13.8.07

De hvide mænds digitalisering af Danmark

18 mænd er på programmet, når Dansk IT den 22. august blænder op for en vigtig konference, der handler om fremtidens digitalisering af det danske samfund. Både skatteminister Kristian Jensen og undervisningsminister Bertel Haarder at finde blandt de 18. Men der er skam også én kvinde repræsenteret.

Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:
"Hvad skal vi kunne for at vinde på fremtidens digitale markedsplads? Hvad vil det sige at være en digital virksomhed i verdensklasse? Hvordan indretter vi verdens bedste digitale forvaltning?
........ få indsigt i den seneste tænkning inden for digital virksomhed, digital forvaltning og digitale kompetencer.
Den eneste kvinde, der tilsyneladende kan præstere "den seneste tænkning", ses i en paneldebat. Heldigvis er der dog ikke tale om en ren alibi-kvinde - knaphulsblomsten. Det er nemlig Lisbeth Knudsen, der i mange år har være med i Dansk IT's bestyrelse og som har en levende interesse i stoffet. Knudsen, der tidligere var nyhedsdirektør i DR, er nu chefredaktør for Berlingske Tidende.

Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.

Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".

Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.

Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.

PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er en af dem der ville vælge denne konference fra. Ikke kun fordi der er (for) mange mænd, mere på grund af den skuffende mangel på kvinder...

Anonym sagde ...

Jeg synes også det er ærgerligt at de slet ikke har kunnet finde kvinder, der aner noget om fremtidens digitalisering af det danske samfund?

Noget andet der undrer mig endnu mere er, at programmet ikke har et digitalt liv? Flere af de konferencer om fremtidens digitale landskab, som jeg har været til indenfor de sidste par år har jo brugt teknologien og digitaliseringen aktivt til at vise, hvem de andre tilmeldte er og skabe netværk inden og efter konferencen - og til at involvere deltagerne i programlægningen.

Såden en omgang crowdsourcing, hvor man lader deltagerne foreslå talere - det kunne måske også bringe mere diversitet ind i konferencen - og hvem ved måske bare en enkelt kvinde eller 2 på programmet? :-)

Anonym sagde ...

Istedet for at antage at kvinderne ville gøre det bedre, var det måske en ide at pege på HVORDAN eller hvad det ville betyde?

At man vist ikke skal have de store forventninger ses f.eks. af mødet d. 9 maj om Digital Forvaltning-
http://www.dansk-it.dk/cio_innovation_forum/2_moede.aspx

Hvis dette er hvad "cremen" af dansk it kan præstere, så ser det sort ud.

Dorte Toft sagde ...

Jeg har desværre ikke haft tid til at læse buddet på digital forvaltning, men kiggede en del på emnet, der lå før, digitale kompetencer, og der synes jeg faktisk at CIO Innovation Forum gjorde det godt.

Det kan nok virke lidt overfladisk, at jeg blot fokuserer på kvindeandel, men umiddelbart undrer det mig, at vi ikke ser en lysning. Jeg fornemmer faktisk, at der er tale om en "mørkning" i disse år.

Det handler ikke om 50/50 krav - slet ikke. Men jeg finder det utroværdigt, at det ikke skulle være lidt flere kvinder, som faktisk har masser at videnkalorier at byde på i denne, som i mange andre sammenhænge. Jeg har tidligere peget på en lang række mærkelige prioriteringer i denne blog og på min mere private blog.

Lad mig være kønsfascistisk et sekund. Når en kvinde har fået møvet sig frem til podiet i en mandetung branche, så kan man typisk godt glæde sig ekstra til indholdet. Måske også fordi de kvinder ofte er gjort af særligt stof.

Så jeg angler ikke efter alibi-kvinder, men efter, at nogle af de kloge kvinder, som også mændene ved eksisterer, også trækkes frem, selv om det betyder at netværkets mænd ikke alle selv ender på podiet.

@Lisa Risager og Trine-Maria. Umiddelbart vil jeg også tro, at kønssammensætningen får nogle kvinder til at holde sig væk, men på den anden side. Har selv kvinder ikke en tendens til at opfatte mænd som klogere end kønsfæller:-)

Og ja. Det er sgu da underligt, at konferencearrangementet er uden digitalt liv.

Anonym sagde ...

kaere venner, glem koens kvoter og kom fordi der er noget at laere... at blive vaek fordi der kun er maend forstaerker kun problemet...