EU har i dag givet Microsoft en bøde på over to milliarder kroner (357 mio. dollar) for stadig ikke at have fulgt EU's krav fra 2004 om at sikre konkurrenter adgang til visse dele af Microsofts programkode, skriver Wall Street Journal. Yderligere dagsbøder på 23 millioner kroner påløber startende fra 31. juli.
Dagsbøderne træder dog ikke i kraft, såfrem softwaregiganten sørger for "fuldstændig og helt akkurat" teknisk information til udviklerverdenen, så der kan udvikles software, der kører smidigt på Microsofts Windows-styresystem, skriver avisen.
EU's kommissær for konkurrenceforhold, Neelie Kroes, siger, at bøderne har været nødvendige for at markere, at intet selskab står over loven. Tilbage i 2004 fik Microsoft en bøde på tre milliarder kroner for at have krænket EU's antitrust-love.
Ifølge Microsoft kræver EU, at forretningshemmeligheder udleveres, men det afviser EU.
Jeg undrer mig lidt. Retsvæsenet i USA stillede sig jo tilfreds med mindre indgreb end EU. Hvem har ret?
12.7.06
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar