For smalt bredbånd

Der kom bredbånd på bordet i går aftes blandt BBQ Ribs, dampet fisk og grillede pølser. Der var fælles sommerfest i en lille havneflække på Samsø, Langør, hvor vi ind imellem holder til, og jeg nåede ikke at sætte mig til bords, før to andre gæster havde krævet, at ”nu må vi altså få gjort noget ved bredbåndsforbindelsen herude”.

Forbindelsen er alt, alt for langsomt, og de af os, der allerede har fået etableret en forbindelse, betaler hver især i dyre domme, selv om de fleste af os ikke er fastboende. TDC tjener fedt på os. Andre aktører er her vist ikke.
”Du må sørge for, at vi alle sammen bliver dækket med ét trådløst, hurtigt net,” sagde en af dem, der kommer fra København, til mig. Henvendelsen skete vel i tiltro til, at når jeg skriver om IT, så har jeg nok forstand på bredbånd også. Det har jeg ikke, men lidt har jeg da snakket med nogen, der havde.

Men så enkelt er det jo ikke med bredbånd. For eksempel kan min nabo, der ligger 30 meter herfra ikke koble sig på mit trådløse net, som jeg ellers foreslog ham, vel vidende at trådløse net jo har en rækkevidde på omkring 100 meter. Men altså ikke mit. Det rækker ikke en gang ud i solstolen, 25 skridt fra det trådsløse udstyr. Jeg må bo i et helt strålingssikkert beskyttelsesrum. Jeg troede ellers, at den gamle fisker, som oprindelig byggede vores lille hus som egen garage med et ekstra rum til at arbejde med garnet, blot havde brugt de billigste cementsten på markedet.

Men som min kloge kilde sagde. I kan jo bare grave et kabel ned – læg det inden i en vandslange. Da kablet ikke skal over kommunal grund, kan vi faktisk bare gøre det, så det overvejer vi. Vi får det så billigere, men ak – ikke hurtigere. (Det har lige taget mig 15 minutter at uploade 40 fotos fra sommerfesten til et netalbum).

Jeg selv har håbet på at Samsø kommunen får rejst en mast til såkaldt WiMax-bredbånd, der har høj hastighed og som har en radius på omkring 25 kilometer – nok til at dække også alle de afkroge på Samsø, hvor TDC ikke ser sig i stand til at levere bredbånd. Men det har kommunen næppe til hensigt (når man tænker infrastruktur her gælder det udelukkende vand og varme, busser og færger). Men ville kommunen være fremsynet og gøre det for at stille fastboende og fritidssamsinge bedre, ville det være forbudt! Selv om INGEN blandt markedets bredsbåndsleverandører vil love at levere til ALLE på Samsø.
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen tager jeg et kig på netop bredbånd til udkantsområderne, men den rummer altså ingen løsning til os i Langør.

PS: Hen under aftenen kom jeg til at snakke med en tredje nabo, der hører hjemme i Århus-området, om bredbåndsproblemet.
”Gør ingenting, kære du. Tænk hvis vi får bredbånd... så vil ungerne jo krybe hen foran pc’en og spille spil, ligesom derhjemme, og så har vi jo ingen undskyldning have for ikke at være tilgængelige,” lød appellen, som jeg bestemt også har forståelse for.
Men helt utilgængelig er han dog ikke. Faktisk har han et GSM-kort (mobiltelefoni) i sin bærbare, så han kan koble sig op. Men det er laaaaaaaannnnnnnnngggggsomt, så også af den grund holder han opkoblingen til et minimum.

PPS?: Hvordan er din holdning til dette? Og har du et godt tip til Langørs 25 husstande?