Man siger jo, at nogle af de klareste observationer af et land, kommer fra fremmede, så her er nogle af hans reaktioner, fulgt af nogle observationer fra Alexandres kæreste (dansker).
Hvad der følger er imidlertid skrevet uformelt i en mail, ikke med offentliggørelse for øje. Og jeg er meget glad for, at jeg alligevel fik lov til at bringe det her på bloggen. Der er i øvrigt også tale om et ret langt indlæg, så har det danske sprog ikke din interesse, så stop blot her!
Om talegenkendelse (TGK)
TGK vil aldrig være det samme som menneskelig transskribering. Men man skal huske at mennesker også laver nogle fejl TGK ikkelave.
Om det danske sprog
Jeg synes ikke at det danske sprog er specielt svært, hvis man sammenligner det med andre vesteuropæiske sprog. Dansk har en svær fonetik, fordi der er mange vokaler, der er tæt på hinanden (eks: jeg ved ikke; jeg vil ikke); det er et problem for talegenkendelsen, men gør også sproget mindre robust mellem mennesker, der har forskellig accent.
Der er også svært, fordi man sammensætter nogle navneord (eks. toiletrulleholder), så man kan ikke lave nogen udtømmende ordbog, og det er svært at programmere en automatisk stavekontrol.
Men på den anden side er dansk meget let at lære, fordi man bruge så få ord, og der er næsten igen grammatik (f. eks, fransk har mere ind 20 forskellig tider). Det gør at det er lettere at oversætte fra dansk til nogle andre sprog (engelsk, fransk, italiensk, ...) end den anden vej.
For eksempel, prøv at oversætte "I have been working at Risø for 3 years" til dansk. Hvis du kommer med "Jeg har arbejdet på Risø i 3 år", så er det ikke godt nok, fordi man ikke ved om jeg stadigvæk arbejder der eller ej.
Jeg synes at dansk er et talesprog. Det er let at bruge dansk til at snakke, men sværere lige så snart man har lyst til at skrive nogle mere komplekse sætninger. Også, den skrevne dansk litteratur er ikke så gammel. Det ser ud som der ikke har været nogen sprogreformer, som på på Fransk (det franske "Académie française" som blev oprettet i 1635), og der er mange ting på dansk, der har ikke nogle logisk eller kendt forklaring.
Om dansk programmering
Jeg har allerede sagt, at det danske sprog er svært, hvis man har lyst til at lave en automatisk stavekontrol. Det er også svært for grammatikkontrol. For eksempel, synes jeg at Microsoft Word modul til fransk stavekontrol og grammatikkontrol er rigtig god. Den er (desværre for mig), ikke lige så god på dansk. Det er ikke Microsoft, der programmerer de moduler til hver sprog, men Microsoft køber dem hos nogle lokale firmaer.
Om dansk oversættelse
Der er faktisk mange webbaserede programmer, der eksisterer på dansk (f. eks: Google, Google Mail, etc.). Man skal bare huske at sige, at man kan bedre lide dansk, på webbrowserens indstillinger.
Der er også mange programmer, der er på dansk (Windows, Office, Mozilla Firefox, etc.). Det er specielt nemt og hurtig at få en dansk version når det er et Open Source program. Jeg har lige lave en ny computer parat til min kærestes far, og alle programmerne er på dansk (minus Google Earth).
Om dansk i EU
Så vidt jeg ved: Dansk er ikke et officiel EU-sprog. De 3 officielle EU-sprog, når man skriver nogle love, er engelsk, fransk og tysk. Det betyder, at man kan bruge som reference den tyske version af en lov, der er lige så officielt som den franske version.
Dansk er et officielt nationalt sprog, og så længe dansk er et af de officielle sprog Danmark, og så længe Danmark er med i EU, vil dansk blive brugt på EU-plan. Lige nu, er det mange ord og udtryk der kommer fra engelsk til dansk. På nogle andre sprog, som fransk, konstruerer man nogle nye ord når det bliver nødvendigt.
Om den danske kultur
Jeg er overrasket over, hvor mange procent af tiden i fjernsyn og radio er brugt til engelske programmer. Så mange film fra USA, så få fra andre lande. Så mange sange på engelsk, så få på dansk eller på andre sprog. Jeg hører næsten aldrig nogle sange på tysk, fransk, italiensk, spansk, etc. Jo, der er lidt tyrkisk.
