Folk, der netop havde købt en legitim version, blev fortalt, at de ikke - som krævet - kunne registrere den hos Microsoft, da den var falsk. Folk der ville anvende Microsofts egne patches (udbedring af sårbarheder i kode) fik også ballade, da den obligatoriske test af kundens styresystem mod tjenesten blev udført.
De konstante tjek mod Microsoft Genuine Advantage er et af mange våben, som softwaregiganten har sat ind mod piratkopieret software.
Webstedet Ars Technica fortæller om nogle af problemerne, der opstod,og årsagen syntes at ligge i alvorligt nedbrud for de servere, der håndterer Genuine-tjekket.
Microsoft oplyser nu på bloggen Windows Genuine Advantage at problemet synes at være løst. Kunder, der fik forkert afvisning anmodes om at klikke ind på en ny validering:
Customers who received an incorrect validation response can fix their system by revalidating on our site (http://www.microsoft.com/genuine). We encourage anyone who received a validation failure since Friday evening to do this now. After successfully revalidating any affected system should be rebooted to ensure the genuine-only features are restored.
Men som den vilde fantasi kan udfolde sig på baggrund af en sådan hændelse, der efter al sandsynlighed blot skyldes et uheldigt sammentræf af forskellige hændelser. Tænk, hvis det nogensinde skulle lykkes for hackere at sætte valideringstjenesten ud af spil. Så kunne ingen jo patche deres systemer mod seneste opdagede sårbarheder.
3 kommentarer:
I virkeligheden er det da meget værre end som så, det her. Prøv f.eks. at se i kommentarerne på bloggen, som du selv henviser til? Der er folk, der spørger til, hvordan det kan være, at (1) en server åbenbart kan få noget så kritisk som dette til at gå ned - hvor er det redundante setup og (2) at supporten på noget så kritisk åbenbart er på et forum. Sidst men ikke mindst undrer man sig - synes jeg berettiget over - at der ikke kommer så meget som en beklagelse fra MS. Jo, der er virkelig noget at arbejde med.
@ Mads. Ja, det er en særpræget historie, som ikke er håndteret professionelt. Men hvad angår det redundante setup - vi har jo før set, at selv om virksomheder har garderet sig med seler og livrem, så kan man aldrig sikre sig 100 procent. Der kan opstå en dominoeffekt, der kan fejles manuelt, der kan være helt usandsynlige sammenfald af ting, man aldrig ville have haft en chance for at forestille sig/teste etc. etc.
@ Dorte: Nu er det bare Microsoft vi snakker om her og et system, der potentielt set skal kunne servicere millioner og atter millioner af klienter over hele kloden. Derfor er dette i mine øjne ganske enkelt udenfor den kategori, hvor man kan tillade sig at sige 'Ups!'.
Send en kommentar