Jeg havde det på fornemmelsen, og Danmarks Statistik bekræfter det. Drengenavnet Linus har øget sin popularitet voldsomt - nøjagtig ligesom styresystemet Linux, som jo har den berømte finne Linus Torvalds som ildsjælen, der startede det hele.
I 2007 var der 253 drenge/mænd med navnet Linus, en stigning på næsten 28 procent i forhold til året før. Venturemanden Morten Lund, der blandt andet ramte rigtigt med sin private investering i Skype, har for eksempel en søn med navnet Linus. Faldt også lige over blogger, "information architect" Pål Heich, der her fortælle om sin Linus. Mon ikke det er i tech-universet, at navnet slår igennem. Og dog. For jeg opdager netop nu, at der også er en Linus i Radisserne.
Her er søgningen fra Danmarks Statistik.
Jeg tog også lige et tjek af navnet Ruby, der jo ikke kun hører det gamle Beatles-univers til, men som også netop i disse år giver genlyd i IT-branchen, og ikke mindst fordi danskeren David Heinemeier Hansson har lavet et godt udviklingsværktøj, Ruby on Rails. I Danmark findes der dog i dag kun 68 kvinder med navnet Ruby, og det er kun 3 flere end sidste år. Et smukt navn, men mindre velegnet til dansk... og alligevel. Vi har jo også Oliver uden at kalde ham noget, man kan spise.
PS: Hvis du klikker ind på Morten Lunds blog her vil du se, hvad måske er det første forsøg på syndsforladelse via en videoblog her i DK. Morten nævner den katolske kirkes syndsforladelse, men skal der drages sammenligninger, så burde han nok iføre sig en burka, så der er sikret gitter for øjnene:-)
24.9.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Dorthe,
navngivningen af min Linus var nu ikke Linux-inspireret :-) Jeg har svensk/finske rødder og var faktisk selv tæt på at komme til at hedde Linus - så det faldt meget naturligt at bruge det til min søn; da han blev døbt i 2001 var der 56 linusser i DK.
:-)
Send en kommentar