11.2.07

Tjener Røde Kors og Grundfos på Second Life?

Gad vide, om det kommer til at tælle til dansk Røde Kors’ fordel, at organisationen netop har købt en ø ude i Second Life. Det er det virtuelle samfund ude på nettet, hvor majoriteten af indbyggerne (såkaldte avatarer) udelukkende går efter sex, men hvor også mange af verdens største koncerner etablerer sig med PR og handel for øje. Det er fremtidens markedsplads, fortælles vi.

Generalsekretæren for dansk Røde Kors, ex-journalisten Jørgen Poulsen, har mange gange demonstreret sin evne til at få omtale af den godgørende organisation, men Second Life? Er det en relevant investering i kroner og ikke mindst i de mange, mange timer som organisationens it-kyndige og måske eksterne reklamefolk må lægge i at forvandle en gold klippeø’s hundredtusinder af pixels til et fristende sted, hvor folk kommer af sig selv for at lægge i raslebøssen og lære om Røde Kors’ indsats? Kunne Røde Kors bruge indsatsen bedre på eget websted?

I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business tager jeg et nærmere kig på, hvad Grundfos, IBM, Reuters, Røde Kors og alle de andre måske kan opnå gennem etableringen af Second Life. Klummens overskrift ”Sex og varm luft i Second Life” viser, at jeg også har øje for andet end fordele. .


Hot pyramidespil

Jeg slutter klummen af med et spørgsmål, som jeg har tyvstjålet fra andre i debatten, nemlig: Er Second Life blot et avanceret pyramidespil, hvor det for de deltagende gælder om at få trukket så mange nye ind i spillet som muligt, for kun derigennem får de selv udbytte (heriblandt retfærdiggjort deres egen indsats – min tilføjelse)?

Påstanden, der blev rejst af en mand ved navn Randolph Harrison (venture, tech m.v. ) , og bredt ud af
Silicon Valley sladderbloggen Valleywag, affødte en masse kommentarer både på bloggen selv og andre steder

Men - som jeg skriver. Måske er det mig, der bliver til grin i den sidste ende. Måske er der virkelig et kæmpemarked derude for Grundfos’ nuværende pumper, og ikke kun på vaginaformede pumper og andre produkter, der har fokus på porno og andre sexuelle udføjelser.

Der er jo i øvrigt også penge i det for alle dem, der udvikler land og bygger pixelbygninger til erhvervslivet. Jeg fortæller i klummen, at Innovation Lab, der har godt halvandet hundrede danske virksomheder/organisationer som medlemmer, er helt oppe på tæerne i denne sammenhæng.

Jeg tog på besøg
Jeg har tidligere i blogform luftet en vis skepsis mod Second Life via indlægget Kejserens nye Second Life, men først i sidste uge tog jeg selv nogle smutture derud.

Jeg besøgte Røde Kors’ nye ø, IBM, Reuters, en computerbutik, en stripklub og en oplevelsespark. Da jeg er nybegynder i dette univers, fik jeg ikke det fulde udbytte. Godt nok oprettede jeg blot en standard-persona – en avatar - så jeg skulle ikke bruge tid på at finde rette hår, rette udseende, rette tøj etc. til mine smutture, men jeg er ikke en trænet avatar-fører ("personen" føres især ved hjælp af piletaster og mus, som denne verdens computerspillere ved alt om).

Jeg mødte meget få, bortset fra i stripklubben, hvor halvnøgne og nøgne avatarer stolprede rundt og vidste deres syndigheder. Herrerne var i øvrigt betydeligt mere veludstyret i Second Life, end jeg har gennem et langt liv har observeret i First Life:-).

Non-sex-stederne var næsten ikke besøgt. De få, som jeg talte med (chattede med) i Second Life, var faktisk også på deres første ture derude. Lad mig dog tilføje, at jeg har læste spaltevis fra danskere, der er begejstrede for deres tilværelse i Second Life.

Store væksttal fra Linden Lab
Det synes jo at gå strålende i Second Life, hvilket blandt andet fremgår af, at det californiske firma bag, Linden Lab, har svært ved at følge med efterspørgslen på nyt ”land”. Alene i december voksede antallet af ”kvadratkilometer” med 23 procent, oplyser selskabet i sin blog , og der er et par ugers ventetid for at få sin egen ø.

Vi har alle læste om, at der er millioner af indbyggere derude, og der har været nogen diskussion om, hvor mange, der vitterlig er aktive, efter de har været der et par gange eller fem. Også den diskussion berøres på bloggen.

I december var der ifølge Linden en vækst på 38 procent både i antallet af oprettede avatarer og antallet af unikke besøgende. Antallet af avatarer, der har oprettet en Premium Account (blandt andet nødvendigt for at købe land, så vidt jeg ved) voksede med 16 pct. og udgjorde knap 58.000. Jeg ved ikke rigtig om det afspejler dem, der går med ”hud og hår” ind i den verden, for så er det jo ikke mange, men måske er de færreste interesseret i de rettigheder, som den type konto dækker.

I øvrigt har mange valgt at oprette flere avatarer. Antallet af unikke brugere udgør 63 pct. af det totale antal ”indbyggere”.

Mænd er kvinder
Og så til en påstand, som jeg har set ude i blogsfæren, nemlig at over 50 procent af de kvindelige avatarer i virkeligheden er oprettet af mænd. Det ville ikke undre mig, for det myldrede med kvinder i stripklubben, og de kan jo score gaver, der kan veksles til penge. Jeg vil tro, der sidder en del virtuelle alfonser som avatar-fører, og mon ikke også en del mænd, der gerne vil friste andre mænd. Sådan bare for at prøve det..

Men kære Second Life-tilhængere udi det danske: Fortæl gerne om alle de gode sider også, herunder om, hvor mange penge du har lavet derude. Og om fordelingen af din tid på sex kontra alvor derude.

PS: Selv om det måske kommer bag på nogen efter min skepsis udtrykt både her og i min klumme, så er der ting at lære derude, blandt andet om kundebetjening via avatarer, gruppeundervisning med videre, så iklæd dig blot en avatar og rejs ud, hvis du har tid nok. Men inden du begynder at foreslå dit firma, at basere den netbaserede support på brug af avatarer, så husk lige på den gang, hvor Microsoft lod en kæk papirklips være den hjælpende avatar (og tidligere en glad vovse). Sjovt som nyhedens interesse. Pisseirriterende derefter. Skulle ikke undre mig, om samme reaktion kan ses, selv om der er tale om en 3D avatar, hvis man ikke er overmåde dygtig.

18 kommentarer:

Anonym sagde ...

Behøver det at handle om at 'tjene' i denne fase?

Personlig synes jeg der er ekstremt ærgeligt, at fokusere på de ting som langt fra er specifikke for Second Life, såsom mænd i kvindetøj (melodi grand prix?), alfonseri (online dating?) eller andre former for online udbytteri (world of warcrack?).

Den slags er så pivende irrelevant i netop denne situation. Det interessante er, om folk har lyst til at anvende en sådan grænseflade i forbindelse med interaktion i det globale netværk.

Den digitale identitet er i rivende udvikling. Den består af langt mere end TDC's udskældte digitale signatur. I forbindelse med alle mulige former for online identitet eksperimenteres der med diverse repræsentationer - avatars - og kommunikationsformer. Der bygges interessegrupper - communities - og sociale netværk op til højre og venstre.
Man deler information i Wikis, skriver hjertet ud i Blogs - som Dorte Toft selv, f.eks. - dater online osv. osv.
Men hvorfor skal man kende 230 forskellige komplekse webadresser for at kunne deltage? Hvorfor skal man have 62 forskellige værktøj installeret på sin spritnye Windows Vista? Og hvorfor skal man være uddannet it et hav af unikke grænseflader for at kunne være med?

Second Life er ikke meget andet end en visualisering af nogle af de grænseflader der har social eller "collaborative" funktionalitet til fælles.

Er Second Life et pyramidespil? Ikke mere end "First Life" (den virkelige verden) er det! Dagligt udsættes vi for kraftig markedsføring fra "deltagere" med økonomiske interesser og for følelsesmæssig påvirkning fra "deltagere" med sociale interesser. Når en bekendt anbefaler en bestem biograffilm, er det så en del af en sindrig pyramideplan udtænkt af filmstudiet? Nej, vel.
Men selvfølgelig kan man tjene penge på en sådan tjeneste. Det kan man også på en blog-tjeneste som blogger.com. Bliver den automatisk en dårlig tjeneste af det? Næppe!
Er eMail en skidt ting fordi nogle udnytter det til spam?

