Den brænende ThinkPad i Los Angeles Airport har gjort indtryk. Nu oplyser IBM og Levono (der overtog IBM's pc-produktion incl. ThinkPad-linien), at man tilbagekalder 526.000 batterier, produceret af japanske Sony.
Det bliver dog blot tredjestørste tilbagekaldelse i den seneste tid, alle med Sonybatterier. Dell tilbagekaldte 4,1 mio. og Apple 1,8 million.
Gad vide, hvilken betydning dette får for tiltroen til Sony, der jo ellers har et fint image. Det kan da ikke bare vaere én produktion, hvor der skete en forurening med metalstykker, der kan kortslutte batteriet (den tidligere forklaring). Det maa da vaere en generel produktionsfejl.
Gad i øvrigt også vide, om enkelte baerbare pc'er altid er gået op i flammer eller røg?
Tilføjelse 29. sept.: Nu tilbagekalder også Toshiba og Fujitsu batterier, produceret af Sony. I alt har antallet af tilbagekaldte batterier nået op på omkring syv millioner styks. Gad vide, om nogen (Sony?) på et tidspunkt sætter en liste op, så folk selv kan se, om deres batteri måtte være blandt dem, der skal retur?
28.9.06
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Mener du ikke en halv million i stedet for en halv milliard som du skriver i overskriften? ;-)
Ups. Selvfølgelig var det en halv million, men en to mange:-) Retter straks.
mvh Dorte Toft
Send en kommentar