Business bag maske? Mon dog.

I min tæt på instinktive modvilje mod at tro på Second Life som en nødvendig supplerende scene for erhvervslivet, dukkede der forleden en ekstra forklaring op. Fire studerende på CBS (Copenhagen Business Scool), der er i gang med at se på Second Lifes betydning, var tyet til mig for dog at få en enkelt kritisk stemme i koret af lovprisninger.

Før mødet havde jeg selvfølgelig de sædvanlige funderinger over, om det blot er min velvoksne indre Rasmus Modsat, der gør mig mere end skeptisk over for SL's brede erhvervsrelevans. Og når tilmed revisorer, tager det alvorligt:-) Men faktisk bragte en association mig et skridt videre i min forståelse af, hvorfor der er noget, der ikke rimer.

For nogle måneder siden hørte jeg på Kaffeklubben på P1, at en politiker trak en lige linie mellem Second Life og den gamle verdens maskeballer. Gemt bag masken - eller avataren (personfiguren i SL) - er der mere frit spil for flirt, for at udleve fantasier, for at sige ting, som man nødigt ville sige, når hverdagens almindelige spilleregler skal følges.

SL er altså også en slags nutidens maskebal, der tilmed tillader os at mødes på tværs af geografi og tidszoner og som tillader os at "skifte køn". Det er ikke så underligt, at SL er blevet et meget populært sted at møde nye folk for at date, gestalte samlejer and what not.

Men seriøs business bag masker? Jeg erindrer de utallige gange, som vi er blevet fortalt, at fremover vil alle forretningsmøder blive afholdt via videokonferencer, fordi det er langt mere effektivt og billigere, end hvis man skal rejse for at mødes face til face. (Jeg redigerede såmænd selv en bog om fænomenet i starten af 90'erne). Bebudelserne ses nu typisk i kølvandet på katastrofer som 9/11 og her med undertonen af, at terroristerne jo kan udgøre en trussel.

Men fakta er, at direktører rask væk holder fast i, at de vil mødes ansigt til ansigt, når der skal gøres vigtige forretninger. Noget kan bestemt håndteres via videokonferencer, hvor der jo også er ansigter, ej masker, men ikke alt, og næppe allermest vigtige ting.

Så at tro, at direktører med flere vil synes, at det bedste i verden er at indgå kontrakter bag masker i Second Life.... Nej, det er far out. Jeg tror ikke engang det vil tiltale mafiaen, der ellers opererer via stråmænd en masse.

Måske kommer der nu et modargument om, at det jo ikke er direktørerne, der skal mødes i Second Life, men det er stedet, hvor virksomheder skal møde attraktive nye kunder - kunder, der er med på beatet. Men igen. Hvad er der af attraktivt i at købe en pc, vist i 3D i dårlig pixelopløsning, af en person, der bærer "maske"?

Jeg afskriver ikke 3D-universer berettigelsen, og jeg tror, at vi vil se selv forretningsrelevante 3D-universer hen ad vejen. Jeg tror også på, at erhvervslivet gør klogt i selv at beherske 3D på eget web-sted for eksempel i forbindelse med support, hvad enten det gælder rådgivning om at "montere", udskifte noget eller fejlfinding.

Jeg faldt for øvrigt over omtalen af et andet 3D-univers, hvor de UNGE strømmer til, Gaia. Her synes konceptet at være en slags blanding af MySpace (hvor 70-90 millioner unge har hver deres "websted" og chatter på kryds og tværs) og Second Life, men mere fokuseret end sidstnævnte. Her er en lille interessant sammenligning:

Staffers work with advertisers to create, not passive billboards, but an extended immersive experience. Gaia’s campaign for New Line Cinema’s fantasy adventure The Last Mimzy, for example, challenged their users to accomplish a series of tasks in order to get their own special Gaian-only Mimzy (a super-intelligent bunny). Hundreds of thousands of these Mimzyies were given out—meaning some 10-20% of their total user base jumped through the hoops to win the advertiser’s prize. (By contrast, when Nissan began giving away virtual versions of their cars in Second Life, far less than 1% of Residents took them up on the offer.)

Tjek også artiklens tal om Gaia.

Tilføjelse den 25. april: Second Life ligner en døgnflue, siger professor på Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, til Version2. Se artikel her.

PS: Som jeg tolkede stemningen blandt de 4 unge studerende, var 1 helt solgt på SL, 1 var helt kold, og 2 var "ved ikke rigtig". De går i øvrigt på en ny uddannelse, som jeg finder meget interessant. Det er en bachelor i Information Management, hvor kommunikation, information og teknologi udgør hjørnestenene. Det lyder bare stærkt, for at lære om kommunikation nu om dage uden også at få perspektiverne i de teknologiske hjælpemidler (social software, collaboration software etc.)er dybt godnat.