Som man kan se af forannonceringen på bagsiden af Berlingske Business i dag handler min klumme i morgen om:
"Succeser som Google, Skype og Metro Express har vænnet unge som gamle til, at produkter meget vel kan være gratis. Erhvervslivet trues derfor af langt mere end globaliseringen."
I slutningen af klummen funderer jeg lidt - alt for lidt - over, hvad effekt det har på vores moral, at vi blivcr vænnet til, at det ikke er nødvendigt at betale for visse produkter. Spørgsmålet er også, hvilken effekt det har på kvalitet - og krav til kvalitet.
Vedr. moralen
Vi kender alle ordsproget, at mer' vil ha' mer'. At grådigheden stiger... Så jo flere gratisprodukter folk får adgang til, jo mere vil det være "for dåååååårligt", hvis de afkræves betaling for noget, der minder om, hvad de ellers kan få gratis. Vi har udsigt til, at folks brokkerøv næres. At de i endnu højere grad end i dag overser, at produkter skal finansieres. At penge ikke gror på træerne.
Der er også en tendens til, at folk passer mindre på det gratis end på det, der betales. Bare tag en tur i Charlottenlund Strandpark en smuk varm aften og se, hvor mange der blot placerer deres engangsgrill direkte på græsset eller på "moletræet" med grimme brandskader til følge. Jeg får altid lyst til at besøge de pågældende hjemme og placerer engangsgrillen direkte på den bærbare pc eller det ægte tæppe. Vil det stigende udbud af gratisprodukter mon også mindske ansvarligheden generelt?
Vedr. Kvaliteten
Lad os tage et spring ind i en anden verden, nemlig madens. Udbuddet af junk food fortsætter med at stige, og der synes ikke at være grænser for de unges appetit på junk food. De tilvænnes gennem smagssammensætninger, der afspejler "laveste fællesnævner", og gennem letheden i at finde steder med junk food.
Ser vi på medierne, synes jeg, der er tegn på samme udvikling . Vi tilbydes mental junk food, og "1000 fluer kan vel ikke tage fejl". Jeg erindrer en gang, hvor medierne havde råd til at give de allerbedste skribenter lov til at bruge den tid, de havde behov for, på en artikel. Det var den gang, hvor søndagsaviser virkelig blev imødeset med forventningens glæde. Nu er staben skåret betydeligt ned, og produktiviteten for den enkelte er vel fordoblet. Men for mit eget vedkommende er det efterhånden kun Weekendavisen, der giver mig aha-oplevelser og solide læseoplevelser. Gad vide hvordan det er for andre - og især for ikke-journalister?
Gratis e-mailtjenesten Gmail fra Google repræsenterer dog en helt anden udvikling. Gmail er for mig personligt et langt bedre værktøj end både Microsofts Outlook og Lotus Notes. Sandsynligvis fordi Google ikke er bundet af at skulle tage hensyn til fortidens rødder og starter med helt friske "nutidige" øjne på behov. Og fordi Google evner, hvad både amazon.com og ebay.com for længst har vist betaler sig, nemlig at gøre kunden nærmest "taknemmelig" for den service, kunden får.
Hvilken effekt tror du, at gratisbølgen får på moral og kvalitet?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg har altid lært: "There is no such thing as a free meal". Og det holder naturligvis også på Internettet. Men inden vi koger helt over af forargelse (eller brændemærker efter engangsgrillen): I de gamle, trygge og trykte dage var det sådan, at 1/3 af en avis' indtægter kom fra abonnementerne. Resten kom fra annoncørerne. Og sådan er det også i dag. Og balancen er yderligere forskubbet: Det er 100% annoncørfinancierede medier som fx Urban og Krak.dk gode gratis-for-læseren eksempler på.
Men er alt så idyl? Nej! Google kan følge med i alt hvad DU foretager dig. Gennem Google Desktop, Google Calendar, Picassa2, oma. De har muligheder, som langt overstiger de hedeste drømme i hedengangne Echelon - "Den centralt styrede globale elektroniske spionovervågning" som nogen skrev i medierne dengang. Der er ingen - eller meget få reklamer - på disse medier. Men hvis det virkelig passer, at ingen gør dette for deres blå øjne skyld. Hvad er så dagsordenen?
Prøv at spinde en ende over den historie!
/Per
Hej Per,
Nu er jeg nok den værste at præsentere konspirationsteorier af den art for. Jeg er immuniseret gennem årtiers dommedagsvarsler om at bare ved "tryk" på en knap, ved Staten/PBS eller Anders And alt om mig. Knappen er ikke opfundet endnu, og selv når/hvis den kommer, skal der også masser af menneskelig intelligens til at få noget som helst ud af de mange data.