I Frankrig, skal radioer spille minimalt 50% på fransk. Alle TV-programmer er på fransk og langt de fleste udenlandske film på TV eller biografen er synkroniserede på fransk.
Når man er på universitet, er næsten igen bøger på dansk. Der er også mange kurser på engelsk. Det er godt for udlændinge, men ikke så godt for danskere. På franske universiteter har jeg aldrig set et kursus eller nogle bøger, der ikke var på fransk (det er måske lidt ekstremt på den anden side).
En stor del af IT-verdenen vil kunne følge med, hvis danskerne er interesserede nok til at have deres software på dansk (specielt let for Open Source software).
Fælles nordisk sprog?
Nu er det måske for sent, men hvis det var det samme sprog i Danmark, Sverige, Norge, ville det være et vigtigt sprog i EU (hvis nu Norge kommer i EU en dag...). På nettet er det nogle projekter der prøver at få et samarbejde mellem norsk, dansk og svensk.
Wikipedia er et af de projekter, jeg kan godt lide på nettet. Jeg har været med i flere år, mest på fransk, men også lidt på dansk. Den danske version af Wikipedia encyklopædi har nu over 50K artikler, hvilket er ret godt.
Desværre, er det mange fra Danmark og Sverige, som jeg kender, der kan bedre lige at arbejde kun på den engelske version. Nu er der nogle små sprog som esperanto, der er større end dansk :-(
Konklusion
Efter min mening, er man alt for fokuseret på USA i Danmark. Det vil være godt at bruge mere tid på den danske kultur og andre lande (EU-lande, men også asiatiske, etc.) på TV, radio, aviser, etc. Der er mere at lave på den front, end på IT-fronten, hvormange ting allerede findes på dansk, og skal være på dansk, hvis der er nok danskere der vil have det. Politikere og journalister som dig kunne hjælpe med det.
CITAT SLUT.
Supplement fra Rikke Skåning
Men jeg har også hørt fra Alexandre Alapetites kæreste, Rikke Skåning, som ligeledes har givet mig lov til at gengive det her på bloggen: Så voila!Jeg er enig i Alexandres af hans synspunkter, men mener, at vi ikke må glemme, at Danmark er et lille land og ikke på samme måde som f.eks. Frankrig kan tillade sig udelukkende at fokusere på dansk. Hvis vi vil kunne konkurrere med andre lande, er vi nødt til også at kunne andre sprog.
Derfor synes jeg, at det er en god idé at f.eks. de fleste film i biografen er på deres originalsprog og ikke synkroniserede på dansk. På den anden side er det også et stort fremskridt, at børn nu kan se tegne- og børnefilm med dansk tale. Jeg kan godt huske, hvor upraktisk det var, da jeg var lille og skulle se ”Tom & Jerry” i fjernsynet om fredagen, og min mor var nødt til at læse underteksterne højt! Så på det område, er der da sket fremskridt.
Happy slapping!
Der er dog mange andre områder, hvor jeg mener, man kan – og burde – fokusere mere på det danske sprog. F.eks. ville det være et stort fremskridt at finde flere danske ord for de mange engelske, der invaderer det danske sprog. I den sammenhæng er det positivt, at man har fundet et – mere eller mindre passende - dansk ord for ”happy slapping” - voldsleg. Hvorfor har man ikke gjort det samme med ”hate crimes”? Jeg giver dig ret i, at denne anglonisering af sproget betyder, at de ældre ”står af”. Jeg er overbevist om, at min farmor ikke ved, hvad en hate crime er, men nok ville kunne forstå, hvad et ”hadoverfald” eller lign. er.
I den forbindelse er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med stillingsbetegnelser. Hvorfor skal folk absolut være ”account manager”, når de ligeså godt bare kan være sælger?
Musik
Idéen med at spille en eller anden vis procentdel af dansk musik i radioen, som de gør i Frankrig med fransk musik, synes jeg er rigtig god. Det vil på samme tid fremme det danske sprog og motivere danske kunstnere til måske at favorisere dansk i højere grad, når de skal lave ny musik. Og se blot hvor populær en gruppe som Nephew er. Der er er ikke grund til at tage helt til USA for at lede efter god musik, når vi har den lige her i baghaven.
Lær af andre
Måske er det tid til at skæve lidt mere til andre lande og se, hvad de gør for at bevare deres nationalsprog. Der kan sikkert være mange gode input at hente.
