19.9.07

En tøsedrengs bekendelser


"Var det alt?". Jeg lukkede bogen "En mandschauvists bekendelser" og følte mig noget så grueligt snydt. Havde forfatteren ikke været en mand, havde jeg kaldt ham for en litterær narrefisse.

Som der dog var lagt op til afsløringer af, hvor slemt det stod til med mandschauvismen i erhvervslivet. Forfatteren, psykolog og virksomhedskonsulent Lars Einar Engström, der angiveligt øser af egen og andres chauvinisme, har tilmed været ansat hos Apple og haft opgaver for andre it/telefirmaer, så det havde spændt mine forventninger højere. Jeg købte tilmed to bøger i ét hug - den ene som gave til en klog kvinde midt i karrieren.

Jeg havde jo også noteret mig, at bogen, som for nylig udkom på dansk hos Aschehoug, har fået ekstraordinær megen omtale i de danske medier, ligesom forfatteren fik masser af opmærksomhed under sin PR-visit i Danmark.

Hans ærinde er angiveligt at oplyse om, at mænd såsom ham selv har snydt kvinder for ansættelser, forfremmelser, anerkendelse og meget andet, blot fordi de er kvinder. Mænd foretrækker bare mænd, når der ansættes, selv om de fantaserer om chancerne for at komme i bukserne på de attraktive kvindelige ansøgere.

At han "afslører" mandschauvinismen skyldes, at hans datter nu skal ud i karrieren og udsættes for det samme. Verden bør altså laves om.

Bogen er bare så himlende overfladisk, og Lars Einar Engström har næppe sat en eneste kontakt til sine old- og young boys-netværk over styr. Han er stadig en af gutterne, for han har kun smidt en luns hist og her. Mon ikke det også er blevet til mangt et anerkendende klap på skulderen for hans forretningsmæssige smartness.

Tag bare "Afsløringen af", at nogle forretningsmænd rask væk bruger escort-tjenester, og at de indbyrdes snakker om lysten til at komme i lag med to escortister på en gang....

Jamen herregud. Sagt i Normalerweizes Rungsteds-tone: "Det er sgu' da en o.k. adspredelse efter de fem timer på golfbanen med drengene, ikke sandt?".

Nogen mænd har de lyster, andre ikke. Det ved ikke mindst sælgere (large account managers i nutidssprog), der forsøger at få underskrifter på pænt store millionkontrakter hjem.

Men måske er det ikke fair at angribe Lars Einar Engström, for han har næppe tænkt på en ældre kvinde, der har haft hele sine karriere på mændenes banehalvdel, da han skrev bogen.

Men hvem er bogen så skrevet for? De unge, dygtige kvinder i starten af deres karriere? De, der stadig lykkeligt kvidrer, at de aldrig har følt deres køn som et handicap, snarere tværtimod? De, der mener, at ligeberettigelsen for længst er vundet, og at eventuel kønskvotering er noget, som kun bitre halvgamle kællinger går ind for? De vil jo slet ikke synes at en sådan bog er relevant for dem.

Eller er bogen skrevet for unge mænd, så de ikke falder i fælden? For ældre mænd, så de kan nå frem til erkendelsen af, at de grundlæggende set mener, at mænd er mere værd end kvinder, ligesom forfatteren instinktivt gør det?

Lars Einar Engström har fortalt, at manuskriptet blev afvist 15 forlag, inden nogen gav grønt lys. Ifølge ham troede forlæggerne ikke, at der var salg i den type bog.

Havde jeg være blandt forlæggerne (og jo - jeg har skam udgivet godt en håndfuld bøger, men godt nok kun om teknologi) havde jeg trods min hårde kritik næppe sagt nej. Men jeg havde beordret ham til at gå hjem og få gjort eksemplerne langt, langt mere konkrete.

Nu fungerer de vage eksempler næsten kun som appetizere til en flom af velmenende konsulentord om, hvad kvinderne bør gøre, og hvad ledelserne bør gøre. Ikke meget nyt under solen.

PS: Måske skyldes min skuffelse, at jeg havde alt for høje forventninger. Men skal jeg forsat være grov, så lad det blive med dette udsagn: "Kun en mand kan slippe godt afsted med at lave en så overfladisk bog om et så alvorligt problem som mandschauvinisme i arbejdslivet."

PPS: Jeg synes om mænd - mange af dem.

