Lig på bordet

Computerworld har nu sikret, at regeringens støtteparti, Dansk Folkparti, vil "slå bremserne" i over for registre inden for sundhedssektoren.
En dag håber jeg, at der er en grundig journalist, som er villig til at tage en anden indgangsvinkel til registre end skrækkampagnen. En journalist, der vil se på, hvor mange liv, som ufuldstændige data om patienter har kostet. Hvor mange ekstra sygedage det har kostet. Hvor mange forkerte amputioner. Hvor megen livstruende fejlmedicinering.
Registerangsten har jo i årtier være en stor hjælp for de mange læger, som ikke brød sig om IT. Som mente, at hospitalsverdenen slet ikke burde sættes på data, og slet ikke deres del af hospitalsverdenen. Kun privathospitaler vidste, hvad alle uden for sygehussektoren ved, nemlig at det er et gode både for patient, læger og økonomi at have styr på sagerne. Kun klamhuggere kan med sindsro påstå, at overblik ikke betyder noget.
Registerangsten er også skyld i, at vi har et sygesikringsbevis, der næsten kun rummer, hvad der står i en telefonbog om dig og din læge. Hurtig hjælp er afgørende i mange tilfælde, men indlægges du akut og bevidstløs, er der ingen hjælp at hente i dit sygesikringskort, hverken om blodtype, diabetes eller allergier.
Selvfølgelig skal vi passe på vores data, men at endnu en gang forsinke en tiltrængt udvikling og i visse tilfælde sætte liv på spil for at få livrem, seler og gummicelle på plads, er galimatias i det godes tjeneste.
Vedr. medicinregistret. Jovist ligger der en fare i, at en apoteksansat kigger efter om Anders Fogh Rasmussen eller Pia Kjærsgaard mand måske får antidepressiva, og så lækker det til kloakpressen. Det er jo argumentet, som de, der vil have stoppet registret henviser til. Og det er joet argument, som er skræddersyet til politikere. Men afvejes fordele mod ulemper. Er det så berettiget at standse medicinregistret, indtil der er opbygget bedre forholdsregler mod de idioter, der måtte misbruge adgang til sådanne data? Det er der ingen, der har gidet belyse.