Derudover synes jeg også, at Danmarks Radio har et vist ansvar som public service-kanal til at sørge for, at der sendes danske film og programmer, og så overlade de amerikanske serier mv. til alle de andre kanaler.
Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men der sker lynhurtigt en forvanskning af det danske sprog. Når man ser klip med 80’ernes BZ’ere, som vel ikke talte det pæneste dansk, lyder det nærmest som rigsdansk i forhold til sproget i dag, hvorimod man på f.eks. fransk først hører en egentlig forskel, hvis man går tilbage til anden Verdenskrig.
CITAT SLUT.
Enig eller uenig. Ordet er dit, hvis du vil. Tryk blot på Comments.
9 kommentarer:
Jeg har et forslag, der ville kunne løse problemet, hvis man har modet:
http://pinds.com/articles/2002/03/02/a-modest-proposal
Bemærk at det er skrevet langt før muhammedkrise og danske TV-emmyer ;)
Jeg glemnte at nævne, at det der specifikt fik mig til at poste mit link var Alexandres forslag om et fælles nordisk sprog.
Jeg tror de fleste danskere er bedre til engelsk end til norsk og svensk, så det forekommer mig at være mere oplagt at skifte til engelsk end til et fællesnordisk sprog.
Tanken om, at Danmark helt skulle skrotte det danske og "konvertere" til engelsk har også strejfet mig. Adskillige gange.
Jeg har også lagt mærke til, hvor fantastisk dygtige unge er til det engelske sprog, mens folk (især mænd) på min egen alder ofte er jammerlige at høre på, når de begiver sig ud i det engelske.
Risikoen ligger for at vi ender med hverken/eller. Et dansk på krykstokke (for tabere, ældre og kulturens folk) og et engelsk, der ikke næres i det officielle danske fundament.
Dorte
PS: Også enig i din kommentar nr. 2.
Det er et meget stort emne, du tager hul på Dorte. Og jeg er heller ikke helt sikker på, hvor du egentlig vil hen fx med det med talegenkendelse. Kan du ikke eksemplificere det lidt - jeg forstår ikke, på hvilke områder det er, du mener, vi er så langt bag ud eller rettere, hvilke områder det bliver katastrofalt for os.
Men hvad angår den sproglige udvikling generelt, har jeg selvfølgelig nogle kommentarer :-). Særlig i forbindelse med det, I diskuterer her i kommentarfeltet.
Nej, vi skal IKKE gå over til engelsk, og nej, vi skal heller ikke søge at erstatte flere af de engelske ord med danske, som vi måtte opfinde til lejligheden.
Vores sprog er vores identitet i langt videre forstand, end vi overhovedet overvejer i hverdagen. Dansk er et komplet sprog, hvilket blandt andet vil sige, at vi kan foretage alle refleksioner på det. Det dækker alle de områder, vi overhovedet taler om eller måtte ønske at tale om. Og har alle nuancer med. Derfor er danske identitetsskabende og -bærende.
Det samme gør sig ikke gældende med vores engelskkundskaber, al den stund at vores engelskkundskaber er for dårlige. Og vi vil heller ikke kunne opøve et engelsk, der vil kunne matche vores danskkundskaber. Dansk er det sprog, de fleste af os får ind med modermælken, og det har afgørende betydning for vores hjerneaktiviteter hvad angår tankernes rækkevidde og elasticitet, vores kommunikationsevner mv.
Så at 'konvertere' til engelsk ville være det samme som at skrotte vores identitet ikke kun i nutid, men også den identitetsforståelse og -forankring, der rækker tilbage i fortiden og strækker sig ud i fremtiden.
Heller ikke det med at foreslå afløsningsord vil være en god ide i DK. Sådan fungerer det danske sprog og vores mestring af det ikke. Det har vi ganske enkelt ikke tradition for. Jamen skidt med det, kan I tænke. Men nej, så enkelt er det ikke. Vi har ikke som fx nordmændene tradition for at hæger om vores nationalitet gennem sprogrøgt. Dansk har altid optaget ord fra andre sprog - og med stor smidighed. Det siger meget om vores evner for sameksistens - og om identitet.
Når så mange af vores ord inden for it er engelske, så handler det jo om, at det er nye begreber og termer, som vi ikke har haft i det danske sprog før. Ordene udmanøvrer således ikke eksisterende danske ord, men bliver inkorporeret i dansk og finder deres egne velfungerende pladser i sproget. Og når det er sagt, så skal jeg tilføje, at henved 90 % af de ord, der kommer ind over vores grænser, rent faktisk undergår en automatisk oversættelse i vores daglige sprog. Så vi er alle samnen med til at passe på, men også udvikle det danske sprog og sørge for, at det konstant er velfungerende og elastisk.