PPPS: Måske klarer mænd kun en overfladisk bog om dette emne. Måske er det forklaringen.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Manden er jo skidesmart. Alle ved, at kvinder med feministiske tendenser elsker at læse om, hvor undertrykte de er -- og hvor onde mænd er.

På den måde fjerner de ansvaret for egne fiaskoer og får på samme tid langsomt indrettet systemet, så det fungerer på deres egne præmisser.

(Læs eventuelt om mainstreaming på forsker.net)

Sandheden er, at erhvervslivet ikke har råd til at diskriminere:

Er kvinder bedre, vælges de, ellers ville virksomheder dø ud i konkurrence med mere meritokratiske konkurrenter.

Det behøver man kun et overfladisk kendskab til evolutionær teori for at forstå.

Med andre ord: Lars Einars generalisering af egen chauvinisme til at omfatte store del af erhvervslivet er en fejlslutning.

Først skulle vi høre på feministernes irrationelle klynkeri, og nu må vi helt almindelige mænd, der blot forsørger at få en forretning til at køre rundt også finde os i at blive dolket i ryggen af alfa-hanner, der på patetisk vis forsøger et hente sympati på deres gamle dage. Nu har han så en datter, så skal systemet den pludselig indrettes på kvinders præmisser. Manden har ingen principper - kun interesser. Svagt.

Tak for anmeldelsen.

Anonym sagde ...

Du kan kalde ham for et litterært skuffejern :-)

Dorte Toft sagde ...

He, he. Det udtryk havde jeg glemt.

@ Lennart Kiil. Erhvervslivet HAR råd til at diskriminere.

Erhvervslivet HAR råd til, at det ikke altid er virksomhedens bedste, der bliver afgørende for en beslutning, hvadenten det gælder en ansættelse, bygning af et nyt hovedkontor, reorganisering, etablering af datterselskab i udlandet, opbygning af ny produktlinie, virksomhedsopkøb eller noget helt sjette. Ellers havde vi intet erhvervsliv i dag.

Erhvervlivet er - naturligt nok - også fejlbarligt. Måske er de virksomheder, der laver de færreste irrationelle beslutninger, der er sikret overlevelse, men jeg personligt er ikke sikker. Andre ting spiller også ind såsom brand, marketingbudget, tiden, held m.v.

Anonym sagde ...

Jeg har kun læst om bogen - og der er vel ikke noget overraskende over det.

Men jeg vil da gerne meget gerne stille spørgsmålstegn ved alle de selvsikre mænd, der er overbevist om at objektive kvalifikationer er afgørende når stillinger skal besættes.

Nu kommer jeg som freelancer en del rundt og jeg føler mig bestemt ikke fagligt underlegen i forhold til de (mandlige) ledere jeg møder. For slet ikke at tale om ledelsesmæssige kompetencer. Men ikke desto mindre bliver jeg ikke valgt.

Sådan bare for sjovs skyld :-) har jeg på nogle jobportaler, hvor jeg har mit CV anonymt liggende oprettet et CV for min ikke-eksisterende tvillingebror. Stort set en kopi af mit eget CV. Og jeg kan blot konstatere, at det ikke altid er de samme jobs "vi" bliver tilbudt. Er der forskel, får jeg tilbudt de lettere jobs, såkaldte "damejobs". Dem man formentlig ikke kan være bekendt at rette henvendelse til en mand om (tihi). Og min tvillingebror får tilbudt de tungere jobs.

Det kan der være to forklaringer på. Enten foretrækkes mænd eller også syntes arbejdsgiverne / rekrutteringsfirmaerne at et mandligt CV simpelthen virker mere lækkert (og kvalificeret). Formentlig mest det sidste.

Og hvis alle virksomheder gør det sammen - altså vælger mænd fremfor kvinder, ja så står de jo konkurrencemæssigt ens og dør derfor ikke ud.

Petra

Dorte Toft sagde ...

@ Petra,
Et lærerigt eksperiment, du har sat i gang. Det minder mig i øvrigt også om kunstens verden, hvor det har vist sig, at kvinder får flere kunstværker med på censurede udstillinger, når der praktiseres anonymitet ved vurderingen. Der er også forskningen, der viser, at kvinder, der søger stillinger som musikere i symfoniorkestre, har en langt større chance for at få job, hvis prøven foregår bag en skærm, så kønnet ikke ses.

