Nasa knuste mandens drøm, men han ler måske sidst

Syntetisk gummi og lattergas. Det er opskriften på en effektiv, billig og meget sikker raketdrivkraft, siger Brian Hughes, der en gang var administrerende direktør for American Rocket (AmRoc). Firmaet brugte 10 år og store millionbeløb på at udvikle teknologien, men bukkede til sidst under.

I dag står Hughes i spidsen for et skoselskab, der forsøger at gøre højhælede sko behagelige at gå i. Han er også en "early stage" investor.

Men på konferencen EmTech 2007 demonstrerede han udenfor, hvor enkelt det at skabe drivkraften. Han så ud til at trives som ål i mudder, selv om han syntes, at det var tøset af arrangøren, MIT, at kræve en vis afspærring af området lige omkring ham.

”Sådan var det ikke i gamle dage på MIT. Teknologien er helt sikker,” sagde Brian Hughes, der også fortalte om, hvorledes han haft forsøgt at overbevise Nasa om sikkerheden ved at sidde med udstyret på sit skød, mens han demonstrerede.

”Men Nasa bekæmpede innovationen. Man var forelsket i en anden teknologi, og det ødelagde vores forretning. Vi blev bare sparket ud af døren,” fortalte Brian Hughes tidligere på dagen fra scenen, hvor han var ordstyrer for debatten ”The New Space Race”.

Han lød som en bitter mand. En meget energisk, men bitter mand. Alligevel var humøret højt, for et andet selskab, SpaceDev, der købte teknologien i 1999, vil bruge den som drivkraften for rumskibet Dream Chaser beregnet til flyve turister ud i rummet.

Brian Hughes håber, at Nasa omsider er blevet klog nok til at åbne armene for et samarbejde med et kommercielt firma, og at det bliver SpaceDev.

Den, der ler sidst?

Det var blot en af de mange historier om rumfart, som jeg opsnappede på konferencen, og som jeg desværre ikke havde plads til i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag.

Jeg lærte også, at nok tager det kræfter når raketten skydes op med hastighed der efterhånden når op på mach 5 (fem gange lydens hastighed), men når den skal i kredsløb om jorden, skal den helt op på mach 25 for at ”falde” omkring jorden i stedet for ned som en kanonkugle. Den hastighed kræver 25 gange mere energi – altså for at få en fem gange højere hastighed.

Her er så lidt flere links af relevans for dagens klumme, som har overskriften "IT-milliardærernes rumeventyr":

Google-stifternes Googles LunarX Price er her.
Amazons Jeff Bezos rumskibsselskab Blue Origin er her.
Microsoftmilliardæren Paul Allens satsning på SpaceShipOne er her.
En anden rig, tidligere Microsoft-mand, Charles Simonyi - der i øvrigt har en kort dansk tilknytning, fortæller som sin 13-dages tur ude i rummet her.
Og Simonyi fortæller om sit nye koncept for softwareudvikling her.

Tidligere dækning fra EmTech2007 er her.

Tilføjelse den 3. oktober. God liste over "Who's Who in Space Travel" på Cnets news.com.

"Køb ikke en iPhone": Apple-opdatering giver ekstra bagslag

Apples opdatering af iPhone-softwaren, så hackede mobiler gøres ubrugelige, giver firmaet et nyt, voldsomt imagemæssige bagslag. Opdateringen indebærer nemlig også, at iPhone-købere har måttet sige farvel til en masse af de nyttige programmer, som Apple selv IKKE kunne levere, men som andre lynhurtigt udviklede til download på mobilen.

"Køb ikke en iPhone", lyder dommen fra en af de mest toneangivende gadget-blogs, Gizmodo, efter opdateringen.

Gizmodo hidser sig i modsætning til mange andre ikke op over, at Apple via sin softwareopdatering går i krig mod de hackere, der har gjort det muligt at fjerne bindingen til Apple-partneren AT&T's mobilnet. De to partnere deles jo om indtægter, lyder begrundelsen.

Men Gizmodo-bloggeren har på sin testtelefon også mistet en del af de non-Apple applikationer, som han satte pris på, og herunder muligheden for at uploade fotos på den populære Flickr-tjeneste, muligheden for instant messaging (chat) og for GPS-funktionalitet.

"Havde Apple selv sikret, at vi havde de applikationer, havde vi aldrig behøvet downloade tredje-parts applikationer," lyder det fra Gizmodo.

En blogger ved det respekterede e-magasin Salon skriver, at hvad der er sket, er et udtryk for, at køberen - selv om denne har lagt et stort beløb på bordet for iPhone - faktisk ikke ejer telefonen, men blot lejer den.

Salon-bloggeren Farhad Manjoo går i modsætning til Gizmodo-bloggeren også i rette med bindingen til AT&T-nettet. "Forestil jer, hvilket oprør der ville være, hvis Apple eller Microsoft solgte en pc, der kun måtte gå på nettet via Comcast (en US-internetudbyder, red) - og at pc'en, hvis man forsøgte at gå på nettet via Earthlink, ville blive lukket ned," skriver han. "Forestil jer, hvis Ford kun tillod jer at køre jeres Explorer til Wal-Mart for at købe ind."

Det kan se ud som om, at Apple denne gang er gået over stregen, selv for en del af de mest indædte Apple-fans. Hele forhistorien drages også frem. Apple tabte jo kampen mod PC/Windows-verdenen, selv om Apple havde det bedste produkt, netop fordi Apple ikke ville lade tredjeparter komme til fadet, lyder det. Der var jo hardwareleverandører, der gerne ville producere Apple-kloner, men de fik nej.

Apple synes at have misset, at i disse tider, hvor alle taler om fordelen ved at have "open source" - åbne systemer (som alle kan udvikle til), så vil tolerancen over for lukkethed naturligt nok være mindsket. En ting var, at musikafspilleren iPod'en udgør en lukket verden. Den var jo helt i front, og det plus Apples stærke brand gjorde den elsket. Men iPhone er ude i et gammelt, konkurrencepræget marked.

Apple har nu vovet at slå sin dyre iPhone ihjel hos dem, der via hacker-softwaren havde åbnet den mod andre mobilnet. Lidt a la: "Kan du ikke længere ringe? Too bad. Men du er også en skidt knægt, så du har fortjent straffen."

Men Apple troede altså også, at køberne ville lade sig nøje med mindre funktionalitet, bare fordi det kom fra Apple og rummede lidt ekstra fancy.

Jesus-telefonen, som nogen har kaldt den grundet den nærmest religiøse begejstring, den blev modtaget med, har fået endnu et skud for boven. Først var det en gevaldig prisnedsættelse kun tre måneder efter lanceringen (det skrev jeg om her, og nu dette.

Techcrunch, der er en førende it-blog, har følgende råd til Apples Steve Jobs. "Hold op med at tænke som et telefonselskab. Se dog i øjnene, hvad du selv har demonstreret, nemlig at mobiler omsider er blevet små computere. Det burde derfor ikke overraske dig, at forbrugerne forventer at de opfører sig som computere."

Bloggeren påpeger, at forbrugere forventer at kunne tilpasse en computer nøjagtig til egne behov, uanset hvor ejendommelige de end måtte være.

Spørgsmålet er så, om de kun er de tech-kyndige, der er blevet rasende på Apple. Om alle de andre, der nærmest forguder Apple (hørte jeg nogen sige reklamebranchen...), stadig vil købe Jesus-telefonen. Hvad tror du?

PS: Apple-opdateringen rummede i øvrigt også udbedring af 10 fejl/uhensigtsmæssigheder/sårbarheder forbundet med iPhone, skriver Inforworld.
--------------------------------------------------------------

Værd at læse i dag:
KMD bør ikke sælges! Eksisterede den kommunalt ejede it-gigant ikke i dag, ville det være genialt at oprette den. Sådan lyder det fra en af Version2's bloggere, Ole Bech, it-chef i Roskilde kommune. Han bestrider den gængse opfattelse af, at da KMD på visse punkter er nærmest et monopol, så bør KMD sælges, så der kan komme konkurrence på markedet. Ole Bech fortæller, hvad der skete i Norge, da man fik fuld konkurrence der.

Gør det selv "kassedamer" vinder frem

Boston: Jeg var en tur i "mit" gamle supermarked på Porter Square (boede i området i 1999) og i Pharmacy'et lige overfor. Begge steder flokkedes kvinder og mænd om de maskiner, hvor de selv kunne tjekke ud og fungere som "kassedamer". Det så faktisk ud til at gå særdeles smidigt.

Det er første gang, jeg ser dem brugt i "dagligdagen". Endnu har ingen danske supermarkeder vovet forsøget med denne teknologi, hvor "kassen" bruger en kombination af stregkode og vægt, og hvor kunden vejledes af en nydelig kvindestemme. Kassen tager i mod både kontanter og kort.

Den hedengangne ISO-kæde havde et forsøg med en håndbåren stregkodelæser, men den teknologi slog ikke an, heller ikke i USA.

NCR vist er størst med sin Fastlane Self-Checkout. Noget af modstanden mod den teknologi går i Danmark på, at der er for mange løssalgsvarer (frugt og helt små ting) der ikke "fødes" med stregkode. Men hvad angår frugten, så er folk jo i forvejen vant til selv at veje ind og få en stregkode på plastikposen.....

Ville du være din egen "kassedame" og hvorfor?

PS: Billedet fortæller endnu en historie. Her er "Indian Summer" - mellem 25 og 30 grader. Og jeg bragte efterårstøj:-) Tjekkede først vejrudsigten, lige da jeg skulle ud af døren til lufthavnen.

Mænd kan skam multitaske - de unge

Boston: Æv. Vi kan faktisk ikke længere tillade os at sige, at mænd ikke kan gøre to ting på en gang (var det ikke Gerald Ford - præsidenten, der havde problemer med at tygge tyggegummi og gå ned af en landingstrappe samtidig:-)). De unge mænd gør ikke andet. De er i gang med computerspil, de læser blogs, chatter, tjekker Blackberry og meget andet på samme tid.

"Vi lider af konstant partiel opmærksomheds-brist," sagde stifteren af Netvibes, Tarik Kim, smilende til mig i går ved en reception for ham og 34 andre unge, der er i gang med en bemærkelsesværdig opfindelse eller iværksætterkarriere. Det skete under konferencen EmTech2007 på MIT.

Jeg spurgte ham, om den evigt høje aktivitet med socialt software såsom chat og Twitter mon ikke vil tone af, efterhånden som han og andre blev presset tidsmæssigt af karrierens pres på hverdagen, men svaret var "Aldrig."

I øvrigt er Tariq Kim tidligere journalist. Han skabte Netvibes, fordi han selv trængte til at have én webside, hvor han fik overblik over alle de informationer, han selv forsøgte at holde styr på. (Klikker du på ovenstående link kommer du til den danske version).