Nå, det var en længere smøre :-). Og måske i en anden retning, end den du egentlig har lagt op til Dorte....?
Kære Bente Maegaard,
Du sætter fingeren på de ømme punkter, men der er jo heller ikke mange herhjemme, der ved så meget om sprogteknologi som du (Bente Maegaard står i spidsen for Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet).
Men hvad skal der til for at vække dem, der vækkes bør?
Dorte
Hej Line (som arbejder professionelt med det danske sprog også i blogverdenen),
Jo, jeg er skam lykkelig over, at vi får bredt dækningen af emnet ud. Og du har helt ret i, at for os, der har fået dansk ind med modermælken, er det sproget, som vi har den fulde frihed i. Ikke engelsk, uanset hvor godt vi end tror, det går.
Men lad mig først give nogle eksempler på, hvor talegenkendelse betyder noget.
Tag de ordblinde. Jeg har hørt om en meget kendt dansk stand up gut, at han er ekstremt ordblind, hvilket gør det vanskeligt for ham at skrive manuskripter (alt er jo ikke improvisation). Men manden taler jo flydende dansk, så den pinefulde proces med at få tankerne på papir bliver så let som at klø sig et vist sted.
Jeg har tidligere nævnt reparatøren, og lad mig lige fortsætte med ham og gøre det forenklet. En reparatør skal måske nærmest kravle ind på stedet, hvor noget er galt. At skulle læse manual, mens man foretager dianosticeringen, og skruer og måler, er ikke smart.
Hvis reparatøren kunne stille de havarerede maskinel spørgsmål (og der var en chip med en masse intelligens og regnekraft til talegenkendelse indbygget udstyret)ville udstyret kunne finde ud af hvad spørgsmålet gik ud på, og besvare det ud fra hvad dens egen diagnose-software og sensorer afslører.
Far out... O.K. Der er allerede i dag elektroniske manualer, som reparatøren kan stille spørgsmål eller give ordre til. Manualen kan enten vise den ønskede tegning på særlige briller, som reparatøren bærer, eller svare, hvis det er enkelt.
Og så lidt om, hvor der virkelig bliver behov for det. De små mobile enheder. Der, hvor der er så lidt plads til taster, at der skal lægges mange funktioner i hver tast, og det ender med at blive så kompliceret en verden, så kun verdens teenagere fatter det instinktivt:-) At skrive for eksempel et blogindlæg på farten, eller en hurtig rapport fra en hjælpers besøg i en syg persons hjem, er ikke optimalt via de få taster. Ikke en gang den Treo PDA/mobiltelefon, som jeg bruger og som har næsten fuldt tastatur (nej ikke æ, ø og år:-)ville jeg bruge, medmindre der virkelig var et helt akut behov, for den er langt langsommere at skrive på, end et normalt tastatur. Men jeg skulle meget gerne kunne indtale en kort besked - som altså via talegenkendelse i dimsen - endte som tekst på bloggen. Og hjemmehjælperens vigtige besked til kommunen kunne også "produceres smidigt".
Der vil garanteret også komme dimser, der er for små til mere end en knap eller tre, men som man stadig har behov for at give mere end en kommando eller tre.
Om vi så så får talegenkendelse alle steder, hvor øjne og hænder er optaget, såsom i flyets cockpit eller på bilens førersæde er endnu et åbent spørgsmål. Jeg hørte forleden en person fra en stor tysk bilfabrik - off the record - fortælle, at det jo ikke er så enkelt som det fremstilles, lige at give bilen besked om det ene eller det andet. For hvornår gælder talen bilen og hvornår passageren, der jo også snakker løs. Og jovist, bilen kan få et kælenavn, som man altid indleder med, men det er ikke sikker nok - for husker man det altid. Og er der andet, der siges, som ligger tæt på kælenavnet.
Måske har dette alt i alt været lidt forskruede forklaringer, men jeg har mange flere på lager:-)
Lad os sige, at du møder en kineser, og I taler ikke hinandens sprog, men vil snakke sammen. O.k. der er engelsk. Men der er også følgende mulighed.