Røde Kors og Grundfos, såvel som IBM og mange andre virksomheder, har indset, at de har interesse i at være der hvor kunderne er, ikke bare i form af statiske informationssider på et website, men også når det gælder de dynamiske sociale kontakter.
Et sådan sted - omend måske ganske eksperimentelt p.t. - er Second Life, og naturligvis skal man være skeptisk og opmærksom, men man skal også være imødekommende overfor de muligheder der præsenterer sig.

Min deltagelse har været særdeles begrænset. Jeg oprettede min avatar i forbindelse med en IBM event der også blev hostet i Second Life og har ikke udnyttet den i noget særligt omfang herudover.
Om jeg kommer til det står hen i det uvisse, men jeg er i hvert fald åben for eksperimentet.

René Crone sagde ...

Der er utvivlsomt mange kritiske spørgsmål at få besvaret omkring Second Life. Enig. Det skal naturligvis følges med en "sund skepsis".

Men Second Life synes ikke desto mindre at være en fantastisk sandkasse/ruge sted for udvikling og erfaring med helt nye måder at kommunikere på. Ja for sågar udvikling af helt nye virksomheder, produkter og afledede services fra og/eller til den "virkelige" verden.

Der hersker pioner stemning - pionerer operer oftest i kaos. Pionerer taber og vinder - fordi de tør løbe risici. Vo intet vover, intet vinder. Det er prisværdigt - og bør roses. Godt gået Røde Kors, Grundfos, IBM og alle Jer andre, der har kastet Jer ud i det - for at gøre Jer erfaringer her. Men dermed også gøde udviklingen for alle "de andre".

Det bliver spændende at følge, hvordan og hvilken betydning Second Life får for os alle fremover. Lige som med internettets tagen fart for blot godt 10 år siden - kan vi vidst heller ikke rigtig "forstå" det her - andet end følelsen af, at der er noget her, som er "stort". Det er vanvittig spændende og det er herligt med alle de virksomheder, der tør søge mulighederne - det skal vi støtte og være glade for.

Anonym sagde ...

Inspireret af den seneste tids hype, med denne blog-post som dråben der fik bægeret til at flyde over, har undertegnede netop åbnet en konto i omtalte 3D chatprogram...

Efter en halv times biksen med skidtet - uden at komme på - kan jeg læse følgende besked på secondlife.com/status :

>>Second Life Offline for Database Maintenance or Update<<

Suk...

Derfor bliver SL ikke "Internettet 3.0". Hvem gider basere sine online aktiviteter på noget så skrøbeligt, når man til sammenligning har internettet som kan holde til selv de mest ihærdige og organiserede angreb. ;-)

Derudover har jeg naturligvis ingen kommentarer til denne konkrete 3D verden, da jeg ikke kan få adgang...

I udgangspunktet må jeg nok tilstå at min holdning er lidt "og-hvad-så" agtig... Jeg kan ikke umiddelbart se hvad man som "bruger" kan opnå i SL, som man ikke kan opnå på 2D internettet (men måske kan jeg når systemet er online en dag). ;-)

Mvh
Kenneth

Dorte Toft sagde ...

Lad os tage diskussionen lidt hen ad vejen. Jeg tjekkede et af de interviews, som Reuters korrespondent i Second Life tog under World Economic Forum i Davos. Det med blogsfærens kejserinde Arianna Huffington.

Jeg havde på ethvert tidspunkt hellere set hende og journalisten i First Life via video end at se to avatarer, der forsøger at "bevæge" sig lidt, for at det skal sed livagtigt ud. Det var kruk og hype fra Reuters side, men for de interviewede var det godt nok en mulighed for at få laaaang tids taletid.

Alle Davos-interviews findes her:
http://secondlife.reuters.com.

I, der er fortalere for Second Life. Fortæl mig, hvor jeg skal gå hen med min avatar i Second Life - lige nu - for at få mærket suset. Jeg åbner jo for, at det er mig, der er helt galt på den...

Claus Agerskov sagde ...

En af de væsentligste forskelle på Second Life og andre 3D-verdner er muligheden for selv at skabe noget helt fra bunden af og med tilhørende logik i form af scripts.

Linden Labs har blot nøjes med at give værktøjerne samt noget land resten har avatarerne selv bygget eller fået bygget af andre avatarer.

Jeg er enig med den anonyme, som ikke giver meget for en 3D-verden som skal have arbejdsro for at blive vedligholdt- men jeg er ikke i tvivl om, at dette problem også bliver løst, så det kun er dele af Second Life, der er nede for vedligeholdelse ad gangen.

Dorte Toft sagde ...

Der har åbenbart været alvorlige problemer hos Second Life siden søndag. Hos Secondlifeherald.com kan man således læse et indlæg fra en garvet indbygget i det andet liv.

"Hun" fortæller, at hun - hendes avatar - er blevet til et spøgelse, kun iklædt et par halskæder, et armbånd, en paryk og et par støvler. Resten er forsvundet, og hun var dybt frustreret, fordi hun ville have været på sin søndags-kapsejlads i Second Life (jeg tog straks et smut ud til "havnen", for her kunne jeg godt tænke mig at kigge lidt ekstra og måske være med en gang, hvis jeg nogensinde får tid til at få lært mig det nødvendige som avatarfører).

Blandt kommentarerne til hendes indlæg var nogle, der mente, at Linden Lab måske havde være for grådige - uprofessionelle - når døren altid var åben på vid gab for avatarer. Måske burde Linden have fulgt f.eks. Googles praksis, når der åbnes for nye tjenester, nemlig at der kun lukkes lidt ind ad gangen. For eksempel har tilslutningen til Gmail jo forudsat en invitation fra en allerede eksisterende Gmail-bruger.

Det sidste jeg læste på Linden Labs blog var, at problemet skulle være løst i dag.
Dorte

Jens Hamborg koefoed sagde ...

Jeg har netop oprettet en profil på Second Life med henblik på at etablere tilstedeværelse for min virksomhed Raven Kommunikation. Men for mig er spørgsmålet ikke i så høj grad, om min virksomheds tilstedeværelse giver profit, som det er væsentligt for mig at være opdateret på denne type fora og mulighederne i dem på længere sigt. Second Life kan jo sagtens vise sig at blive afløst af andre, mere avancerede communities senere. Og så er det jo rart at have lidt erfaring, hvis det virkelig viser sig at blive fremtidens markedsplads!

Dorte Toft sagde ...

Jeg underkender bestemt ikke betydningen af at høste erfaringer med 3D-samfund på nettet. Det, jeg har problemer med, er, at Second Life markedsføres som intet mindre end fremtidens internet og fremtidens markedsplads.

Var i øvrigt på besøg på øen Danmark i Second Life i går, hvor jeg besøgte selveste Skat's store glasbygning. Der er fokus på en kampagne mod sort arbejde. Ikke en sjæl var i huset, og kampagnematerialet (det jeg fik tjekket) var ganske banalt. Kunne have været på hvilket som helst 2D-websted.

Udviklingen giver mig lidt deja vue. En gang var man på forkant, blot man havde en hjemmeside, selv om hjemmesiden blot lignede en ganske traditionel brochure. Det var første generations web-steder, og heldigvis har de siden udviklet sig til andet end blot elektroniske brochurestativer.

I Second Life skal der også arbejdes med langt mere end blot bygning og møblering krydret med lidt plakater og chat. Det kommer garanteret for visse, mens de øvrige blot går glemslen i møde.

Jeg har imidlertid en fornemmelse af, at de virksomheder/skoler/myndigheder der etablerer sig i dyre domme på nettet tror, at de scorer unge på det. Gør de mon det? Er de unge ikke helt andre steder - ude i spillenes verden, i Arto, i MySpace. Er det ikke de lidt ældre, måske i de lidt trætte ægteskaber, der søger oplevelser derude? Og så selvfølgelig alle dem, der er inden for marketing og kommunikation:-)
Dorte

Jens Roland sagde ...

Jeg ser langt hen ad vejen DT’s skepsis som berettiget, hvis vi taler om statiske SL-sites som f.eks. Dell-øen. Den helt oplagte parallel efter min mening, er de tusindvis af corporations som for ti år siden entrérede på WWW med tresiders ’visitkort’ bestående af et billede af chefen, telefonnummer og firmaadresse samt en downloadbar reklameflyer. De første gik efter billige PR-points, og resten blev hvirvlet med op for at følge med konkurrenterne, og hele bundtet blev åbenbart rådgivet af pappenhejmere.

Fem år senere stod der et modem i hvert hjem og den statiske firmahjemmeside var uddøende og direkte pinlig. Lige nu er der masser af virksomheder som går halvhjertet ind i SL for at score first mover-points, og som ender med et statisk ’visitkort-hus’ med et billede af chefen(s avatar), et par billboards med reklameflyer-grafik og et klik-link til firmaets hjemmeside. Når jeg taler med virksomheder om at etablere sig i Second Life, fortæller jeg gerne den samme historie og forklarer at hele pointen med vores (Innovation Labs) Second Life-engagement er at hjælpe virksomheder med at undgå tomme statiske visitkort-byggerier, som vil være til grin om få måneder.
Det vi kan, er netop at rådgive omkring virtuel produktudvikling, understøttelse af brugerdrevet innovation, løbende aktiviteter, sammensmeltning af SL og WWW-/RL-forretningsgange, kort sagt: det fulde udbytte af SL-mediet. Den slags anvendelser, som vil overleve og modbevise den kommende Second Life-antihype (Gartners 'trough of disillusionment'), som DT vist er en spag eksponent for.

Dorte Toft sagde ...

@Jens Roland,
Please. Vær lidt mere konkret. Jeg ville så gerne se en række eksempler på, hvor erhvervsvirksomheder har etableret sig på rigtige måde i Second Life. Gerne danske eksempler iblandt.
Dorte

Anonym sagde ...

Debatører

Jeg bidrager ganske enkelt kun med mit syn på sagen som bruger af SL. Jeg har haft en avatar/profil i ca. 14 måneder og besøger SL jævnligt - dvs. 3-5 gange om ugen.
Min obversation går på at det er blevet ganske populært de sidste to måneder med en ganske stigende tilstrøm af mennesker og brugere, hvilket gør systemet noget langsomt at arbejde med.
Jeg vil på samme tid give artiklens forfatter ret i at meget af det handler om sex og ikke ret meget andet ! Men - det kan til gengæld også være ganske skægt - uanset om man vil have virtuel sex eller blot grine af dem der dyrker det - eller blot bygge en masse ting i SL !

Jeg vil i den her forbindelse ikke tage stilling til om firmaer får noget ud af eller bidrager med noget ved at have en virtuel virksomhed i SL.

Anbefaling - prøv det og bedøm selv.

Diderot Mirabeau sagde ...

Jeg er ret ligeglad med, om Second Life kan bruges som platform for virksomheder eller ej. Alt her i livet behøver ikke handle om forretning og der er en grund til, at det hedder "Second Life" og ikke "Second Business". Personligt har jeg været aktiv på platformen i godt halvandet år og har gennem det sidste år været en aktiv deltager i det første og hidtil eneste demokratisk styrede samfund i Second Life. Samfundet har eksisteret i tre år nu og er i øjeblikket nået op på cirka 70 indbyggere fordelt over 2 regioner (hhv. en middelalderlandsby i germansk stil [Neufreistadt] og en romersk koloniby [Colonia Nova]). Der afholdes valg hver sjette måned til det såkaldte "Representative Assembly", som vel bedst kan sammenlignes med et byråd.

Byrådet træffer beslutninger om, hvordan borgernes månedlige indbetalinger skal investeres, hvordan byggeregulativer skal udformes, hvornår vi skal udvide med yderligere en region, hvordan den skal designes o.s.v.

Det er meget interessant at studere, hvordan man bliver nødt til at indrette sig anderledes, når samfundets medlemmer kommer fra forskellige tidszoner, kulturkredse og demokratiske traditioner og hvordan den virtuelle verdens særlige karakteristika gør det nødvendigt at indrette regulering på andre måder end i den virkelige verden. Eksempelvis er hele spørgsmålet om identitet et meget relevant emne, da vi stadig ønsker at forfølge princippet én person, en stemme, men reelt ikke kan gøre meget for at kontrollere, om en borger har oprettet alter egoer. Endvidere er der en række spørgsmål omkring tillid, som er af væsentlig betydning for at etablere gunstige handelsbetingelser for samfundets erhvervsliv. Vi har taget de første skridt med at oprette et offentligt tilgængelig tinglysningskontor, hvor kontrakter kan kundgøres officielt. Endvidere har vi udarbejdet en virksomhedsregistreringslov, hvor virksomheder deponerer en mængde penge for at blive registreret. Dette depositum tjener så som en sikkerhed, der kan inddrages for så vidt, at virksomheden ikke måtte være i stand til at overholde sine kontraktlige forpligtelser.

