Jeg lægger op til at få øretæver i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg giver nemlig Danmarks midaldrene og unge forældre en afklapsning, men belært af erfaring ved jeg, at mange forældre reagerer som en hvepsesværm, der forstyrres.
Her lidt fra præsentationen:
Uden valutaskabende højkvalificerede job dør velfærdssamfundet, men det rager tilsyneladende danske forældre og store danske medier en høstblomst. Børn og børnebørn kommer til at betale prisen.
Klummen kan kun læses i fuld udstrækning på nettet, hvis man har abonnement.
Jeg skriver, at forældre nærmest har mejslet følgende budskab til deres børn i granit: "Vælg lige netop den uddannelse, du brænder for" - og pyt med om du har en chance for at få et job på det område, for alle vil have brug for en, der har lært at tilegne sig viden.
Jeg citerer desuden en gammel, prisbelønnet amerikansk kemiprofessor for at sige, at det råmateriale (alias børn), man har at arbejde med på universiteterne, ikke er det bedste. Det blev sagt i forrige uge på en konference, jeg var på i Boston, i forbindelse med en debat om, hvorledes de gamle veletablerede samfund skal overleve, at unge ikke gider studier til ingeniør og datalog. At der bliver ekstrem mangel på kloge hoveder til de job, der mere end nogen andre er med til at skaffe valuta til landet (så vi kompenserer for al den valuta, der går ud af landet til biler, fladskærme, ferier etc. etc.)
Let's face it. I lande som Kina, Indien, Sydkorea og Singapore flokkes de unge om disse studier og den type arbejde. Jeg har mødt personer, der påstår, at disse unge veluddannede ikke udgør en trussel, fordi de "ikke tænker selvstændigt. De har jo behov for en chef". Altså som en modsætning til Vestens unge. Men det synspunkt er en vuggevise. Selvfølgelig vil også disse landets unge efterhånden foretrække at tage initiativer selv, fremfor at skulle afvente en chefs ordre.
Tilbage til klummen. Det er alt for få ord jeg har, når emnet er så stort. For nok opfører mange forældre sig som klaphatte, men vi mangler også at få en masse tankearbejde sat i gang om hvorledes nutidens - og fremtidens unge - bedst lærer. Unge udsættes for læringsmetoder, der hører 1800-tallet til. Men de er jo selvstændige, skabende. Nu mere end nogensinde. De sidder ikke blot og tager imod - fra lærere, aviser, tv etc. De "slukker" for tv, aviser og lærere. Med mindre, der bydes på noget helt exceptionelt, har de ikke tid.
Skal undervisningsformen ændres? Hvorledes skal den ændres? Eller skærer jeg for mange unge over en kam? Der er vel stadig masser af unge, som stadig drukner sig i alt det, som andre har skabt? Som dyrker de ikoner, der dyrkes af medierne, og journalister har ikke appetit på naturvidenskaben og teknologien. Stoffet er jo lige til at få komplekser af:-)
PS: Omskoling af litteraturmagistre, etnografer, filosoffer etc. etc. giver selvfølgelige gode arbejdskræfter også til ingeniørfirmaer. Men der er nu en gang grænser for, hvor mange marketingkoordinatorer, informationsmedarbejdere og brugervenlighedseksperter, man har brug for.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej,
Rigtigt godt og STORT emne.
En ting er vist, selvom vi har brug for kloge hoveder, så har vi også brug for vandbærere. På et tidspunkt vil der være for mange høvdinge fremfor indianere hvis man fortsat sænker kravene til de højere uddannelser. Det er ok at være akademiker, men grundlaget skal være iorden. Man skal enten have en erfaring eller en karakter, og det er ikke i orden at man, når man ikke kan få kloge hoveder nok (Har man overvejet hvad man vil bruge dem til), blot ændrer karakterskala eller meritsystem for således at få flere ind på de tunge studier. En ting er at man spilder de personers, som ikke formår, tid en anden er at man skaber et unødvendigt behov for arbejdskraft fra udlandet. Hvilket iøvrigt er endnu en pointe omkring uddannelse i danmark. Gennem det uddannelsessystem vi har skabt har vi også skabt en forkælethed som desværre skaber tabere. Tabere, fordi når man når frem til der hvor det gælder så slår man ikke til mere, og når man har været forkælet i systemet, så kommer det som en overraskelse.
:)
Og en tilføjelse til dette, a pro pos karaktererne. Det har i mange år været sådan, at kunne man ikke blive optaget på drømmestudiet med de karakterer man fik, kunne man i hvert fald søge ind på ingeniør- eller datalogstudierne. Karakterkravet som adgangsbegrænsning var en overgang helt suspenderet, og det ligger stadig relativt lavt, selv om f.eks. matematikkendskabet bør være på plads.
Det må give et ejendommeligt studiemiljø for de stakler, der har søgt ind med reel interesse og gode karakterer.
Dorte
Hvorfor ikke erkende, at en stor del af dem der vælger humaniora eller beslægtede fag aldrig ville have en chance på en teknisk/naturvidenskabeligt uddannelse. De er simpelthen ikke i stand til at tænke em analytisk og logisk tanke. Så undlad at presse dem ind på et studie, hvor de alligevel vil sænke det faglige niveau.
Jeg håbede nu mere på, at de unge med gode talenter for naturvidenskab kunne abstrahere fra deres drømme om at blive forfatter, Lars von Trier, musiker etc. etc. Desværre er det jo den type rollefigurer, der får spotlightet og slet ikke de gode fra naturvidenskabernes side(manglende interesse fra BÅDE journalisternes og videnskabsmændendes side, måske). Men jeg synes, at jeg f.eks. i dansk tv ser endnu mindre interesse for naturvidenskaber og teknologi end i svensk tv.
Finland burde vi alle studere. Der flokkes de unge om at komme ind på de sværere studier. Nokias succes er garanteret med til at inspirere. Dorte
Send en kommentar