael.
Men jeg fik snart selskab af de tre andre, for security havde naegtet dem at gaa igennem. "SAS-flyet var gaaet", loed beskeden. Det var det nu ikke, men gaten blev lukket kl. 21.30. En rar SAS-dame var omsider blevet tilkaldt, og hun fortalte os, at vi skulle vende tilbage til United, for det var dem, der ombooke os etc. "Men alt er udsolgt med SAS i morgen." Det er ogsaa helligdag i USA i dag fredag - altsaa lang weekend, og saadanne udnyttes ikke saa sjaeldent til rejser.
Efterhaanden var vi blevet mange flere, og en bestemt herre fik SAS-kvinden til igen at gaa til den stationsanvarlige SAS-mand. Summa summarum. Efter meget lang tid kom der faktisk 5-6 SAS-folk og begyndte at ombooke. Jeg er paa i aften kl. 22.00, men kan ikke lave indtjekning (alias faa mig et saede) via nettet. Forklaringen derpaa er ren volapyk. Mon der bare er overbooket? Andre maa i oevrigt omkring New York i dag.
De, der rejste paa business, fik et hotelvaerelse af SAS (De, der har skal faa...). Os andre, niente. Sku' nogen have betalt, skulle det vaere United, og da det var vejret, der gav forsinkelsen, faldt den forpligtelse vaek. Men nu sidder jeg i receptionen paa et helt o.k. Best Western ved lufthavnen, og en lille lyseroed seddel fra SAS fik bragt prisen noget ned.
Tak SAS.
"Det var saa lidt," siger SAS.
"Ja, det var det, men pyt. Se blot at faa jeres it-systemer til at understoette kunderne, og jeres hotline til at kende reglerne for tjek ind. Og naar man endelig har scoret en flot plads ved at staa op kl. 1 om natten, saa er det lidt ubarmhjertigt blot at smide folk helt ned i hullet. I oevrigt havde I smidt mig ud af it-systemet, da jeg i februar skulle retur fra USA, saa det blev ogsaa ret saa boevlet. Og selvfoelgelig fik jeg aldrig bonuspointene."
Der findes ikke meget i denne verden, der er haardere end at opgive priviligier. Maaske derfor reagerer vi derfor alle saa staerkt paa, at tiderne med fantastisk service for laengst er ovre.
Men it-systemet, som understoetter sas.dk, kendte mig ikke. Jeg ringede til hotline, hvor jeg fik at vide, at fordi jeg ikke startede min rejse i Chicago, kunne jeg ikke tjekke ind via nettet. Nonsens, sagde jeg paa en paen maade til den engelsktalende kvinde, der havde en noget fremmedartet accent. Og hun lod sig heldigvis overtale til, at det ikke var umuligt.
Det viste sig, at jeg skulle gaa ind via www.flysas.com og straks klikke check in. Jeg sagde tak til damen, og taenkte paa hvor dyrt det mon var blevet i mobilsamtale. Det foerste saede, jeg oenskede, lykkedes det mig ikke at faa, selv om det var markeret ledigt. Ingen forklaring. Men med naeste saede gik det. Juhu. Masser af plads til benene der. Foran blot et lille dansegulv ved en doer.
Torsdag morgen tjekkede jeg lige.....SAS havde flyttet mig helt ned i bunden af flyet. So much for selvbetjening.
Nu fredag kl. 01.00 - strandet i Chicago. Sammen med 15 andre, der skulle have vaeret med SAS til Koebenhavn. Chicago havde grundet kraftig vind kun et par landingsbaner aabne, saa mit fly og en masse andre med samme destination maatte foerst flyve afsted med store forsinkelse.
Jeg landede i Chicago ca. kl. 21.30 , men mon ikke SAS ogsaa ville vaere forsinket? Jeg havde dog ikke noget boardingpas. Det kunne United-manden i Orlando ikke faa ud af systemet, mens det var gaaet fint for tre andre skandinaver, der tjekkede ind i Orlando. De tre gallopperede afsted til security ved den rette hal - den internationale - men jeg forgaeves spejdede efter folk ved SAS-disken. Ikke en sjael.
Men jeg fik snart selskab af de tre andre, for security havde naegtet dem at gaa igennem. "SAS-flyet var gaaet", loed beskeden. Det var det nu ikke, men gaten blev lukket kl. 21.30. En rar SAS-dame var omsider blevet tilkaldt, og hun fortalte os, at vi skulle vende tilbage til United, for det var dem, der ombooke os etc. "Men alt er udsolgt med SAS i morgen." Det er ogsaa helligdag i USA i dag fredag - altsaa lang weekend, og saadanne udnyttes ikke saa sjaeldent til rejser.
Efterhaanden var vi blevet mange flere, og en bestemt herre fik SAS-kvinden til igen at gaa til den stationsanvarlige SAS-mand. Summa summarum. Efter meget lang tid kom der faktisk 5-6 SAS-folk og begyndte at ombooke. Jeg er paa i aften kl. 22.00, men kan ikke lave indtjekning (alias faa mig et saede) via nettet. Forklaringen derpaa er ren volapyk. Mon der bare er overbooket? Andre maa i oevrigt omkring New York i dag.
De, der rejste paa business, fik et hotelvaerelse af SAS (De, der har skal faa...). Os andre, niente. Sku' nogen have betalt, skulle det vaere United, og da det var vejret, der gav forsinkelsen, faldt den forpligtelse vaek. Men nu sidder jeg i receptionen paa et helt o.k. Best Western ved lufthavnen, og en lille lyseroed seddel fra SAS fik bragt prisen noget ned.
Tak SAS.
"Det var saa lidt," siger SAS.
"Ja, det var det, men pyt. Se blot at faa jeres it-systemer til at understoette kunderne, og jeres hotline til at kende reglerne for tjek ind. Og naar man endelig har scoret en flot plads ved at staa op kl. 1 om natten, saa er det lidt ubarmhjertigt blot at smide folk helt ned i hullet. I oevrigt havde I smidt mig ud af it-systemet, da jeg i februar skulle retur fra USA, saa det blev ogsaa ret saa boevlet. Og selvfoelgelig fik jeg aldrig bonuspointene."
Der findes ikke meget i denne verden, der er haardere end at opgive priviligier. Maaske derfor reagerer vi derfor alle saa staerkt paa, at tiderne med fantastisk service for laengst er ovre.
24.5.07
Suges hjernen ud af always on?
Paa sidstedagen af en konference i Orlando. De, der ikke sidder i konferencesalene og lytter paa indlaeg, sidder alle med oejnene stift faestnet paa pc'en, eller Blackberryen eller en anden lille dims med skaerm. Ogsaa selv om de naermest ligger henslaengt i store saekkestole.
Hvor anderledes billedet er blevet paa relativt faa aar. Den gang laa folk bare og slappede i saekkestolene mellem sessionerne. Samlede kraefter, gav hjernen en tiltraengt registreringspause.
Men nu er de jo mere ajour med alt. Fordelen er vel, at naar de kommer hjem ligger der ikke 500 emails og venter. Man har ikke forsinket kolleger i sager, hvor de er afhaengige af en. Og man er maaske ogsaa ajour med nyhederne.
Er det mon kun mig, der indimellem foeler, at hjernen naermest suges ud af at vaere always on - altid blot et klik fra naeste mail, naeste nyhed, naeste overspringshandling?
Justitsen med kun at tjekke mails paa to-tre faste tidspunkter, har jeg aldrig faaet disciplineret mig selv til. Saa jeg ender typisk som en tumbet multitasker, der springer frem og tilbage mellem tungt tankearbejde (relativt:-)) og tjek her og der og alle vegne. Og naar jeg endelig slukker pc'en kan hjernen vaere lige saa nyttesloes, som havde man gloet paa tv i 5 timer.
Off line kontoret
Forleden havde jeg imidlertid naermest en aha-oplevelse. Jeg har jo flyttet kontor. Ned i en kaelder, der i vel 70 aar har vaeret brugt som lager og vaerksted for diverse haandvaerkere. Der laa saa meget moej og stoev, at jeg var paa nippet til at opgive istandsaettelsen, men gemalen lod sig ikke skraemme, og det er faktisk blevet et meget fint lille kontor.
Jeg har imidlertid ingen bredbaandsforbindelse dernede endnu. Proevede Clearwire (bredbaand via "Luften"). Fantastisk brugervenlighed, naar man ser paa installation, men desvaerre kunne signalet ikke traekkes ind i kaelderen (gik fint i lejligheden).
Jeg overvejer stadig diverse andre loesninger, men da jeg foerste gang satte mig ned i det nye kontor for "blot" at skrive en artikel, blev jeg overrasket. For en gangs skyld var jeg faerdig med artiklen langt tidligere, end jeg havde ventet. Og hjernen var stadig, hvor den burde vaere.
Saa faar vi se, hvor hurtigt den laerdom fortraenges, naar jeg har faaet installeret bredbaand.
Hvor anderledes billedet er blevet paa relativt faa aar. Den gang laa folk bare og slappede i saekkestolene mellem sessionerne. Samlede kraefter, gav hjernen en tiltraengt registreringspause.
Men nu er de jo mere ajour med alt. Fordelen er vel, at naar de kommer hjem ligger der ikke 500 emails og venter. Man har ikke forsinket kolleger i sager, hvor de er afhaengige af en. Og man er maaske ogsaa ajour med nyhederne.
Er det mon kun mig, der indimellem foeler, at hjernen naermest suges ud af at vaere always on - altid blot et klik fra naeste mail, naeste nyhed, naeste overspringshandling?
Justitsen med kun at tjekke mails paa to-tre faste tidspunkter, har jeg aldrig faaet disciplineret mig selv til. Saa jeg ender typisk som en tumbet multitasker, der springer frem og tilbage mellem tungt tankearbejde (relativt:-)) og tjek her og der og alle vegne. Og naar jeg endelig slukker pc'en kan hjernen vaere lige saa nyttesloes, som havde man gloet paa tv i 5 timer.
