Tjener Røde Kors og Grundfos på Second Life?

Gad vide, om det kommer til at tælle til dansk Røde Kors’ fordel, at organisationen netop har købt en ø ude i Second Life. Det er det virtuelle samfund ude på nettet, hvor majoriteten af indbyggerne (såkaldte avatarer) udelukkende går efter sex, men hvor også mange af verdens største koncerner etablerer sig med PR og handel for øje. Det er fremtidens markedsplads, fortælles vi.

Generalsekretæren for dansk Røde Kors, ex-journalisten Jørgen Poulsen, har mange gange demonstreret sin evne til at få omtale af den godgørende organisation, men Second Life? Er det en relevant investering i kroner og ikke mindst i de mange, mange timer som organisationens it-kyndige og måske eksterne reklamefolk må lægge i at forvandle en gold klippeø’s hundredtusinder af pixels til et fristende sted, hvor folk kommer af sig selv for at lægge i raslebøssen og lære om Røde Kors’ indsats? Kunne Røde Kors bruge indsatsen bedre på eget websted?

I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business tager jeg et nærmere kig på, hvad Grundfos, IBM, Reuters, Røde Kors og alle de andre måske kan opnå gennem etableringen af Second Life. Klummens overskrift ”Sex og varm luft i Second Life” viser, at jeg også har øje for andet end fordele. .


Hot pyramidespil
Jeg slutter klummen af med et spørgsmål, som jeg har tyvstjålet fra andre i debatten, nemlig: Er Second Life blot et avanceret pyramidespil, hvor det for de deltagende gælder om at få trukket så mange nye ind i spillet som muligt, for kun derigennem får de selv udbytte (heriblandt retfærdiggjort deres egen indsats – min tilføjelse)?

Påstanden, der blev rejst af en mand ved navn Randolph Harrison (venture, tech m.v. ) , og bredt ud af
Silicon Valley sladderbloggen Valleywag, affødte en masse kommentarer både på bloggen selv og andre steder

Men - som jeg skriver. Måske er det mig, der bliver til grin i den sidste ende. Måske er der virkelig et kæmpemarked derude for Grundfos’ nuværende pumper, og ikke kun på vaginaformede pumper og andre produkter, der har fokus på porno og andre sexuelle udføjelser.

Der er jo i øvrigt også penge i det for alle dem, der udvikler land og bygger pixelbygninger til erhvervslivet. Jeg fortæller i klummen, at Innovation Lab, der har godt halvandet hundrede danske virksomheder/organisationer som medlemmer, er helt oppe på tæerne i denne sammenhæng.

Jeg tog på besøg
Jeg har tidligere i blogform luftet en vis skepsis mod Second Life via indlægget Kejserens nye Second Life, men først i sidste uge tog jeg selv nogle smutture derud.

Jeg besøgte Røde Kors’ nye ø, IBM, Reuters, en computerbutik, en stripklub og en oplevelsespark. Da jeg er nybegynder i dette univers, fik jeg ikke det fulde udbytte. Godt nok oprettede jeg blot en standard-persona – en avatar - så jeg skulle ikke bruge tid på at finde rette hår, rette udseende, rette tøj etc. til mine smutture, men jeg er ikke en trænet avatar-fører ("personen" føres især ved hjælp af piletaster og mus, som denne verdens computerspillere ved alt om).

Jeg mødte meget få, bortset fra i stripklubben, hvor halvnøgne og nøgne avatarer stolprede rundt og vidste deres syndigheder. Herrerne var i øvrigt betydeligt mere veludstyret i Second Life, end jeg har gennem et langt liv har observeret i First Life:-).

Non-sex-stederne var næsten ikke besøgt. De få, som jeg talte med (chattede med) i Second Life, var faktisk også på deres første ture derude. Lad mig dog tilføje, at jeg har læste spaltevis fra danskere, der er begejstrede for deres tilværelse i Second Life.

Store væksttal fra Linden Lab
Det synes jo at gå strålende i Second Life, hvilket blandt andet fremgår af, at det californiske firma bag, Linden Lab, har svært ved at følge med efterspørgslen på nyt ”land”. Alene i december voksede antallet af ”kvadratkilometer” med 23 procent, oplyser selskabet i sin blog , og der er et par ugers ventetid for at få sin egen ø.

Vi har alle læste om, at der er millioner af indbyggere derude, og der har været nogen diskussion om, hvor mange, der vitterlig er aktive, efter de har været der et par gange eller fem. Også den diskussion berøres på bloggen.

I december var der ifølge Linden en vækst på 38 procent både i antallet af oprettede avatarer og antallet af unikke besøgende. Antallet af avatarer, der har oprettet en Premium Account (blandt andet nødvendigt for at købe land, så vidt jeg ved) voksede med 16 pct. og udgjorde knap 58.000. Jeg ved ikke rigtig om det afspejler dem, der går med ”hud og hår” ind i den verden, for så er det jo ikke mange, men måske er de færreste interesseret i de rettigheder, som den type konto dækker.

I øvrigt har mange valgt at oprette flere avatarer. Antallet af unikke brugere udgør 63 pct. af det totale antal ”indbyggere”.

Mænd er kvinder
Og så til en påstand, som jeg har set ude i blogsfæren, nemlig at over 50 procent af de kvindelige avatarer i virkeligheden er oprettet af mænd. Det ville ikke undre mig, for det myldrede med kvinder i stripklubben, og de kan jo score gaver, der kan veksles til penge. Jeg vil tro, der sidder en del virtuelle alfonser som avatar-fører, og mon ikke også en del mænd, der gerne vil friste andre mænd. Sådan bare for at prøve det..

Men kære Second Life-tilhængere udi det danske: Fortæl gerne om alle de gode sider også, herunder om, hvor mange penge du har lavet derude. Og om fordelingen af din tid på sex kontra alvor derude.

PS: Selv om det måske kommer bag på nogen efter min skepsis udtrykt både her og i min klumme, så er der ting at lære derude, blandt andet om kundebetjening via avatarer, gruppeundervisning med videre, så iklæd dig blot en avatar og rejs ud, hvis du har tid nok. Men inden du begynder at foreslå dit firma, at basere den netbaserede support på brug af avatarer, så husk lige på den gang, hvor Microsoft lod en kæk papirklips være den hjælpende avatar (og tidligere en glad vovse). Sjovt som nyhedens interesse. Pisseirriterende derefter. Skulle ikke undre mig, om samme reaktion kan ses, selv om der er tale om en 3D avatar, hvis man ikke er overmåde dygtig.