Først i dag sprang bomben. Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S) og Københavns Amt (KA) fyrede i sidste uge it-leverandørerne WM-data og IBM’s Acure. De to selskaber var i gang med at udvikle det allermest centrale modul til EPJ-systemet (Elektroniske Patientjournaler), lægens e-journal, som også kaldes det kliniske proces-modul. Og det er en overmåde kompleks udviklingsopgave, som vel løber op i et tre-cifret millionbeløb.Ifølge en pressemeddelelsefra sygehussiden skyldes fyringen, at projektet er så forsinket, at hele leveringen forsinkes cirka tre år i forhold til de oprindelige planer.
WM-data og IBM betaler en erstatning til H:S og Københavns Amt, men beløbet oplyses ikke.
Igen, igen. Tænkte jeg, da jeg hørte det. Igen er der en offentlig kunde, som smider en leverandør ud med fuld musik. Som igen udadtil lægger alt ansvar for, at det går galt over på it-leverandørernes skuldre. Nøjagtig som den gang, at Folketinget fyrede Mærsk Data. Som da Københavns Kommune fyrede Accenture efter problemer med lønsystemerne. Som da IBM blev smidt af Virk-projektet (den fælles portalindgang til det offentlige for virksomheder). Det offentlige ved jo, at leverandørerne aldrig vil tage til genmæle, omend undtagelsen skete i Virk-sagen.
Det er da ejendommeligt, at IBM, WM-data, Accenture og Mærsk Data, der nu er en del af IBM, overhovedet overlever. Var de så elendige, som visse offentlige kunder påstår, havde de bestemt ingen private kunder, men de har hordevis af kunder. Og der er tilmed andre kunder inden for det offentlige, som får en masse godt ud af disse it-leverandører.
Og hvad gik så galt i det københavnske sygehusprojekt. Mit ukvalificerede gæt går på mange ting. Tag bare konceptet for journal-modulet. Det var H:S’s barn, og man ved jo hvor svært sygehuse/amter har det ved at acceptere, at andre vitterligt kan vide bedre. Bare tænk på at stort set hvert amt valgte at udvikle sin egen dybe tallerken - sit eget EPJ-system.
Splid mellem H:S og KA
Bud nr. 1 ud af mange på problemet er altså, at Københavns Amt havde det svært med leve med H:S’s ”barn”. Faktisk ved jeg, at amtet i længere tid krævede sin helt egen skræddersyede platform, som systemet skulle hvile på, og det var faktisk KA, der havde den øverste kasket på fra kundeside. H:S havde allerede INDEN udbudet af det kliniske modul lagt sig fast på sin egen platform (hvilket nok også er tosset). Den hedder DHS og kommer fra en italiensk leverandør.
Platformen er i øvrigt forbindelsesledet mellem alle de forskellige moduler – fra klinisk modul til laboratoriemodul og medicinmodul. En slags underliggende forsyningsledninger. Godt nok gav Købehavns Amt sig i foråret og accepterede DHS, men hvilket tidspilde hos både kunder og leverandør, som kravet om dobbeltplatform har resulteret i.
Men jeg har glemt en anden ting, hvad angår splid. Er der ikke noget med, at Rigshospitalet ikke altid er lige populær hos de andre hospitaler i H:S, fordi Rigshospitalet altid opfører sig som besserwisser. Mon ikke også, der har været lidt fnidder på linien der.
Svagpissere til leverandører
Bud nummer 2 lyder på, at de to leverandører, IBM’s Acure og WM-data, har været alt for dårlige til sammen at styre projektet sikkert i havn. Over for den type kunder, som der var tale om, kræves der en uendelig professionel projektledelse. Måske tilmed en, der er villig til selv at smide kunden ud, hvis farcen går for langt. Men selvfølgelig kan det også være svært at være stærk sammen, når man ellers er konkurrenter.
Alvorligt kompetence-underskud
Bud nummer 3? Der var alt for få folk hos H:S og Københavns Amt, der havde de nødvendige kompetencer, så de hyrede jo løs af eksterne konsulenter. Og jo – disse var samtidige konkurrenter til de to, der var leverandører. Og jo, konsulentfirmaer lever af at sælge timer. Jo flere jo bedre. Og på jo bedre fod man holder sig med kunden, jo større chance er der for, at man selv kommer godt til fadet senere.
Hvilken chance var der for, at de eksterne konsulenter anbefalede et nogenlunde let kompromis, hvis der blev præsenteret et sådant? (og det ved jeg ikke om der blev). Hvilken chance var der for, at de sagde til sygehusorganisationerne øverste ledelse, at sygehusenes egne folk var for ukyndige og svage, hvis de altså var det.
Umoden teknologi - SOA
Bud nummer 4. Sygehusfolket var faldet på halen for det store it-dyr i åbenbaringen p.t. – det, som kaldes SOA (Service Oriented Architecture). Det markedsføres som kuren stort set alle dårligdomme, som der er i it-verdenen.
Alt kan klares i et snuptag. Man udvikler en lille service, der så blot kan ”kaldes” uanset i hvilket system, der er brug for funktionen. Genbrug er mantraet, og et overmåde godt koncept. Alt skulle være i SOA, krævede sygehusfolkene vist - betaget af visionerne.
Problemer et bare – som jeg ser det – at SOA-arkitekturen er bare slet ikke moden til brug i så stor en skala, til så komplekst et system. Og SOA kan meget vel blive et sikkerhedsmæssigt mareridt, hvis man ikke er meget forsigtig. Et dårligt æble i kurven......en sårbar SOA....
Politikernes kikkertsyn
Hele den politiske ledelse er garanteret overbeviste om, at alle fejl ligger hos IBM’s Acure og WM-data. Det er de blevet fortalt af egne folk, og af de eksterne konsulenter, som de hyrede ind.
Men – tag et kig på erstatningen, hvis der altså nogen, der kan liste den ud fra parterne. Hvor meget har sygehusene mon alt i alt spyttet ind, og hvor stor er erstatningen set ud fra det. Og mon leverandørerne har betalt den maksimale erstatning, som kontrakten åbnede for?
Jeg tvivler. Men det offentlige er på IT-området ofte et cirkus, der absolut ikke fortæller sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Cirkus er i øvrigt det forkerte navn. Et skuespilhus! En åndemaner! En struds! Ja, en krydsning.
Og IT-leverandørerne fortjener en afklapsning. Overhovedet at sige ja til SOA mig her og SOA mig der, uanset hvor forelsket kunderne end var i at være med på moden.
Det var altså mit hurtige skud fra hoften. De kommende dage vil vise, om jeg er helt galt på den. Men en god historie er min historie, eller?
Tilføjelse 11. sept.: Min klumme på bagsiden af Berlingske Business går også ind på sagen. Klummen er her, men kræver abonnement for visning af det hele.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg er enig med dig i, at det er en underdækket ”nyhed”, ligesom EPJ-projektet er beskedent dækket i pressen over en bank. (Jeg ville også gerne have kommenteret noget før, men har ikke haft tid).
Men jeg forstår ikke helt din udlægning.
Som udgangspunkt mener jeg ikke, der er grund til at antage, at H:S og KA har smidt Acure og VM ud ”med fuld musik”. Det fremgår af pressemeddelelsen, at man er blevet enige om, at afslutte samarbejdet. Om det skyldes, at opdragsgiveren er 100 % utilfreds med leverandøren, som så bliver fyret, eller om leverandøren vurderer, at man ikke kan gennemføre projektet under de vilkår, som blev skitseret i det udbud man bød på, kan vi ikke vide. Men det er da rimeligt at gætte, som du gør. Så lad os se på dine bud.
1: At KA og H:S(-komplekset) er en udfordring at arbejde med og for, er der næppe tvivl om. At amtsnedlægelsen kommer oven i hatten, har nok ikke gjort det hele nemmere. Det faktum, at man skal forholde sig til valg af/mellem forskellige legacy systems, og de problemer, der knytter sig hertil, bør ikke give anledning til at diskvalificere en leverandør.
2: Det er korrekt, at det stiller store krav til projektledelsen, men vi ved ikke, om dette ansvar lå hos leverandør eller opdragsgiver. Jeg vil som udgangspunkt antage, at det lå hos opdragsgiver. Var det placeret hos leverandøren, vil det formodentlig være én af de to, der havde denne opgave. At anke, at projektet er kuldsejlet pga. dårlig PM leveret af de to huse, giver derfor ikke mening, som jeg ser det. Det skyldes inkompetence fra den ansvarlige for PM, formodentlig opdragsgiver, som under alle omstændigheder skal opstille de projektmål, der er fundamentet for den ansvarlige for PM.
3: Det er en udbredt misforståelse, at konsulenthuse (alene) lever af at sælge timer. På lang sigt lever de af succeser. Det er oplagt, at en lang række fejlslagne projekter gør ondt for et hus som fx Accenture, der har haft store nederlag bl.a. i både Danmark (KK), Norge (Lånekassen) og England (NHS) i 2005-2006. Ikke kun på tegnebogen, men især på prestigen. Balancen mellem hvornår man skal give den gode og ærlige rådgivning, men som koster på muligheden for opsalg, og hvornår man skal ”bonne løs” kan være svær. Men som udgangspunkt vil man gå efter succesen, i min erfaring. Så jeg vil mene, at opdragsgiver sagtens kunne, og måske har fået, få den gode og ærlige anbefaling.
4: Jeg kan slet ikke se, at et afsæt i SOA skulle kunne være årsagen til, at leverandørerne er røget ud. Alle tre parter har vidst, at denne arkitektur var en præmis. Helt tilbage fra udbudsmaterialet. Det vil det også være for en kommende leverandør. Det giver mening at fundere IT på en serviceorienteret arkitektur i forbindelse med /netop/ større projekter. Og tage de udfordringer op, der måtte byde sig. I mid-size og små projekter giver det mindre mening.
Nu er jeg ikke den, der skal holde Acure og VM skyldfri. Slet ikke. Men en leverandør har ikke mulighed for at levere en vare, hvis opdragsgiveren, kunden, ikke samarbejder kompetent. Det faktum, at man hemmeligholder det forligsmæssige erstatningsbeløb til H:S og KA antyder, at begge parter ikke har interesse i, at offentligheden får at vide, hvem, der har den største ansvarsbyrde. Men hvem har mest behov for at dække sig ind? Det har opdragsgiver, som politisk aktør. Hvis H:S og KA var skyldfri og vitterlig havde smidt Acure og VM ud ”med fuld musik”, havde man formodentlig insisteret på at offentliggøre beløbets størrelse.
Det er som om, at præmissen for dit indlæg er, at leverandørerne ikke har leveret varen. Jeg oplever, at endnu en gang har det offentlige kommissioneret et projekt, man ikke er moden til at styre.
Kære Stig Andersen,
Prøv at få fat i avisen Ingeniøren i dag, for der findes den nuancerede historie berettet fra en af de involverede, HS's informatikdirektør Sten Christophersen. Jeg skrev artiklen, efter han havde holdt et indlæg på IBM Softwaredays 2006 i Øksnehallen, og vi talte sammen efterfølgende.
Ifølge ham er der fejl på alle sider, og der har været alt for mange kokke involveret. På køberside, på it-leverandørside på på konsulentsiden.
De fleste af mine umiddelbare bud holdt nogenlunde stik.
Jeg er faktisk fuldstændig enig med dig, at ingen it-leverandør er bedre end sin kunde. Og jeg synes da også at jeg indtil flere gange antyder i min BLOGtekst, at køberen nok har haft lige lovlig travlt med selv at komme til håndvasken. Lige som vi har det det så mange gange før, når køberen hører til i den offentlige sektor.
Hvad angår SOA, så hører jeg, at det endnu kniber med at få alle nødvendige værktøjer helt på plads. Fra Registry til systemadministration og it-sikkerhed. Og det er ligegodt et område, hvor der skal være 100 pcts styr på tingene. Tager jeg fejl?
Mange hilsner Dorte
Det er en god og indsigtsfuld artikel, du har skrevet til Ingeniøren. Tak for referencen.
Sten Christophersens udlægning kommer ikke bag på mig. Men denne selverkendelse klæder naturligvis opdragsgiver. (Jeg ved, han ikke taler som team memeber).
Mht. SOA, så jo; der knytter sig da en række udfordringer til at arbejde med dette arkitektur-koncept (for det er jo ikke en teknologi). Men det er ikke den service orienterede arkitektur /som koncept/ iboende. Her er de generelle standarder og frameworks formuleret og konsolideret. Udfordringen ligger formodentlig i, som Sten Christophersen peger på, hvordan man kommer fra skrivebordsarkitektur til en egentlig operationel løsning. Du har ret i, at leverandører taler om ”SOA mig her og SOA mig der” uden at være videre konkrete eller løsningsorienterede. Det samme ser vi i forbidelse med enterprise architecture. Det er en skam, fordi man fokusere på et abstrakt koncept og ikke på værdien af en måde at tænke, strukturere og udvikle på.
Send en kommentar