Nul omsorg for dansk i e-verdenen

"Top 10-killers af dansk" er overskriften på morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg fortæller om, hvorledes der - efter min mening - har været en skrigende mangel på rettidig omhu for det danske sprog i den nye verden - den elektroniske - mens den gamle verden, litteratur, film, teater m.v., modtager milliarder af kroner fra politisk hold.

Den syntetiske tale (tekst til tale) kom sent, og kørte som et projekt rettet mod handicappede. Talegenkendelse (tale til tekst) er først kommet nu. At vi overhovedet har fået den skyldes først og fremmest et politisk ønske om at få en nogenlunde simultan tekstning af nyheder på DR-tv og Tv2 til glæde for blandt andre hørehæmmede.

Vi er langt, langt efter de store sprogområder i udviklingen af taleteknologi. Vi er såmænd også langt efter flere lande med små sprogområder. Hvor det gik galt? Den tidligere regering mente, at markedskræfterne ville sikre det danske sprog, og den nuværende er stort set lige så naiv.

Selv i et stort sprogområde som det tyske har politikerne været klar over, at de også må spæde gevaldigt til. Faktum er at firma efter firma med sprogteknologi på programmet er gået rabundus eller tæt på, og derefter opslugt af et andet. Nu, hvor sprogteknologi for alvor er ved at holde sin entre i diverse produkter, er feltet af udbydere småt.

Og jo. Måske er jeg lige lovlig sortseende i min klumme. Det er da fantastisk, at vi omsider har fået talegenkendelse:-). Men vi mangler altså en masse andet. Søgning på det talte ord, oversættelser, lette mobile versioner af syntetisk tale og talegenkendelse et. etc. Det bliver på de mobile enheder, at talefunktionalitet vil give en masse lettelser. Og så til situationer, hvor øjne og hænder er optaget af noget andet-