Off line kontoret
Forleden havde jeg imidlertid naermest en aha-oplevelse. Jeg har jo flyttet kontor. Ned i en kaelder, der i vel 70 aar har vaeret brugt som lager og vaerksted for diverse haandvaerkere. Der laa saa meget moej og stoev, at jeg var paa nippet til at opgive istandsaettelsen, men gemalen lod sig ikke skraemme, og det er faktisk blevet et meget fint lille kontor.
Jeg har imidlertid ingen bredbaandsforbindelse dernede endnu. Proevede Clearwire (bredbaand via "Luften"). Fantastisk brugervenlighed, naar man ser paa installation, men desvaerre kunne signalet ikke traekkes ind i kaelderen (gik fint i lejligheden).
Jeg overvejer stadig diverse andre loesninger, men da jeg foerste gang satte mig ned i det nye kontor for "blot" at skrive en artikel, blev jeg overrasket. For en gangs skyld var jeg faerdig med artiklen langt tidligere, end jeg havde ventet. Og hjernen var stadig, hvor den burde vaere.
Saa faar vi se, hvor hurtigt den laerdom fortraenges, naar jeg har faaet installeret bredbaand.
23.5.07
Kvinder anbefaler unge kvinder it-job
75 procent af kvinderne, der arbejder med it, vil ikke tøve med at anbefale unge kvinder at følge den karrierevej. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er foretaget af medlemsorganisationen Women in Technology International.
7 pct. vil dog fraråde unge kvinder den karriere. Gad vide af hvilken årsag? Jeg har kun haft tid til at læse uddrag af undersøgelsen, men den hele findes til download her.
I alt har 2.000 kvinder på chefposter deltaget, og heraf var 16 på direktørniveau (CIO - Chief Information Officer). Allerflest havde arbejdet med it-relateret job i 10-19 år.
Kvinderne beretter om god udnyttelse af deres kompetencer, og mange frihedsgrader. Hver anden siger, at hendes tilfredshed med arbejdet er stor. Hver anden siger også, at arbejdspladsen er god for kvinder.
Ligestillingen? 44 procent af kvinderne finder en manglende ligestilling til gavn for mænd, når det gælder muligheden for at deltage i/lede vigtige initiativer. 46 procent melder om lighed.
48 procent af kvinderne siger, at de har sværere ved at trænge igennem - få deres stemme hørt - end mænd. 42 procent siger, at der ingen forskel er.
I øvrigt har CIO'erne typisk haft en rollemodel og eller en mentor. 27 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der er et Q-netværk eller en mentorordning til kvinder.
Det allerstørste problem! Når det helt store, meget betydningsfulde projekt kolliderer med familieansvaret.
Og jovist. Det kender mange til, og det blev også nævnt, da jeg skrev om, hvor forsvindende få danske kvinder, der søger datalogien. Det tidligere indlæg er her.
7 pct. vil dog fraråde unge kvinder den karriere. Gad vide af hvilken årsag? Jeg har kun haft tid til at læse uddrag af undersøgelsen, men den hele findes til download her.
I alt har 2.000 kvinder på chefposter deltaget, og heraf var 16 på direktørniveau (CIO - Chief Information Officer). Allerflest havde arbejdet med it-relateret job i 10-19 år.
Kvinderne beretter om god udnyttelse af deres kompetencer, og mange frihedsgrader. Hver anden siger, at hendes tilfredshed med arbejdet er stor. Hver anden siger også, at arbejdspladsen er god for kvinder.
Ligestillingen? 44 procent af kvinderne finder en manglende ligestilling til gavn for mænd, når det gælder muligheden for at deltage i/lede vigtige initiativer. 46 procent melder om lighed.
48 procent af kvinderne siger, at de har sværere ved at trænge igennem - få deres stemme hørt - end mænd. 42 procent siger, at der ingen forskel er.
I øvrigt har CIO'erne typisk haft en rollemodel og eller en mentor. 27 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der er et Q-netværk eller en mentorordning til kvinder.
Det allerstørste problem! Når det helt store, meget betydningsfulde projekt kolliderer med familieansvaret.
Og jovist. Det kender mange til, og det blev også nævnt, da jeg skrev om, hvor forsvindende få danske kvinder, der søger datalogien. Det tidligere indlæg er her.
Topdirektør nixer kommentarer på blog
Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der kender EMC, hvis lagringssystemer står og summer i kølige datacentre hos de allerstørste firmaer. EMC er en virksomhed, der i mange år levede overmåde profitabelt af de hundedyre og overmåde stabile storagesystemer, men som pludselig så langt billigere teknologi storme frem også fra nye leverandører.
Så begyndte EMC at opkøbe masser af softwarefirmaer, og i hus kom blandt andet Documentum (sags- og dokumentstyring), Legato (arkivering ud fra væsentlighed af data), VMware (serve-virtualisering) og RSA Security (it-sikkerhed). Forvirringen bredte sig, men nu er den faktisk ved at lette. Det ser ud til at hænge sammen. Det indtryk har jeg fået her i Orlando, hvor EMC World har trukket omkring 7.000 deltagere, heraf godt 50 danskere.
I dag interviewede jeg en af de højeste placerede hos EMC, Mark Lewis, der blev nuppet fra HP for fem år siden og som kunne fristes, fordi HP på det tidspunkt helt havde glemt den ellers fordums så stærke lagringsside.
Mark Lewis, der er alt andet end en glat direktørtype, fører en blog. Jeg har jo tidligere givet udtryk for, at de færreste direktørblogs er de bits værd, som de optager. Men hans blog er ikke blot ”so ein Ding müssen....”, siger han.
”Jeg blogger, fordi det er effektivt. Vi skal etableret et brand for, hvad EMC er i dag, og det er svært at få igennem. Både analytikere og journalister har stadig i baghovedet, at vi er storage-folk. Men en blog er en af de bedste måder at gennemføre en one-to-many kommunikation”, sagde han, og tilføjede:
"Men at blogge tager masser af tid. Jeg har faktisk fået en ny respekt for journalister i denne sammenhæng. Det tager mere tid end forventet at skrive”.
Han blev overrasket over, hvor mange læsere hans blog har fået. Tallet opgiver han dog ikke udover, at antallet skal tælles i tusinder.
På spørgsmålet om han selv håndterer kommentarerne, kommer det lidt uventede svar, at han ikke tillader kommentarer (og nej, jeg havde på daværende tidspunkt ikke tjekket hans blog).
”Der vil være for mange konkurrenter, der vil bruge min blog som deres platform. Min holdning er, at hvis du har din egen mening, så skab din egen blog”, siger han med henvisning til konkurrenter.
Lidt skeptisk tog jeg nogle timer efter et kig på hans blog, og jeg blev positivt overrasket. Tag bare denne indledning, hvor han ender med at skrive om it-sikkerhed:
Her er altså en blog, der strider mod den åbenhed, som præger blogosfæren. Alligevel jeg tror såmænd, jeg vil sætte den på min faste feed-liste (den rummer de blogs, jeg følger, og det er Google Reader, der sørger for at ”hente” sidste nye til mig.). Ikke at jeg bliver overbebyrdet af at følge den, for en flittig blogger - det er han ikke. Bloggen er her.
Så begyndte EMC at opkøbe masser af softwarefirmaer, og i hus kom blandt andet Documentum (sags- og dokumentstyring), Legato (arkivering ud fra væsentlighed af data), VMware (serve-virtualisering) og RSA Security (it-sikkerhed). Forvirringen bredte sig, men nu er den faktisk ved at lette. Det ser ud til at hænge sammen. Det indtryk har jeg fået her i Orlando, hvor EMC World har trukket omkring 7.000 deltagere, heraf godt 50 danskere.
I dag interviewede jeg en af de højeste placerede hos EMC, Mark Lewis, der blev nuppet fra HP for fem år siden og som kunne fristes, fordi HP på det tidspunkt helt havde glemt den ellers fordums så stærke lagringsside.
Mark Lewis, der er alt andet end en glat direktørtype, fører en blog. Jeg har jo tidligere givet udtryk for, at de færreste direktørblogs er de bits værd, som de optager. Men hans blog er ikke blot ”so ein Ding müssen....”, siger han.
”Jeg blogger, fordi det er effektivt. Vi skal etableret et brand for, hvad EMC er i dag, og det er svært at få igennem. Både analytikere og journalister har stadig i baghovedet, at vi er storage-folk. Men en blog er en af de bedste måder at gennemføre en one-to-many kommunikation”, sagde han, og tilføjede:
"Men at blogge tager masser af tid. Jeg har faktisk fået en ny respekt for journalister i denne sammenhæng. Det tager mere tid end forventet at skrive”.
Han blev overrasket over, hvor mange læsere hans blog har fået. Tallet opgiver han dog ikke udover, at antallet skal tælles i tusinder.
På spørgsmålet om han selv håndterer kommentarerne, kommer det lidt uventede svar, at han ikke tillader kommentarer (og nej, jeg havde på daværende tidspunkt ikke tjekket hans blog).
”Der vil være for mange konkurrenter, der vil bruge min blog som deres platform. Min holdning er, at hvis du har din egen mening, så skab din egen blog”, siger han med henvisning til konkurrenter.
Lidt skeptisk tog jeg nogle timer efter et kig på hans blog, og jeg blev positivt overrasket. Tag bare denne indledning, hvor han ender med at skrive om it-sikkerhed:
“From time to time my wife likes to give me “projects.” For the most part, I think she would rather just hire someone (a professional that is) but she seems to be able to tell when I need to build something.Som jeg opfatter bloggen, er det et ret så tænksomt menneske, der er i gang. Nogle gange som reaktion på en anden blog, han er uenig med. Andre gange blot reflekterende over kundeservice, han møder. Men selvfølgelig er han først og fremmest EMC-mand.
Usually my projects are constrained to the basement or the garage for two obvious reasons. One, she figures I can’t lower the value of the house too much in those places and, two, we can still have Christmas parties during my construction phase -which can easily last 2 years….”