Anonym sagde ...

dorte toft -

Rammer brand og lignende oftere rationelle virksomheder?

ALT ANDET LIGE vil rationelle virksomheder altså klare sig bedre end irrationelle.

anonym -

ja, HVIS alle virksomheder kun ansætter mænd, står de lige i konkurrencen.

Så synes jeg, du skal starte din egen virksomhed med plads til alle de dygtige kvinder, der nu må være frie, fordi de bliver holdt ude.

En sådan virksomhed vil kunne sparke røv til alle de "boys' clubs," hvis jeres teser holder.

Dorte Toft sagde ...

@ Lennart. Undskyld. Jeg skulle jo selvfølgelig have brugt det gode gamle udtryk omdømme i stedet for "brand". Jeg glemmer, at ikke alle er inde i nutidens gængse sprogbrug.

Men måske har vi set det sidste fra dig i denne debat. Du har vel leveret punktummet for din diskussionslyst i form af udsagnet til "Petra":

"Så synes jeg, du skal starte din egen virksomhed med plads til alle de dygtige kvinder, der nu må være frie, fordi de bliver holdt ude."

Wham, Bang. Thank you Mam. Så er du ekspederet.

Anonym sagde ...

Undskyld -

Jeg havde ikke set at det "anonyme" indlæg var underskrevet med Petra, derfor henvendte jeg mig til "anonym."

Uanset uenigheder bestræber jeg mig altid på at behandle andre med respekt.

Skulle jeg selv starte en virksomhed, ville jeg da ansætte flest kvinder, hvis der var flest af dem med de nødvendige kompetencer. Der var intet sarkastisk i den kommentar. Jeg mente det faktisk helt seriøst.

Jeg beklager, hvis min ligefremme stil giver ophav til misforståelser, jeg skal i fremtiden forsøge at udtrykke mig mere utvetydigt.

Når det så er sagt, mener jeg ikke, der er noget galt med eller uforskammet i tankeeksperimenter.

Dorte Toft sagde ...

Du er et langt mere anstændigt menneske end jeg, Lennart. Skulle jeg bygge en lille videnbaseret virksomhed op, ville jeg ikke have nerverne til blot at bygge det på kvinder, selv hvis de var de dygtigste, nu hvor 1 års barselsorlov er blevet normen.

På områder, hvor der ikke problemer med at skaffe lige så kompetente vikarer, som dem man må undvære i så lang tid og måske to tre gange, er det jo ikke et problem, men der er fagområder, hvor det tager et halvt til et helt år, før vikaren kan tage fra, og det går alt for hårdt ud over kollegerne.

Er det en stensikker vækstvirksomhed, man bygger op, vil det gå at satse benhårdt på de kompetente kvinder, for så er det jo ikke en dyr investering i oplæring af en midlertidig vikar, men en investering i endnu en medarbejder. Men er det en virksomhed, der måske ikke skal være større end den er, kan det være overmåde hårdt.

Når jeg således har afsløret mig som kønsdiskriminerende vil jeg tilføje, at de allermest effektive, ansvarsbevidste kolleger, jeg nogensinde har haft, alle har været kvinder. Måske et tilfælde.

Anonym sagde ...

Interessante overvejelser.

Ingen lille vidensbaseret virksomhed har vel da råd til at ansætte unge kvinder.

Men så opstår der et andet dilemma. Nu står valget mellem unge mænd, der er billige i løn, fordi de ikke har erfaring, og modne kvinder, der er dyrere, fordi de har mere erfaring.

Her vil jeg også tro, at mænd er mere troløse, så det sikreste ville nok være at vælge kvinderne. Men igen. Står du og skal bruge en helt bestemt kompetence er det ikke sikkert, du overhovedet har den luksus at kunne gøre den slags overvejelser, måske er den eneste, med den viden du har brug for, en kvinde, der lige er blevet gravid.

Mit råd må derfor blive:

Just do it!

Meget vidensarbejde kan jo i princippet ordnes hjemmefra.

PS.

Den der stensikre vækstvirksomhed vil jeg gerne høre mere om

Anonym sagde ...

180grader.dk

har en god klumme om bogen og emnet

http://www.180grader.dk/klumme/Mandschauvinisme_i_erhvervslivet_Nej_det_kan_ikke_betale_sig.php