Han kom i øvrigt også ind på en generationsforskel:
"For mig og mine venner er det helt naturligt, at vi - mens vi snakker med nogen - måske også lige finder noget frem på vores Blackberry. Men det opfattes meget forstyrrende af mine forældres generation."

Tidligere fra EmTech her (om beskeden brug af de unges teknologier og om interaktive navneskilte til konferencer) og her (om kvinders netværksevner kontra mænds).

Spirende tech, sløve tech-brugere

Gamechangers i de lave stole: StumbleUpons Garrett Camp (t.v.), Netvibes Tariq Krim og Diggs Kevin Rose.

Boston: Kun relativt få af de omkring 1000 deltagere på en konference på MIT i Boston om spirende teknologier, bruger de nye typer softwarebaserede tjenester som Del.icio.us, Digg, feedreaders og Twitter.

”Hva’...Er der ingen her, der bruger Twitter,” lød det overrasket fra en af deltagerne i den indledende paneldebat, den unge stifter af Digg, Kevin Rose, efter en håndoprækning i salen.

Digg, som har 20 millioner unikke brugere pr. måned, er stedet, hvor man kan tjekke, hvilke nyheder og blogindlæg, som andre finder allermest interessante lige nu. Twitter (kvidren) er en slags miniblogning via mobilen.

Paneldebatten ”Game Changers” indledte i går konferencen EmTech (Emerging Technologies), arrangeret af tidsskriftet Technology Review, udgivet af Massachusetts Institue of Technology.

Håndsoprækningen var dog usædvanlig, for faktisk havde alle deltagere som led i deres ”navneskilt” teknologi til ”håndsoprækning”om halsen. Det var en ”interactive name tag” med navnet nTag, og den blev brugt flittigt af de forskellige ordstyrere til hurtigere temperaturmålinger.

Traditionelt mediebrug
Et af undersøgelserne handlede om, hvorledes man orienterede sig i nyheds- og informationsstrømmen:
38 procent af tilhørerne i salen brugte primært de traditionelle papirmedier – aviser og tidsskrifter.
45 procent brugte, hvad der blev kaldt ”pre web 2.0” – avisernes onlinetjenester.
Kun 16 procent brugte de tjenester, hvor der sammenstilles nyt fra blogs, onlinenyheder med videre.
33 procent brugte i øvrigt ikke en ”newsreader”, men mest populær var Google Reader med 38 procent af stemmerne.

Hele 61 procent brugte ikke sociale tjenester såsom Digg og Del.icio.us (genvej til overblik og deling af bookmarks).

Digg-stifteren Kevin Rose var dog kommet sig over overraskelsen over den sparsomme brug af Twitter og de øvrige tjenester, da dagen sluttede.

”Mange af tjenesterne har jo kun været fremme i relativt kort tid,” sagde Kevin Rose. Han var i øvrigt også blandt de 35 unge bag bemærkelsesværdige opfindelser og projekter verden over, som blev præsenteret på årets EmTech. 200 var indstillet, og vinderne var udvalgt af komité, nedsat af Technology Review.

nTag - det interaktive navneskilt

Det interaktive navneskilt, nTag, som blev brugt til afstemningerne, har en trykfølsom skærm med ganske få knapper til navigation (scroll, tilbage, ok).

Enheden hjælper med at ”netværke” (man udveksler elektroniske visitkort) og med at ”huske” agenda’en og egne planer. Den giver desuden arrangøren mulighed for at skubbe ekstre information ud (nTag vibrerer, når det sker), og til at hente vurderingen af konferenceindlæggene hjem. Via en trådløs forbindelse transmitteres indholdet løbende til en server, hvor deltagerne også efterfølgende kan hente deres netværksinformationer.

Det interaktive navneskilt er oprindeligt udviklet af studerende på MIT. Det kommercielle koncept for nTag hedder ”udlejning” – som med tolkeudstyr.

En ny version er på vej med betegnelsen "Near You" - den vil også - hvis deltagerne ønsker det - kunne reflektere data om, hvem man er i nærheden af, og ens kontaktliste vil være suppleret med fotos.

Konferencedeltagere havde dog en anke over for navneskiltet. Det var for tungt til at have i en snor rundt om halsen.

EmTech 2007: "The women had work to do"

Sært. I salen var der 9 kvinder for hver mand. Da dagen sluttede, og receptionen begyndte, var tallet modsat. "The women had work to do", sagde Martha Klaw, en bemærkelsesværdig matematiker/datalog, der står i spidsen for et college, der fokuserer på matematik, fysisk og biologi, Harvey Mudd College.

Martha Klaw deltog selv i receptionen, hvor hun snakkede med en mand, da jeg bad hende give et bud kønssammensætningen. Men hun tilføjede, at receptionen jo også var åben for deltagerne i den officielle konference, Emerging Technologies (nu omdøbt til EmTech), der begynder onsdag (i dag dansk tid) på MIT (Massachusetts Institute of Technology) ved Boston. Og det er på sin vis mændenes konference. Sidste år var del vel 15.20 mænd for hver kvinde.

Tirsdagen var en slags optakt. En dags workshop med fokus på kvinder i teknologiens verden. Hvorfor så få søger den retning, fakta om kønsdiskrimination på MIT og andre steder, hvorfor der er så gode karrieremuligheder i tech for kvinder, hvorvidt køn spiller en rolle for karrieren etc. etc.

Martha Klaw var selv deltager i en paneldebat om, hvorvidt techverdenen var et meritokrati (en styreform hvor intelligens, kompetence og ydelse er grundlaget for magtfordeling og social status, jvf. dansk Wikipedia.) Svaret er tja, tja, bum, bum. Kvinder har faktisk større mulighed for at blive bedømt fair, men der er grænser også i tech-verdenen.

Var kønsfordelingen ved receptionen samtidig en bekræftelse af alle de gange i løbet af dagen, hvor der blev nævnt, at kvinder ofte tror, at "merit" - præstationen - taler for sig selv, og de glemmer, hvor vigtig en rolle netværket spiller?

Men det var i øvrigt et brag af en dag. Tyngde, nøgternhed, humor. Det bedste jeg i mit lange liv har hørt om kvinder og tech.

Microsoft har appetit på himmelstormeren Facebook

Unge Mark Zuckerberg, der grundlagde Facebook i 2004, har mere end skudt papegøjen. Ifølge Wall Street Journal er Microsoft i færd med at købe sig ind i Facebook, der står bag et såkaldt socialt netværk, der bare eksploderer og som får LinkedIn til at synes som "so yesterday".

Det er Wall Street Journal, der skriver om Microsoft intention om at købe sig ind. En investering, der ifølge avisens kilde ville svare til, at Facebook i dag - tre år senere - er 10 milliarder dollars værd! Altså tre Storebæltsbroer eller mere, selv om det blot er grundlagt at en snothvalp på Harvard College, der lavede en tjeneste til sine medstuderende, så de kunne fortælle om sig selv, vise fotos, kommunikere indbyrdes og meget andet. En tjeneste, der senere blev udvidet til andre colleges, og som efterhånden åbnede sig helt. Selv erhvervsfolk, der jo ellers har lovprist LinkedIn, flytter over på Facebook.

Sig ikke at dotcom-vurderinger er "so yesterday"....

Google har vist også haft følerne ude, men ifølge den travle blog Techcrunch pønser Google på selv at skabe en slags Facebook. Der har været afholdt et hemmeligt møde, men nogle af deltagerne har haft behov for at pludre - under anonymitetens dække.

Hvad det hele handler om for Microsoft og Google? Ikke sociale netværk, men en potent motor for at score stort på at placere annoncer fra andre på så trafikerede steder.

Boom i Linus

Jeg havde det på fornemmelsen, og Danmarks Statistik bekræfter det. Drengenavnet Linus har øget sin popularitet voldsomt - nøjagtig ligesom styresystemet Linux, som jo har den berømte finne Linus Torvalds som ildsjælen, der startede det hele.

I 2007 var der 253 drenge/mænd med navnet Linus, en stigning på næsten 28 procent i forhold til året før. Venturemanden Morten Lund, der blandt andet ramte rigtigt med sin private investering i Skype, har for eksempel en søn med navnet Linus. Faldt også lige over blogger, "information architect" Pål Heich, der her fortælle om sin Linus. Mon ikke det er i tech-universet, at navnet slår igennem. Og dog. For jeg opdager netop nu, at der også er en Linus i Radisserne.

Her er søgningen fra Danmarks Statistik.

Jeg tog også lige et tjek af navnet Ruby, der jo ikke kun hører det gamle Beatles-univers til, men som også netop i disse år giver genlyd i IT-branchen, og ikke mindst fordi danskeren David Heinemeier Hansson har lavet et godt udviklingsværktøj, Ruby on Rails. I Danmark findes der dog i dag kun 68 kvinder med navnet Ruby, og det er kun 3 flere end sidste år. Et smukt navn, men mindre velegnet til dansk... og alligevel. Vi har jo også Oliver uden at kalde ham noget, man kan spise.

PS: Hvis du klikker ind på Morten Lunds blog her vil du se, hvad måske er det første forsøg på syndsforladelse via en videoblog her i DK. Morten nævner den katolske kirkes syndsforladelse, men skal der drages sammenligninger, så burde han nok iføre sig en burka, så der er sikret gitter for øjnene:-)

På nettet uanset hvad, samt en bøn om 5,5 mio. kr.

En aftentur på havnen i Boston. Mon den ældre herre i kørestolen er på arbejde ved pc'en, eller fandt han blot et stik?

Og så et par linier om, hvorfor jeg er i Boston de kommende dage. Jeg deltager i konferencen Emerging Technologies, arrangeret af tidsskriftet Technology Review, som udgives af M.I.T. - Massachusetts Institute of Technology. Den indledes i år af en workshop, og den har overskriften "Women in Technology", som blandt andet ser nærmere på, hvorfor kvinder fravælger tech-verdenen, og hvorvidt tech-verdenen repræsenterer et "meritocracy" - altså et felt, hvor alt afhænger af ens præsentationer, ikke køn.

Sidste år deltog jeg for første gang på konference og blev meget begejstret for den. En af årsagerne er, at der peges på 35 unge forskere, hvis arbejde er værd at lægge mærke til. Det gav mig sidste år mængder af inspiration og stof til både Berlingske og Version2. En af de unge, Christina Galitsky, vakte især min beundring, og hvor det dog glædede mig, da en dansk virksomhed (der ønskede at være anonym) efterfølgende valgte at støtte Galitskys arbejde for de udsatte i Afrika og Bangladesh med en donation.

Men sidste år, som i år, er der også de helt hotte navne og de gamle store stjerner om bord, så det kommer næppe til at skorte på stof. Snarere på tid til at skrive det:-)

Og som sidste år er der også en masse spændende uden for det stofområde, hvor jeg færdes nogenlunde sikkert, men jeg slår ørerne ud. Tag et kig på programmet for onsdagen og torsdagen.

PS: A pro pos donationer. Meacham Manor, Bed & Breakfast'en som jeg altid bor på, er til salg. Den gæve, gamle Phyllis Hegarty, som med fast og kærlig hånd sammen med sin mand styrede sine ti børns liv frem til de var flyvefærdige, er desværre taget sin sidste rejse, og derfor er mammuthuset, der også rummer separate lejligheder, til salg. Pris kun 1 million dollars, altså omkring 5,5 million kroner. For et hus, der ligger lige i centrum af hyggelige Somerville, et par stop med T-banen fra Harvard og MIT, og cirka 15 minutter til downtown Boston.

"Vi fik tilbudt to millioner dollars for få år siden, men ejendomsmarkedet er helt forfærdeligt", fortæller en af døtrene mig. Og det er da et "bargain" - et fund.

Tja, tja, bum, bum. Nej det er ikke nok at hæve pensionen, sælge sommerhuset etc. etc. Jeg egner mig såmænd heller ikke som en ny Phyllis, der havde tid til alt og alle og ikke sad med snotten i pc'en hele tiden, som jeg gør. Men jeg trives så fantastisk godt Boston og omegn, der i øvrigt også er karakteriseret af at have flere universitetsstuderende pr. kvadratmile end noget andet område i USA (og måske i hele verden?). Er din favoritby i USA stadig New York eller San Francisco, så prøv en gang Boston. Det bedste fra USA kombineret med det bedste fra Europa.

Nedlæg ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling

Det sprøjter ud fra Videnskabsministeriet (VTU) med pressemeddelelser - langt flere end der for eksempel ses fra Finansministeriet. VTU sender også langt flere end Erhvervs- og Økonomiministeriet.

Hvorfor får Helge Sander (V) mon sendt så mange pressemeddelelser ud? Sker der så meget mere vigtigt i det ministerium end i de andre?

Svaret er selvfølgelig tværtimod. Det høje støjniveau skal formidle et indtryk af, at der skam er liv i kulissen. Sander har jo flere årtiers erfaring på PR-området.

Og der er da også en minister, en departementschef og hele baduljen, som hører et ministerium til. Problemet er måske, at ingen ville savne det, hvis det blev lukket i morgen.

I min klumme "Farvel hr. IT-minister" på bagsiden af Berlingske Business i dag fortæller jeg om, hvorfor ministeriet er et misfoster. Det har nemlig aldrig været resortområderne, der for alvor skulle dyrkes. Man havde bare brug for en ekstra taburet, da der i 1993 blev dannet en regering med hele fire partier.

Ministeriet blev etableret til CD's tv-stjerne, militærmanden Svend Bergstein. Dernæst er ministeriet brugt til to gange pottetræning - af Frank Jensen og Jan Trøjborg, der begge hurtigt blev forfremmet til "rigtige" ministerier. Så blev Ministeriet brugt som hold-kæft bolche til politikere, der skulle verfes ud - Jytte Hilden og Birte Weiss. Men siden 2001 har det været Sanders fortjenstmedalje for 40 års tro partitjeneste og folkekær sportsinteresse.

Ministeriet har INGEN status i gruppen af ministerier. Alle ved, hvad det bruges til. Alle ved, det er ødelæggende for ens karriere, hvis man bliver der for længe. Alle ved, at opgaverne lige så godt, hvis ikke bedre, kan løses andre steder. Alle ved, at de få VTU-opgaver, der faktisk anses for vigtige af regeringen, i stedet håndteres i de stærke ministerier og først og fremmest Finansministeriet.

Det er lidt ejendommeligt, at de forskellige regeringer siden 1993, ønsker at give befolkningen signalet, at forskning, udvikling og IT ikke tæller stort for Danmarks fremtid. Ellers havde man sat stærke folk på og ikke mindst ladet dem blive der, så de kunne nå noget (ikke mindst at lære), men det har været et sandt svingdørsministerium. Kun Helge Sander har man ladet blive. En venlig mand, der trives som ål i mudder i sportens og politikens verden (tjek hans CV her).

Men hvor godt føler han sig egentlig tilpas, når det gælder forskning, it- og tele? Uanset at Helge Sander altid smiler, så har han det - som jeg fornemmer - skidt med materien. Men taburetten er han glad for.

PS: Jeg skrev i fredags om en af de mange pressemeddelelser. Overskriften var "Videnskabsministeriet ude med blålys i dum sag".

Tilføjelse kl. 12.45 dk tid: Jeg har lagt link på til klummen, så PPS'et er ikke relevant længere.
PPS: Desværre er avisklummen ikke lagt på business.dk endnu (6.05 dansk tid, 00.05 min tid - jeg er i Boston), så jeg kan ikke sætte link på. Men kig senere under "Feature", hvor den normalt placeres om mandagen. Af klummen fremgår blandt andet, hvem der har taget magten hvor, og hvorledes ministeriets opgaver kan fordeles.

Krimier: Markante erhvervsfolk må ryste i bukserne

He, he. Flere markante erhvervspersoner må i dag være blevet lidt nervøse for, om de en dag ender som skabelon for en person i en dansk krimi. Jeg læste lige, at en businesskrimi er på vej, inspireret af eHuset og skrevet af den garvede erhvervsjournalist Birgitte Erhardtsen. Titlen er "Bristepunktet".

I Erhardtsens pc ligger allerede begyndelsen på næste businesskrimi, fortæller Berlingske i dag. Titlen er "Barbarerne" og krimien er inspireret af en kapitalfonds overtagelse af en stor dansk virksomhed. Er det mon TDC?

Den nysgerrige får nok et svar ved at se nærmere på de opkøbte koncerner, som Birgitte Erhardtsen har haft sit fokus gennem de seneste år på det magasin, der først hed Børsens Nyhedsmagasin og som siden blev til Berlingskes. Den nysgerrige får måske også et snift af, hvad der ellers kan være i støbeskeen.

Jeg erindrer især hendes markante dækning af den tidligere så beundrede investor Michael Mathiesen og hans venturefirma 2M Invest, samt af Preben og Erik Damgaards børsnotering af deres firma.

Hvor Damgaard-brødrene dog fik på tæven af Erhardtsen & Co. efter en nedjustering. Der blev mere end antydet, at de bare helt bevidst havde været ude på at tage r.... på naive investorer (en påstand, som jeg i øvrigt tvivlede på da og nu).

Men hvilket roman-stof. De to brødre blev jo tilmed til milliardærer, da Microsoft senere købte Navision, som Damgaard-huset var fusioneret ind i.

På det seneste har Birgitte Erhardtsen så haft fokus på finansmændene Peter Forchhammer og Aldo Petersen. To mennesker, jeg også selv har haft fokus på i mange år, og især mens jeg var på dagbladet Børsen. Da var de to nemlig inden for it (Forchhammer er det stadig i et vist omfang), men nu de jo fået fokus på vindenergi (Greentech, Eurotrust m.v.) og ejendomme.

I deres kreds ses blandt andet også den tidligere topchef for Samson Bank, Ole Abildgaard samt Gigamanden Finn Helmer. Og vupti! Jo, Aldo Petersens barndomsven og forretningskollega Erik Damgaard er jo også med i kredsen, og nu beskrives han jo noget mere positivt....Brænder tampen mon?

Under alle omstændigheder er de mænds liv og levned i hvert fald så langt mere interessant for mig end de politikeres liv og levned, som allerede har inspireret til litterære fiktionskarakterer, men jeg er heller ikke et politisk dyr.

På sin vis stiler Birgitte Erhardtsen dog mod slutningen på sin karriere som erhvervsjournalist. Godt nok vil hendes nye "star quality" nok tiltrække nye kilder, men de fleste gamle vil lukke i. Hun varmer tilsyneladende også op til en helt ny karriere. Erhardtsen siger således i Berlingske artiklen:

"...når man når en vis alder og modenhed som journalist, så er der altså ikke så mange tilbage med min erfaring blandt almindelige menige journalister. Det er ikke sikkert, man orker eller kan blive ved med at være med blandt alle de unge hurtigtkørende. Så vil en forfatterkarriere jo være meget passende.«

Jeg glæder mig til at læse Bristepunktet, og det er ikke kun, fordi jeg selv fulgte inspirationen eHusets op og nedtur. Jeg er nemlig helt enig med Birgitte Erhardtsen i erhvervslivet rummer så mange dramaer, at det er synd at forbigå netop erhvervslivet i fiktionen. Det har jeg erfaret både som erhvervsjournalist og som én, der også har været mange år på den anden side af bordet.

PS: Jeg har tidligere skrevet lidt om Aldo Petersen, Peter Forchhammer med flere her.

Videnskabsministeriet ude med blålys i dum sag

"Videnskabsministeriet satser på open source". Således lyder overskriften på en nylig udsendt pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen, der smører tykt på i forsøget på at kamouflere en dum sag om "closed source". Altså software som ejes ét IT-selskab, der holder koden tæt på kroppen. Open Source er software, hvis kildekode lægges frem til fri inspektion og til tider også til gratis brug.

Videnskabsministeriet har vist postet omkring 30 millioner kroner i webstedet, borger.dk. Det er en såkaldt portal, der fungerer som alle borgeres indgang på nettet til det offentlige. Et knudepunkt, hvor der tilbydes information og selvbetjening på næsten alle offentlige områder. Portalen gik i drift i starten af 2007.

I 2008 gælder det en ny, udvidet version, som går under betegnelsen "Min Side". Men der skal ikke blot ske en kodning af ekstra funktionalitet. Der skal også skiftes teknisk platform, hvilket er noget, som ingen gør for sjov. Det er normalt hundedyrt, og det åbner for komplikationer.

Videnskabsministeriet skifter fra en Oracle-platform (Oracle WCS - Web Center Suite) til en Microsoft-platform (MOSS = Microsoft Office Sharepoint Server 2007) for hovedportalen. Altså fra én lukket verden til en anden.

Alt det med at ministeriet "satser på open source" handler om flytningerne af nogle af ministeriets "hjemmesider", der tilsammen ikke når borger.dk til knæene.

IT- og Telestyrelsen købte open source softwaren, Plone, i sommeren 2006, og den er allerede benyttet på portalen it-borger.dk. Så vidt jeg er orienteret, er beslutningen om at flytte 15 af ministeriets hjemmesider over på Plone heller ikke af nyere dato, men jeg kan være fejlorienteret.

At flagskibsportalen - den, der vitterligt batter - IKKE lægges over på open source begrundes med "at platformen ikke kan indfri de forretningsmæssige krav", som "Min Side" stiller.

Ministeriets valg af platform og leverandør af borger.dk skete oprindeligt efter et EU-udbud. Ministeriet er ikke gået i udbud med "Min Side", selv om der nu skal skiftes platform. Og det er fortsat leverandøren NNIT - ejet af Novo Nordisk-koncernen - der skal løfte opgaven.

Hos Computerworld kan jeg læse, at skiftet til ny version også ville fordre et skifte til en ny Oracle-platform, hvorfor der ikke kunne genbruges megen kode. Lyder sært i mine ører, men jeg er ikke specialist.

En af mine kilder fortæller mig, at Oracle-platformen bliver for dyr i længden. At det er årsagen til, at Videnskabsministeriet pludselig er villig til at sprøjte ekstra millioner og tid ind i et platformsskifte.

En anden af mine kilder siger, at NNIT simpelthen ikke har været i stand til at tiltrække nok Oracle-kyndige folk. At NNIT derfor er gået til ministeriet med nogle beregninger og sange fra de varme lande om, hvor godt et skifte vil være økonomisk set.

Den pågældende Microsoft-software (MOSS) var godt nok ikke kommet på markedet ved udbudet, men normalt halser kunder ikke ud i hurtige platformsskifter, selv om det er softwareleverandørens evige våde drøm.

I Computerworld forklarer Piet Syhler, chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen, at beslutningen også skyldes, at man helst ikke ville skille sig af med NNIT nu.

På sin hjemmeside forklarer NNIT, at man hører til blandt de største inden for Microsoft-teknologier. Man har over 210 certificerede Microsoft-konsulenter. På Oracle-området har man "mere end" 50 konsulenter.

I en senere artikel i Computerworld vurderer IT- og Telestyrelsen, at der ikke er nok eksperter i Oracles system i Danmark. Hvorfor valgte man mon den platform i første omgang?

Er der ikke noget, der lugter?

I øvrigt stiller jeg skarpt på Videnskabsministeriet i min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag.

Navisionkiller fra tyske SAP

Business ByDesign blev navnet på et bemærkelsesværdigt nyt virksomhedssystem fra tyske SAP, der netop er kommet på markedet. Det nye system er webbaseret, det er one-size-fits-all, og det sælges på abonnementsbasis.

SAP "ejer" i forvejen majoriteten af verdens største koncerner med sine ERP-systemer (Enterprise Resource Planning, herunder økonomisystemer). Dette nye tilbud retter sig direkte mod alle de mange mindre og mellemstore kunder, som Microsoft har fået i hus blandt andet via opkøbene af Navision og Great Plains. Men britiske Sage og adskillige andre leverandører i det markedssegment har årsag til at ryste i bukserne.

Business ByDesign (BBD) repræsenterer en helt nye generation, der - fordi det blot bruges via nettet - kan spare kunder for mange udgifter til softwareinstallation og vedligeholdelse. Opskriften er den samme, som gav salesforce.com en bemærkelsesværdig succes, og som satte en stopper for den høje vækst hos hidtidige konge inden for salgsstøttesystemer, Siebel (nu en del af Oracle).

SAP har tidligere bejlet til de mindre og mellemstore virksomheder dels via en neddroslet version af sit store succesrige produkt, MySap, og dels via det lille opkøbte israelske produkt, Business One. Men ligesom hos Oracle, den næststørste leverandør i det tunge segment, er det ikke blevet til store bunkebryllupper.

Microsoft kan dog slappe af endnu en stund i Navisionlandet Danmark. Foreløbig udbydes tjenesten kun til "early customers" i Kina, Frankrig, Storbritannien og USA.

Den erfarne ERP-analytiker, Josh Greenbaum, anser SAP's nye produkt for det allerstærkeste, der er lige for øjeblikket, når det gælder kategorien Software as a Service (SaaS). Han skriver på sin blog Enterprise Anti-Matter, at selve funktionaliteten i systemet også vil bidrage væsentligt til at løfte kunderne i forhold til konkurrenterne.

New York Times har også en god Reutersartikel om perspektiverne samt om prissætning her.

Og så er det i øvrigt interessant, at da projektet endnu gik under kodenavnet A1S, sagde SAP, at det rettede sig mod virksomheder med fra 50 ansatte op til 300, så blev overliggeren ved lanceringen hævet til fra de 100 ansatte. Frygtede SAP mon for Business One's skæbne?

Inspirerende tech til weekend-sjov med ungerne

Endnu et nyt kamera, der skal anmeldes? Gaaab. New York Times kendte it-journalist, David Pogue, bryder pludselig et fast koncept for i stedet at fortælle om en inspirerende teknologi, der kan give far, mor og unger en herlig weekend sammen.

Det er en teknologi, som vi for eksempel kender fra Walter & Grommit, men let nok til at også amatører kan bruge den (påstår producenterne i hvert fald). Foto efter foto efter foto tages, mens figurerne i modellervoks ændres lidt. Til sidst afspilles de enkelte billeder hurtigt, og voila! En animeret film.

Videoen "Stop Motion Video" by David Pogue er her. Softwaren, der anvendes, er her, hvor der også er masser af eksempler på brugen.

Så har du fået et rigtigt godt indtryk af, hvad I kan gøre. Hent blot modellervoksen frem eller alle Legobrikkerne eller både/og. Samme teknologi kan jo også bruges til at vise de fantastiske billeder af en blomst, der springer ud, eller til at vise skiftet af årtider.

Der er i øvrigt masser af eksempler, som man kan fortabe sig i YouTube.com. Søg blot på "claymotion", og her er en lille smagsprøve:



Hmmmm. Jeg må vist ud og ha' lånt mig en unge eller to, så jeg kan legitimere mit indre legebarn:-)

Mandschauvinistens forlag trak tænder ud

Bogen "En mandschauvinists bekendelser" rummede oprindelig langt flere konkrete eksempler på udøvet mandschauvinisme, og involverede firmaer blev navngivet. Det oplyser forfatteren, Lars Einar Engström, i en mail til mig.

Så jeg gjorde altså forfatteren uret i mit forrige indlæg "En tøsedrengs bekendelser", da jeg kritiserede ham for at være alt for overfladisk, og herunder for at have alt for få konkrete eksempler.

Forlaget, der havde den store kniv fremme for at skære 100 sider væk, var Upsala Publishing. Forfatterens nye bog "Sexistens karriärhandbok för unga kvinnor" er i øvrigt udgivet på et andet forlag, nemlig Premiss i Arenagruppen.

Jeg adviserede i går Lars Einar Engström om mit blogindlæg og de ledsagende kommentarer, hvor han blandt andet fik smæk fra en kønsfælle for at gå de feministiske kvinders ærinde. Min blogs kommentarfunktion drillede, så i stedet sendte forfatteren mig følgende mail med accept af, at jeg lagde den på bloggen:

Hej, spännande!
Jag kan inte svara på din sida, om jag hade, kunna hade jag skrivit:
"Skidesmart, nja, det kan diskuteras, men boken hade 100 sidor till från början med fler konkreta exempel och företag som jag namngav. Detta ville icke forlaget gå med på. Boken är skriven som ett debattinlägg och kan läsas av vem som helst, kvinna eller man, ung eller gammal och uppenbarligen fungerar detta bra, vi diskuterar ju!"
Lägg in det om du vill.
Lars Einar

Og nu håber jeg så småt på at få manuskriftet i jomfruelig form, altså uden forlagets kirurgiske indgreb. Sådanne kan jo altid forklares og bortforklares med henvisning til forfatterens skriveevner, læserhensyn og meget andet, men det er jo hændt, at der ligger helt andre motiver bag.

DEBAT PÅ P1. Tilføjelse kl. 13.15. En af de flittige bidragsydere på bloggen, "Trolden" gør mig opmærksom på, at bogen og emnet blev diskuteret i P1 i går. Programmet kan aflyttes her. To mandlige journalister, hvoraf den ene er på vej ud med en bog om den nye karrierefar, debatterer. Studieværten er en kvindelig journalist.

Jeg har ikke haft tid til at lytte det hele igennem, men har alligevel en bemærkning. Journalister har en tendens til at tro, at deres erfaringer svarer fuldstændig til de erfaringer, der gøres i det omgivende erhvervsliv. Det er ikke min erfaring efter at have arbejdet halvdelen af mit liv i pressen og halvdelen af mit liv udenfor pressen.

Der er på mediearbejdspladser en langt større tradition for at det er o.k. at kalde en idiot for en idiot og en mandschauvinist for en mandschauvinist, selv om det måtte være ens chef eller kollega.

Derfor er det noget sværere for mediernes mandchauvinister at udøve den groveste form for diskrimination, hvis man ikke vil risikerer at ende med buksene nede om hælene, udstillet for sine holdninger. Udøveren af diskriminationen skal i hvert fald være ekstra udspekuleret, og det vil sige, at så fjerner vi os fra den mere ubevidste mandschauvinisme.

En tøsedrengs bekendelser

"Var det alt?". Jeg lukkede bogen "En mandschauvists bekendelser" og følte mig noget så grueligt snydt. Havde forfatteren ikke været en mand, havde jeg kaldt ham for en litterær narrefisse.

Som der dog var lagt op til afsløringer af, hvor slemt det stod til med mandschauvismen i erhvervslivet. Forfatteren, psykolog og virksomhedskonsulent Lars Einar Engström, der angiveligt øser af egen og andres chauvinisme, har tilmed været ansat hos Apple og haft opgaver for andre it/telefirmaer, så det havde spændt mine forventninger højere. Jeg købte tilmed to bøger i ét hug - den ene som gave til en klog kvinde midt i karrieren.

Jeg havde jo også noteret mig, at bogen, som for nylig udkom på dansk hos Aschehoug, har fået ekstraordinær megen omtale i de danske medier, ligesom forfatteren fik masser af opmærksomhed under sin PR-visit i Danmark.

Hans ærinde er angiveligt at oplyse om, at mænd såsom ham selv har snydt kvinder for ansættelser, forfremmelser, anerkendelse og meget andet, blot fordi de er kvinder. Mænd foretrækker bare mænd, når der ansættes, selv om de fantaserer om chancerne for at komme i bukserne på de attraktive kvindelige ansøgere.

At han "afslører" mandschauvinismen skyldes, at hans datter nu skal ud i karrieren og udsættes for det samme. Verden bør altså laves om.

Bogen er bare så himlende overfladisk, og Lars Einar Engström har næppe sat en eneste kontakt til sine old- og young boys-netværk over styr. Han er stadig en af gutterne, for han har kun smidt en luns hist og her. Mon ikke det også er blevet til mangt et anerkendende klap på skulderen for hans forretningsmæssige smartness.

Tag bare "Afsløringen af", at nogle forretningsmænd rask væk bruger escort-tjenester, og at de indbyrdes snakker om lysten til at komme i lag med to escortister på en gang....

