6.2.07

Rollemodeller a la politikere og medier

Pyh ha. Jeg tror, jeg slap helskindet igennem Kaffeklubben på P1, hvor jeg var den inviterede blogger, som bød tre politikere "op til dans" om emnerne innovation, hjerneflugt og grimme kvinder. (Jeg præsenterede udsendelsen her, og den genudsendes i aften).

Punkterne innovation og hjerneflugt har også ledt til en lille debat på Kaffeklubbens blog.
Her kan man blandt andet læse følgende: "Det er mange år siden polit’en erstattede polyt’en som offentlig leder og i det politiske system. Det er derfor ikke mærkeligt at ungdommen søger i en anden retning end den tekniske.
Kina ledes af ingeniører og har ikke problemer med at rekruttere ungdommen til teknologi."
Kommentar af Jørgen Hansen

Jeg nævnte selv, at jeg undrer mig over, at en forfatter, der får en pris på 40.000 kroner, næsten er stensikker på at få fin og rigelig omtale i samtlige aviser, mens der på en ung forsker, der måske tildeles 250.000 kroner til et banebrydende forskningsprojekt, typisk ofres 20 linier på samme side, som vi finder døde, jubilæer og bryllupper.

Hvis det er sandt, at vi alle higer efter 15 minutters berømmelse, hvilken rollemodel bliver så stærkest? Umiddelbart tror jeg dog, at den manglende dækning af det store legat ikke skyldes et bevidst fravalg, men nærmere, at man er lidt angst for, om man fatter stoffet. Det er mere kompliceret at dække. Og så er der jo mere status i KULTUR.

Vedrørende hjerneflugt, så var der ét området, som jeg ikke nåede omkring, nemlig det, at kvinder har vendt ryggen til datalogien. Fra mit oplæg (som jeg ikke nåede):
Da datalogien blev etableret som universitetsfag – det var i 1970 – vakte faget faktisk kvindernes interesse. I flere år udgjorde kvinderne omkring 25 procent af de datalogistuderende, men så kom nedturen, og den fortsætter. Jeg tjekkede lige de seneste indskrivnings tal ved datalogi på tre universiteter. Kvindernes andel er nu nede på 5 procent.

Hvorfor den store interesse den gang, og ingen nu? Jeg har en fornemmelse af, at det den gang blev opfattet som et progressivt fag, der gav kvinderne nye muligheder… og det var jo en tid, hvor traditionelle køns- og uddannelsesmønstre blev taget til kritisk eftersyn.

Den rene, pure datalogi frister ikke længere. IT som krydderi på andet, såsom design, kan trække noget.

Hvad tænder kvinder så på? Jeg tjekkede ønskelisten for de kvinder, der søgte ind på Københavns Universitet i sommer. Det gjalt deres 1. prioritet, men jo ud fra at der jo ikke er frit valg på alle hylder.

1.160 kvinder ville være læge
Næstpopulærest var psykologistudiet. 628 kvinder søgte.
Datalogi? 6 søgte ind. Kun 4 valgte at påbegyndte studiet.
Danmarks Designskole fik 479 ansøgere, og 438 kvinder søgte ind på dyrlægestudiet på Landbohøjskolen.

En dansk kvindelig astronaut i rummet ville gøre underværker for et bredere interesseområde end den forfinede omsorg og mode og kunst. Og det ville også hjælpe med en mandlig:-)

Og så spekulerer jeg som altid på, om det, at unge gennem flere årtier har vendt ingeniør- og datalogistudierne ryggen, kan være en konsekvens af maskinstormernes tid, den gang i 70'erne og 80'erne, hvor man kun så "overvågning" og "arbejdsløshed" i teknologiens kølvand, i stedet for også muligheder. Det er jo de unge, der gik i skole den gang, der underviser nutidens unge. Og det var især faggrupper som journalister, bibliotekarer og lærere som var ovenmåde bekymrede, anført af fagforeninger og venstrefløjspolitikere, der vel også havde villet forbyde dampmaskiner, havde de haft chancen den gang:-)

Ingen kommentarer: