10.8.07

Av, Av min tand: Digitale røntgenbilleder

Du har så ondt i kæften, så du er på nippet til at lede efter nærmeste gasovn, men du går i stedet til din tandlæge eller søger mod tandlægevagten. Der bliver taget et røntgenbillede. I sjældne tilfælde er der intet at se det. Problemet er imidlertid, at de sjældne tilfælde bliver hyppigere.

Tandlæger landet over er i fuld gang med at skifte fra "gammeldags" røntgen, der afspejles på filmmateriale, over til digitalt røntgenudstyr. Skiftet rummer mange fordele, også fordi hele den langsommelige fremkalderproces springes over. Men der skal investeringer til, så nogle tøver endnu, og tak for det.

Jeg har nu to gange i rap oplevet, at hvad der ikke kan ses på et digitalt billede, kan ses på de små uanseelige stykker gammeldags film. Men problemet ligger - så vidt jeg er orienteret - ikke i selve det digitale røngtenbillede. Problemet skyldes, at der er sparet på pc-skærmen, som billedet vises på.

Det nytter ikke at købe en af de gængse fladskærme, der i dagens prisleje er på 2.000-4.000 kroner. Der skal en særlig højopløselig skærm til omkring 25.000 kroner til, og nogle tøver tilsyneladende med at tage den investering oveni udgifterne til det øvrige skifte.

Jeg hører, at der på Tandlægehøjskolen længe været diskussioner for og imod digitale røntgenbilleder. Det er ikke kun modstand mod det nymodens, der har gjort sig gældende. Men facit i dag er vist nok, at med en højopløselig skærm står det ikke længere 1 -0 til gammel kontra ny teknologi.

På Tandlægehøjskolen ved Københavns Universistet har en professor fundet midler til en sådan skærm ud af et i forvejen overmåde plaget budget. Én skærm.

Så her en appel til omverdenen. Venligst skær en millimeter af den kommende bro til Tyskland, så der bliver til ordentlige skærme ved alle stole, hvor fremtidens tandlæger uddannes.

Eller kære succesrige fondsejer. Det er ikke kun kostbare MRI-scannere, det vil blive modtaget med glæde af syge danskere. Hvis nogen af jer også vil hjælpe med at klæde Tandlægehøjskolen på. Så er det måske slut med at udklække tandlæger, der lader sig nøje.

Nok koster manglen på ordentlige skærme hos tandlæger og hos Tandlægevagten næppe liv (medmindre nogen vælger gasovnsløsningen efterfølgende), men det er et overset område. Problemet forværres jo af, at mange går til tandlægen alt, alt for sent, fordi de har tandlægeskræk, og fordi det som bekendt er stort set for egen regning i modsætning til betændelser og andre sygdomme alle andre steder.

Jeg har som nævnt set forskellen på det gamle og det nye, uden en ordentlig skærm, med egne øjne to gange. Amazing.

Næste gang du sætter dig i stolen hos den moderne tandlæge, der skam bruger digital teknologi, så spørg lige, hvad han eller hun har givet for skærmen. Hvis du altså tør.

PS: Jeg har ikke været på dybgående reseach, blot været uheldig. Billedet kan være mere nuanceret, og korrigér blot via kommentarfeltet. Jeg har imidlertid fornemmet, at tandlæger passer lige så meget på hinandens ry som læger og politifolk, så research ville garanteret også blive gjort ekstra besværlig.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu kan det godt være at der er noget jeg har misforstået, men hvis man tager et digitalt billede i en høj opløsning, og skærmen ikke har nær så høj en opløsning, så kan man zoome ind indtil det område der vises på skærmen er 1:1 (dvs i pixel i det digitale billede svarer til en pixel på skærmen). Så skal man kunne se hele røgtenbilledet på en gang for at lave en diagnose? For ellers kan man dele det op i bidder og se dem en af gangen, eller evt. zoome ind der hvor man tror der er et problem. Måske har de et software problem i stedet for et hardware problem.

Dorte Toft sagde ...

Jeg har ikke set dem arbejde med at zoome ind. Ikke de i alt tre steder gennem halvandet år, hvor jeg har været på allerførste hånd (æææh tand) med det.

Det kan dog også tage noget tid at få zoomet ind rette steder, når man ikke helt er klar over, hvad der er rette sted. Ofte gør det jo ondt i et område, hvor der er flere tænder involveret.

Men tak for bidraget.. som nævnt har jeg ikke reseachet, og det er rart at andre tænker videre.

NFR sagde ...

Det burde også være muligt at ændre 'farverne', hvis det fremmer forståelsen af billeder - de er jo alligevel fortolkninger og ikke 'virkelige' ift. det vores øjne kan se.

Dorte Toft sagde ...

Farverne er sort/hvide. Ligesom på de gamle billeder.

Frans Meyer sagde ...

Codegirl.dk - det mener jeg du har misfortsået. Totalt :-)

Lad os anslå at en given skærm har 100 dpi i opløsning.

Fordi du zoomer ind - bliver den stadig IKKE mere end 100 dpi.

og så er dpi kun een ud af flere parameter ved en skærm.

Og dertil - så taler vi jo sort/hvid - men gråtoner. Og det er faktisk ganske vanskeligt at lave en skærm der viser gråtoner - godt.
Når man siger Sort/Hvid - tror folk at det er banalt - det er det ikke.

Her er et godt site - om bl.a. dpi og skærme: http://www.scantips.com/no72dpi.htm

Anonym sagde ...

Ingen research. Ingen viden om DPI. Så kender man tidens skribenter. Hvordan i helvede endte jeg her fra et link på et stor avis. Den rene dræberknap.

Dorte Toft sagde ...

@anonym. Du har ret. Dette er ikke en blog, der er dybt nede i teknologien.

I indlægget påpeger jeg først og fremmest, at der synes at være et problem, som også diskuteres på Tandlægehøjskolen. Et problem, der berører ganske almindelige mennesker.

Om det så er selve røngtenudstyret, der af hensyn til dårlige skærme og sløve computere med lille diskkapacitet er konfigureret til at producere lavtopløselige billeder, ved jeg ikke. Det er vel også en mulighed.

Min blog har mest fokus på den FORRETNINGSMÆSSIGE brug af IT.

Men for dig er der jo heldigvis andre blogs, hvor tekniske kompetente ikke frustreres. Nogle af disse tilknyttet medier, og her er der tale om specialmedier på techområdet - altså der, hvor det er forventeligt, at teknologien er er lige så central som det generelle problem, der måtte være. Jeg kan f.eks. anbefale de blogs, der er tilknyttet Ingeniørens Version2.dk og dem på Ingeniøren selv.

Det undrer mig faktisk lidt, at du tilsyneladende forventede, at en så bred avis som Berlingske Tidende på sin business.dk bragte henvisning til en teknologisk dybtgående blog.

Der var dog intet til hinder for, at du kunne have oplyst de non-kompetente om sagens rette sammenhæng. Det er jo bloggens styrke, at kommentatorer kan påpege fejl og øge informationsniveauet.