Jamen herregud. Sagt i Normalerweizes Rungsteds-tone: "Det er sgu' da en o.k. adspredelse efter de fem timer på golfbanen med drengene, ikke sandt?".

Nogen mænd har de lyster, andre ikke. Det ved ikke mindst sælgere (large account managers i nutidssprog), der forsøger at få underskrifter på pænt store millionkontrakter hjem.

Men måske er det ikke fair at angribe Lars Einar Engström, for han har næppe tænkt på en ældre kvinde, der har haft hele sine karriere på mændenes banehalvdel, da han skrev bogen.

Men hvem er bogen så skrevet for? De unge, dygtige kvinder i starten af deres karriere? De, der stadig lykkeligt kvidrer, at de aldrig har følt deres køn som et handicap, snarere tværtimod? De, der mener, at ligeberettigelsen for længst er vundet, og at eventuel kønskvotering er noget, som kun bitre halvgamle kællinger går ind for? De vil jo slet ikke synes at en sådan bog er relevant for dem.

Eller er bogen skrevet for unge mænd, så de ikke falder i fælden? For ældre mænd, så de kan nå frem til erkendelsen af, at de grundlæggende set mener, at mænd er mere værd end kvinder, ligesom forfatteren instinktivt gør det?

Lars Einar Engström har fortalt, at manuskriptet blev afvist 15 forlag, inden nogen gav grønt lys. Ifølge ham troede forlæggerne ikke, at der var salg i den type bog.

Havde jeg være blandt forlæggerne (og jo - jeg har skam udgivet godt en håndfuld bøger, men godt nok kun om teknologi) havde jeg trods min hårde kritik næppe sagt nej. Men jeg havde beordret ham til at gå hjem og få gjort eksemplerne langt, langt mere konkrete.

Nu fungerer de vage eksempler næsten kun som appetizere til en flom af velmenende konsulentord om, hvad kvinderne bør gøre, og hvad ledelserne bør gøre. Ikke meget nyt under solen.

PS: Måske skyldes min skuffelse, at jeg havde alt for høje forventninger. Men skal jeg forsat være grov, så lad det blive med dette udsagn: "Kun en mand kan slippe godt afsted med at lave en så overfladisk bog om et så alvorligt problem som mandschauvinisme i arbejdslivet."

PPS: Jeg synes om mænd - mange af dem.

PPPS: Måske klarer mænd kun en overfladisk bog om dette emne. Måske er det forklaringen.

Office-angreb fra IBM, Google og Yahoo

Den ene af Microsofts store malkekøer, økonomisk set, Office-pakken, får i disse timer en masse nye udfordringer.

Google er nu kommet på plads med sin PowerPoint-lignende funktion til kontorpakken Google Docs & Spreadsheets. Det er webbaseret præsentationssoftware, som også gør det enkelt at samarbejde om de enkelte slides.

Yahoo tager kampen op mod både Google og Microsoft via opkøbet af Zimbra for 350 millioner kroner. Zimbra har en meget rost, webbaseret kontor- og samarbejdspakkepakke.

Endelig fortæller New York Times i dag, at gamle IBM nu tilbyde en gratis kontorpakke under navnet Lotus Symphony. Softwaren vil kunne downloades over nettet.

Produktet hører til den såkaldte Open Source-verden, hvor OpenOffice udgør det mest kendte kontorprodukt, og hvor Sun har sin version af OpenOffice med betegnelsen Star Office.

Hverken Googles nyhed eller Yahoos kommer bag på mig, men IBM's (som egentlig var klausuleret til kl. 15:-))- dog blot indtil jeg fik nærlæst artiklen. IBM står jo massivt bag Open Source-verdenen, og Lotus Symphoni bliver IKKE en decideret konkurrent til gratis OpenOffice. Faktisk bygger Lotus Symphoni på OpenOffice, men IBM har sat 35 programmører på opgaven med løbende at forbedre produktet. Og jovist. Selvfølgelig bruger IBM's nye kontorpakke den åbne dokumentstandard, ODF.

IBM forklarer sin satsning med, at et kontortilbud inden for open source-verdenen kommer til at stå lidt stærkere over for erhvervslivets/myndighedernes beslutningstagere, når det har IBM's blåstempling og navn i ryggen.

Voila. Et gratis tilbud om kontorprogrammer fra IBM kontra dyre produkter fra Microsoft. Gad vide, om det kan rykke noget ved den offentlige forvaltning i Danmark, der snakker og snakker og snakker om at gå over på open source, mens der købes stort ind fra Microsoft.

IBM forsøgte sig i øvrigt tidligere med en Lotus-kontorpakke, Lotus Smartsuite, men uden succes. Lotus 1 2 3 regnearket var godt nok REGNEARKET en gang - lang tid før Excel kom på markedet, men selv om store IBM købte Lotus, der havde kontorpakke og groupware på hylderne blev det alligevel Microsoft, der rendte med væksten. Og Lotus-kontorpakken blev begravet.

Hvad tror du? Er IBM, som jo en gang blev betragtet som det grimme monopol - som the Evil Empire, men som nu fremstår rentvættet af sit bad i open source-verdenens gode image, hvad der får nutidens Evil Empire, Microsoft, til at tabe terræn på kontorområdet?

Invitation til øretæver fra Linux' fans

Linux-fans er lige som Mac-fans kendt for at være meget ihærdige i deres bestræbelser for at få folk til at vælge det rette, og det rette er jo, hvad de brænder for, altså henholdsvis Linux og Apple.

De, som er så stærke i troen, mødes også her på bloggen i forskellige sammenhænge. Senest dukkede de op i forbindelse med en diskussion om Windows Vista kontra Windows XP på en ny pc. Jeg havde skrevet en klumme på bagsiden af Berlingske Business om, at Vista skuffer. Men selv om diskussionen klart blev defineret som handlende om Vista kontra XP på en ny pc, kom Linux-fans også på banen, og det er selvfølgelig o.k.

I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, advarer jeg imidlertid MENIGMAND m/k mod at skifte til Linux, hvis de:

1. Ikke har tech-nemme
2. Ikke trives med at skulle klare tekniske problemer
3. Ikke vil nøjes med stort set kun at bruge Firefox-browseren og OpenOffice

Jeg ser flere og flere Linux-fortalere reklamere for det synspunkt, at Linux er moden for menigmand, men jeg tror ikke på det.

Jeg generaliserer groft, vil jeg nok blive fortalt. Jeg vil blive fortalt, at "Mads" har installeret Ubuntu på sin gamle mors pc, og den summer bare derud af. Jeg vil blive fortalt, at "Torben" har installeret Novells Suse Linux Desktop på børnenes pc'er, og de kigger film, lytter til musik etc. etc. helt uden problemer.

Formoder jeg ret, vil der knap være grænser for, hvor succesrig Linux på pc'en er. Alligevel lyder overskriften på min klumme således "Hold dig fra Linux, fru Jensen", for det er en logisk anbefaling ud fra, hvad JEG har læst mig frem til. At Linux så en dag bliver "Fru Jensen"-moden - ja, det vil jeg håbe på. Microsoft trænger til konkurrence.

Men selv i Linux-kredse påpeges jo, at versionen til pc'en har været forsømt - ikke til serveren. Serversoftware er jo hard core, spændende systemudvikling, ikke al det overfladebøvl med brugervenlighed etc.

Jeg henviser så også til, at Wall Street Journals kendte it-journalist, Walt Mossberg, netop har testet Ubuntu, der har ord for at være den mest brugervenlige version af Linux til pc'er. Hans dom er, at Linux er blevet lettere at bruge, men stadig ikke for alle og enhver.

Mossberg er efterfølgende blevet kaldt "den kendte Apple-fortaler". Han er blevet bebrejdet, at han testede den version, der kom for et halvt år siden, i stedet for at vente til den version, der kommer næste måned. Læs kommentarerne efter hans indlæg for at se, hvor meget mere, der synes at være galt med gamle Mossberg.

PS: New York Times har i øvrigt en interessant artikel her om, at alle problemerne med Windows Vista jo egentlig gav Apple en kæmpechance for omsider at få sig en større markedsandel end de sølle tre procent, som tallet ligger på, men chancen blev ikke udnyttet.

Finansministeriet tænder på udskældt it-leverandør

Kan det passe, at Finansministeriet, der har den Digitale Taskforce under sine vinger, har valgt at satse på en it-leverandør, som en håndfuld kommuner samt Kommunernes Landsforening p.t. skælder huden fuld? Måske.

Det handler om Software Innovation, der for nogle år siden kvalificerede sig til at blive en af de udvalgte, som kunne levere et "blåstemplet" fælleskommunalt system til sags- og dokumenthåndtering, også kaldet FESD.

Rygtet om, at Finansministeriet satser på Software Innovation, hørte jeg for et par måneder siden. Nu fortæller Computerworld her , at ministeriet har testet et sådant system:

Finansministeriet, der via den Den Digitale Taskforce spiller en hovedrolle i FESD, har selv testet det udskældte ESDH-system fra Software Innovation.
Leder af Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen,forklarer, at testen er forløbet tilfredsstillende, men at der endnu ikke er truffet beslutning om valg af ESDH-leverandør.
"Der ikke truffet nogle afgørelse i Finansministeriet, men prøven gik sådan set tilfredsstillende. Vi testede en rå FESD-version, hvor der var ikke stillet nogle former for tillægskrav," siger han.

Citat slut. Kommunerne, der er skuffet over systemerne fra Software Innovation er: Bornholms Regionskommune, Sorø Kommune, DR, Randers Kommune eller Albertslund Kommune. Angrebet fra Kommunernes Landsforening ses her.

Nu skal man jo altid være overmåde forsigtig, når det gælder offentlig IT. Ikke sjældent ser man leverandører hængt ud for problemer, der i høj grad hængder sammen med en problematiske kravspecifikation fra kundens side.

Nogen gange tænker jeg, at leverandører må være alt for sultne, siden de byder ind på offentlige opgaver. Der har jo været en klar tendens til, at allerbilligste tilbud vandt, uanset at det måske er urealistisk billigt og båret oppe af lyse håb om senere "efterbevilling" i form af fakturerbare timer, hver gang der skal slås en ekstra streg.

I den sammenhæng må vel nævnes, at norske Software Innovation efter et underskud i Danmark i 2006 fyrede direktøren, og det er nu den tidligere Oracle-direktør Peter Perregaard, der skal få skuden på rette køl igen.

Og a pro pos Oracle, der ellers står stærkt med sin databasesoftware herhjemme.... I dag kan jeg - ligeledes på Computerworld - læse, at staten nu lægger endnu et æg over i Microsofts kurv. En ny version af portalen borger.dk, der er bygget på en Oracle-database-platform, skal nu bygges på en Microsoft-platform. Artiklen er her.

Der findes folk, der mener, at staten i forvejen simpelthen elsker Microsoft for højt, men måske spiller pris også en stor rolle her.