Her er altså en blog, der strider mod den åbenhed, som præger blogosfæren. Alligevel jeg tror såmænd, jeg vil sætte den på min faste feed-liste (den rummer de blogs, jeg følger, og det er Google Reader, der sørger for at ”hente” sidste nye til mig.). Ikke at jeg bliver overbebyrdet af at følge den, for en flittig blogger - det er han ikke. Bloggen er her.
21.5.07
Hvis bilen var som en pc
Tag et tankeeksperiment. Hvis bilen var som en pc, hvad ville konsekvensen være? Kilometerlange køer, fordi en bil "låste"? Friskere luft, fordi mange biler er under reparation? Advarsler mod sikkerhedsfejl i bilen hver uge?
Ret beset er pc'en - herunder især pc'ens software - på mange måder uegnet for menigmand, for der opstår jo ofte problemer. Stakkels den person, der ikke har kyndige familiemedlemmer eller venner i baghånden, når pc'en slår knuder.
En læser, der skrev til mig i sidste uge, klagede sin nød over antivirus-software. Først blev han via dialogbokse hele tiden mødt med krav om, at han skulle forny sit abonnement, men abonnementet var fornyet.
Da han af irritation derover senere valgte at skifte antivirus, lykkedes det ikke. Det viste sig, at der var rester tilbage efter den normale af-installationsprocedurer, og disse rester sloges med den nye antivirussoftware med det resultat, at pc'en gik død.
Læseren anede ikke, at den normale procedure for at fjerne et program kunne komme til kort, når det drejede sig om det pågældende antivirusprogram.
Jeg fortæller historien i klummen på bagsiden af Berlingske Business i dag. Overskriften er "Magtesløs bag pc'en".
Da jeg nævnte emnet for min klumme over for en kollega, pegede han i øvrigt på en helt anden problemstilling, der også er knyttet til antivirus.
Når man tegner sig for et årsabonnement, giver man samtidig carte blanche for, at antivirusfirmaet selv kan trække på ens kreditkort ved næste fornyelse - og næste og næste. Faktisk skulle det være overmåde bøvlet at sige fra over for den automatiske fornyelse. Artiklen ligger her på windowssecrets.com.
Men hvis bilen nu var som en pc? Hvordan ville den være? Og har du oplevet problemer, som leverandøren faktisk kendte til, men ikke havde orienteret dig om?
Ret beset er pc'en - herunder især pc'ens software - på mange måder uegnet for menigmand, for der opstår jo ofte problemer. Stakkels den person, der ikke har kyndige familiemedlemmer eller venner i baghånden, når pc'en slår knuder.
En læser, der skrev til mig i sidste uge, klagede sin nød over antivirus-software. Først blev han via dialogbokse hele tiden mødt med krav om, at han skulle forny sit abonnement, men abonnementet var fornyet.
Da han af irritation derover senere valgte at skifte antivirus, lykkedes det ikke. Det viste sig, at der var rester tilbage efter den normale af-installationsprocedurer, og disse rester sloges med den nye antivirussoftware med det resultat, at pc'en gik død.
Læseren anede ikke, at den normale procedure for at fjerne et program kunne komme til kort, når det drejede sig om det pågældende antivirusprogram.
Jeg fortæller historien i klummen på bagsiden af Berlingske Business i dag. Overskriften er "Magtesløs bag pc'en".
Da jeg nævnte emnet for min klumme over for en kollega, pegede han i øvrigt på en helt anden problemstilling, der også er knyttet til antivirus.
Når man tegner sig for et årsabonnement, giver man samtidig carte blanche for, at antivirusfirmaet selv kan trække på ens kreditkort ved næste fornyelse - og næste og næste. Faktisk skulle det være overmåde bøvlet at sige fra over for den automatiske fornyelse. Artiklen ligger her på windowssecrets.com.
Men hvis bilen nu var som en pc? Hvordan ville den være? Og har du oplevet problemer, som leverandøren faktisk kendte til, men ikke havde orienteret dig om?
16.5.07
På sporet af hærværk mod nyt dansk slikleksikon
Den 29. april gik et dansk slikleksikon i luften, takket være fem frivilliges indsats. Nu var det så op til alverdens dansksprogede slikelskere at fylde på, men desværre gik der kun kort tid, inden en af nettets halvhjerner begyndte at ødelægge webstedet.
Natten til i dag posterede en ondskabsfuld sjæl 1000 opslag med seksuelle krænkelser, og ”han” har siden forsøgt også at postere noget om børn, der udsættes for seksuelle krænkelser, på siden. Udvikleren bag slikleksikon.org fik dog blokeret for det angreb.
Hvor angrebet kom fra? Lige nu har de sandsynligvis meget, meget travlt på Aarhus Købmandsskole med at undersøge sagen, for der ender de elektroniske spor foreløbig. Det er dog ikke sikkert, at slammet stammer direkte fra en foran købmandsskolens pc’er. Måske har skolens server været dårligt beskyttet og er shanghajet som ”mellemcomputer” – proxyserver – af ophavsmanden for ikke at blive opdaget.
Det Katrine Emme Thielke, den slikelskende initiativtager til slikleksikon, der var målet for de svinske angreb, og det er hende, der har berettet historien for mig.
Hun fører selv den meget populære blog Emme, hvis læsere også løbende har nydt godt af hendes slikobservationer, inklusive hvilke to typer slik, man absolut ikke bør have i munden samtidig. Slikleksikonet er i øvrigt blevet vel modtaget. Masser af klik og god omtale i pressen.
Men hærværket er ligegodt ejendommeligt. Her er der en håndfuld frivillige, der ikke på nogen måde har sponsorkroner fra slikfabrikanter eller andre i ryggen. De lægger et hulens stort arbejde i, hvad der er blevet overmåde flot, professionelt leksikon, der tilmed suppleres med afstemninger, blogs og meget andet. Åbent for alle at bidrage til og gå på opdagelse i. Og så kommer der sådan en idiot på banen.
Situationen minder mig om, da jeg for nogen tid siden var gæst i Harddisken på P1. Emnet var de grove angreb, der florerer på blogs og i tilhørende kommentarfelter. Angreb der i høj grad rettes mod mere kvinder. Jeg fortæller om det her.
I udsendelsen var jeg fortaler for, at de formastelige fanges med bukserne nede via deres elektroniske spor og hænges ud på nettet. Jeg havde forinden drøftet det med andre kvindelige bloggere ovenpå en historie om trusler på livet mod en amerikansk kvinde.
Harddiskens studievært, Henrik Føhns blev imidlertid lidt overrasket. ”Det er jo selvtægt”, sagde han, og en anden gæst, Claus Dahl (bloggen classy) syntes heller ikke om "selvtægten".
Hvad mener du? Vil det være for groft at fortælle omverdenen, hvem det er – der i al offentlighed – sviner en kvinde til? Måske er han jo bare et stakkels offer for en streng mor, der åd af hans lørdagsslik.
PS: I øvrigt er de fem bedst vurderede former for slik lige nu: Yankee bar, fulgt af Skildpadde, Salte fisk, Spunk og ABC lakrids. Og vil du have en fornemmelse af det arbejde, der er lagt i leksikonnet, så tag blot et kig på skildpadden http://slikleksikon.org/skildpadde
Cowi og CSC til grin eller?
Tænk, at en belastning på blot 6.000 personer på et it-system kan være for meget. Vi skriver trods alt 2007, men det er altså forklaringen på, at folkeskolens afgangsprøve i biologi ikke - som planlagt kunne ske foran skærmen.
Tænk, at nogen kan tilmed kan finde på at lave systemændringer "fem minutter i 12". Det er da absolut forbudt land at betræde, men ifølge Version2 er det sket med eksamenssystemet.
Det er ingeniørvirksomheden Cowi, der står i spidsen for konsortiet bag eksamenssystemet, hvis drift er lagt hos CSC. To sådanne garvede aktører burde da være garanter for en succes.
Cowi erkender i en netop afgivet redegørelse til Skolestyrelsen, at er der begået en række fejl, såsom at rutinerne i forbindelse med prøven ikke var overholdt i tilstrækkelig grad. Mere om rapporten i en Computerworld-artikel, der også har henvisninger til tidligere dækning af fiaskoen.
Her kan man også læse følgende fra forklaringen:
Jeg har altså svært ved at tro, at parter som Cowi og CSC kan bomme så meget. Dækker historien mon over, at projektchefen halucinerede, eller at konsortiet fik urimeligt kort tid til projektet, eller at man måtte udvikle mod "moving targets", eller at Skolestyrelsen kom med sidste øjebliks krav? Eller var det bare Murphy's lov, der slog til?(if anything can go wrong, it will).
Tænk, at nogen kan tilmed kan finde på at lave systemændringer "fem minutter i 12". Det er da absolut forbudt land at betræde, men ifølge Version2 er det sket med eksamenssystemet.
Det er ingeniørvirksomheden Cowi, der står i spidsen for konsortiet bag eksamenssystemet, hvis drift er lagt hos CSC. To sådanne garvede aktører burde da være garanter for en succes.
Cowi erkender i en netop afgivet redegørelse til Skolestyrelsen, at er der begået en række fejl, såsom at rutinerne i forbindelse med prøven ikke var overholdt i tilstrækkelig grad. Mere om rapporten i en Computerworld-artikel, der også har henvisninger til tidligere dækning af fiaskoen.
Her kan man også læse følgende fra forklaringen:
- Konsortiet havde undervurderet opgaven med at køre både obligatoriske test og afgangsprøver på samme platform. Skiftet fra testene til afgangsprøverne skete kl. 16.00 dagen inden, og først da blev systemet testet igennem.Hovsa!
Jeg har altså svært ved at tro, at parter som Cowi og CSC kan bomme så meget. Dækker historien mon over, at projektchefen halucinerede, eller at konsortiet fik urimeligt kort tid til projektet, eller at man måtte udvikle mod "moving targets", eller at Skolestyrelsen kom med sidste øjebliks krav? Eller var det bare Murphy's lov, der slog til?(if anything can go wrong, it will).
