16.7.06

Telefonregningshelvedet

Det myldrer ind ad døren med regninger fra teleselskaber - min mobil, min svenske gemals svenske mobil (han arbejder i Sverige), fastnet hjemme, bredbånd hjemme, fastnet i sommerhuset og bredbånd der. Oveni kommer så en regning for telefoniforbruget på kontoret, jeg har lejet mig ind på.

Jeg ved ikke om andre har det som mig, men jeg føler mig nærmest som en malkeko, og jeg skriver dette indlæg i håb om at få lidt hjælp.

Min følelse af malkeko næres blandt andet af misforholdet mellem betalingen for fastnet-abonnement og så opkaldene på fastnettelefonien (jeg er meget lidt på telefonen, bortset fra på kontoret).

Forhåbentlig ser fremtiden lidt mindre regningstynget ud. Den dag, hvor der er mulighed for at vælge mellem gode mobiltelefoner, der - som den naturligste ting i verden - vælger at ringe over hjemmets trådløse Wi-Fi-net - og dermed internettet - hvis der er Wi-Fi i nærheden, opsiger jeg straks de to fastnetabonnementer. Og så bliver der kun bæreafgiften. Men hvornår er vi der?
(Selvfølgelig kunne vi allerede nu opsige fastnet-abonnementet - da TDC nu kun har ret til at kræfte en afgift på at bære bredbåndstrafikken på kobberet - og så kun køre mobil. Det kan dog i sidste ende koste mere, da min gemals familie og mange venner bor i Sverige. Roamingen kan blive dyr for alle parter)

Men hvad kan man gøre allerede i dag, vel at mærke uden at det kræver en højere ledvogtereksamen eller kassen). Skype (der jo står bag internettelefoni) har jo en dualphone, der både kan fungere som fastnet-telefon og Skype-telefon, men den fordrer vist, at pc'en altid er tændt, og nogle melder om bøvl med den.

Hjææææælp! Tak.

7 kommentarer:

Kasper sagde ...

Du vil have en UMA-telefon - eller en GAN-telefon. De er på vej. Jeg har skrevet lidt om det her: http://www.hyllested.net/?p=104

Dorte Toft sagde ...

Jo, Uma-telefontypen er jo den rigtige, men som du jo også skriver: Den er på vej. Der er ikke et bredt udbud endnu, og dermed vel begrænset konkurrence på prisen. Væsentligst er dog det store spørgsmål - hvor meget teknisk snilde skal der til for at sætte telefonen "op", som den skal være. Jeg har kasseret et stykke dyrt elektronik, fordi det var håbløst at bruge, og vil nødig spilde penge og tid igen.

Anonym sagde ...

Som en efterhånden mangeårig ansat i denne her mærkelige branche, der som ingen andre, kræver ny-oplæring efter 3 ugers ferie grundet telefonernes udskiftning, efterlader mediernes ofte meget u-nuancerede billede af "mobil-giganternes snyd og bedrag af sagesløse kunder", mig med en ambivalent følelse i maven.
Nu er det jo en gang sådan at vi, her i vores lille smørhul, er ret godt uddannet - alle sammen. Alle som en kan både minusse og plusse. Og det er lige det, det handler om.
Vi kan alle sammen sjovt nok præcist regne ud hvad en årlig lønstigning på 3,75% giver os selv efter skat i Rudersdal Kommune, men at regne ud hvad det koster når datter Lise sender 3000 sms'er om måneden til 25 øre pr. sms, er meget svært.
Vi er - trods den høje uddannelse - meget dumme alle sammen, for vi gider ikke tage lommeregneren frem og regne ud hvad de egentlige omkostninger er i længden, men hellere se på side 1 eller 3 i den glitrende reklame der lige kom dumpende ind ad døren (vigtigt: ikke side 2, for så skal vi flytte øjnene). Og endnu dummere er vi, for vi sætter vores lid til råd fra folk der skal tjene penge på, at vi køber varen hos dem - du ved, ham den lækre mobil-pusher nede på Østerbrogade. Og man kan da ikke klandre ham for det. Hans job er at sælge så mange telefoner som det er muligt, da avancen sjældent er mere end 10%. Og hvis du partout har bestemt dig for at din fine nye mobiltelefon skal koste 199,- med det forkerte abonnement, i stedet for 699,- med det rigtige abonnement, hvorfor skal han da bruge tid på at overbevise dig - den højtuddannede kunde - om at du er ved at tage den forkerte beslutning. Så føler du dig nemlig snydt når du går - fordi med dine øjne har han kun overbevist dig om at du skulle betale 500,- mere for den samme telefon. Ikke at han har givet dig en besparelse i det lange løb - vi magter ikke at se ud i fremtiden.