"Her er jeg": Mobiltech med danske spillere

Verdens nok mest berømte techblog, Techcrunch, har i et nyt indlæg fokus på danske Imity plus på enkelte andre aktører. Det handler om, hvad der kaldes sociale netværk, men med udgangspunkt i, at det først og fremmest er via mobiltelefonen, at man har netværket. Og via mobilen adviseres man om, hvis nogen i netværket opdages lige i nærheden.

Det handler altså ikke om netværk, der har pc'en som moderskibet, som tilfældet er med for eksempel LinkedIn og Facebook, og som kræver, at du selv er den aktive.

De mobile net, hvor der varsles om nærvær, er ikke en helt ny opfindelse, fortæller Techcrunch's feterede skaber, Michael Arrington. Men det er aldrig slået igennem, for det er lige som med verdens første fax - af ingensomhelst nytte. Først da der masser af fax'er i firmaerne duede kommunikationsformen.

Spørgsmålet er så også, om man ikke skal være af en vis type - meget udadvendt, måske ret så ung, for at man rigtig tænder på "Her er jeg"-teknologi rettet mod langt flere, end man normalt har i sit "gammeldags" net. I øvrigt er den rette betegnelse nok snarere "Her er en potentiel samtalepartner", hvad enten det så gælder job, kæreste, udvidet bekendtskabskreds eller hobby.

Hvordan mobiltelefonen kan opdage, hvem man er i nærheden af? Der skal være installeret et lille specialprogram på mobilen. Hvis mobilen er forsynet med Bluetooth-teknologi kan den "sniffe" en tilsvarende mobil, og rummer den også programmet kan der bydes op til dans. Teknisk set kan folk dog også stedfæstes geografisk ud fra deres mobilers afstand fra diverse mobil-sendemaster.

Så er du i en fremmed bar en aften og nyder en India Pale Ale, vil din mobil måske fortælle dig, at lige i nærheden er "Jan Hansen", som også er vild med den type øl, medlem af øl-entusiasterne klub, og hans foto popper op på din mobil. Så er du sikret en god snak, hvis det altså er det, du er ude efter den aften.

Du kan måske også være med i et jobmæssigt net - det er med firmakolleger eller fagkolleger på tværs af firmaer. Og Vupti! Du sidder i lufthavnen og venter på et forsinket fly, men ved siden af dig sidder .......

Din profil kan også være "Jeg er single" og tænder på mænd under 35 år, som kan lide opera, Kong Hans og Jaguarer. Og skulle der være en sådan i nærheden, så .....

Danske Imity, som den serielle iværksætter Nikolaj Nyholm er medstifter af, bruger Bluetooth-lokalisering og bygger også bro over til nettet, hvor man lige kan holde sin egen profil ved lige, se, hvem man har mødt/været i nærheden af, tjekke hinandens gøren og laden med videre. Læs mere hos Imity selv.

Techcrunch nævner i øvrigt også danske Zyb endnu en gang (forrige gang var i august). Zyb startede med at tilbyde backup telefonlisten, så man ikke står på herrens mark, når mobilen er mistet. Men Zyb har netop åbnet for yderligere en funktionalitet, nemlig at man via sin mobiltelefons adresseliste meget enkelt kan skabe/gå med i et socialt netværk, hvor man kan indvie venner i, hvad man lige nu er i gang med etc. etc. Lidt i retning af, hvad man kan med Twitter, som jeg tidligere har skrevet om her.

I den retning går teknologierne altså, men spørgsmålet er så om nok tænder på dem. Hvad tror du?

Microsoft til modangreb på Google/Cap Gemini

Efter en tænkepause ovenpå nyheden om, at det store konsulenthus Cap Gemini nu også vil tilbyde sine kunder støtte til at indføre Google Apps Premier Edition - altså Googles virksomhedpakke - tager Microsoft nu til genmæle med et modangreb.

Den kendte Microsoft-blogger, Mary Jo Foley, har fået en mail fra Microsoft, der rummer liste med 10 spørgsmål, som enhver virksomhed, der overvejer at gå Google-vejen, bør stille sig selv forinden. Det er faktisk interessant stof blandt sprøgsmålene.

Microsoft hæfter sig blandt andet ved, at Google i høj grad er annoncefinansieret. Hvad sker der, hvis annonceindtægterne svinder ind, lyder et af spørgsmålene. Microsoft skriver også, at når Google snakker om garanteret høj oppetid på 99,9 procent, så gælder det kun for Gmail. Desuden bør folk vide, at for Google tæller nedbrud på under 10 minutter ikke i statistikken!

Softwaregiganten i Redmond ved Seattle påpeger også, at virksomheder i mange tilfælde vil have brug for både og, så Microsofts Officeprodukter ikke bare kan smides på porten. Og ifølge Microsoft vil virksomheder, der går Google-vejen kunne få problemer med "compliance" - med at honorerer myndigheders krav om indsigt til tiden.

Og så klandrer Microsoft Google for typisk at lancerer sine produkter som "beta" - hvilket normalt er betegnelsen for en afsluttende testversion. Lige netop den indvending mod Google giver bagslag i kommentarfeltet på Foleys blog "All about Microsoft". En læser skriver: Hvem er det egentlig, der sender ufærdige produkter i handlen?

Blogindlægget med de ti spørgsmål samt kommentarer er her.

Googles virksomhedspakke får Cap Gemini i ryggen

Microsoft må have kigget en ekstra gang på nyheden om, at det store, gamle konsulenthus Cap Gemini nu også vil rådgive virksomheder om brugen af Googles samlede kontor- og kommunikationspakke til erhvervslivet, altså Google Apps Premier.

Kan det være et tegn på en reel efterspørgsel hos Cap Geminis kunder, der udgøres af erhvervslivets store virksomheder? Eller vil gamle Cap Gemini, der i mange år har haft Microsoft kontor- og mailøsninger på programmet lige som IBM's Lotus Notes, blot signalere ungdom?

Men Cap Gemini tilbyder altså fremover også uddannelse, support, integrationsydelser med videre til store virksomheder, som implementerer Google Apps Premier.

Da Google oprindelig gik ud med applikationer såsom Gmail, Docs & Spreadsheet (lidt a la Word og Excel) med flere, var det jo i starten rettet mod forbrugere. Senere kom erhvervssatsningen, og mange små unge virksomheder tog tilbudet til sig. Det var typisk virksomheder, hvor samarbejde om dokumenter og meget andet var i højsædet. Virksomheder, der gerne ville nøjes med at kunne bruge omkring 300 kroner pr. år pr. medarbejdere til kontor- og samarbejdssoftware og så slippe for hele bøvlet med at få installeret software på pc'erne, opgraderinger og patchning, og så kunne mailserveren tilmed sendes på pension.

Men især det nylige opkøb af mailsikkerhedsfirmaet Postini gjorde det lysende klart, at Google havde større ambitioner end "blot" forbrugere og små virksomheder. Postini havde allerede 35.000 virksomheder som kunder og derigennem 10 millioner brugere.

På infoworld.com citeres Cap Geminis tekniske direktør Steve Jones for, at Google Apps slet ikke vil erstatte Microsoft Office, men blot dække behovet på to nicheområder. For det første at øge videnarbejderes mulighed for at udarbejde dokumenter i samarbejde. For det andet vil medarbejdere, der ikke tidligere har haft adgang til kontorprogrammer, kunne få det.

Det sidste er jo letforståeligt, men kan det passe, at både Microsoft og IBM, der begge har badet i penge i mange år, stadig kun tilbyder samarbejdssoftware, som overgås af unge Googles? Eller er det prisen på samarbejdssoftwaren, det handler om? Eller er det stemmen de unge ansatte hos Cap Geminis store kunder, der høres?

Hvad tror du?

PS: Hele Infoworld-artiklen er her.

Dell styrtbløder i Danmark

Det ser sort ud for Dell i Danmark. Dells salg herhjemme faldt i andet kvartal en tredjedel!!!!!! i forhold til samme periode sidste år, fortæller analysehuset IDC. Fra godt 51.000 enheder til lidt over 35.000 enheder.

På globalt plan blev Dell sidste år overhalet af HP som verdens største pc-leverandør. Den nytænkende opkomling er blevet lammetævet af den gamle, omend Dell netop nu kan trøste sig med, at de amerikanske tal for 2. kvartal faktisk overgår analytikernes forventninger. Men væksten er spæd.

Dell er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Her fortæller jeg også om, hvorfor Dells nye direktør, Stig Jørgensen, for godt et halvt år siden tog springet fra en europæisk toppost hos det profitable, fremgangsrige softwareselskab Oracle, til Dell, der lige nu har det a.h.t.

Jeg tager desuden et kig tilbage på, hvad Dell gjorde så ekstraordinært godt. Og på, hvor unge Dell missede vigtige tegn fra markedet. Ligesom jeg beskriver, hvorledes Dell vil satse på at få sit andet liv. Forbrugerne skal have farverige pc'er og teknologi, der er mindre bøvlet. Erhvervslivet skal også have et lettere liv på it-fronten. Dell vil fremover i højere grad leverer grydeklare "løsninger" - ikke blot x antal pc'er. Det vil i høj grad ske via partnere, men de er faktisk svære at få i hus.

Personligt undrer det mig meget, at det relativt unge firma Dell blev blind og døv for udviklingen så hurtigt. Havde firmaet kun "one shot" i bøssen... det direkte salg via nettet. Eller tror du, at Dell får sit andet liv?

New York Times har i øvrigt i dag en solid historie om netop Dells problemer og fremtid her. Den britiske nyhedstjeneste The Register bringer en artikel om Dells flerårige regnskabsfusk. Ifølge artiklen siger Michael Dell selv, at han på ingen måde har været involveret. Dell skal gen-aflevere regnskaber for perioden 2003 til 2006. Kvartalsregnskaber har været blæst op for ikke at skuffe Wall Street-analytikerne.

Apple køber for 100 dollar aflad hos iPhone-ejere

Apple har fået mange utilfredse iPhone-købere på nakken ved at nedsætte prisen på iPhone med hele 200 dollar blot et par måneder efter, at produktet kommer på markedet til 599 dollar. Reaktionen har netop fået Apple til at love de tidligere købere, at de får 100 dollar i rabat ved et fremtidigt køb i en Apple-butik - om i en fysisk butik eller onlinebutikken.

Apples boss, Steve Jobs, oplyser dette i et "open letter" til forbrugerne, hvor han forsvarer beslutningen om prisnedsættelsen.

".... I am sure that we are making the correct decision to lower the price of the 8GB iPhone from $599 to $399, and that now is the right time to do it. iPhone is a breakthrough product, and we have the chance to 'go for it' this holiday season. iPhone is so far ahead of the competition, and now it will be affordable by even more customers."

