16.5.07

Cowi og CSC til grin eller?

Tænk, at en belastning på blot 6.000 personer på et it-system kan være for meget. Vi skriver trods alt 2007, men det er altså forklaringen på, at folkeskolens afgangsprøve i biologi ikke - som planlagt kunne ske foran skærmen.

Tænk, at nogen kan tilmed kan finde på at lave systemændringer "fem minutter i 12". Det er da absolut forbudt land at betræde, men ifølge Version2 er det sket med eksamenssystemet.

Det er ingeniørvirksomheden Cowi, der står i spidsen for konsortiet bag eksamenssystemet, hvis drift er lagt hos CSC. To sådanne garvede aktører burde da være garanter for en succes.

Cowi erkender i en netop afgivet redegørelse til Skolestyrelsen, at er der begået en række fejl, såsom at rutinerne i forbindelse med prøven ikke var overholdt i tilstrækkelig grad. Mere om rapporten i en Computerworld-artikel, der også har henvisninger til tidligere dækning af fiaskoen.

Her kan man også læse følgende fra forklaringen:
- Konsortiet havde undervurderet opgaven med at køre både obligatoriske test og afgangsprøver på samme platform. Skiftet fra testene til afgangsprøverne skete kl. 16.00 dagen inden, og først da blev systemet testet igennem.
Hovsa!

Jeg har altså svært ved at tro, at parter som Cowi og CSC kan bomme så meget. Dækker historien mon over, at projektchefen halucinerede, eller at konsortiet fik urimeligt kort tid til projektet, eller at man måtte udvikle mod "moving targets", eller at Skolestyrelsen kom med sidste øjebliks krav? Eller var det bare Murphy's lov, der slog til?(if anything can go wrong, it will).

1 kommentar:

Anonym sagde ...

De har da bare ikke load-testet deres system ordentligt. Det kan jo ske at man ikke har dimensioneret ordentligt i designfasen, men når man laver load-testen skulle den slags fejl gerne dukke op. Det er måske det der er sket: de har gennemført load-testen alt for tæt på deadline og har indset at de har et problem og så har de panikket og lavet en løsning der så ikke virkede.

Mit gæt (og det er kun et gæt) er at der sidder en database i deres applikation og den har ikke været gemt bag et caching system så samtlige 6000 brugere går direkte ind og rammer databasen på samme tid. Det kan en database ikke klare hvis hardwaren ikke er dimensioneret til det, og det skal den iøvrigt heller ikke fordi applikations-udviklerne bør sørge for at alt hvad der kan caches bliver cachet.