Den dag i 1995 da TeleDanmark Mobil sendte den første Ericsson NH198 på tilbud til 1,- var den selv samme dag, at markedet blev uoverskueligt. Den eneste reelle grund til at telefoni og abonnementspriser altid har været uforholdsmæssigt høje, er at teleselskaberne skulle have investeringen i selve telefonen tilbage. For enhver kan sige sig selv at en mobiltelefon ikke koster 1,- at producere. Dette var starten på en ond cirkel. For hvilket teleselskab vil være den første til at stoppe dette tilbuds-ræs, med dertil tilhørende tabte markedsandele, fordi de andre ikke følger trop. Og hvis man nu bliver enige om at stoppe samtidigt, er det karteldannelse!!! Og det selvom telefonipriserne vil falde drastisk som følge af dette.
Modsat kan man sige, at hvis ikke priserne på telefonerne var så lave, ville vi ikke være så langt fremme i Danmark idag teknologimæssigt - Måske!!!

Summasummarum: Det er teleselskabernes egen skyld at de er så udskældte, og deres egen skyld, at de er i den onde "billig telefon" cirkel som de er i nu.
Det er derimod kundernes egen skyld at de nægter at se faktum i øjnene, at intet i denne verden er gratis, og et usædvanligt godt tilbud, som regel dækker over noget andet som næppe er et lige så godt tilbud.

Anonym sagde ...

Kære Dorthe,

Skype er SÅ 2003... Det bygger på en properitær protokol som kun Skype produkter forstår. "Det de unge vil ha'" er SIP. Det er en åben standard for VoIP telefoner. Der kan du bruge en hvilken som helst VoIP telefon som er SIP klar (det er stort set ALLE VoIP telefoner med undtagelse af Skypes!)

De findes som bordtelefoner og som WiFi telefoner eller som softphones så du kan bruge din telefon på din computer uanset hvor i verden du befinder dig.

For at kunne lave en forbindelse skal du have en udbyder. Jeg kan varmt anbefale www.sipdiscount.com (det er dem der også står bag f.eks. voipbuster.com) som har gratis(!) opkald til en masse landes landlinier og meget billige mobillinier også, eller
www.gizmoproject.com som er en åben SIP baseret "Skype" dims.

For at kunne modtage kald fra alm. telefoner skal du have et nummer hos f.eks. telsome.dk hvis du vil have et dansk indgående nummer eller andre. Husk at konfigge din telefon til at bruge den billigste til udgående opkald!

God fornøjelse!

/Jan

Anonym sagde ...

Tänk om man kunne köbe ADSL per dag eller uge. I så fall skulle vi alle kunde ha bredbånd i vore sommerhus. Mede nuvärende ordning må vi ha et helårsabonnement og dermed betale månedsavgift også den tid man ikke benytter bredbåndet- Alternativt er man henvist til vanlig modem i sommerhuset

Anonym sagde ...

Tänk om man kunne köbe ADSL per dag eller uge. I så fall skulle vi alle kunde ha bredbånd i vore sommerhus. Mede nuvärende ordning må vi ha et helårsabonnement og dermed betale månedsavgift også den tid man ikke benytter bredbåndet- Alternativt er man henvist til vanlig modem i sommerhuset

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.