Men senere i brevet skriver han, at Apple bør vise mere omsorg over for de kunder, der allerede har købt iPhone, og derfor går man nu ud med 100 dollar-rabatten.

Han afslutter med en undskyldning:

"We apologize for disappointing some of you, and we are doing our best to live up to your high expectations of Apple."

Gad vide, om der slet ikke var nogen i huset, der turde fortælle Steve Jobs, at prisnedsættelsen stensikkert ville give ballade hos de tidlige køber. Eller om han blot affærdigede sådanne indvendinger.

Palm-topchefen brugte blog til at droppe prestigeprodukt

Endnu en gang ser vi en erhvervsblog blive brugt til at aflevere et overmåde ubehageligt budskab, men på en afvæbnende måde. Alverdens techblogger gik i går i spin over, at topchefen for Palm, Ed Colligan, fortalte, at Palm Foleo blev droppet, og det er tilmed lige før det forsinkede produkt endelig skulle på markedet.

Foleo er en mellemting mellem en moderne mobiltelefon og en bærbar pc. Som starter øjeblikkelig - ingen langsom opvågning som med pc'erne. Som ikke rummer en harddisk. Som er praktisk at have ved hånden, når man lige skal maile og tjekke diverse ting på nettet. Foleo, der kører på Linux-styresystemet, forudsætter imidlertid, at man er på nettet.

Mere om sagen lige om lidt, men først om kommunikationsmetoden. Jeg er overbevist om, at blogs bliver et foretrukket redskab til sådanne ubehagelige meddelelser. Læs direktørens tekst. En sådan kunne aldrig være skrevet om en pressemeddelelse. De er efterhånden stivnet i bureaukratisk, selvrosende, fisefornemt umba-mumba-sprog. En sådan meddelelse ville man heller aldrig give ved at indkalde til en pressekonference. Men via en blog kan historien fortælles, og der kan tages lidt torne ud af den ubehagelige situation via en mere personlig tone.

Hvorvidt danske direktører vil forblive konservative, får vi så se, men det bliver så ris til egen behind. Foreløbig kan vi imidlertid også se, at kun få danske journalister tager blogs alvorligt.

"Kun hver femte danske journalist mener, at det er en del af deres journalistiske arbejde at følge blogs". Det skriver Cision (tidligere Observer) på baggrund af en undersøgelse blandt 100 journalister. Nyhedsjournalister bruger i øvrigt blogs mindst.

Undersøgelsens resultater kan ses her.
(Tip fra Kim Elmose).

Og så tilbage til, hvad blogindlægget handler om.

Fra Palms side blev Foleo på sin vis præsenteret som "the missing link", selv om betegnelsen var en "mobile phone companion". Men mange bloggere og andre observatører sagde, at Foleo blot repræsenterede en løsning, der søgte et problem.

Palm har mange fans helt tilbage fra, da stifteren Jeff Hawkins med Palm Pilot viste, hvorledes man tager brugervenlighed alvorligt. På daværende tidspunkt en mangelvare i techverdenen. Foleo var Hawkins seneste "baby", men der er sket meget i mellemtiden.

Palm Pilot var til adresselister, huskelister, kalender og lidt mere. Den satte en hel ny standard for, hvor enkelt det kan blive at bruge avanceret teknologi. (Og jo, jeg havde en sådan. Ligeledes min gemal, der er gadgethader, men som sværgede til sin Palm Pilot).

Senere, da Hawkins havde forladt Palm, viste han, hvorledes en Palmagtig dims og en mobiltelefon kunne kombineres, igen med stor brugervenlighed. Det var i firmaet Handspring, og produktet hed Treo. (Og jo, jeg havde den).

Senere igen købte Palm, som var ved at sakke agterud i kampen mod Microsoft med partnere, Handspring, og Treo'en kom i nye, lidt mere avancerede versioner. (Og jo, jeg har i dag en af dem).

Tilsidst kom Palm endda med en version baseres på Microsofts Windows. Ærkefjendens! Palm-familiens eget operativsystem, der oprindeligt var langt bedre end Microsofts gadget-OS, sakkede bagud, og skuffelsen for Palms trofaste fans blev efterhånden hørbar.

Derfor var forhåbningerne høje, da Hawkins skulle præsentere sin nye baby, som ingen anede, hvad gik ud på. Og skuffelsen så meget større i disse tider, hvor en mobiltelefon som iPhone får hele verden til at gå amok.

Nu er Foleo så skrinlagt. Ifølge direktøren, fordi man ville fokusere på at blive rigtig gode på et område, altså Treoen. Det nyttede ikke at bruge udviklingsomkostninger på to projekter, der gik hver sin vej.

Den kendte gadgetblog, engagdet.com, var tæt på at tage æren for at få Palm på rette vej. Engadget havde tidligere skrevet en slags "open letter" til Palm med en liste over, hvad firmaet havde gjort galt, og med hvad firmaet burde gøre.

Foleo er dog ikke erklæret helt død. Der kan komme en tid, hvor en Foleo2 er på sin plads, skriver direktøren.

Jeg fornemmer mest, var produktet lidt før sin tid. Lidt før, at alverdens chefer på farten bliver forbandede over, enten at skulle bruge de bette mobiltelefoner med masser af tastetryk til deres mail m.v., eller også over, at det tager fem lange og fem brede, før en pc er vågen nok til at gå på nettet. Det er også "lidt før sin tid" deri, at megen data - såsom breve og regneark - stadig ligger bundet på pc'er og ikke på nettet.

Jeg ser IKKE Foleo som en ersatning for den bærbare pc for dem, der virkelig har noget relevant at bruge pc'en til på farten. Mit eget udstyr ville forsat være en moderne mobil og en bærbar.

Men at jeg vurderer Foleo positivt, kan jo hænge sammen med, at jeg er en håbløs Palm -fan.

Tysk fupforsøg mod danske virksomheder

Et tysk firma forsøger lige nu at lokke danske firmaer til at få registreret deres domæne i "Dansk Internet Register". Tilbudet kommer via almindelig post, altså hverken e-mail eller telemarketing, og det er et rent fuptilbud. For 958 Euro pr. år, i minimum tre år, kan man få sig en slags annonce i et e-opslagsværk.

Det har INTET at gøre med domæneregistrering, men det tyske firma har tydeligvis haft snablen nede i de registrerede .dk-domæner for at hente adresser på dem, som domænerne tilhører.

Fupforsøget beskrives af Peter Toft, civilingeniør, ph.d. og algoritme-designer, i hans blog på it-mediet version2.dk. Via en link i hans indlæg, kan man også se, hvorledes henvendelsen ser ud. Heri opfordres man til også at skrive tre søgebegreber, som vil kunne lede besøgende på opslagsværket hen til firmaet.

Afsenderen er:
VDAV - Verband Deutscher Auskunfts- und Verzeichnismedien e.V.,
Heerdter Sandberg 30,
40549 Düsseldorf,
Germany

I bloggens kommentarfelt melder to personer sig, som også har modtaget brevet. Nok har Version2's blogs mange læsere, men det kan tyde på en ret så omfattende udsendelse.

Den spøjse side af sagen er, at det fremsendes pr. snailmail - alm. post. Sandsynligvis fordi folk efterhånden er blevet meget opmærksomme overfor svindelforsøg af den art via telefon eller mail. Men skriver man under, koster det alt i alt næsten 22.000 kroner for ingen verdens ting. Søgemaskiner finder som bekendt også frem til dit firma.

Tilføjelse kl. 10.10. Jeg ser nu, at Erhvervsbladet i går havde en omfattende omtale af fupforsøget. Det kan ses her.

Ingeniører vil ikke retur til Danmark

"30 procent af de danske ingeniører i udlandet har ingen planer om at komme tilbage til Danmark igen, og 33 procent har endnu ikke besluttet sig."

Det fortæller Ingeniøren her. Oplysningen er baseret på interviews med 1.400 danske ingeniører, som arbejder i udlandet, og bag den står Ingeniørforeningen.

Mon det ender med fifty-fifty?

Den væsentligste årsag til, at ingeniørerne rejste ud var imidlertid: ”Personlige ambitioner og karriereplaner”. Så nej, topskat står ikke øverst.

Men i forvejen ved vi, at alt for få danskere uddanner sig til ingeniører, og at der en nettoudvandring af ingeniører (jeg har skrevet om det før).

Selv om mange politikere og visse arbejdsmarkedsforskere vil trøste sig med, at det ikke er det hårde skattetryk, der får ingeniører, dataloger med flere til at vende Danmark ryggen, så udgør trøsten blot en sutteklud.

De højtuddannede inden for tekniske og naturvidenskabelige fag drager ud arbejdspladser, hvor de på det faglige område kan få langt større udfordringer, fordi der er "kritisk masse" på fagområdet, også hvad angår forskningen. Men for udvandringen kan også tælle en anden arbejdskultur. "Plejer" er i højere grad sat på pension, mens "Prøver" er spillevende.

Men netop fordi de faglige miljøer i udlandet kan være så langt mere tiltrækkende end de danske, skal der nødvendigvis kompenseres på anden vis i det hjemlige, hvis vi altså vil "tjene" på samfundets høje investeringer i uddannelserne.

Mange ingeniører stifter familie i udlandet, og så er det ikke nok at henvise til, at "familie og venner jo bor i Danmark", ej heller, at udvandrene kan passes gratis på plejehjem og hospitaler, når de bliver gamle. Jeg ved heller ikke, hvor meget det efterhånden trækker at få børnene ind i det danske skolesystem.

Men at vende hjem til en brandbeskatning, der også slukker alle håb om at kunne selvpensionere sig tidligere.... Det kan jo på ingen måde kaldes en kompensation.

Tyndbenet vejledning på IT-borger.dk

Vejleder eller vildlejer IT- og Telestyrelsen, når de inviterer forbrugerne inden for hos it-borger.dk med lokkemidlet ”Få det bedste abonnement med teleguiden”? På webstedet tilbydes et overblik over de allerbedste tilbud ud fra borgerens konkrete forbrug inden for mobiltelefoni, bredbåndsinternet, modem-adgang til internettet, fastnettelefoni, bredbåndstelefoni, udlandstelefoni med videre.

Lige nu kigger jeg selv efter ”Bredbånd med telefoni” – kategorien findes ikke, selv om både TDC, Cybercity og Fullrate reklamerer på fulde drøn for kombinationen lige nu. Dog viser det sig, at under bredbåndstelefoni, er det ikke kun telefonien, det gælder.

Jeg kigger også på Internet-telefoni, jævnfør mine tidligere beskrevne bestræbelser på at få halveret mine tele- og bredbåndsudgifter, men jeg savner nogle nye aktører på området. Men modem-adgangen? Jamen er der mon stadig nogen, som sidder og skal vælge mellem, hvem de billigst kan få 56 Kbit-adgang til nettet hos.

Jeg har talt med tre forskellige gutter med forskellig ekspertise på teleområdet, og alle tre kritiserer IT- og Telestyrelsen for at udgive deres portal for at være STEDET, der hjælper borgerne.

De har forskellige angrebspunkter. En påpeger, at styrelsen i lang, lang tid benægtede, at der var fejl i deres data, men så tilsidst måtte krybe til korset og igangsætte en kæmpemæssig opdatering af deres data. En anden siger, at styrelsen reflekterer behovene, som de så ud for lang tid tiden. At styrelsen slet ikke kan følge med, for eksempel hvad angår internettelefoni. En tredje siger, at teleselskaberne blot ”tuner” eller sammenskruer deres tilbud, så de ender øverst på listen over billigste, fordi telestyrelsens valgfaktorer er for overfladiske.

Værst af alt er måske, at hvad der umiddelbart kommer ud som det billigste, kan vise sig at være dyrt, når der også tages højde for mærkelige betingelser og/eller forskellige skjulte omkostninger, lyder vurderingen fra to af mine kilder. Oveni kommer, at IT- og Telestyrelsen slet ikke har øje for, om for eksempel mobildækningen for en given ”vinder” måske er den operatør, som udløser flest klager over dækningen.

IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, har postet seks millioner kroner i it-borger.dk. Umiddelbart er min holdning, at skal staten ind på et sådant område, så bør resultatet være kvalitetsvurderinger af såvel pris, som det der står med småt, som dækningsgrader med videre. Ikke bare en gang overfladisk indsamling og gengivelse af leverandørinfo.

Men netop prisportaler er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske business i morgen. Den indledes sådan:

Scoop og skidt på prisportaler

Stakkels banker, bilforhandlere, boligsælgere og butikker. Forbrugerne rustes bedre og bedre til at forhandle om priser takket være nettets portaler, hvor priser sammenlignes. Men der er også portaler, som svigter. Jeg blev selv skuffet over itborger.dk, som staten har postet seks millioner kroner i.

Her følger en række links, til websteder og portaler, med relevans for klummen.

Oversigt over danske portaler med prissammenligning: Forbrugerstyrelsens forbrug.dk
IT-prissammenligning (i dette tilfælde dog en computerrygsæk): edbpriser.dk
Bred prisportal: Kelkoo.dk
Priser fly, hotel med videre: Expedia , Farecast.com, Farecompare.
Priser mobiltelefoni: TelePrisTjek
Priser telefoni/bredbånd: it-borger.dk
Priser biler: Bilbasen.dk
Priser boliger incl. oplysinger om prisfald: Boliga.dk
Priser banker: Mybanker.dk

Listen har kun fokus på, hvad jeg skriver om i klummen. Hvilke er dine favorit-prisportaler i øvrigt, og hvilke erfaringer har du alt i alt med prisportaler?

Jobsøgendes data på jobportaler i højrisikozone

Nettets jobportaler - sprængfyldte med persondata - er for kriminelle som honning for bjørne. Så er du en af de mange, der har lagt dine data på en eller flere jobportaler i håb om at finde ønskejobbet og/eller ønskelønnen, så læs videre. Især hvis du er en af de mange, der har dine data på Monster.dk (det tidligere Jobline.dk) eller på Monster.com.

Dette blogindlæg handler om USA's måske allerstørste jobportal Monster. Det er lykkedes kriminelle at tappe portalen for i hvert fald omkring 1,6 millioner poster, som omhandler flere hundredetusinder jobsøgende. Det var it-sikkerhedsfirmaet Symantec, der kom på sporet af, at noget var galt, og som straks - den 17. august - adviserede Monster, der selv først fandt det betimeligt at orientere de jobsøgende fem dage senere.

For blot et par dage siden stod det også klart, at USAJobs - en jobportal, som folk, der søger stilling i de offentlige (federal) placerer deres CV på - er blevet plyndret for data om 146.000 jobsøgende ud af i alt 2 millioner. Sammenhængen: Det er Monster, som har fået opgaven med at køre den offentlige jobportal. Monster kører i øvrigt flere andre portaler. Computerworld US har en god gennemgang af denne sag her.

Monster kan endnu ikke sige, hvor mange på Monsters egne jobsites, der har fået stjålet deres data. Ej heller, om det kun er aktuelle jobsøgende, det er gået ud over, eller også tidligere poster. Monster har p.t. CV'er liggende for omkring 1,3 millioner jobsøgende (jeg er lidt usikker om tallene. Intet at se hos Monster selv).

Men mange ved, at de er blevet ramt, for det har nemlig modtaget phishing-mails, der rummer ret så konkrete data om dem fra Monster, og som udgiver sig for at komme fra Monster. De jobsøgende fortælles, at de kan søge job endnu mere effektivt, ved at downloade "Monster Job Seeker", men klikker de på det link, der er i mailen, får de i stedet installeret software, der krypterer deres data, og de afkræves løsesum for at få data dekrypteret, så de kan bruges igen.

Andre har fået mails fra "rekrutteringsfirmaer" (igen mails forsynet med Monster data), hvor de anmodes om lige at aflevere deres Social Security Number (det nærmeste på et CPR-nummer, som amerikanerne har) og deres bankinformationer. De skal bare klikke på en link og udfylde de manglende felter....Her lægges op til at få lænset netbanker med videre.

Andre igen har ved at klikke på en link i en tredje slags mail fået inficeret deres pc'er med kode, der holder særlig øje med, når nogen klikker sig ind på banken. Så "aflyttes" brugernavn og pinkode.

Og andre igen har fået tilbud om at bliver et firmas "Transfer Managers". Her gælder det en helt anden ting, nemlig at fungere som mellemmand i et tyveri. De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbankerne til mellemmanden (Money Mule), der får 10 procent af beløbet blot for at sende beløbet videre til "firmaet" via Western Union. (I øvrigt samme metode, som danske penge-muldyr er fældet på. Western Union er altid genganger).

"What we offer you is something more than just a job -- it's the opportunity to earn really big money without having to work much,"

"This job is not a full-time one -- you can work from 9 to 5 at some other place and use our service as a source of extra cash -- a lot of extra cash we should say"

Sådan lyder det fristende jobtilbud. Eneste krav er, at de opretter en konto i en given bank. Nemlig den bank, som de påtænkte ofre er kunde i. Sådanne interne overførsler vækker ikke så stor opmærksomhed, som når penge fra en netbank sendes ud af systemet.

Starten på hele indbrudsbølgen gik ved, at en person blandt dem, der tilbyder jobs (rekrutteringsfirmaer/personaleafdelinger) sandsynligvis har fået stålet sit brugernavn og pinkode. En, der altså har haft ret til at kigge på alle de jobsøgende. Og de stjålne brugerdata bruges så til at kopiere mængder af info fra Monsterbasen.

På Monster.dk og de øvrige Monster-sites verden over er der nu lagt vejledning i, hvorledes man skal kunne genkende phishing-forsøg med videre. Her den danske vejledning, hvor man også fortæller, at det ikke er første gang, at Monsters data er stjålet. Og så er der desuden en lang sang fra de varme lande om, hvor meget Monster gør for at sikre, at noget sådant ikke sker.

Symantec fik sporet de stjålne data over til to servere, hvis værter var hos internetudbydere i Ukraine. Phishingmails er sendt fra diverse pc'er, der tidligere er shanghajet - noget, jeg fortalte om for få dage siden, da jeg beskrev et angreb mod Blogger og CSIS.

Det var en lang, lang historie, baseret på mange, mange kilder, og jeg kan have misforstået noget hist og pist. Men hele scenariet. Det er skræmmende.

Så her er et VIGTIGT budskab. Lægger du dit CV på en jobportal, så brug en engangs-mailadresse (f.eks. Hotmail, Yahoo eller Gmail), ikke den du normalt bruger privat. Er det en jobportal med styr på tingene vil du jo umiddelbart blive advaret, og så skal du ikke længere åbne nogle af de mails, der kommer der, eller i hvert fald være meget varsom. Adviseres du ikke, men bliver du pludselig den mest attraktive jobsøgende i verden ud fra mængden af mails du får, så adviser jobportalen, og gør den ikke noget, så gå til politiet/pressen. Og læg så ikke flere data på jobportalen end du kan tåle at få stjålet. Fortæl i stedet, at du gerne udleverer flere data pr. mail.

Her er nogle links til nyhedssteder, jeg har trukket på, med væsentlig information om forholdsregler og indbruds-metoder.
Computerworld US: Monster Hit With Theft of Client Data.
Comon.dk: Monsterhit større end antaget.
Blog hos it-sikkerhedsfirmaet Symantec: Monster Trojan.
The Register.com: Monster Torpedoes Rogue Server

PS: Pas også på annoncer på jobportaler. Kriminelle bruger også typisk en appetitlig annonce for at få folk til at klikke sig ind - og dermed få deres pc inficeret.

Falsk spørgsmål fra Facebook-bruger

"Hvad er din favoritdrink?". Det spørgsmål påstår det sociale netværk Facebook, at jeg skulle have stillet til mine kontakter på Facebook. Det har jeg bare ikke, og jeg kunne aldrig tænke mig at besvære folk med at skulle besvare et så hjernedødt spørgsmål.

Jeg har tidligere skrevet om de sociale netværk såsom LinkedIn og Facebook. Net, som er af stor nytte for nogen også jobmæssigt, og af begrænset eller ingen nytte for andre. Jeg har oprettet mig på begge steder som en slags test for at se, hvad der bydes på, men jeg er ikke rigtig aktiv.

Jeg blev imidlertid opmærksom på, at jeg skulle have stillet drink-spørgsmålet, via to mails, der meddelte mig, at "NNNNN har svaret på dit spørgsmål". Jeg klikkede mig ind på Facebook-linken i mailen og endte på applikationen Slide, tilknyttet Facebook, og den påstod altså, at jeg havde stillet spørgsmålet.

Hændelsen leder endnu en gang frem til lidt tanker om, at man nok skal være varsom med disse sociale net. I hvert fald på vagt overfor, hvad der kan ske, hvis sikkerheden ikke er o.k.

Hvor svigtet i denne sag (drink-spørgsmålet) er, aner jeg ikke, men forestil dig, hvis du "bliver" afsender af et eller andet betændt spørgsmål. De fleste vil nok undlade at besvare det (og tænke, at du må være blevet syg i hovedet). Og hvis ingen svarer, vil du ikke ane, at du har stillet et sygt spørgsmål, ej heller, hvorfor nogen derefter ser skævt til dig.

Så OBS. Jeg har aldrig stillet et spørgsmål på Facebook. På LinkedIn har jeg alt i alt stillet 1 spørgsmål.

En anden sag, hvor det gælder tyveri af mængder af jobsøgendes personlige data, rinder mig ihu, men det blogger jeg om efterfølgende.