Du siger noget. Din danske talegenkendelse "oversætter" det til dansk tekst, der går videre ind i oversættersoftware (dansk kinesisk) og modtagerens udstyr læser så resultatet op (syntetisk tale). Og omvendt. Tænk på soldaten i et land, hvor han ikke taler sproget. Forretningsmanden.. og jovist, man kan bestille en tolk...
Tilbage til hverdagen. Der er jo også nogle mennesker, der hellere vil tale af karsken bælg, og som bliver lidt sprogligt stive ved tastaturet. Også her kunne talegenkendelse være en hjælp.
Og så har vi dem, som har mistet al kraft i hænderne, men som stadig gerne vil arbejde med viden.
Etc. etc.
Mange hilsner
Dorte
Tak Dorte - jeg fik dermed noget at tænke over! Det er jeg glad for.
En lille tilføjelse til stand up-komikeren: ordret.dk skulle være et supergodt program for ordblinde.
Jeg har boet og levet de sidste mange år på engelsk og sidenhen katalansk, og det står helt klart for mig at ligemeget hvor god jeg bliver på mine nye sprog bliver jeg aldrig så god, hurtig, præcis eller nuanceret som på det sprog jeg voksede op med; dansk. Jeg har en kæreste som har lært (og fortsat lærer sig) dansk ligesom jeg fortsat lærer hans modersmål for forhåbentlig at ende i den ideelle bilinguisme: hver taler sit eget sprog men forstår til fulde det andet/den anden. Men hele verden kan jo nok ikke fungere sådan.. ; )
Men med hensyn til dansk/engelsk problematikken tror jeg at EUs udvekslingsstuderendeprogram har gjort mere end nogen troede det muligt i at udbrede kendskaben til sprog - også de mindre af slagsen - og opmærksomheden på sit eget sprog og egen kultur i forhold til andres.
mvh
Rikke i katalonien
Som du selv er inde på, så er et af de største problemer fraværet af "kvalificeret" dansksproget indhold på nettet.
Det naturlige omdrejningspunkt ville være bibliotekerne (herunder Statsbiblioteket), som i forvejen har en indsamlingordning for fysiske eksemplarer af materiale som er publiceret her i landet, ligesom de er gode til at strukturere adgangen til og distributionen af disse materialer.
Bibliotekerne ligger således inde med alt hvad der er udgivet på dansk.
Paradoksalt nok er bibliotekernes rolle i videns- og informationssamfundet blevet stækket når det drejer sig om digitale materiale.
De er to væsentligste forhindringer er således:
1. Rettighedshaverne er ikke forpligtet til at aflevere alt materiale som de har rettighederne til i digital form.
2. Rettighedshaverne har vetoret for distribution af digitalt materiale.
Med andre ord er der behov for en ændring af biblioteksloven såvel som copyrightloven.
Copyrightloven skal ændres på en sådan måde at der skelnes mellem værker i digital form og i fysisk form.
Rettighedshavere skal som udgangspunkt kun kunne oppebære rettigheden til et værk i en bestemt form hvis de gør værket tilgængeligt i denne form.
Bemærk at jeg her skelner mellem kunstneren og rettighedshaveren, ligesom et procesforløb kræver nærmere beskrivelse.
Kunstneren kan som udgangspunkt aldrig miste retten til sit værk, men rettighedshaveren f.eks. kan fortabe retten til værket i en bestemt form (f.eks. som e-bog og/eller lydbog) hvis det inden for en bestemt periode ikke frembringer en sådan.
Biblioteksloven skal ændres således at rettighedshaverne pålægges at aflevere alle rettighedsomfattede værker til Statsbiblioteket i digitale form.
Statsbiblioteket pålægges at stille alle indsamlede digitale værker til rådighed i en national database med adgang for alle borgere som er tilknyttet et bibliotek i kongerigeriget danmark.
Samtidig iværksættes et program for digitalisering af ikke rettigheds omfattede værker som ligeledes kan stilles til rådighed gennem den nationale database.
Før en sådan praktisk tilgang til "dansk kultur" og historisk bagage er det svært at se hvordan Danmark skal bive en seriøs spiller i videnssamfundet.
Ganske vist siger videnskabsministeren at vi ligger helt i front i anvendelsen af ny teknologi, men foreløbig rækker initiativerne ikke længere til "kanoner" i tryk og på dvd samt statistik om antal opkoblinger.
Mit spørgsmål til kultur- og videnskabsministeren er derfor: Hvor bliver indholdet af?
Send en kommentar