15.5.07
Stupid dansk PR-stunt fra EMC
”Se, hvor let det er at hacke den bærbare”. Sådan lyder det i en lille instruktionsvideo, som kommer fra et PR-firma. Det er hyret af EMC, hvis store lagringssystemer bruges af nogle af Danmarks allerstørste koncerner, men EMC har også fuld fart ind på it-sikkerhedsområdet blandt andet efter købet af RSA Security.
”Det tager mindre en et halvt minut”, lyder løftet i videoen, der også fortæller at fortrolige og følsomme risikerer at ende på internettet.
Efter opskriften på, ”Sådan hacker du en password-beskyttet bærbar”, henvises folk til et EMC-websted om sikkerhed.
Video’en er lavet som optaget med skjult kamera – lidt rystet og grovkornet. Det er den type opdagelser, der typisk ender på YouTube, og hvem ved, om den ikke også ender hos netdelen af en eller anden dansk avis, som synes, at det er ”fedt stof” at byde læserne på og GRATIS.
Det kommer bag på mig, at et selskab som EMC, der er kendt som en ret så seriøst leverandør, går ud med en sådan markedsføring. Beretter det potentielle mersalg midlet?
Instruktionsvideoen er imidlertid blot andet trin i en totrinsraket. Den følger en bombastisk pressemeddelelse om:
O.k. Der er intet nyt i, at dem, der sælger sikkerhed, råber at Ulven Kommer, selv om problemet ikke ligger lige om hjørnet. Både DR og TV2 har jo budt på ”gør det selv” vejledninger til kriminelle, demonstreret af sikkerhedsfirmaer. Desværre ædes den slags råt og ukritisk af medier. God research har det jo også med at ødelægge selv den bedste historie.
Men tænk at EMC hopper på den galej for at sælge software, der krypterer - forvansker indholdet - på bærbare, så det ikke nytter noget bare at bryde password-beskyttelsen. Tænk at et professionelt PR-firma producerer den slags ting for kunden.
”Filmen kommer jo ikke videre end til journalister. Det er kun dem, vi har sendt den til”, lyder det fra PR-firmaet, der måske aldrig har hørt udsagnet ”det bliver mellem os og læserne”.
Filmtitlen?
”Det tager mindre en et halvt minut”, lyder løftet i videoen, der også fortæller at fortrolige og følsomme risikerer at ende på internettet.
Efter opskriften på, ”Sådan hacker du en password-beskyttet bærbar”, henvises folk til et EMC-websted om sikkerhed.
Video’en er lavet som optaget med skjult kamera – lidt rystet og grovkornet. Det er den type opdagelser, der typisk ender på YouTube, og hvem ved, om den ikke også ender hos netdelen af en eller anden dansk avis, som synes, at det er ”fedt stof” at byde læserne på og GRATIS.
Det kommer bag på mig, at et selskab som EMC, der er kendt som en ret så seriøst leverandør, går ud med en sådan markedsføring. Beretter det potentielle mersalg midlet?
Instruktionsvideoen er imidlertid blot andet trin i en totrinsraket. Den følger en bombastisk pressemeddelelse om:
"...at vi i Danmark har ca. 500.000 potentielle kilder til datalækage, hvor fortrolige, hemmelige eller personfølsomme informationer kan komme i forkerte hænder.
Bærbare computere tages med ud til møder eller til hjemmearbejdspladsen, og forsikringsbranchen anslår, at danske virksomheder hvert år mister ca. 1.800 bærbare på grund af tyveri og glemsomhed. Dette svarer til 150 hver måned. Hertil kommer et uvist antal fra selvforsikrede offentlige og private organisationer."
O.k. Der er intet nyt i, at dem, der sælger sikkerhed, råber at Ulven Kommer, selv om problemet ikke ligger lige om hjørnet. Både DR og TV2 har jo budt på ”gør det selv” vejledninger til kriminelle, demonstreret af sikkerhedsfirmaer. Desværre ædes den slags råt og ukritisk af medier. God research har det jo også med at ødelægge selv den bedste historie.
Men tænk at EMC hopper på den galej for at sælge software, der krypterer - forvansker indholdet - på bærbare, så det ikke nytter noget bare at bryde password-beskyttelsen. Tænk at et professionelt PR-firma producerer den slags ting for kunden.
”Filmen kommer jo ikke videre end til journalister. Det er kun dem, vi har sendt den til”, lyder det fra PR-firmaet, der måske aldrig har hørt udsagnet ”det bliver mellem os og læserne”.
Filmtitlen?
Afsløring
Datasikkerhed er en illusion
Datasikkerhed er en illusion
Det samme er professionel PR-rådgivning vist:-)
14.5.07
Bag Microsofts skringre krig mod open source
Krænkelse af i alt 235 patenter! Det er jo, hvad Microsoft hævder, at såkaldt Open Source-software gør. Og Microsoft vil have penge ved kasse 1.
De mest kendte produkter fra den åbne verden er nok styresystemet Linux, webserver-softwaren Apache og kontorpakken Open Office. Og det er alle produkter, der gør indhug i Microsofts egen kæmpekage.
Patentsager – altså juraen – er tilsyneladende, hvad der skal skræmme slutkunder væk fra at tage Open source- programmer i brug, hvis de altså ikke vil risikere at få en horde jurister og hele retsmøllen på nakken. Hvis juraen altså ikke først og fremmest er metoden, som skal tvinge dem, der distribuerer softwaren, til at betale royalty til Microsoft, og ligeså dem, der videreudvikler egen software ovenpå det åbne fundament.
Open Source-verdenen er karakteriseret ved, at al kode lægges frem til fri inspektion, i modsætning til, hvad for eksempel Microsoft gør. Alle kan bruge softwaren gratis – også som fundament for videre egenudvikling. Ingen må imidlertid tage penge for at sælge kernen i Open Source-software. Linux-distributører såsom Red Hat og Novell må således kun tage penge for udenomsværker incl. support.
I det daglige holder jeg mig stort væk fra at beskrive kampen mellem Microsoft og Open Source (ligesom jeg heller ikke beskriver hele krigen om dokumentformatet – altså, om det offentlige Danmark skal standardiserer på ODF (Open Document Format), eller på Microsofts bud på en åben standard OOXML). Der er så mange danske medier, der så rigeligt dækker dette område, så jeg gør nok mere ”nytte” ved at dække alt andet – alt det, der nok udgør 95 procent af it-afdelingernes hverdag:-)
Kampene er imidlertid interessante og perspektivrige, så har du lyst til at få et rigtigt godt overblik over krigen på softwareområdet (altså ikke dokumentstandard-området) samt over historien bag Open Source, så har den flittige blogger på Version2, systemprogrammør Poul-Henning Kamp fundet frem til en rigtig god, grundig artikel fra Fortune, gengivet hos CNN.
I artiklen fortælles i øvrigt også, hvor patentkrænkelserne skulle finde sted:
I øvrigt faldt jeg i går over en provokerende klumme med fokus på, hvorfor næsten alle andre it-selskaber er i gang med en nærmest korstogslignende markedsføring af Open Source-alternativer. Det er ikke idealer, der tæller, men gysser, hævder kommentatoren fra magasinet Network World. Klummen bærer overskriften "A cynic rips open source". Ifølge forfatteren repræsenterer Open source ikke en "bevægelse" men en "religion".
Sandt er det i hvert fald, at de fleste journalister har fået meget kontant afklapsning, hvis "disciplene" er utilfredse med en artikel, hvor emnet Open Source er med.
De mest kendte produkter fra den åbne verden er nok styresystemet Linux, webserver-softwaren Apache og kontorpakken Open Office. Og det er alle produkter, der gør indhug i Microsofts egen kæmpekage.
Patentsager – altså juraen – er tilsyneladende, hvad der skal skræmme slutkunder væk fra at tage Open source- programmer i brug, hvis de altså ikke vil risikere at få en horde jurister og hele retsmøllen på nakken. Hvis juraen altså ikke først og fremmest er metoden, som skal tvinge dem, der distribuerer softwaren, til at betale royalty til Microsoft, og ligeså dem, der videreudvikler egen software ovenpå det åbne fundament.
Open Source-verdenen er karakteriseret ved, at al kode lægges frem til fri inspektion, i modsætning til, hvad for eksempel Microsoft gør. Alle kan bruge softwaren gratis – også som fundament for videre egenudvikling. Ingen må imidlertid tage penge for at sælge kernen i Open Source-software. Linux-distributører såsom Red Hat og Novell må således kun tage penge for udenomsværker incl. support.
I det daglige holder jeg mig stort væk fra at beskrive kampen mellem Microsoft og Open Source (ligesom jeg heller ikke beskriver hele krigen om dokumentformatet – altså, om det offentlige Danmark skal standardiserer på ODF (Open Document Format), eller på Microsofts bud på en åben standard OOXML). Der er så mange danske medier, der så rigeligt dækker dette område, så jeg gør nok mere ”nytte” ved at dække alt andet – alt det, der nok udgør 95 procent af it-afdelingernes hverdag:-)
Kampene er imidlertid interessante og perspektivrige, så har du lyst til at få et rigtigt godt overblik over krigen på softwareområdet (altså ikke dokumentstandard-området) samt over historien bag Open Source, så har den flittige blogger på Version2, systemprogrammør Poul-Henning Kamp fundet frem til en rigtig god, grundig artikel fra Fortune, gengivet hos CNN.
I artiklen fortælles i øvrigt også, hvor patentkrænkelserne skulle finde sted:
.....that the Linux kernel - the deepest layer of the free operating system, which interacts most directly with the computer hardware - violates 42 Microsoft patents. The Linux graphical user interfaces - essentially, the way design elements like menus and toolbars are set up - run afoul of another 65....... The Open Office suite of programs, which is analogous to Microsoft Office, infringes 45 more. E-mail programs infringe 15, while other assorted FOSS programs allegedly transgress 68.FOSS står for free and open-source software.