Næh... jeg har en mere lokumskold holdning til gratis-ydelserne fra Google og lignende softwareselskaber. Mit gæt er, at de går efter mange bække små. At brugerne bliver så glade for ydelserne, at de efterhånden ikke vil undvære dem og gerne vil betale et LILLE månedligt beløb for nogle af dem. Men jeg tror endnu mere på nogle rygter. De går på, at Google er i færd med at opbygge masser af "datacentre" verden over, hvor de efterhånden vil få en omfattende forretning i at lade små virksomheder leje sig ind på applikationer (mail, kalender, messaging og hele moletjavsen)og håndtere driften smidigt. Og hele den nuværende øvelse lægger jo op til det.
Hej Dorte,
Jeg arbejder med at lave trådløse hotspots her i Danmark. Vi har gratis princippet inde på livet, for der er et vist pres for at gøre det gratis. Hvis gratis vinder stor indpas, må folk forvente at udbygningen stopper - for det koster altså en del penge at lave hotspots og drive dem. Kvaliten af dem der så er lavet vil blive vil blive meget dårligt for det koster mange penge at overvåge disse - og ingen vil vel kaste penge efter noget der ingen indtægter giver. Det er utopisk at tro på, at vi kunne finansiere udbygningen med reklamer for så mange penge er der altså ikke i reklamer.
Så hvis gratis princippet virkelig slår igennem på dette område - vil det blive færre steder hvor man kan koble op - og kvaliteten vil være lousy. Og værst - man vil aldrig kunne stole på at et hotspot er oppe. Og tænk bare på, at du som journalist lige skulle sende en artikel inden kl. 19.45 - og dit påtænkte hotspots er nede.
Det minder lidt om det hedengange kommunistiske styre i Sovjet. Man betalte næsten ingenting for produkterne - men det var ikke til at finde nogle. Køkulturen var udbredt, når der endelig var noget at købe.
/Lars Kalsen
Gratisprincippet er kommet for at blive. Det er en motor, som end ikke "kineserne" kan slå.
Der burde nok udgives en kort lærebog herom. Hovedteserne kunne bl.a være følgende:
1) Gratisprincippet er en metode til at blive størst og bedst før alle andre.
2) Afkastet af de investerede ydelser er større end fra alt andet, hvis du altså kommer først eller bliver størst.
3) Gratisprincippet egner sig kun til varer/ydelser, hvor "overforbruget" ikke synligt forurener omgivelserne.
4) Frygten for kvalitetsforringelser kan man glemmer alt om, for man bliver ikke størst uden, at man har leveret en kvalitet, som er bedre end alle konkurrenternes. Prisen naturligvis taget i betragtning.
5) Udsøgt kvalitet koster altid penge. Middelmådig kvalitet koster gerne for meget.
Jeg giver gerne oplysninger og ideer til nye områder for gratisydelser. F.eks hvordan staten kunne tjene på gratis "limosinekørsel" for den ene halvdel af befolkningen, og at denne ydelse fortrinsvis blev udnyttet af den mindst bemidlede halvdel.
Heldigvis er det såden i Internetverdenen, at bruger nr 1.000.000 intet koster. Omkostningerne ligger - primært - i at komme i gang. Men alle virksomheder skal præstere et overskud og alle offentlige myndigheder må ikke bruge mere end de får tildelt af vores allesammens skattepenge. Derfor skal den initielle investering jo tjenes hjem. Det kan enten ske ved et salg (som Skype) eller ved annoncørindtjening (som de fleste gratismedier). Men, men, men: Er jeg den eneste, der synes at der er temmeliglig mange, der agerer på samme måde som i .com bølgen? Eksempelvis har jeg meget svært ved at se hvordan eBay vil tjene investeringen i Skype hjem. Men kan du regne bedre end jeg kan?
/Per
Næsten alle de Internetprodukter jeg startede med at handle med for seks år siden, kan man i dag få gratis forskellige steder. Men det tager lang tid at finde de gode steder, hvor kvaliteten og servicen er i orden, og der er stadig mange kunder, som gerne vil betale sig fra det.
De fleste gratis ydelser er som regel reklamefinansierede, og disse koncepter tager deres bid af markedet. Men der vil næsten altid også være en bid til betalingsydelser, som kan differentiere sig ved at levere ydelser, som ikke kan leveres gratis. Indenfor den branche jeg startede i, er der f.eks. ikke en eneste gratisudbyder, som tilbyder telefonisk kontakt til kunden.
Men vi kan godt slå fast, at der findes masser af "free meals" på Internettet. De kan være reklamefinansierede, leveres af det offentlige, af velgørenhed, af hjælpsomhed, for fællesskabets skyld og en masse andre grunde.
Og mange gratisydelser er desuden med til at sænke kapitalbarrier for at træde med på teknologi- og informationssamfundet, hvilket må være positivt for verdensøkonomien.
/Michael
Gratis.dk
Send en kommentar