Vores næste udfordring bliver at udforme et velfungerende retssystem. Et projekt, som mange borgere allerede har brugt et halvt år på. Desværre kollapsede det umiddelbart før sidste valg, da det viste sig, at vores chefdommer havde en personlighed, der ikke var videre tillidsvækkende i forhold til den befolkning, der skulle betro ham forvaltningen af deres frihedsrettigheder.

Anyway - jeg kunne blive ved og ved om dette fascinerende eksperiment i online demokrati, men besøg det selv på Colonia Nova, Neufreistadt eller http://www.neufreistadt.info

Dorte Toft sagde ...

@diderot,
Interessant eksperiment. Jeg spekulerer lidt over styrker og svagheder i repræsentation via avatar. Hvis man - i konversationer - havde små "talking heads" - videobilleder af den virkelige person bag avataren...ville det være en styrke eller en svaghed?
Dorte

Anonym sagde ...

Hvem kan på forståeligt dansk - gerne i punktform - forklare mig, hvad second life kan, som er så banebrydende? Helt nede på jorden.
vh
Kasper

Dorte Toft sagde ...

Hej Kasper,
Jeg er ikke den bedste til det, men hermed:
1. Et firma, Linden Lab, bruger en helvedes masse diskplads til at fremstille en stump verden med land, klippeøer og vand.
2. Alle mennesker på hele jorden inviteres indenfor. "Skab dig din egen 3D-avatar" (din egen figur), køb dig til større skønhed end standardavataren, køb din egen grund ved havet, plant dine egne træer, byg dit eget hus, gå på diskotek med hele verden og scor alle de partnere, du lyster".
3. Alle firmaer over hele verden inviteres indenfor. "Kom og vær med i fremtidens verden og mød alle dine fremtidige kunder. Vi har millioner af kunder, der venter på at købe dine varer".
4. Og smarte folk, der ved hvorledes man omformer bit og bytes, til træer, bygninger, flot avatarhår, er "flyttet" derud. Enkelte er allerede blevet rige, for eksempel som ejendomsudvikler, og som arkitekt/bygger for firmaer som IBM, Reuters etc.
5. Alt det, der skal købes af Linden Lab og af entreprenørerne, der leverer i eller til Second Life, betales med Linden dollars, som købes for rigtige US dollars. Og der kan veksles tilbage, så for eksempel byggerne også får til hus og hjem i den virkelige verden. Derfor er skattevæsenet i flere lande, herunder i Danmark, også begyndt at interessere sig for Second Life.
5. Man bevæger sin avatar rundt på samme måde som i computerspil, f.eks. med piletaster. Avataren kan også flyve, og avataren kan blive "teleporteret" til den ø - den egn, der ønskes besøgt.
6. Umiddelbart tyder det på, at 80-95 procent af alt i SL handler om sex og porno. Der er stort set ikke avatarer andre steder.

Mangler der noget?

Anonym sagde ...

Vil gerne se hvordan det fungerer i Second Life

Dorte Toft sagde ...

Der findes, så vidt jeg ved, ikke nogen demo, der viser, hvorledes Second Life er. Dog bragte TV2 Nyheders Dags Dato for nylig et indslag, der giver lidt (kan ses via nettet). Tjek mit senere indlæg om Second Life, der findes her:
http://it-bizzen.blogspot.com/2007/03/tv2-nyheder-pusher-for-second-life.html
Hvis lænken ikke kan bruges, så søg blot på min blog (søgefelt er i øverste venstre hjørne) efter overskriften "TV 2 Nyheder: Pusher for Second Life".

Anonym sagde ...

Hej Dorte,
tak for punkterne, jeg vil så tillade mig min egen opsummerende konklusion: SL er en avanceret form for computerspil, hvor du selv (og resten af verden) har meget stor indflydelse på spillets gang.

Man kan købe hjælp til at forbedre spillet for rigtige penge - eller tjene penge, hvis man har noget at tilbyde, som kan forbedre andres spil.

vh
Kasper