I øvrigt faldt jeg i går over en provokerende klumme med fokus på, hvorfor næsten alle andre it-selskaber er i gang med en nærmest korstogslignende markedsføring af Open Source-alternativer. Det er ikke idealer, der tæller, men gysser, hævder kommentatoren fra magasinet Network World. Klummen bærer overskriften "A cynic rips open source". Ifølge forfatteren repræsenterer Open source ikke en "bevægelse" men en "religion".
Sandt er det i hvert fald, at de fleste journalister har fået meget kontant afklapsning, hvis "disciplene" er utilfredse med en artikel, hvor emnet Open Source er med.
13.5.07
Gør innovation sexet for alle
”Megen innovationssnak minder mig om skolens seksualundervisning. Den sætter hverken spræl i fantasi eller aktivitet.”
Sådan dækker jeg op til debat i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen med overskriften ”Tech-smagsdommere i primetime” (jeg sætter lænke på, når den er lagt på business.dk i morgen) rummer et forslag til et tv-program, der måske kan sætte ekstra fart i innovationslysten helt ude hos hr. og fru Danmark.
Der sker jo så meget spændende på teknologiens forkant. I min klumme fortæller jeg blandt andet om, at den elektroniske næse har vist sig at fungere bedre med ”snot” i næsen end uden, og jeg fortæller om printere, der trykker i 3D. Tynde lag på lag print, der kan skabe en teske, modellen af ny stol, en ny dukke etc. etc.
Jeg tror, at masser af mennesker vil kunne tændes på den type stof, så de tænker videre selv – så deres egen innovationslyst næres (hvilket måske også kommer arbejdspladsen til gode).
Emnet skal blot ”tegnes og fortælles” godt, og så skal der lægges op til debat blandt lægfolk. De kan måske synes, at en opfindelse er af typen ”løsning søger problem”, eller de opdager, at der vitterligt var et udækket behov for en dims, som ingen indtil da havde tænkt på.
Jeg nævner for eksempel en lille klatrerobot, der klarer lodrette flader og en tur henunder loftet. Mon ikke en vinduespudser eller husmor vil få lidt lys i øjenene, når fantasien begynder at spinde?
Selvfølgelig er det fint, at det offentligt vil fremme innovation med nogle millioner, og selvfølgelig er det fint, at en masse konsulenthuse tilbyder seminarer og projektstyring inden for innovation til virksomheder og det offentlige. Men tænk, hvis gnisten også tændes i hundredetusinder af danske hjem. Og det er da ligegodt noget mere interessant end en tv-tur til genbrugspladsen eller?
Sådan dækker jeg op til debat i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen med overskriften ”Tech-smagsdommere i primetime” (jeg sætter lænke på, når den er lagt på business.dk i morgen) rummer et forslag til et tv-program, der måske kan sætte ekstra fart i innovationslysten helt ude hos hr. og fru Danmark.
Der sker jo så meget spændende på teknologiens forkant. I min klumme fortæller jeg blandt andet om, at den elektroniske næse har vist sig at fungere bedre med ”snot” i næsen end uden, og jeg fortæller om printere, der trykker i 3D. Tynde lag på lag print, der kan skabe en teske, modellen af ny stol, en ny dukke etc. etc.
Jeg tror, at masser af mennesker vil kunne tændes på den type stof, så de tænker videre selv – så deres egen innovationslyst næres (hvilket måske også kommer arbejdspladsen til gode).
Emnet skal blot ”tegnes og fortælles” godt, og så skal der lægges op til debat blandt lægfolk. De kan måske synes, at en opfindelse er af typen ”løsning søger problem”, eller de opdager, at der vitterligt var et udækket behov for en dims, som ingen indtil da havde tænkt på.
Jeg nævner for eksempel en lille klatrerobot, der klarer lodrette flader og en tur henunder loftet. Mon ikke en vinduespudser eller husmor vil få lidt lys i øjenene, når fantasien begynder at spinde?
Selvfølgelig er det fint, at det offentligt vil fremme innovation med nogle millioner, og selvfølgelig er det fint, at en masse konsulenthuse tilbyder seminarer og projektstyring inden for innovation til virksomheder og det offentlige. Men tænk, hvis gnisten også tændes i hundredetusinder af danske hjem. Og det er da ligegodt noget mere interessant end en tv-tur til genbrugspladsen eller?
Magtkampens A-Z, Del IV
Er det mon ikke en naturlov, at den, der sidder allerøverst, efterhånden mister realitetssansen? Det gælder jo ikke blot for de direktører, der er så ubegavede kun at udnævne ja-sigere til næste ledelsesniveau, men også kloge direktører.
De gode nyheder når såmænd hurtigt nok frem til topbossen, måske i lidt overdrevet form, mens der er udpræget risiko for bortfiltrering og forsinkelser, når det gælder de dårlige nyheder. Desuden skal der jo virkelig nosser til at fortælle direktøren, at denne er på vildspor - når det hænder, og det hænder! Det gavner sjældent budbringerens karriere.
I bedste fald har direktøren måske en magtløs "hofnar", der ind imellem får lov til at sige sandheder.
Og dermed er jeg nået tilbage til flere citater fra min lille pamflet Magtkampenz A-Z, som blev udgivet på Borgen i 1997. Tidligere har været bragt Del I, Del II og Del III.
N
Natpotteholderi: Stå altid til tjeneste med smiger, uanset om bossen har ret eller ej.
O
Organisationsplan, officiel: Tages mest alvorligt af dem, der ingen magt har andet end på papiret, og af dem, der har højere magt end relevant.
P
Paranoia: Mange topfolk lider af forfølgelsesvanvid. Bekræft din chef i hans betragtning om alle de fælder, som hans fjender lægger. Når han til sidst mister sin dømmekraft, bør du angive ham.
Pas på!: Økonomidirektøren (medmindre det er dig selv). Bør erobres som forbundsfælle, da nøgleperson også i masser af irrelevante sammenhænge.
De gode nyheder når såmænd hurtigt nok frem til topbossen, måske i lidt overdrevet form, mens der er udpræget risiko for bortfiltrering og forsinkelser, når det gælder de dårlige nyheder. Desuden skal der jo virkelig nosser til at fortælle direktøren, at denne er på vildspor - når det hænder, og det hænder! Det gavner sjældent budbringerens karriere.
I bedste fald har direktøren måske en magtløs "hofnar", der ind imellem får lov til at sige sandheder.
Og dermed er jeg nået tilbage til flere citater fra min lille pamflet Magtkampenz A-Z, som blev udgivet på Borgen i 1997. Tidligere har været bragt Del I, Del II og Del III.
N
Natpotteholderi: Stå altid til tjeneste med smiger, uanset om bossen har ret eller ej.
O
Organisationsplan, officiel: Tages mest alvorligt af dem, der ingen magt har andet end på papiret, og af dem, der har højere magt end relevant.
P
Paranoia: Mange topfolk lider af forfølgelsesvanvid. Bekræft din chef i hans betragtning om alle de fælder, som hans fjender lægger. Når han til sidst mister sin dømmekraft, bør du angive ham.
Pas på!: Økonomidirektøren (medmindre det er dig selv). Bør erobres som forbundsfælle, da nøgleperson også i masser af irrelevante sammenhænge.
11.5.07
Fredagens grovfil
Skolelærerne og SF siger, at man skal droppe it. Det mente de også for 20 år siden. (Inspireret af Computerworld-artiklen: ”Lærerne og SF: Drop it-test resten af skoleåret”.)
HP er holdt op med at sælge IT. Nu står HP på hovedet for at sælge I punktum T punktum, fortæller annoncerne, hvad det så end er. Mon profitten er større på I.T. end IT, eller skulle reklamebureauet mon begrunde sin høje pris med en sproglig nyskabelse?
En ny undersøgelse fra konsulentgiganten McKinsey giver følgende resultat: 83 procent af it-cheferne i Nordamerika oplyser, at virksomhedens it-strategi udvikles i et samarbejde mellem forretning og it-afdelingen. Forhåbentlig har McKinsey tavshedspligt, for ellers står 17 procent til øjeblikkelig fyring.
Microsoft sælger enkel beskyttelse mod angreb fra rumvæsener og hackere, fortæller annoncen for Microsofts Forefront-produkter. Det sker samtidig med, at Microsoft udsender stribevis af rettelser af sårbarheder, som kan udnyttes af hackere – og hvem ved, måske også Aliens.
Hvor er vi glade for vores digitalkamera med de 5 megapixel. Bare synd, at farmand aldrig får trykket på udløseren to sekundet før sønniken sparker bolden i målet, og synd at mor blot får et stykke blå himmel i stedet for den flotte fiskehejre på flugt. Vi er vendt tilbage til de gode gamle dage, hvor motivet skulle fæstnes på glas. ”Stå heeelt stille". Der skulle dog være en lysning på vej, fortæller New York Times.
Hvad skal vi leve af, spørger de Radikale i dag i en kronik i Politiken. De har mange forslag blandt andet om værdien i bedre integration, mere selvstyre til forskning og kultur, anerkendelse af talent, tværfaglig inspiration, miljøteknologiske styrker etc. etc. Det eneste overraskende fra de Radikales side er en bemærkelsesværdig præstation. Trods de mange forfattere (Elsebeth Gerner Nielsen, Lone Dybkjær, Morten Østergaard, Johs. Poulsen, Poul Erik Christensen og Simon Emil Ammitzbøll) lykkes det dem helt at undgå at nævne nogen af de allerstørste hindringer for, at Danmark får noget at leve af. Der er ikke et ord om erhvervslivets store problem med at skaffe ingeniører og dataloger nok. Og ikke et ord om, at danske unge ikke gider naturvidenskabelige fag, ej heller om der tilmed er en nettoudvandring af de ganske få højtuddannede, vi har på det område. Men pyt. Politiken er jo blot et menighedsblad, så den grove udeladelse opdages næppe. Man skulle dog næsten tro, at de Radikale i disse dage burde have mærket behovet for mere realisme.
HP er holdt op med at sælge IT. Nu står HP på hovedet for at sælge I punktum T punktum, fortæller annoncerne, hvad det så end er. Mon profitten er større på I.T. end IT, eller skulle reklamebureauet mon begrunde sin høje pris med en sproglig nyskabelse?
En ny undersøgelse fra konsulentgiganten McKinsey giver følgende resultat: 83 procent af it-cheferne i Nordamerika oplyser, at virksomhedens it-strategi udvikles i et samarbejde mellem forretning og it-afdelingen. Forhåbentlig har McKinsey tavshedspligt, for ellers står 17 procent til øjeblikkelig fyring.
Microsoft sælger enkel beskyttelse mod angreb fra rumvæsener og hackere, fortæller annoncen for Microsofts Forefront-produkter. Det sker samtidig med, at Microsoft udsender stribevis af rettelser af sårbarheder, som kan udnyttes af hackere – og hvem ved, måske også Aliens.
Hvor er vi glade for vores digitalkamera med de 5 megapixel. Bare synd, at farmand aldrig får trykket på udløseren to sekundet før sønniken sparker bolden i målet, og synd at mor blot får et stykke blå himmel i stedet for den flotte fiskehejre på flugt. Vi er vendt tilbage til de gode gamle dage, hvor motivet skulle fæstnes på glas. ”Stå heeelt stille". Der skulle dog være en lysning på vej, fortæller New York Times.
Hvad skal vi leve af, spørger de Radikale i dag i en kronik i Politiken. De har mange forslag blandt andet om værdien i bedre integration, mere selvstyre til forskning og kultur, anerkendelse af talent, tværfaglig inspiration, miljøteknologiske styrker etc. etc. Det eneste overraskende fra de Radikales side er en bemærkelsesværdig præstation. Trods de mange forfattere (Elsebeth Gerner Nielsen, Lone Dybkjær, Morten Østergaard, Johs. Poulsen, Poul Erik Christensen og Simon Emil Ammitzbøll) lykkes det dem helt at undgå at nævne nogen af de allerstørste hindringer for, at Danmark får noget at leve af. Der er ikke et ord om erhvervslivets store problem med at skaffe ingeniører og dataloger nok. Og ikke et ord om, at danske unge ikke gider naturvidenskabelige fag, ej heller om der tilmed er en nettoudvandring af de ganske få højtuddannede, vi har på det område. Men pyt. Politiken er jo blot et menighedsblad, så den grove udeladelse opdages næppe. Man skulle dog næsten tro, at de Radikale i disse dage burde have mærket behovet for mere realisme.
Hader du at skifte password?
Det kan være surt og bøvlet for en virksomheds ansatte regelmæssigt at skulle skifte passwords af hensyn til it-sikkerheden, men alternativet kan være langt værre.
Historien om alternativet fortælles lige nu i en virksomhed, jeg kender til. Her har man konstateret, at den eksternt rettede mailserver er blevet brugt til at fremsende spam. Man formoder, at uvedkommende har ”gættet” sig både brugernavn og password for ansat, og dermed er det blevet muligt udefra at bruge mailserveren som affyringsrampe for spam.
Risikoen er, at andre mailservere begynder at nægte at modtage mails fra virksomheden. Dens mailserver kan nemlig blive blacklistet på fælles lister over "spamcentraler", hvilket vil ramme den eksternt rettede kommunikation hårdt.
Så hvad er værst. At bytte password eller ikke at kunne være sikker på at ens mails når modtagerne?
I øvrigt kan man gøre skiftet af password mindre bøvlet. Volapykkoder bør undgås, for de ender som bekendt ofte på gule Post It-sedler. Det bedste password-system jeg selv har været ”underkastet” handler om at sætte ord sammen, så man husker dem.
”Alone+Sea” havde jeg en gang, og det var til at huske. Ensom til havs! Det næste blev ”Boy-Shoes” – stakkels skoløse dreng. Måske skal der lidt ekstra kompleksitet på, men princippet! Det fungerer memoteknisk.
Historien om alternativet fortælles lige nu i en virksomhed, jeg kender til. Her har man konstateret, at den eksternt rettede mailserver er blevet brugt til at fremsende spam. Man formoder, at uvedkommende har ”gættet” sig både brugernavn og password for ansat, og dermed er det blevet muligt udefra at bruge mailserveren som affyringsrampe for spam.
Risikoen er, at andre mailservere begynder at nægte at modtage mails fra virksomheden. Dens mailserver kan nemlig blive blacklistet på fælles lister over "spamcentraler", hvilket vil ramme den eksternt rettede kommunikation hårdt.
Så hvad er værst. At bytte password eller ikke at kunne være sikker på at ens mails når modtagerne?
I øvrigt kan man gøre skiftet af password mindre bøvlet. Volapykkoder bør undgås, for de ender som bekendt ofte på gule Post It-sedler. Det bedste password-system jeg selv har været ”underkastet” handler om at sætte ord sammen, så man husker dem.
”Alone+Sea” havde jeg en gang, og det var til at huske. Ensom til havs! Det næste blev ”Boy-Shoes” – stakkels skoløse dreng. Måske skal der lidt ekstra kompleksitet på, men princippet! Det fungerer memoteknisk.
10.5.07
Utrolig svensk røverhistorie
Manden, der ser ud til at stå bag tyveriet af data fra titusinder svenske kreditkort, har tømt sin softwarevirksomhed Alphacash i Norrköping for aktiver og er for længst stukket af. Manden er tidligere dømt for hæleri og har desuden en konkurs i baggagen, skriver Computersweden i dag.
Alligevel er der masser af kunder – og det er især restauranter – der valgte at bruge Alphacash som en slags mellemmand, når restaurantgæsterne betalte med kreditkort. Restauranternes kassesystemer sendte kreditkortdata til Norrköping-selskabet, der stod for den videre kontakt med de banker og andre kreditkortudstedere, der var tale om.
Tilbage i Sverige sidder to delejere og aner ikke, hvad der ramte dem. Ifølge dem skulle data have været godt kryptereret under mellemlagringen hos Alphacash, men den forsvundne, tredje delejer, som antages at være i Brasilien nu, har altså haft ”nøglen” til at låse op for de krypterede data.
Kan det ske i Danmark? Der er jo nogle firmaer, der bistår for eksempel webbutikker med håndteringen af kreditkortbetalinger, men de underlægges en masse kontrol fra PBS's side inklusive en slags ekstern revision. Men ligger hele clearingen af kreditkort brugt i den "virkelige" verden - altså i butikker, hos restauranter mv. - ikke hos PBS? Eller er der opstået alternativer? Der var jo rygter om, at andre ville ind på markedet.
Hos PBS går man med seler, livrem, airbags og alskens andre sikkerhedsforanstaltninger, og de nedbrud, som PBS ind imellem plages af, er vist "rene" nedbrud - ikke et resultat af angreb. IBM har jo fornylig fået en stor kontrakt på selve driften, men om den er overtaget endnu, ved jeg ikke.
Med PBS i hus sidder IBM i øvrigt efterhånden på den altovervejende del af driften af bankernes it-systemer. Bare tænk på, at Danske Bank har outsourcet sin drift til IBM, og Nordea har lagt sin drift i et svenske selskab, hvor IBM er medejer. Også en lang række sparekasser får kørt deres drift hos IBM. Det er altså milliardbeløb, der suser igennem IBM’s computere dagligt. Måtte de aldrig blive hacket:-)
Den anden store koncentration af pengeoverførsler ligger hos KMD, der jo håndtere stort set alle offentlige ydelser, som fordeles via kommunerne.
Tilføjelse kl. 19.00: Hvad de kriminelle bruger de stjålne kreditkortdata til? Købe dyre ting ind på nettet, købe gavekort via nettet etc. etc. Nyhedstjenesten The Register kan imidlertid berette om, hvem der også køber de stjålne kreditkort. De pædofile, der ikke vil betale for film og billeder med egne kreditkort. Hvilken gru, hvis dit kreditkort dukker op i en politiundersøgelse med fokus på børnepornografi. Artiklen er her.
Alligevel er der masser af kunder – og det er især restauranter – der valgte at bruge Alphacash som en slags mellemmand, når restaurantgæsterne betalte med kreditkort. Restauranternes kassesystemer sendte kreditkortdata til Norrköping-selskabet, der stod for den videre kontakt med de banker og andre kreditkortudstedere, der var tale om.
Tilbage i Sverige sidder to delejere og aner ikke, hvad der ramte dem. Ifølge dem skulle data have været godt kryptereret under mellemlagringen hos Alphacash, men den forsvundne, tredje delejer, som antages at være i Brasilien nu, har altså haft ”nøglen” til at låse op for de krypterede data.
Kan det ske i Danmark? Der er jo nogle firmaer, der bistår for eksempel webbutikker med håndteringen af kreditkortbetalinger, men de underlægges en masse kontrol fra PBS's side inklusive en slags ekstern revision. Men ligger hele clearingen af kreditkort brugt i den "virkelige" verden - altså i butikker, hos restauranter mv. - ikke hos PBS? Eller er der opstået alternativer? Der var jo rygter om, at andre ville ind på markedet.
Hos PBS går man med seler, livrem, airbags og alskens andre sikkerhedsforanstaltninger, og de nedbrud, som PBS ind imellem plages af, er vist "rene" nedbrud - ikke et resultat af angreb. IBM har jo fornylig fået en stor kontrakt på selve driften, men om den er overtaget endnu, ved jeg ikke.
Med PBS i hus sidder IBM i øvrigt efterhånden på den altovervejende del af driften af bankernes it-systemer. Bare tænk på, at Danske Bank har outsourcet sin drift til IBM, og Nordea har lagt sin drift i et svenske selskab, hvor IBM er medejer. Også en lang række sparekasser får kørt deres drift hos IBM. Det er altså milliardbeløb, der suser igennem IBM’s computere dagligt. Måtte de aldrig blive hacket:-)
Den anden store koncentration af pengeoverførsler ligger hos KMD, der jo håndtere stort set alle offentlige ydelser, som fordeles via kommunerne.
Tilføjelse kl. 19.00: Hvad de kriminelle bruger de stjålne kreditkortdata til? Købe dyre ting ind på nettet, købe gavekort via nettet etc. etc. Nyhedstjenesten The Register kan imidlertid berette om, hvem der også køber de stjålne kreditkort. De pædofile, der ikke vil betale for film og billeder med egne kreditkort. Hvilken gru, hvis dit kreditkort dukker op i en politiundersøgelse med fokus på børnepornografi. Artiklen er her.
9.5.07
Kæmpetyveri af svenskeres kreditkortdata
Kriminelle har haft snablen inde i et stort svensk betalingsformidlingssystem, der håndterer diverse kreditkort for en lang række banker, skriver Dagens Nyheter. Dermed er de store indbrud i systemer med kreditkortdata altså rykket meget tæt på Danmark.
Allerede i går stod det klart, at over 1000 svenske Eurocard-kunder i SEB-banken skal have deres kort udskiftet, men omfanget af kompromitterede kreditkort har vist sig at være endnu større.
”Det er vældig mange kort, og ikke bare SEB’s kort, men det er et større problem,” siger en informationsansvarlig hos SEB til avisen. Blandt de øvrige korttyper, der er ramt hos SEB er Mastercard og Visa.
Politiet er i gang med at udrede, hvorledes indbrudet er sket og de fulde konsekvenser deraf. De kreditkortholdere, der er kommet i farezonen, får lukket deres kort og tilsendt nye kort.
I den sammenhæng bør i øvrigt nævnes, at der i Version2 er rejst en debat om, hvorvidt danske virksomheder og myndigheder ikke bør pålægges en informationspligt, hvis der har været indbrud i databaser med personoplysninger. I USA gik staten Californien foran med et sådant krav, og siden er det myldret frem med eksempler på, hvorledes kriminelle scorer millioner af kreditkortdata fra en lang række steder. Jeg er – som jeg skrev her – selv ”et offer” for det nok allerstørste datatyveri.
Version 2 fortæller, at et flertal i den britiske befolkning ønsker, at der skal være informationspligt, samt at Dansk IT, der har over 6.000 it-ansvarlige i medlemsskaren, ønsker lovgivning i stil med den californiske.
Allerede i går stod det klart, at over 1000 svenske Eurocard-kunder i SEB-banken skal have deres kort udskiftet, men omfanget af kompromitterede kreditkort har vist sig at være endnu større.
”Det er vældig mange kort, og ikke bare SEB’s kort, men det er et større problem,” siger en informationsansvarlig hos SEB til avisen. Blandt de øvrige korttyper, der er ramt hos SEB er Mastercard og Visa.
Politiet er i gang med at udrede, hvorledes indbrudet er sket og de fulde konsekvenser deraf. De kreditkortholdere, der er kommet i farezonen, får lukket deres kort og tilsendt nye kort.
I den sammenhæng bør i øvrigt nævnes, at der i Version2 er rejst en debat om, hvorvidt danske virksomheder og myndigheder ikke bør pålægges en informationspligt, hvis der har været indbrud i databaser med personoplysninger. I USA gik staten Californien foran med et sådant krav, og siden er det myldret frem med eksempler på, hvorledes kriminelle scorer millioner af kreditkortdata fra en lang række steder. Jeg er – som jeg skrev her – selv ”et offer” for det nok allerstørste datatyveri.
Version 2 fortæller, at et flertal i den britiske befolkning ønsker, at der skal være informationspligt, samt at Dansk IT, der har over 6.000 it-ansvarlige i medlemsskaren, ønsker lovgivning i stil med den californiske.
6.5.07
Når et brand bliver brændt
Rummer den kendte virksomheds kriseberedskab nøje planer for, hvorledes der skal sættes ind, hvis nettets kriminelle kræfter misbruger det kendte navn for at opnå økonomisk vinding via godtroende danskere? Hvis ikke, så bør det nok tages op til overvejelse.
Vi har netop set Jyske Banks navn blive misbrugt og ligeså Tele2's. I begge tilfælde er det sket i mails, der har til formål enten at lokke danskere til selv at deltage i kriminalitet eller til at blive det dumme autoritetstro offer.
I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business fortæller jeg om, hvad der er sket og gætter på, hvad der vil ske. Jeg beskriver også mulige konsekvenser, for eksempel at folk kan miste tiltroen til mails og skrotte for mange ulæst. Klummen har overskriften "Når det gode navn skamrides".
Der er jo ikke blot den, der modtager den betændte mail, som skal blive bedre til at genkende såkaldt phishing og andet ondt. Også virksomheder/myndigheder har pligter. De skal være med til at gøre det klart for deres kunder/borgere, hvad de ALDRIG ville bede om via en mail. Og de skal kunne reagere lynhurtigt ved første tegn på misbrug af deres navn, så folk kan advares, og så internetudbyderne kan sætte ind med bortfiltrering af disse mails.
Vi har netop set Jyske Banks navn blive misbrugt og ligeså Tele2's. I begge tilfælde er det sket i mails, der har til formål enten at lokke danskere til selv at deltage i kriminalitet eller til at blive det dumme autoritetstro offer.
I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business fortæller jeg om, hvad der er sket og gætter på, hvad der vil ske. Jeg beskriver også mulige konsekvenser, for eksempel at folk kan miste tiltroen til mails og skrotte for mange ulæst. Klummen har overskriften "Når det gode navn skamrides".
Der er jo ikke blot den, der modtager den betændte mail, som skal blive bedre til at genkende såkaldt phishing og andet ondt. Også virksomheder/myndigheder har pligter. De skal være med til at gøre det klart for deres kunder/borgere, hvad de ALDRIG ville bede om via en mail. Og de skal kunne reagere lynhurtigt ved første tegn på misbrug af deres navn, så folk kan advares, og så internetudbyderne kan sætte ind med bortfiltrering af disse mails.
Magtkampens A-Z, Del III
På en tidligere arbejdsplads var der et rigtigt godt bibliotek, styret af to dygtige bibliotekarer. Da magt altid har interesseret mig, tog jeg jævnligt et kig på ledelsesbøgerne, og én stak i øjnene, for i titlen indgik ordet "Magt". Af bogens lånerkort fremgik imidlertid, at den - i modsætning til de andre - aldrig havde været lånt ud. Alligevel var det bogen, der så ud til at være den allerflittigst læste. Og jeg som den gang troede, at det kun var pornoblade, der blev læst i smug:-)
Og hermed lidt flere citater fra MIN lille bog om magt, Magtkampens A-Z, som jeg tidligere har skrevet om her og her.
H
Hybriden: Blandt de få kvinder, som er svære at få ram på i konkurrencen, så pas på. Signalement: Velbegavet, dobbelt så flittig som du, svær at placere inden for din gængse opfattelse af det svage køn. Hun vækker respekt, men bestemt ikke seksuel appetit. Det skyldes din kastraktionsangst (i begge hoveder).
I
Interventionsret: Jo højere du kommer, jo mere ret har du til at blande dig i petitesser langt under din værdighed.
J
Ja: Et vanskeligt ord, fordi det er nødvendigt at begrunde, hvorfor man siger ja til en forandring. Derefter skal man tilmed bære ansvaret for det, man sagde ja til. Nej er konserverende og dermed lettere. Især, fordi det er sværere at opgøre konsekvensen af et nej.
M
Middelmådighed: Hvis garneret med initiativ, så typisk kandidat til forfremmelser. Har bedre chancer i magthierarkiet end den klogeste, idet denne kan opfattes som en trussel mod dem, der står for udnævnelsen.
Og nu er ferien slut, så tilbage til det normale stof på denne blog. Men efter opfordring (kommentar til tidligere indlæg) fortsætter jeg dog også med flere citater fra min bog.
Og hermed lidt flere citater fra MIN lille bog om magt, Magtkampens A-Z, som jeg tidligere har skrevet om her og her.
H
Hybriden: Blandt de få kvinder, som er svære at få ram på i konkurrencen, så pas på. Signalement: Velbegavet, dobbelt så flittig som du, svær at placere inden for din gængse opfattelse af det svage køn. Hun vækker respekt, men bestemt ikke seksuel appetit. Det skyldes din kastraktionsangst (i begge hoveder).
I
Interventionsret: Jo højere du kommer, jo mere ret har du til at blande dig i petitesser langt under din værdighed.
J
Ja: Et vanskeligt ord, fordi det er nødvendigt at begrunde, hvorfor man siger ja til en forandring. Derefter skal man tilmed bære ansvaret for det, man sagde ja til. Nej er konserverende og dermed lettere. Især, fordi det er sværere at opgøre konsekvensen af et nej.
M
Middelmådighed: Hvis garneret med initiativ, så typisk kandidat til forfremmelser. Har bedre chancer i magthierarkiet end den klogeste, idet denne kan opfattes som en trussel mod dem, der står for udnævnelsen.
Og nu er ferien slut, så tilbage til det normale stof på denne blog. Men efter opfordring (kommentar til tidligere indlæg) fortsætter jeg dog også med flere citater fra min bog.
3.5.07
Magtkampens A-Z, Del II
DR's morgenradioavis forsøgte via forlaget at få fat i mig, da min pamflet "Magtkampens A-Z" blev udgivet for 20 år siden. Men som nævnt i går havde jeg min stilling for kær til at ville stå frem.
I stedet inviterede DR så Klaus Riskær Pedersen i studiet for at høre, om magtkampe i erhvervslivet virkelig var så slemme. Den på daværende tidspunkt relativt unge mand fortalte, at min bog slet ikke reflekterede nutidens erhvervsliv. Næh, moderne ledelse var helt anderledes - her blev ikke udkæmpet magtkampe med alskens tricks. Her trak man alle på samme hammel - og der var flere sange fra de varme lande:-)
Riskær havde også da fødderne plantet i den blå luft, men han var - og er - en god meningsmaskine, og sådanne sætter pressen altid pris på.
Her 20 år efter, hvor vi har endnu mere "moderne ledelse" ser vi stadig resultater af diverse magtkampe i form af fyringer, forfremmelser på sidespor, ofringer etc. etc. Det er jo urinstinkter, der ind imellem kommer til udtryk, og når det virkelig brænder på, udgør hyldemeter af moderne ledelseslitteratur højest en ekstra varmekilde.
Og så til lidt flere citater fra Magtkampens A-Z.
D
Dybfrysning: Hygiejnisk fjernelse af ubekvem underordnet (eller af sidestillet - med andres hjælp). Forslag om nye initiativer fra ham lægges i dybfryseren. Lønstigninger til både ham og hans folk indefryses. Henlagte sager tøs op og overdrages. Han aflastes for friske opgaver. Derefter fryskæres et trin på organisationsdiagrammet - hans - væk. Han søger "nye udfordringer", og du får æren af at tø hans afdeling op.
E
Effektivitet: Omfanget af et firmas effektivitet er omvendt proportionalt med omfanget af den interne magtkamp. Brug formlen til at kalkulere chancen for opfyldelsen af dine behov fremfor firmaets. Jo mindre effektivt et firma, jo flere chancer for dig personligt - hvis firmaet altså har kapital nok.
F
Familie: Ingen topchef priser sin familie så højt offentligt som en fyret topchef uden jobtilbud. Moralen for familien: Få far fyret. Moralen for far: Hold fyr under familien.
H
Hentehår: Nej. Dels fordi du bliver til grin i blæsevejr, dels fordi det afslører en følelsesmæssig svaghed. Polér din måne og bær den med stolthed.
I morgen vil jeg fortælle, om den mindst udlånte, mest læste ledelsesbog. Har du i øvrigt bidrag til Magtkampens A-Z er du velkommen til at bidrage. Hvem ved, om der ikke burde skrives en ny:-)
PS: Min ferie slutter snart. Mandag er jeg tilbage med den type stof, jeg normalt skriver på denne blog.
I stedet inviterede DR så Klaus Riskær Pedersen i studiet for at høre, om magtkampe i erhvervslivet virkelig var så slemme. Den på daværende tidspunkt relativt unge mand fortalte, at min bog slet ikke reflekterede nutidens erhvervsliv. Næh, moderne ledelse var helt anderledes - her blev ikke udkæmpet magtkampe med alskens tricks. Her trak man alle på samme hammel - og der var flere sange fra de varme lande:-)
Riskær havde også da fødderne plantet i den blå luft, men han var - og er - en god meningsmaskine, og sådanne sætter pressen altid pris på.
Her 20 år efter, hvor vi har endnu mere "moderne ledelse" ser vi stadig resultater af diverse magtkampe i form af fyringer, forfremmelser på sidespor, ofringer etc. etc. Det er jo urinstinkter, der ind imellem kommer til udtryk, og når det virkelig brænder på, udgør hyldemeter af moderne ledelseslitteratur højest en ekstra varmekilde.
Og så til lidt flere citater fra Magtkampens A-Z.
D
Dybfrysning: Hygiejnisk fjernelse af ubekvem underordnet (eller af sidestillet - med andres hjælp). Forslag om nye initiativer fra ham lægges i dybfryseren. Lønstigninger til både ham og hans folk indefryses. Henlagte sager tøs op og overdrages. Han aflastes for friske opgaver. Derefter fryskæres et trin på organisationsdiagrammet - hans - væk. Han søger "nye udfordringer", og du får æren af at tø hans afdeling op.
E
Effektivitet: Omfanget af et firmas effektivitet er omvendt proportionalt med omfanget af den interne magtkamp. Brug formlen til at kalkulere chancen for opfyldelsen af dine behov fremfor firmaets. Jo mindre effektivt et firma, jo flere chancer for dig personligt - hvis firmaet altså har kapital nok.
F
Familie: Ingen topchef priser sin familie så højt offentligt som en fyret topchef uden jobtilbud. Moralen for familien: Få far fyret. Moralen for far: Hold fyr under familien.
H
Hentehår: Nej. Dels fordi du bliver til grin i blæsevejr, dels fordi det afslører en følelsesmæssig svaghed. Polér din måne og bær den med stolthed.
I morgen vil jeg fortælle, om den mindst udlånte, mest læste ledelsesbog. Har du i øvrigt bidrag til Magtkampens A-Z er du velkommen til at bidrage. Hvem ved, om der ikke burde skrives en ny:-)
PS: Min ferie slutter snart. Mandag er jeg tilbage med den type stof, jeg normalt skriver på denne blog.
2.5.07
Magtkampens A-Z, Del I
For 20 år siden udgav jeg under pseudonym en lille bog. Borgens Forlag accepterede mit manus til "Magtkampens A-Z", men nok især fordi jeg selv havde sikret, at Nikoline Werdelin ville illustrere den lille pamflet:-)
Det blev ingen succes. Forlaget markedsførte den i kategorien, hvor man også fandt "Kys hinanden" og "Knus hinanden" - eller hvad alle de små tutte-nutte-værtindegaver hed. Og så sendte Borgen en pressemeddelelse ud, der lå meget tæt på at identificere mig, så jeg lagde min planlagte "guerilla-markedsføring" på hylden.
Det var da min opfattelse, at ingen direktion i det danske land ønskede at have en person i huset, der skrev om magtkamp, uanset at jeg havde samlet indtrykkene fra mange arbejdspladser og meget ledelseslitteratur. Det var nemlig også i årtiet, hvor Bodil Nyboe Andersen blev citeret for følgende: "Det er sagt, at magt er det eneste ord, som kan få danskere til at rødme".
Tiden har ændret sig, og modet til at kalde en spade for spade og magt for magt (og ikke blot indflydelse) er vokset.
I de kommende dage vil jeg citere lidt fra bogen. Jeg har nemlig en tiltrængt miniferie, og hjernen skulle gerne fordummes en smule, så derfor har jeg sluppet nyhedsovervågningen. Det er jo lettere bare at skrive af.
Så her er altså lidt smuler fra en pamflet, som måske havde haft en rolle i lufthavnen, hvor erhvervsmænd lige skimmer udbudet af ledelseslitteratur. Dog må jeg tilføje, at bogen er mærket af tidens tand.
A:
Afskedigelse: Gør som alle de andre i firmaet. Vig bort fra den fyrede. Afskedigelse smitter lige så fordomsfuldt gennem luften, som AIDS gør. Om han så var din bedste ven, så er dit helbred i organisationen naturligvis vigtigere.
Angiveri: Gammel krigskunst. Udøves diskret under fire øjne - ad gangen.
B:
Beslutninger: Træffes ikke på møder, men før. Møder er prestige. Dér viser man omverdenen og hinanden, at man er blandt de udvalgte, der har ret til at være med til at træffe de beslutninger, der er truffet. Uvæsentlige beslutninger er dog undtaget fra reglen. De træffes på møder.
C:
Charme: Ikke det krydderi, der er drysset mest gavmildt ud over de hårde magtstræbere. En bekvemmelighed, men ikke nødvendig. Også fordi chefen på mirakuløs vis tillægges charme dels af dem, der gerne vil tækkes magten, dels af søde damer, der tændes på magt.
Fortsættes i morgen, hvor Klaus Riskær Pedersen også er med. DR bad ham anmelde bogen, og det fortæller jeg nærmere om.
Det blev ingen succes. Forlaget markedsførte den i kategorien, hvor man også fandt "Kys hinanden" og "Knus hinanden" - eller hvad alle de små tutte-nutte-værtindegaver hed. Og så sendte Borgen en pressemeddelelse ud, der lå meget tæt på at identificere mig, så jeg lagde min planlagte "guerilla-markedsføring" på hylden.
Det var da min opfattelse, at ingen direktion i det danske land ønskede at have en person i huset, der skrev om magtkamp, uanset at jeg havde samlet indtrykkene fra mange arbejdspladser og meget ledelseslitteratur. Det var nemlig også i årtiet, hvor Bodil Nyboe Andersen blev citeret for følgende: "Det er sagt, at magt er det eneste ord, som kan få danskere til at rødme".
Tiden har ændret sig, og modet til at kalde en spade for spade og magt for magt (og ikke blot indflydelse) er vokset.
I de kommende dage vil jeg citere lidt fra bogen. Jeg har nemlig en tiltrængt miniferie, og hjernen skulle gerne fordummes en smule, så derfor har jeg sluppet nyhedsovervågningen. Det er jo lettere bare at skrive af.
Så her er altså lidt smuler fra en pamflet, som måske havde haft en rolle i lufthavnen, hvor erhvervsmænd lige skimmer udbudet af ledelseslitteratur. Dog må jeg tilføje, at bogen er mærket af tidens tand.
A:
Afskedigelse: Gør som alle de andre i firmaet. Vig bort fra den fyrede. Afskedigelse smitter lige så fordomsfuldt gennem luften, som AIDS gør. Om han så var din bedste ven, så er dit helbred i organisationen naturligvis vigtigere.
Angiveri: Gammel krigskunst. Udøves diskret under fire øjne - ad gangen.
B:
Beslutninger: Træffes ikke på møder, men før. Møder er prestige. Dér viser man omverdenen og hinanden, at man er blandt de udvalgte, der har ret til at være med til at træffe de beslutninger, der er truffet. Uvæsentlige beslutninger er dog undtaget fra reglen. De træffes på møder.
C:
Charme: Ikke det krydderi, der er drysset mest gavmildt ud over de hårde magtstræbere. En bekvemmelighed, men ikke nødvendig. Også fordi chefen på mirakuløs vis tillægges charme dels af dem, der gerne vil tækkes magten, dels af søde damer, der tændes på magt.
Fortsættes i morgen, hvor Klaus Riskær Pedersen også er med. DR bad ham anmelde bogen, og det fortæller jeg nærmere om.
Abonner på:
Opslag (Atom)
